Dansk Sygeplejeråd

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Dansk Sygeplejeråd Dansk Sygeplejeråd er en faglig organisation for sygeplejersker i Danmark. Vores debatregler på Facebook. Tak fordi du følger Dansk Sygeplejeråd på Facebook!

Her taler vi om alt, der vedrører sygeplejerskers arbejdsliv og hverdag. Vi vil gerne have en fri og konstruktiv debat, hvor alle føler sig velkomne. Derfor modererer vi vores kommentarspor efter disse principper:

Hold dig til emnet
Vi vil gerne debattere alt det, vi brænder for som sygeplejersker. Det gør vi ud fra princippet: Hver ting til sin tid. Vi bestræber os på at sørge for, at hvert opslags kommentartråd holder sig til emnet. Det gør vi for at give plads til mange forskellige samtaler for en bred mangfoldighed af sygeplejersker. Hold en god tone
Vores Facebookside skal gerne være et rart sted at debattere – også når vi ikke er enige. Vi har alle ret til at have vores holdninger, men vi skal også vise hensyn til hinanden i debatten. Vi accepterer ikke chikane, personangreb eller stødende kommentarer. Hold personsager privat
Vi bruger ikke Facebook til rådgivning af vores medlemmer. Skriv aldrig personfølsomme oplysninger her. Send os i stedet en mail på [email protected] eller ring til os på 33 15 15 55. Så hjælper vi dig videre. Derudover skal debatten på vores side naturligvis også overholde dansk lovgivning og Facebooks egne retningslinjer. Dem kan du læse her: https://www.facebook.com/communitystandards/

Vi fjerner kommentarer og billeder, der strider imod vores regler. Bryder du dem gentagne gange, risikerer du at blive blokeret og i yderste tilfælde udelukket fra vores side. Hvis vi har mistanke om, at en profil er falsk, blokerer vi den fra at kommentere. Sig til, hvis du oplever problemer
Du er altid velkommen til at sende os en besked, hvis du støder på en kommentar, der strider imod vores regler. Vi gør vores bedste for at følge med i kommentarerne, men dit indspark er en stor hjælp. Vi bestræber os på at svare på spørgsmål hurtigst muligt på hverdage kl. 9-16. SÆRLIGT EFTER LOVINDGREB D. 27. AUGUST 2021:
Efter strejken er blevet standset med lovindgrebet, er den såkaldte fredspligt genindtrådt. Det vil sige, at Dansk Sygeplejeråd ikke må opfordre til eller deltage i arbejdsnedlæggelser eller andre aktioner, som er udenfor overenskomsten. I modsat fald kan DSR risikere en bod for organisationsansvar. DSR har ikke ressourcer til at følge alle opslag og kommentarspor. Vi henstiller derfor til, at man ikke opfordrer til ulovlige aktioner og at man giver besked til administrator, hvis man ser opslag med opfordring til aktioner, som strider mod fredspligten og derfor kan stille DSR i risiko for at blive idømt en bod.

29/10/2026

Mød kandidaten til næstforpersonsvalget på 20 sekunder 🍀

ANJA HOYER DIDRIKSEN.

Kandidat til næstforperson i DSR.

STÆRK FAGLIGHED.

ET ARBEJDSLIV, VI KAN HOLDE TIL.

KONTINGENT MED VÆRDI OG MENING.

RESPEKT FOR DET, VI HAR OPNÅET.
MOD TIL AT SKABE DET, VI MANGLER.

🍀🍀

Som medlem af DSR kan du stemme frem til d. 9. november kl. 10.00. Alle der stemmer har chancen for at vinde en miniferie for to på Hotel Koldingfjord. Find link i kommentarsporet 🗳️👇🏻

28/10/2026

Mød kandidaten til næstforpersonsvalget på 20 sekunder 🍀

❤️ Jeg stiller op, fordi du ikke skal stå alene.

⚖️ Der skal være mere fokus på balancen mellem privat- og arbejdsliv, løn, vores fag, arbejdsmiljø og uddannelse.

Det har jeg arbejdet for de sidste fire år som 1. næstforperson i DSR C, og det vil jeg fortsat kæmpe for. Vores stemme skal høres! 🩺

🤝 Jeg har været med til at forhandle to overenskomster på plads, herunder en trepartsaftale.

💰 Vores kamp for ligeløn er ikke slut, men den har taget en ny form. Vi skal ikke længere blot sige, at vi er mere værd. Vi skal synliggøre vores værdi med konkrete eksempler på, hvor meget sygeplejen betyder for hele samfundet. Men vi er ikke i mål.

🔄 De mange reformer betyder nye arbejdsvilkår for mange medlemmer. Forandringerne skal ske trygt og sikkert. Samtidig skal vi bruge reformerne strategisk til at gøre sygeplejerskerne til et endnu større omdrejningspunkt, så vi er med til at binde reformerne sammen.

💪 Det kræver stærke repræsentanter, der kan løfte sygeplejerskernes stemme og sikre vores indflydelse. Den opgave er jeg klar til at tage på mig.

🗳️ Stem på mig! Vi må ikke snuble nu. Det er nu, det gælder!

🍀🍀

Som medlem af DSR kan du stemme frem til d. 9. november kl. 10.00. Alle der stemmer har chancen for at vinde en miniferie for to på Hotel Koldingfjord. Find link i kommentarsporet 🗳️👇🏻

27/10/2026

Mød kandidaten til næstforpersonsvalget på 20 sekunder 🍀

Mit navn er Michelle Gulbæk Servé.

Jeg er sygeplejerske. Det er mit udgangspunkt, og det tager jeg med mig i alt, hvad jeg gør.

Med næsten 20 års erfaring fra klinikken ved jeg, hvad det kræver at være sygeplejerske i en travl hverdag. Jeg kender presset, ansvaret og ønsket om at kunne give patienterne den pleje og behandling, de har brug for. Jeg ved også, hvor meget løn, arbejdsvilkår, uddannelse og faglig udvikling betyder for både den enkelte sygeplejerske og fremtidens sundhedsvæsen.

Som tillidsvalgt og fagpolitisk leder har jeg gennem mange år arbejdet for at skabe bedre vilkår for sygeplejerskerne. Jeg har erfaring med at tage ansvar, træffe svære beslutninger og stå fast, når det er nødvendigt.

Som næstforperson i DSR vil jeg arbejde for:

🤝 Tæt på medlemmerne
DSR skal lytte, være tilgængelig og tage medlemmernes hverdag alvorligt. Medlemmerne er fundamentet for vores fællesskab, og derfor skal vi styrke vores tillidsvalgte, som er helt afgørende for nærheden til medlemmerne. Vi skal sikre, at DSR er nærværende, tilgængeligt og relevant i medlemmernes hverdag.

📣 Tydelig i ledelsen
Vi skal sætte en klar retning, tage ansvar og omsætte vores ambitioner til konkrete resultater for sygeplejerskerne.

🩺 Stærk på sygeplejen
Vi skal kæmpe for bedre løn og arbejdsvilkår, stærkere uddannelse og faglig udvikling – og for at sygeplejerskers kompetencer bliver anerkendt og brugt.

Jeg tror på et sammenhængende DSR, der både tør sætte dagsordenen og husker, hvem vi er her for.

🍀🍀

Som medlem af DSR kan du stemme frem til d. 9. november kl. 10.00. Alle der stemmer har chancen for at vinde en miniferie for to på Hotel Koldingfjord. Find link i kommentarsporet 🗳️👇🏻

26/10/2026

Nu kan du stemme på din favoritkandidat til næstforpersonsvalget i Dansk Sygeplejeråd. 🍀

Hør forkvinde Dorthe Boe Danbjørg forklare på 20 sekunder, hvorfor din stemme er vigtig 🙏🏻

Som medlem af DSR kan du stemme frem til d. 9. november kl. 10.00. Alle der stemmer har chancen for at vinde en miniferie for to på Hotel Koldingfjord. Find link i kommentarsporet 🗳️👇🏻

Send gerne en 🍀, hvis du har stemt.

27 operationssygeplejersker har sendt et bekymringsbrev afsted til ledelsen på Rigshospitalet 🏥Det skal tages meget alvo...
23/10/2026

27 operationssygeplejersker har sendt et bekymringsbrev afsted til ledelsen på Rigshospitalet 🏥

Det skal tages meget alvorligt, lyder det fra Charlotte Engell, der er kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

"Det er dem, der står midt i den kliniske hverdag, og derfor skal deres bekymringer lyttes til og undersøges grundigt,” siger hun.

Læs mere her 👇🏻

Vi kræver svar: Hvad er meningen, Novo? Den lækkede liste, hvor Novo rangerer læger og sygeplejersker, rejser en række s...
23/10/2026

Vi kræver svar: Hvad er meningen, Novo?

Den lækkede liste, hvor Novo rangerer læger og sygeplejersker, rejser en række spørgsmål, som vi sammen med Lægeforeningen kræver svar på.

☝🏻 Hvorfor optræder så mange læger og sygeplejersker på listen, og har de givet samtykke til det?

☝🏻 Hvilke kriterier bruger Novo til at rangere sundhedspersonalet?

☝🏻 Hvad betyder det, når Novo inddeler i A, B, C, og D-kategorier i forhold til to af deres sygdomsområder?

Vi vil opfordre Novo til at komme med nogle svar. Det synes vi, at de skylder. Er du enig? Hjælp os gerne med at dele 🙏🏻

Undrer du dig over, om du mon er på listen? Så har Dorthe Boe Danbjørg en opfordring til dig 🤳🏻

”Ring til Novo. Spørg om du er på listen. Hvis du er, så bed Novo om at fjerne dit navn, hvis du ikke har lyst til at være på listen. Det, tror jeg, at jeg ville gøre”.

Datalæk: Novo rangerer sygeplejersker efter loyalitet 👩🏻‍⚕️Ingeniøren afslører i dag, at medicinalgiganten har lavet en ...
22/10/2026

Datalæk: Novo rangerer sygeplejersker efter loyalitet 👩🏻‍⚕️

Ingeniøren afslører i dag, at medicinalgiganten har lavet en liste, hvor de rangerer læger og sygeplejersker efter, hvor loyale de er over for Novos produkter, som fx de kendte vægttabsprodukter Wegovy og Ozempic.

Flere sygeplejersker bliver også rangeret som en slags ambassadører for virksomheden.

”Jeg bryder mig virkelig ikke om, at Novo laver sådan en liste, og som sygeplejerske ville jeg selv være virkelig træt af at stå på den," siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

"Når sådan noget kommer ud til offentligheden, kan det jo være med til at så tvivl om vores integritet, og det er der virkelig ingen grund til. Medicin anbefales og udskrives altid ud fra sundhedsfaglige kriterier. Det har vi både nogle regler og en faglig stolthed, der sikrer," understreger hun.

Hvordan ville du som sygeplejerske have det med at stå på sådan en liste?

I kan læse hele historien hos Ingeniøren (kræver abonnement).

21/10/2026

Vintertid venter ❄️ Har du styr på reglerne?

Natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. oktober overgår vi til vintertid, og det betyder, at alle ure bliver sat en time tilbage kl. 03 til kl. 02.

Du kan altså sove en time længere søndag morgen - med mindre, du er på nattevagt. I så fald bliver din arbejdstid en time længere ⏰

Her kan du læse, hvilke regler, der gør sig gældende:

☝🏻Din arbejdsgiver kan ikke ændre din vagts start- eller sluttidspunkt.

☝🏻 Din arbejdsgiver skal sikre, at dine timer passer i møde-/normperioden, uanset om du arbejder det sædvanlige antal timer i vagten, eller om du arbejder en time mere. Hvis du arbejder en time mere, skal din arbejdsgiver honorere timen som overarbejde.

☝🏻 Hvis du normalt har 12-timersvagter i weekenden, kan arbejdsgiver ikke ændre din vagts start- eller sluttidspunkt, selv om vagten kommer til at udgøre 13 timer.

Skal du på nattevagt natten til søndag?🌛

Læs mere om reglerne 👇🏻

Seniorpensionen bliver ikke forringet 👏🏻Regeringen fik ikke opbakning til forslaget om at ændre reglerne for seniorpensi...
21/10/2026

Seniorpensionen bliver ikke forringet 👏🏻

Regeringen fik ikke opbakning til forslaget om at ændre reglerne for seniorpension.

Det er en virkelig god nyhed.

For sygeplejersker, der er nedslidte efter mange år i faget, skal ikke tvinges ud i arbejdsprøvninger i helt andre brancher for at kunne få adgang til seniorpension.

Alle fortjener en værdig og retfærdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også de sygeplejersker, der har brugt et helt arbejdsliv på at passe på andre.

Er du enig? ❤️

Højere løn, flere uddannelsesdage og mere fleksibilitet.Det er nogle af de krav, DSR har med til overenskomstforhandling...
20/10/2026

Højere løn, flere uddannelsesdage og mere fleksibilitet.

Det er nogle af de krav, DSR har med til overenskomstforhandlingerne med PLA på vegne af konsultationssygeplejerskerne.

Hvilket krav er vigtigst for dig?

Send gerne et hep afsted til vores forhandler Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd 🍀

Adresse

Sankt Annæ Plads 30
Copenhagen
1250

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

33151555

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Dansk Sygeplejeråd offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Dansk Sygeplejeråd:

Genveje

Del

Kategori

Non Profit Organisationer i nærheden