Gymnasielærerne

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Gymnasielærerne Fagforeningen for gymnasielærere ved de gymnasiale uddannelser. Følg med i nyt fra gymnasieverdenen. Det kræver derfor fælles retningslinjer.

Retningslinjer for brug af GL's platforme på sociale medier

I Gymnasieskolernes Lærerforening værdsætter vi en åben og respektfuld dialog. På vores sociale platforme opfordrer vi medlemmer og følgere til at deltage i debatter under vores opslag. Vi ønsker at skabe en engageret og levende debat, hvor alle føler sig trygge ved at tage ordet. Dem finder du på vores hjemmeside her: https://www.gl.org/omGL/Sider/gl-paa-sociale-medier.aspx

GL’s kommunikationsafdeling tilstræber at monitorere og overvåge foreningens sociale medier, så vidt det er muligt.​

På Facebook henviser vi i øvrigt til Facebooks egne fællesskabsregler: https://www.facebook.com/communitystandards/. Kontakt os
For spørgsmål, der ikke er besvaret her, kontakt os venligst på [email protected]. Her kan du også skrive, hvis du er blevet udelukket og gerne vil være med i fællesskabet igen. Ser du en upassende kommentar, bedes du hjælpe os med at rapportere den. Det kan du gøre ved at kontakte os på mail [email protected].

Erfaringer fra Aarhus viser, at elevfordeling virker 💡I Aarhus samarbejdede rektorerne om KUO-modellen, og resultaterne ...
28/10/2026

Erfaringer fra Aarhus viser, at elevfordeling virker 💡

I Aarhus samarbejdede rektorerne om KUO-modellen, og resultaterne af samarbejdet viste, at elevfordelingen blev mere balanceret. Men da modellen ophørte, voksede skævheden igen.

Det skriver Morten Søding Sørensen, hovedbestyrelsesmedlem i Gymnasielærerne, i et debatindlæg i Uddannelsesmonitor.

»Gymnasiet er et af de steder, hvor unge fra forskellige sociale, kulturelle og etniske miljøer skal møde hinanden. En polariseret elevsammensætning udfordrer helt grundlæggende det alment dannende på vores ungdomsuddannelser«, understreger han.

I indlægget opfordrer Morten Søding Sørensen til at fremrykke og udvide mulighederne for lokale aftaler i stedet for at vente på, at de træder i kraft i 2030. Vi har brug for handling nu.

Læs hele indlægget via link i kommentarfeltet.

Overgangsalder er også en del af arbejdsmiljøet 💬 Søvnproblemer, hedeture og koncentrationsbesvær kan gøre arbejdslivet ...
27/10/2026

Overgangsalder er også en del af arbejdsmiljøet 💬

Søvnproblemer, hedeture og koncentrationsbesvær kan gøre arbejdslivet vanskeligt i overgangsalderen. Derfor skal der også være plads til at tale om det på arbejdspladsen.

»Skolen skal skabe rammer, hvor der kan findes løsninger på de udfordringer vi oplever gennem arbejdslivet. Det gælder overgangsalder, men selvfølgelig også meget andet«

Sådan skriver formand Anders Frikke i den nyeste udgave af Gymnasieskolen. Han opfordrer skolerne til at sætte overgangsalder på dagsordenen i samarbejdsudvalget og undersøge, om skolens politikker og praksis giver plads til fleksibilitet og individuelle hensyn.

Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere kan trives gennem hele arbejdslivet 🤝

Læs hele indlægget i Gymnasieskolen eller på: https://gymnasielaererne.dk/om-gl/nyheder/overgangsalder-er-ogsaa-en-del-af-arbejdsmiljoeet/

Behovet for balancerede gymnasier er ikke til at tage fejl af 📣 Gymnasiet bør være et sted, hvor unge bliver udfordret a...
26/10/2026

Behovet for balancerede gymnasier er ikke til at tage fejl af 📣

Gymnasiet bør være et sted, hvor unge bliver udfordret af mennesker, der tror på noget andet, stemmer anderledes, kommer fra et andet sted eller har andre erfaringer med sig hjemmefra. Det er en del af gymnasiets demokratiske og almendannende opgave.

Men på nogle gymnasier er elevsammensætningen blevet så skæv, at den i stadig mindre grad afspejler det omkringliggende samfund.

Elevfordeling kan ikke i sig selv fjerne negativ social kontrol. Men stærkt segregerede miljøer kan give dårligere betingelser for den åbenhed og mangfoldighed, der gør det lettere at bryde med snævre normer og fællesskaber.

Derfor opfordrer Gymnasielærerne sammen med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Gymnasier til en ny aftale om elevfordeling.

Vi har brug for en model, der tør fordele elever og samtidig tager hensyn til lokale forhold.

Læs det fælles debatindlæg i Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19761837/behovet-for-balancerede-gymnasier-er-ikke-til-at-tage-fejl-af/

Kunstig intelligens gør det ikke overflødigt at kunne læse og skrive 📝At kunne læse og skrive er grundlæggende læreproce...
22/10/2026

Kunstig intelligens gør det ikke overflødigt at kunne læse og skrive 📝

At kunne læse og skrive er grundlæggende læreprocesser, hvor elever udvikler forståelse, kritisk tænkning og dømmekraft. Det kan ikke udliciteres til en maskine.

Det understreger Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, og Bodil-Marie Gade, forkvinde for Gymnasielærernes uddannelsesudvalg i en kronik i Altinget.

Når en maskine kan løse en opgave, er det fristende at konkludere, at mennesker ikke længere behøver at løse netop den type opgave.

Men når det gælder læsning og skrivning, er produktet aldrig hele pointen. På gymnasierne er produktet faktisk ofte det mindst vigtige. Her er det vigtigste output at uddanne unge mennesker, der kan tænke selvstændigt og kritisk.

Læs hele kronikken via linket: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasielaerere-kunstig-intelligens-goer-det-ikke-overfloedigt-at-kunne-laese-og-skrive

Kom med GL på omvisning i Arbejdermuseets særudstilling 'Det er bare et arbejde'💼Og oplev, hvordan arbejdslivet former v...
20/10/2026

Kom med GL på omvisning i Arbejdermuseets særudstilling 'Det er bare et arbejde'💼

Og oplev, hvordan arbejdslivet former vores hverdag, fællesskab og identitet.

Sammen med Arbejdermuseets omvisere går vi på opdagelse i arbejdslivets historier og følger arbejdsmiljøets udvikling. Undervejs møder vi personlige fortællinger fra blandt andre håndværkere, lærere, sygeplejersker og servicemedarbejdere.

Arrangementet er gratis for GL's medlemmer. Efter omvisningen er du velkommen til at blive til en kop kaffe, som GL giver i Arbejdermuseets kaffebar.

Arrangementet afholdes to gange d. 12 og 26 november.

Læs mere og tilmeld dig her:
12 november: https://gymnasielaererne.dk/kurser-og-arrangementer/1271-arbejdermuseet-det-er-bare-et-arbejde-1
26 november: https://gymnasielaererne.dk/kurser-og-arrangementer/1272-arbejdermuseet-det-er-bare-et-arbejde-2

SU-nedskæringer er symbolpolitik 🎓Mange gymnasieelever kæmper allerede med at få skole og fritidsarbejde til at hænge sa...
12/10/2026

SU-nedskæringer er symbolpolitik 🎓

Mange gymnasieelever kæmper allerede med at få skole og fritidsarbejde til at hænge sammen. Nedskæringer i SU’en kan presse de unge til at tage flere vagter og give dem mindre overskud til undervisningen.

Sådan lyder det fra Gymnasielærernes formand, Anders Kristian Bærholm Frikke, i sidste uges debatindlæg i Information.

SU handler også om frihed til at løsrive sig fra sine forældre og muligheden for at være ung på lige fod med andre.

Læs hele debatindlægget i Information eller på gymnasielærernes hjemmeside: https://gymnasielaererne.dk/om-gl/nyheder/su-nedskaeringer-er-symbolpolitik/

Tak for et veloverstået IFA-seminar👏I weekenden mødtes ledige og ikke-fastansatte gymnasielærere i Nyborg til et par dag...
07/10/2026

Tak for et veloverstået IFA-seminar👏

I weekenden mødtes ledige og ikke-fastansatte gymnasielærere i Nyborg til et par dage med faglig inspiration, gode samtaler og hyggeligt samvær.

Programmet bød blandt andet på en spændende workshop om ledighedsstress og et oplæg om gruppearbejdets didaktik. Der var også god plads til at dele erfaringer og lære hinanden bedre at kende.

Tak til alle deltagere for at bidrage til fællesskabet!

Hils på vores stående IFA-udvalg, som I ser på billedet. 👋

05/10/2026

På vores webinar 'AI som karriereværktøj' bliver du introduceret til, hvordan AI-værktøjer kan understøtte din kompetenceafklaring og give nye perspektiver på dit arbejdsliv.

Karriererådgiver Jakob Neister viser, hvordan AI kan bruges etisk og effektivt som et karriereværktøj med afsæt i din faglighed som gymnasielærer.

Webinaret afholdes den 7. oktober kl. 16.00–17.30 og er gratis for medlemmer af GL.

Læs mere og tilmeld dig via linket: https://gymnasielaererne.dk/kurser-og-arrangementer/1257-ai-som-karrierevaerktoej-nye-perspektiver-paa-dine-kompetencer-og-muligheder

05/10/2026

Glædelig Lærerens Dag! 🍎

I dag den 5. oktober er det FN’s internationale Lærerens Dag. Hvert år hylder vi alle de fantastiske lærere for deres vigtige arbejde med børn og unge verden over 🌍

I år bruger vi dagen til at sætte fokus på AI og lærernes afgørende rolle i en tid, hvor kunstig intelligens bliver en stadig større del af børn og unges hverdag.

På Lærerens Dag er vores budskab enkelt: Hvis vi vil have børn og unge, der kan navigere kritisk og selvstændigt i en verden med AI, skal vi investere massivt i lærerne, der skal hjælpe dem på vej.

Det kræver, at lærerne får tid, rammer og kompetencer til at løfte opgaven i samarbejde med hinanden og en støttende ledelse.

Det budskab står vi sammen om i Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Gymnasielærerne.

Læs vores fælles debatindlæg i Avisen Danmark eller på Gymnasielærernes hjemmeside: https://avisendanmark.dk/debat/skal-vores-boern-og-unge-mestre-ai-maa-vi-investere-massivt-i-laererne

Gymnasierne skal afspejle det samfund, de er en del af📣 95 procent af de unge, der søgte en gymnasial uddannelse i år, f...
01/10/2026

Gymnasierne skal afspejle det samfund, de er en del af📣

95 procent af de unge, der søgte en gymnasial uddannelse i år, fik opfyldt deres førsteprioritet. Men hensynet til det frie gymnasievalg løser ikke udfordringerne med en skæv elevfordeling.

Det mener Stine Wolff, medlem af Gymnasielærernes hovedbestyrelse og studievejleder på Vestskoven Gymnasium.

Hun mener, at hensynet til at opfylde elevernes førsteprioritet er kommet til at dominere på Christiansborg, men selvom det lyder positivt, hjælper det ikke på segregeringen.

Unge vælger i høj grad gymnasier, hvor eleverne ligner dem selv. Derfor kan den nuværende elevfordeling være med til at forstærke segregeringen.

Læs Stine Wolffs kommentarer om det frie gymnasievalg og skæve elevfordelinger i Information: https://www.information.dk/indland/2026/09/ekspert-politikerne-kan-baade-sikre-frie-gymnasievalg-redde-udsatte-gymnasier

Adresse

Vesterbrogade 16
Copenhagen
1620

Åbningstider

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4533290900

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Gymnasielærerne offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Gymnasielærerne:

Genveje

Del

Kategori

Non Profit Organisationer i nærheden