18/10/2026
Han har netop lagt på efter en samtale med sin far. Så eksploderer minen under ham.
Sammen med to venner er Yevhen kørt ud til en forladt landsby en halv time fra deres hjem. Der har været hårde kampe i området, men det er længe siden. De tror, at det er sikkert.
Yevhen går ad en sti, hvor et væltet træ ligger i vejen. Han forsøger at træde over det. Så lyder en øredøvende eksplosion.
Det næste, han husker, er, at han ligger med ansigtet mod jorden. Det ringer voldsomt for ørerne. Hans ene ben er sprængt af.
Yevhen tænker på sine børn. Hvordan skal de klare sig uden ham? Men da han ser sine venner komme løbende, reagerer han alligevel hurtigt.
”Bliv væk!” råber han. Der kan ligge flere miner i området.
Vennerne er i chok, men Yevhen holder hovedet koldt. Han beder dem hente et reb i bilen, som han bruger til at standse blødningen. Der er intet mobilsignal, så vennerne må selv få ham transporteret til hospitalet.
Yevhen overlever, men mister sit ene ben. I dag arbejder han som sikkerhedsvagt på et hospital. Han spiller også fodbold med andre ukrainere, der er blevet såret i krigen. Og han fortæller sin historie, fordi andre skal vide, hvor farligt det stadig kan være at bevæge sig rundt i Ukraine.
For selv dér, hvor kampene for længst er slut, kan krigen stadig ligge skjult i jorden. Miner og ueksploderet am******on truer mennesker, der vender tilbage til deres hjem, dyrker deres marker eller blot går ad en sti i deres lokalområde.
Derfor rydder Folkekirkens Nødhjælp miner i Ukraine. Så mennesker igen kan færdes trygt på den jord, der er deres hjem ♥️