05/11/2026
3F Byggegruppen og HusCompagniet har indgået en aftale👏💪
Ordentlig løn, mindre snyd og bedre forhold 💪
3F Byggegruppen og HusCompagniet har indgået en samarbejdsaftale. Målet er klart: Alle skal have ordentlige forhold på firmaets byggepladser.
HusCompagniet er Danmarks største husbygger. De tager ansvar og går forrest!
Det glæder vores næstformand Keld Tingleff Jensen:
”Aftalen skal sikre ordnede vilkår og tættere samarbejde mod underbetaling af udenlandske kolleger og arbejdskriminalitet. Derfor er vi glade for, at HusCompagniet som branchens største virksomhed går forrest”.
Han håber at denne aftale kan inspirere til lignende aftaler med andre typehus-byggere, for det er et område af byggeriet som desværre har haft alt for mange af den her slags problemer.
Med aftalen vil vi sammen:
✅ Stille klare krav til de firmaer, der bygger husene.
✅ Styrke vores fælles kontrol på pladserne.
✅ Opdage snyd med løn og brud på regler i tide.
✅ Gribe hurtigt ind, når der er problemer.
Vi skal stoppe snyd med vores udenlandske kollegers løn. Og vi skal sætte ind mod de kriminelle. Alle skal kunne gå trygt og sikkert på arbejde.