Forbrugerrådet Tænk

Rutevejledning Website

Forbrugerrådet Tænk Velkommen til Forbrugerrådet Tænks Facebook-side. Følg os her og få sidste nyt om test, gode råd og vores politiske arbejde eller find os på taenk.dk

Velkommen til Forbrugerrådet Tænks officielle Facebook-side. Her kan du holde dig opdateret med vores artikler, test og kampagner. Du må meget gerne komme med dine meninger. Både ris og ros er velkommen på siden. Vi opfordrer til en respektfuld tone og sletter indlæg, der opleves som krænkende eller truende. Da Forbrugerrådet Tænk er annonce- og reklamefrit område, sletter vi også indlæg af kommerciel karakter. Læs vores retningslinjer her: http://taenk.dk/saadan-moderer-forbrugerraadet-paa-facebook

Vi forsøger at svare på kommentarer på hverdage i dagtimerne.

Ønsker du rådgivning i konkrete sager om markedsføring og købelov, henviser vi til vores telefoniske rådgivning: https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/faa-raadgivning-hos-forbrugerraadet-taenk

🚩 En ven beder om dit telefonnummer. Så en SMS-kode. Og pludselig har du mistet penge.Flere oplever at få beskeder på In...
22/10/2026

🚩 En ven beder om dit telefonnummer. Så en SMS-kode. Og pludselig har du mistet penge.

Flere oplever at få beskeder på Instagram, Facebook eller Snapchat fra svindlere, der udgiver sig for at være din ven eller bekendte.

Men hvis du giver din SMS-kode, kan svindleren bruge den til at lave køb, som bliver opkrævet over dit mobilabonnement.

Også børn bliver udsat for denne type svindel, så det kan være en god ide at tage en snak med dit barn om, at de ikke skal give deres oplysninger eller koder væk.

Det kan du gøre
🔐 Del aldrig SMS-koder med andre – heller ikke dine bekendte. Svindlere kan nemt udgive sig for at være dine venner over besked.
❓ Tjek, hvem du skriver med – fx ved at kontakte personen på en anden måde eller stille et spørgsmål, kun den rigtige person kan svare på.
⏰ Stop op, hvis du bliver presset til at skynde dig. Svindlere prøver ofte at få dig til at handle hurtigt, så du ikke når at tænke dig om.
🫶 Fortæl venner og familie om denne type svindel⁠, så de er bedre beskyttet.

Hvad er din erfaring med at have en varmepumpe?En varmepumpe er en stor investering i hjemmet, og derfor undersøger vi l...
19/10/2026

Hvad er din erfaring med at have en varmepumpe?

En varmepumpe er en stor investering i hjemmet, og derfor undersøger vi lige nu, hvilke erfaringer I har med varmepumper.

Har der fx været uventede udgifter? Har du haft problemer med opvarmning eller støj? Og hvor tilfreds er du med din varmepumpe?

Hjælp os med at blive klogere på det ved at svare på spørgeskemaet her: https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=semusus7&Meta=meta

Som tak for din hjælp med at besvare spørgeskemaet får du mulighed for at læse om resultaterne af undersøgelsen. For at vi kan sende dig resultaterne af undersøgelsen, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at give os din mailadresse sidst i undersøgelsen. Så sender vi et link til de artikler og resultater, vi udgiver, så snart vi har bearbejdet data.

Vi vurderer, at Red Bull markedsfører energidrikke til børn, når de samarbejder med influenceren Rasmus Søndergaard. Der...
06/10/2026

Vi vurderer, at Red Bull markedsfører energidrikke til børn, når de samarbejder med influenceren Rasmus Søndergaard. Derfor har vi klaget til Forbrugerombudsmanden over influencersamarbejdet.

Red Bull indgik i 2023 et formelt reklamesamarbejde med Rasmus Søndergaard, der er en af Danmarks største influencere og streamere. Siden har Red Bulls produkter og brand været en hyppig del af hans videoer på tværs af platforme. Det sker fx i form af visning af produkter, logo, merchandise og direkte omtale.

Vi vurderer, at Red Bull må forvente, at en betydelig del af Rasmus Søndergaards publikum er under 18 år.

Energidrikken vises bl.a. på Rasmus Søndergaards profiler på Twitch, TikTok og YouTube. Ifølge Forbrugerombudsmanden må virksomheder og influencere som udgangspunkt regne med, at børn udgør en betydelig del af målgruppen på TikTok.
Rasmus Søndergaard har selv beskrevet sin målgruppe som teenagere og opefter. Under ’Sønderthon’, hvor han livestreamede i 14 dage i træk på Twitch, viste en afstemning blandt seerne, at 20 procent var mellem 14 og 17 år.

”Når virksomheder bruger influencere som reklamesøjler, følger der også et ansvar med. Man kan ikke lukke øjnene for, hvem der ser med. Red Bull er en meget stor virksomhed, som må forventes at have styr på loven og dermed ikke reklamere for uegnede produkter til børn og unge,” siger direktør i Forbrugerrådet Tænk Winni Grosbøll i forbindelse med klagen.

Du kan læse hele pressemeddelelsen om klagen via linket i kommentarsporet.

Læk af mere end 8 millioner CPR-numre, navne og adresser ⚠️ I 10 dage har uvedkommende haft adgang til fortrolige oplysn...
05/10/2026

Læk af mere end 8 millioner CPR-numre, navne og adresser ⚠️ I 10 dage har uvedkommende haft adgang til fortrolige oplysninger om danskerne.

Det er endnu uvist, hvem der står bag, men dine oplysninger kan i værste fald kan bruges til svindel og identitetstyveri.

Svindlerne kan være meget overbevisende i telefonen, på mails og SMS’er – også uden adgang til dine personlige oplysninger. Men hvis de kan oplyse dit rigtige navn, adresse og CPR-nummer, når de kontakter dig, kan det være endnu sværere at gennemskue 🔎

Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom den næste tid – især på henvendelser, der haster, eller hvor du bliver bedt om at opdatere dine betalingsoplysninger eller overføre penge.

Svindlere kan også finde på at udnytte utrygheden omkring sikkerhedsbruddet ved at påstå, at de ringer fra politiet eller din bank, fordi de har opdaget problemer med din konto.

Så hvad kan du gøre? Se de gode råd fra sikkerdigital.dk herunder og del dem med dine nærmeste, så de også bliver advaret 👇

✅ Vær ekstra opmærksom på sms’er, opkald og mails – også selvom de indeholder personlige oplysninger om dig.
✅ Klik ikke på links i sms’er og mails. Gå selv ind via den officielle hjemmeside eller ring til afsenderens hovednummer og tjek henvendelsen.
✅ Del aldrig dine MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger.
✅ Opret en kreditadvarsel på borger.dk. En kreditadvarsel er en markering i CPR, der gør det sværere at optage lån eller kredit i dit navn. Se hvordan på sikkerdigital.dk

I 2023 klagede vi til Forbrugerombudsmanden over en række influencere – nu har to af dem fået en bøde på 140.000 kroner....
02/10/2026

I 2023 klagede vi til Forbrugerombudsmanden over en række influencere – nu har to af dem fået en bøde på 140.000 kroner.

De to youtubere er blevet dømt for i alt fire brud på markedsføringsloven, herunder at indirekte eller direkte have opfordret børn og unge til hensynsløs eller farlig adfærd med alkohol. Det skriver DR.

”Dommen slår endnu en gang helt fast, at influencere, youtubere og creators har et kæmpestort og skærpet ansvar, når deres målgruppe er børn og unge. Dette gælder både i forhold til uegnede produkter som alkohol, men også i forhold til skjult reklame og vildledende markedsføring,” siger politisk chef i Forbrugerrådet Tænk Uffe Rabe Krag i forbindelse med sagen.

Har du set nogle influencere, som har børn og unge som publikum og fx viser alkohol eller energidrikke i deres indhold? Så send gerne eksemplet til os i vores indbakke – så vil vores jurister se nærmere på, om der er tale om en overtrædelse af loven.

Du kan læse mere om sagen hos DR via linket i kommentarfeltet.

Vi har testet tomatsupper 🥫🍅Suppen fra Maison George klarede sig overordnet set bedst i testen. Den indeholdt hverken sv...
01/10/2026

Vi har testet tomatsupper 🥫

🍅Suppen fra Maison George klarede sig overordnet set bedst i testen. Den indeholdt hverken svampegifte eller bisphenol A, men til gengæld fik den en mindre god bedømmelse på smagen af både forbrugere og eksperter i vores test.

🍄 Alle de testede supper undtagen den fra Maison George indeholdt svampegifte, men for de fleste var det på niveauer, som ikke var bekymrende.

🔍Produkterne Salling Cremet tomatsuppe, Wooden Spoon Tomatsuppe, Kania Creamy tomato soup, Mou Økologisk tomatsuppe og REMA 1000 Tomatsuppe indeholdt små mængder af det hormonforstyrrende stof BPA under den gældende grænseværdi for stoffet. Resten af supperne var fri for BPA.

👅Smagstesten af supperne viste, at det er meget individuelt, hvilken tomatsuppe folk foretrækker, så vælg den, du bedst kan lide.

🍴Selvom vi har fundet uønskede stoffer i nogle af produkterne, er det for de fleste på ret lave niveauer. Tomatsuppe er derfor stadig et rigtig fint valg til aftensmaden – især hvis den suppleres med en proteinkilde og fuldkornspasta eller -brød.

Testen er en del af indsatsen Smag dig frem, som er støttet af Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden, og testen er derfor åben for alle.

Se, hvordan den tomatsuppe, du plejer at købe, klarer sig i testen via link i kommentarsporet.

Vi er ved at gøre klar til vores næste test af Omega-3 kosttilskud. Hvilke produkter kunne du tænke dig, at vi skal have...
23/09/2026

Vi er ved at gøre klar til vores næste test af Omega-3 kosttilskud. Hvilke produkter kunne du tænke dig, at vi skal have med? ⁠

I testen undersøger vi bl.a. produkterne for deres kvalitet, indholdet af gavnlige fedtsyrer og eventuel forurening af fx tungmetaller, m.m.
⁠
Kom med dit input i kommentarfeltet her 👇️⁠
⁠
Hvis du vil se den tidligere test, som er fra januar 2025, så finder du den via link i kommentarfeltet. Du skal være medlem for at se testresultaterne.

Vilde og nordiske blåbær er de bedste blåbær 💙Det viser vores laboratorietest af 10 frosne blåbærprodukter, hvor vi har ...
21/09/2026

Vilde og nordiske blåbær er de bedste blåbær 💙

Det viser vores laboratorietest af 10 frosne blåbærprodukter, hvor vi har undersøgt indholdet af antocyaniner, tungmetaller og pesticider 🫐

Testen viser, at vilde og nordiske blåbær generelt har et højere indhold af antocyaniner end amerikanske blåbær.

Antocyaniner er de naturlige plantestoffer, der giver blåbær deres karakteristiske blå farve. Stofferne har antioxidative egenskaber, hvilket har givet blåbærrene deres ry som en ”superfood”.

Den blå farve indeni vilde og nordiske blåbær er derfor et tegn på antocyaninerne i bærrene, mens den lyse farve indeni amerikanske blåbær indikerer et lavt indhold af antocyaniner.

🧪 Vi fandt rester af pesticider i alle de konventionelle blåbær, vi testede. Alle pesticidrester er fundet i mængder, der er mindre end EU’s maksimumgrænser for blåbær.

Der var ingen pesticidrester i de økologiske bær.

Hvis du er medlem, kan du se, hvordan de frosne blåbær, du plejer at købe, klarer sig, her: tænk.dk/blaabaer2026

14/09/2026

Når andre kæmper om dine penge, dine data og din opmærksomhed, så kæmper vi for dine rettigheder ✊

🕵️Vi undersøger og dokumenterer det, virksomheder ikke viser.
📣Vi oplyser, så du kan gennemskue dine valg.
👊Og vi presser på, beskytter og repræsenterer dig, når det gælder.

Alt sammen, for at gøre det tryggere for dig at være forbruger💚

Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utry...
11/09/2026

Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer.

Derfor har vi sammen med Rådet for Sikker Trafik klaget til Forbrugerombudsmanden over fire cykelhandlere, der har markedsført køretøjer som elcykler, selvom de ikke lever op til reglerne for elcykler.

Markedsføringen gør, at du kan ende med at købe et køretøj i god tro om, at det er en elcykel, og at du så bagefter finder ud af, at køretøjet er ulovligt at køre på i trafikken.

For at en elcykel er lovlig, må den kunne assistere at køre op til 25 kilometer i timen, imens at du træder i pedalerne. Hvis den kan indstilles til at køre hurtigere, er den ikke tilladt på offentlig vej.

Hvis du bliver stoppet af politiet, kan du derfor risikere store bøder, eller at forsikringen måske ikke dækker i tilfælde af en ulykke.

Du kan læse mere hos DR via link i kommentarsporet.

Adresse

Ryesgade 3A
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 13:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Forbrugerrådet Tænk offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden