25/10/2026
Har vi glemt nogen i snakken om stress?
Desværre JA, de kortest uddannede kvinder.
For ifølge De Økonomiske Vismænds seneste rapport, er der ingen tvivl om, at de peger på en voldsom ulighed i stress. Særligt kortuddannede kvinder er hårdt ramt – ofte i lavtlønnede job, hvor der ikke nødvendigvis er meget luft i økonomien eller overskud i hverdagen.
Men hvorfor er det sådan?
Måske skal vi begynde at se på de velfærdsvilkår, som de kortuddannede kvinder lever med, og ikke kun deres arbejdsliv.
For hvad sker der, når velstanden vokser, men trygheden ikke følger med for alle?
Når nogle har råd til at købe sig til ekstra hjælp og omsorg til deres ældre forældre, mens andre må se deres forældre på plejehjem gå for længe med den samme ble, fordi der ikke er hænder nok – og fordi dem med mindst ikke bare kan købe sig til ekstra privat “luksus” som flere bleskift.
Når den kortuddannede datter, der selv knokler på et lavtlønnet job, må gå hjem med dårlig samvittighed, fordi hun ikke kan købe sig til den omsorg eller livskvalitet, hendes familie har brug for.
Eller når pressede daginstitutioner og folkeskoler gør familielivet sværere at få til at hænge sammen, mens andre har råd til private alternativer eller mere fleksibilitet i hverdagen?
Det giver også stress. Det er også ulighed. Det skal også tages seriøst!
Det er svært at forestille sig en samtale starter uden, vi spørger den her gruppe først!
Vi er nødt til at se stress i et større perspektiv.
Selvfølgelig skal vi sikre et arbejdsmiljø, som mennesker kan holde til. Ingen skal slides ned af deres arbejde. Men det er ikke nok.
Vi skal også have en velfærd, der fungerer i virkeligheden. Hvor der er tid til omsorg for vores ældre. Hvor børn trives i daginstitutioner og skoler. Og hvor almindelige familier ikke skal knokle sig halvt ihjel for at få arbejde, børn og familieliv til at hænge sammen.
For vi kan ikke blive ved med at tale om stress, som om det alene handler om den enkeltes evne til at håndtere presset.
Vi bliver nødt til at tale med dem, det handler om, og ikke bare om dem.
Tale med mennesker som Malene Hermansen. Hun er rengøringsassistent og fælles tillidsrepræsentant for Rengørings- og Serviceassistenterne i Børn- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune. Hun mærker presset hver dag.
For Malene er det afgørende, at hendes fagforening 3F også bliver hørt, når politikerne tager snakken om stress.
Når de mennesker, der har mindst, rammes hårdest, er det ikke nok at lære dem at trække vejret dybere. Vi er nødt til at se på det samfund, der presser dem.
Det kræver politisk handling. Ikke bare rundbordssamtaler om stress!