Lene Krabbe Dahl

Ring Website

Lene Krabbe Dahl Forbundssekretær i 3F - Danmarks stærkeste fagforening
Bliv en del af fællesskabet på www.3f.dk/blivmedlem

God dialog, stærkt engagement og masser af vigtige perspektiver på arbejdsmiljøet.Tak til 3F Storkøbenhavn og 3F Høje Tå...
28/10/2026

God dialog, stærkt engagement og masser af vigtige perspektiver på arbejdsmiljøet.

Tak til 3F Storkøbenhavn og 3F Høje Tåstrup for et godt møde i går, i 3F Storkøbenhavns lokaler.

Vi talte om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og om, hvordan vi sammen kan skabe bedre og sundere arbejdsliv for medlemmerne.

Arbejdsmiljø er ikke bare et vilkår på jobbet. Det er afgørende for vores livskvalitet og muligheden for at holde til et langt arbejdsliv. 💚

Har vi glemt nogen i snakken om stress?Desværre JA, de kortest uddannede kvinder.For ifølge De Økonomiske Vismænds senes...
25/10/2026

Har vi glemt nogen i snakken om stress?
Desværre JA, de kortest uddannede kvinder.

For ifølge De Økonomiske Vismænds seneste rapport, er der ingen tvivl om, at de peger på en voldsom ulighed i stress. Særligt kortuddannede kvinder er hårdt ramt – ofte i lavtlønnede job, hvor der ikke nødvendigvis er meget luft i økonomien eller overskud i hverdagen.

Men hvorfor er det sådan?

Måske skal vi begynde at se på de velfærdsvilkår, som de kortuddannede kvinder lever med, og ikke kun deres arbejdsliv.

For hvad sker der, når velstanden vokser, men trygheden ikke følger med for alle?

Når nogle har råd til at købe sig til ekstra hjælp og omsorg til deres ældre forældre, mens andre må se deres forældre på plejehjem gå for længe med den samme ble, fordi der ikke er hænder nok – og fordi dem med mindst ikke bare kan købe sig til ekstra privat “luksus” som flere bleskift.

Når den kortuddannede datter, der selv knokler på et lavtlønnet job, må gå hjem med dårlig samvittighed, fordi hun ikke kan købe sig til den omsorg eller livskvalitet, hendes familie har brug for.

Eller når pressede daginstitutioner og folkeskoler gør familielivet sværere at få til at hænge sammen, mens andre har råd til private alternativer eller mere fleksibilitet i hverdagen?

Det giver også stress. Det er også ulighed. Det skal også tages seriøst!
Det er svært at forestille sig en samtale starter uden, vi spørger den her gruppe først!
Vi er nødt til at se stress i et større perspektiv.

Selvfølgelig skal vi sikre et arbejdsmiljø, som mennesker kan holde til. Ingen skal slides ned af deres arbejde. Men det er ikke nok.

Vi skal også have en velfærd, der fungerer i virkeligheden. Hvor der er tid til omsorg for vores ældre. Hvor børn trives i daginstitutioner og skoler. Og hvor almindelige familier ikke skal knokle sig halvt ihjel for at få arbejde, børn og familieliv til at hænge sammen.

For vi kan ikke blive ved med at tale om stress, som om det alene handler om den enkeltes evne til at håndtere presset.

Vi bliver nødt til at tale med dem, det handler om, og ikke bare om dem.
Tale med mennesker som Malene Hermansen. Hun er rengøringsassistent og fælles tillidsrepræsentant for Rengørings- og Serviceassistenterne i Børn- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune. Hun mærker presset hver dag.

For Malene er det afgørende, at hendes fagforening 3F også bliver hørt, når politikerne tager snakken om stress.

Når de mennesker, der har mindst, rammes hårdest, er det ikke nok at lære dem at trække vejret dybere. Vi er nødt til at se på det samfund, der presser dem.

Det kræver politisk handling. Ikke bare rundbordssamtaler om stress!

23/10/2026
Kåringen af årets tillidsvalgte er en af de opgaver, jeg sætter allerhøjest. For den fortæller noget vigtigt om, hvem vi...
21/10/2026

Kåringen af årets tillidsvalgte er en af de opgaver, jeg sætter allerhøjest.

For den fortæller noget vigtigt om, hvem vi er i 3F, og om den forskel vores tillidsvalgte gør hver eneste dag.

Derfor var jeg rigtigt glad, da jeg i dag kunne ønske Lasse Tue Pilgaard Madsen, Mike Reinhardt Nørlund Kusk, Rene Schmidt Petersen, Friederikke Larsen og Bjarni Sofus Jensen tillykke med titlen som Årets Tillidsvalgte 2026.

Ud af alle indstillingerne er det jer fem, en fra hver region, som udvalget i dag vil give en særlig anerkendelse.

I er fundamentet under vores fællesskab.
I er dem, der står midt i hverdagen på arbejdspladserne.
I lytter, når en kollega har brug for hjælp og holder fast, når noget ikke er, som det skal være. Og I skaber løsninger, der gør arbejdspladsen bedre for mange flere end jer selv.

Selvom I kommer fra meget forskellige arbejdspladser, har I alle det til fælles, at jeres kollegaer ved, at de kan regne med jer.

Stort tillykke med prisen, I fortjener virkelig denne hædersbevisning.👏🏻

📸: Joachim Rode

21/10/2026

Der er alt for mange arbejdsulykker i Danmark‼️

Vi har brug for mere forebyggelse og det kæmper 3F for kommer med i forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale. 💪🏻

Forslaget om forringelse af Seniorpension er taget af bordet!!TAK til regeringen for at lytte. 🙏👂TAK til forligskredsen ...
20/10/2026

Forslaget om forringelse af Seniorpension er taget af bordet!!

TAK til regeringen for at lytte. 🙏👂

TAK til forligskredsen for at holde fast.💪🙏

Seniorpension er og bliver en vigtig del af vores pensionssystem i dag og i fremtiden. 💪💪

💪 Et stærkt arbejdsmiljø starter med stærke arbejdsmiljørepræsentanter!Tak for besøget hos en flok engagerede AMR’er på ...
20/10/2026

💪 Et stærkt arbejdsmiljø starter med stærke arbejdsmiljørepræsentanter!

Tak for besøget hos en flok engagerede AMR’er på G2. Det er her, fundamentet bliver lagt til at skabe tryggere og bedre arbejdspladser.

Tak for gode spørgsmål og debatter og ikke mindst - Tak for jer!

Arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det kræver viden, mod og fællesskab! ✊

Kvindesygdomme er også et ligestillingsproblem❗️Vi taler meget om ligestilling på arbejdsmarkedet. Om løn, pension, bars...
19/10/2026

Kvindesygdomme er også et ligestillingsproblem❗️

Vi taler meget om ligestilling på arbejdsmarkedet. Om løn, pension, barsel og mulighederne for at gøre karriere. Men der er et område, vi alt for ofte overser: kvinders sundhed og betydningen af kvindesygdomme for et langt arbejdsliv.

Det har jeg haft en god debat om med Camilla Fabricius om i dag.

Vi har brug for mere viden. Mere åbenhed. Bedre forebyggelse og behandling. Og arbejdspladser, hvor man kan tale om kvinders sundhed uden at blive mødt med et skuldertræk eller føle, at man er besværlig.

I årtier har kvinder tilpasset sig et arbejdsmarked, der ikke altid har været indrettet med kvinders arbejdsliv og sundhed for øje.

Nu er det på tide, at arbejdsmarkedet også tilpasser sig kvinderne.
Kvindesygdomme og kvinders sundhed skal ud af privatsfæren og ind i ligestillingspolitikken og arbejdsmiljøpolitikken.

For kvinders mulighed for et godt og langt arbejdsliv må ikke afhænge af, hvor gode de er til at bide smerterne i sig.

Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen vil svigte mange af vores nedslidte medlemmer, der har regnet med seniorpen...
19/10/2026

Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen vil svigte mange af vores nedslidte medlemmer, der har regnet med seniorpension som en mulig redningsplanke?

Det spørger Maria Klingsholm og jeg om i Avisen Danmark i dag.

Det er med stor forundring, at vi har set regeringen foreslå besparelser på 800 mio. kr. på seniorpensionen.

For det første er der tale om en voldsom forringelse af den tryghed og det sikkerhedsnet, som seniorpensionen i dag udgør for vores ældre medlemmer på arbejdsmarkedet.

For det andet vil en vurdering af arbejdsevnen i forhold til alle job på arbejdsmarkedet betyde, at mange nedslidte bliver vurderet op imod job, som de hverken kender eller har kompetencer til at udføre.

Hvis arbejdsevnen skal vurderes i forhold til alle typer job, risikerer vores medlemmer eksempelvis at blive vurderet egnede til kontorarbejde, selvom de hverken har uddannelse, erfaring eller relevante kvalifikationer på området.

Det minder os ubehageligt om tidligere tiders arbejdsprøvninger, hvor mange af vores medlemmer blev udsat for nedværdigende, belastende og grænseoverskridende spørgsmål og test. Blandt andet om deres praksis med og evne til at kunne tørre sig selv på toilettet.

Hvis regeringen virkelig mener, at den har brug for de 800 mio. kr., som man nu vil spare på nedslidte lønmodtagere, bør pengene findes et andet sted.

Man kunne eksempelvis skære én milliard kr. af de ti milliarder kr. i skattelettelser, som regeringen har fremlagt til de bedst stillede danskere. Det er både fair og forsvarligt.

Find hele vores indlæg i kommentarsporet 👇

09/10/2026

En finanslov med store flotte roser, men også nogle tidsler❗️

Jeg er overordnet positiv over for regeringens finanslovsforslag.

Der er flere ting, som vil gøre en reel forskel for almindelige lønmodtagere. Men der er også forslag, som bekymrer mig, og som jeg gerne havde set blev taget af bordet.

Først og fremmest er det en kæmpe sejr for 3F, at regeringen vil forbedre og udvide Tidlig Pension. Det har vi kæmpet for i årevis.

Mange ufaglærte og faglærte starter med fysisk krævende arbejde allerede i 16-18-årsalderen og efter et langt og hårdt arbejdsliv, fortjener de en værdig mulighed for at trække sig tilbage, når kroppen siger stop.

Jeg kunne dog godt ønske mig, at regeringen gik skridtet videre og skabte mere ligestilling i ordningen. Især de mange kvinder, som benyttede orlovsordningerne i 1990'erne, bør have bedre muligheder. Det må være næste skridt.

Jeg glæder mig også over, at regeringen vil investere i velfærden. Regeringen lægger op til at styrke den kommunale og regionale økonomi, investere i folkeskolen, indføre gratis tandpleje til udsatte og gratis transport til unge under 22 år.

Det er initiativer, som kan gøre en forskel i hverdagen for mange mennesker.

Men jeg er ked af, at regeringen samtidig lægger op til besparelser på SU'en. Mange studerende kommer fra helt almindelige lønmodtagerfamilier, hvor økonomien ikke nødvendigvis er særlig rummelig.

Vi bør investere i de unge generationer, ikke gøre det sværere for dem.

Det er også positivt, at regeringen vil genindføre Store Bededag.

Det er afgørende, at genindførelsen sker med respekt for den danske model og gennem de kommende overenskomstforhandlinger, så arbejdsmarkedets parter bliver ordentligt inddraget. Egentlig skal de bare rulle den lov tilbage, som afskaffede fridagen.

Til gengæld er jeg ikke glad for regeringens forslag om at forringe seniorpensionen.

Det er ikke i orden.
Det er forkert.

Alt for mange af vores medlemmer når ikke pensionsalderen, og derfor har vi brug for mere tryghed sidst i arbejdslivet, ikke mindre.

Derfor bør regeringen droppe forslaget og lytte til Pensionskommissionens anbefaling om at bevare de nuværende førtidige tilbagetrækningsordninger.

Tidlig pension og Seniorpension er ikke modsætninger. Som Pensionskommissionen slog fast, bidrager de til mere lighed i tilbagetrækningen og sikrer mere tryghed for almindelige danske lønmodtagere. Den tryghed skal styrkes - ikke svækkes.

Alt i alt er der mest at rose i finanslovsforslaget. Men der er også nogle tydelige tidsler, som jeg håber, bliver luget væk under forhandlingerne.🌿🪏

Adresse

Kampmannsgade 4
Copenhagen
1790

Telefon

+4570300300

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lene Krabbe Dahl offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori

Non Profit Organisationer i nærheden