Cyklistforbundet

Rutevejledning Website

Cyklistforbundet Cyklistforbundet arbejder for et grønnere, sundere og mere cykelvenligt Danmark, hvor flere cykler mere. Vi har lokalafdelinger over hele landet.
(1)

Det skal være nemt, trygt og sikkert at cykle i hele Danmark. Cyklistforbundet er en medlemsbaseret interesse-organisation, der via kampagner, initiativer og politisk arbejde skaber bedre forhold, større tryghed og flere oplevelser for cyklisterne. Mere end 300.000 børn og voksne deltager årligt i vores landsdækkende kampagner og projekter - for eksempel Alle Børn Cykler og VI CYKLER TIL ARBEJDE. Vil du være med - meld dig ind via: Cyklistforbundet.dk/bliv-medlem

Danmark mangler cykelmekanikere. Det er så vært at skaffe dem, at nogle cykelværksteder tilbyder dusør for at få en. En ...
21/10/2026

Danmark mangler cykelmekanikere. Det er så vært at skaffe dem, at nogle cykelværksteder tilbyder dusør for at få en.

En af dem, Danmark har brug for, er Cecilie Dyrholm Bjerrum. Hun er cykelmekanikerlærling i den nordsjællandske cykelforretning, Service Course & CO i Kokkedal, der rummer værksted, café, foredragssale, et museum med over 200 historiske cykler og cykelgenstande – og et flygel.

”Det er en meget unik arbejdsplads i et dejligt stort hus. Værkstedet kan man ikke sammenligne med noget andet,” fortæller Cecilie Dyrholm Bjerrum. Hun er den første lærling nogensinde hos Service Course & CO.

Vejen til værkstedet har ikke været lige. Cecilie Dyrholm Bjerrum har en professionsbachelor i social- og specialpædagogik og har tidligere arbejdet på børnehjem og med stofmisbrugere. Men cyklingen fyldte også i hendes liv, og mødet med Service Course & CO åbnede en mulighed, hun ikke havde planlagt.

Nu er hun i såkaldt ny mesterlære i huset, hvor hun blandt andet får mulighed for at arbejde med nichecykler og high end-cykler – noget, man ikke på samme måde kommer i dybden med på skolens grundforløb.

Der er højt til loftet i både konkret og metaforisk forstand, og for Cecilie Dyrholm Bjerrum betyder det noget, at hun får lov at lære håndværket i et miljø, hvor cyklerne ikke bare skal fungere, men spille hundrede procent, fordi det er kræsne kunder med dyre cykler.

Når Cecilie Dyrholm Bjerrum er færdiguddannet cykelmekaniker, håber hun på et fortsat godt samarbejde med sin arbejdsplads, hvor hun er glad for at være.

Og måske vil hun en dag ud på vejene og køre med et cykelhold som mekaniker.

”Det kommer an på, hvordan livet udfolder sig,” siger hun.

Det er nemlig et kæmpeproblem for cykellandet Danmark, at vi mangler faglærte cykelmekanikere. Hvis du i længere tid ikk...
19/10/2026

Det er nemlig et kæmpeproblem for cykellandet Danmark, at vi mangler faglærte cykelmekanikere. Hvis du i længere tid ikke kan få repareret din cykel, ender du nemt med at finde andre måder at transportere dig på, fx i bil.

Cyklistforbundet, Danske Cykelhandlere, Dansk Industri og Dansk Metal har derfor sammen med flere andre dannet en cykelmekaniker-alliance. Alliancen vil blandt andet arbejde for mere synlighed af faget og identificere mulige forbedringer af cykelmekanikeruddannelsen.

De gør bagsædebørn til cykelbørnDe fem seniorer på billedet her er SÅ klar. Klar til at gøre børn i Nordfyns Kommune cyk...
15/10/2026

De gør bagsædebørn til cykelbørn

De fem seniorer på billedet her er SÅ klar. Klar til at gøre børn i Nordfyns Kommune cykelsikre. De er med i Cyklistforbundets Frivillige Cykellegekorps.

Bent Olsen er en af dem. Da Bent var barn, var cyklen den naturlige vej til skole. I dag oplever den pensionerede skolelærer fra Veflinge, at mange børn bliver kørt, også steder hvor der er gode muligheder for at cykle.

Det vil han gerne være med til at ændre.
”Jeg håber, at vi kan gøre børnene så cykelsikre, at forældrene lader dem cykle i skole i stedet for at blive kørt i bil.

Derfor er Bent blevet frivillig i Cyklistforbundets nye Cykellegekorps på Nordfyn. Alle fem er blevet uddannet til at gøre børn tryggere og mere sikre på cyklen gennem sjove cykellege.

Korpset er det første af sin slags på Fyn og står nu klar til at besøge daginstitutioner og indskolinger i Nordfyns Kommune.

🏫 Besøget er gratis, og institutioner og skoler kan booke en times cykellege på Cyklistforbundets hjemmeside.

👉 Vi søger også flere frivillige seniorer over 60 år, der har lyst til at være med i Cykellegekorps og give cykelglæden videre til næste generation.
Kontakt Cyklistforbundet, hvis det er noget for dig.

Projektet er støttet af Nordea-fonden.

"Skal cyklen blive på skolen, eller må jeg tage den med hjem?"Sådan spurgte en lidt bekymret dreng, der lige havde fået ...
09/10/2026

"Skal cyklen blive på skolen, eller må jeg tage den med hjem?"
Sådan spurgte en lidt bekymret dreng, der lige havde fået at vide, han havde vundet en lækker cykel i Alle Børn Cykler-konkurrencen. Det var en ægte festdag på Specialcenter Marielundskolen og Børnehus i Kolding, hvor 5. FU1 blev overrasket med den dejlige præmie.
Cyklerne er Principia Evoke eller Centurion Violator mountainbike.

Over 111.000 skoleelever var tilmeldt Alle Børn Cykler i år, og klassen i Kolding med ti elever vandt hovedpræmien, som var cykler til hele klassen og deres lærere. Eleverne i klassen blev overrasket af Cyklistforbundets lokalformand i Kolding, Kjeld Reese, der pludselig kom ind i lokalet og kunne fortælle, at de var de heldige, der havde vundet årets hovedpræmie.

Klasselærer Heidi Crafack fortæller, at børnene var meget spændte på, hvem der vandt.
”Så sent som i morges, var der en af drengene, der spurgte mig, om jeg havde hørt noget om, hvem der vandt i Alle Børn Cykler, så det var faktisk en drøm, der gik i opfyldelse for dem, og de var da også nærmest i chok, da de havde fået den gode besked. Og nogle af dem var usikre på, om de må tage cyklerne med hjem, eller om de skal være på skolen. De skulle lige forstå, at de faktisk får dem.”

Eleverne i specialklassen får rigtig meget ud af at være med i Alle Børn Cykler, siger Heidi Crafack.
”Når vi cykler sammen, træner vi jo fællesskab og samarbejde, og det er der meget læring i, så det er megagodt for vores børn,” siger Heidi Crafack, der fortæller, at klassen nu har været med i Alle Børn Cykler i fire år. Sidste år lærte en af eleverne at cykle under kampagnen.

Der har været masser af andre præmier i årets kampagne; over 100 klasser har vundet præmier.
Tak til årets præmiesponsorer: HF Christiansen, Dyhre Cycling , Reelight , woombikes , AYA&IDA og Fabrikant Iversen og Hustrus Mindefond.

Og tak til alle de lærere, elever og forældre, der har gjort årets kampagne til endnu en stor cykelsucces. 🚲

https://www.cyklistforbundet.dk/aktuelt/lige-nu/skoleklasse-i-kolding-vandt-hovedpraemie-i-alle-boern-cykler

Nyt frivilligt cykellegekorps i Nordfyns Kommune Fem friske frivillige står nu klar til at lege cykelleg med en masse bø...
07/10/2026

Nyt frivilligt cykellegekorps i Nordfyns Kommune
Fem friske frivillige står nu klar til at lege cykelleg med en masse børn i Nordfyns Kommune. De frivillige seniorer er blevet uddannet i cykellege af vores professionelle cykellegeinstruktører Balder Brøndsted og Erik Nielsen.

Alle børnehaver og indskolingsklasser i Nordfyns Kommune kan derfor helt gratis få besøg af de frivillige, der gennem sjove lege på cyklen vil styrke børnenes cykelfærdigheder og fællesskab.

De næste to år vil flere korps komme til, så endnu flere børn kan få glæde af cykellegene og det fine generationsmøde. Find og book alle de lokale korps i her:

https://www.cyklistforbundet.dk/book-cykelleg-frivillige

Projektet er støttet af Nordea-fonden og TrygFonden.

Skal en delecykel også kunne bremse?Svaret på spørgsmålet er selvfølgelig ja, men sagen er, at det kan de ikke altid.CYK...
05/10/2026

Skal en delecykel også kunne bremse?
Svaret på spørgsmålet er selvfølgelig ja, men sagen er, at det kan de ikke altid.

CYKLISTER, som netop er udkommet, har testet en række eldelecykler i København og to af dem kunne stort set ikke bremse. En anden cykels batteri slog ikke fra ved 25 km/t, som det skal ifølge loven, hvilket betød, at cyklen nemt kom op på 30 km/t med hjælp fra batteriet.

Medlemmer af Cyklistforbundet kan læse hele testen i Cyklistforbundets magasin, CYKLISTER , hvor vores tester, Rasmus, har prøvekørt fem forskellige delecykler af den slags, du finder på gaden. Det var ikke en udelt fornøjelse.

Skal vi have en ny cykelbro hen over Søerne i København?Det skriver vores direktør, Kenneth Øhrberg Krag, om i Cyklistfo...
02/10/2026

Skal vi have en ny cykelbro hen over Søerne i København?
Det skriver vores direktør, Kenneth Øhrberg Krag, om i Cyklistforbundets nyeste udgave af vores nyhedsbrev, Pedalkraft:

"Et modigt forslag, der nok skal finde både tilhængere og modstandere. Broen er bare ét af mange forslag i et nyt gennemarbejdet visionspapir fra Cyklistforbundet i København om cykeltrafikken i vores hovedstad.

Der kan siges både for og imod, og der er andre hensyn end de rent trafikale. Søerne er et smukt område i København, og det skal vi selvfølgelig passe på. Men tænk fx på cykelbroen Cykelslangen i København, som jo både er smuk og funktionel. Så tak til vores afdeling i København for at sætte gang i debatten..."

Hvis du vil læse hele Kenneth Øhrberg Krags klumme, så find nyhedsbrevet her:
https://app.bwz.se/cyklistforbundet/b/v/?vid=319&v=16&share=1&ucrc=6B091B0DCD

🚲 Kender du en cykelglad familie?Vi er på udkig efter en familie i Storkøbenhavn, der har lyst til at medvirke i billede...
02/10/2026

🚲 Kender du en cykelglad familie?
Vi er på udkig efter en familie i Storkøbenhavn, der har lyst til at medvirke i billeder og små videoer for . Vi leder gerne efter en familie med 2-3 børn i forskellige aldre, hvor cyklen er en naturlig del af hverdagen.

Familien må meget gerne bo i et villakvarter eller et område med gode cykelstier og grønne omgivelser, da vi gerne vil vise hverdagens cykelliv på vej til skole, fritidsaktiviteter og oplevelser sammen.

Det er et plus, hvis familien også har lyst til at fortælle lidt om, hvad cykling betyder for dem, og hvordan de får hverdagen til at fungere på to hjul.
Optagelsen varer cirka 3 timer i september/oktober, og som tak for hjælpen får hele familien en biograftur med guf og sodavand.

Kunne din familie være et godt match? Skriv gerne til os på [email protected]

Kalder lærere i København og Ringsted: Skal klassen på cykeltur? 🚲 Har du lyst til at tage klassen med på cykel til bibl...
28/09/2026

Kalder lærere i København og Ringsted: Skal klassen på cykeltur?

🚲 Har du lyst til at tage klassen med på cykel til biblioteket, museet, skoven – eller bare ud i den friske luft? I København og Ringsted står en flok cykelglade 60+ frivillige klar til at cykle med som ekstra voksne, så det bliver lettere og tryggere at komme afsted.

Med Skolecykelvennerne kan I gratis få hjælp til:

Transport til bibliotek, museum, skovtur eller andre udflugter

Øveture uden bestemt destination – fx op til cyklistprøven eller som aktiv pause i skoledagen

👉 Book en Skolecykelven her: https://www.cyklistforbundet.dk/brug-os/skolecykelvenner

Børnene får frisk luft, motion og gode cykeloplevelser – og de frivillige får mulighed for at give deres cykelglæde videre til næste generation. 💚

Idéen bygger på erfaringer fra Cyklistforbundets lokalafdeling i Viborg, hvor frivillige i mere end 10 år har cyklet med skoleklasser. De har været med til at udvikle materialer og uddanne nye frivillige, så endnu flere skoler kan få glæde af tilbuddet.

Skolecykelvenner er støttet af VELUX Fonden og skal nu startes op flere steder i landet.

Adresse

Rømersgade 5
Copenhagen
1362

Åbningstider

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 15:00
Fredag 10:00 - 15:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Cyklistforbundet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del