Kost og Ernæringsforbundet

22/06/2026

⚠️ Vigtig information til nogle af vores medlemmer ⚠️

I forbindelse med overgangen til vores nye medlemssystem er der desværre sket en fejl, som betyder, at nogle medlemmers kontingent ikke er blevet opkrævet via Betalingsservice som normalt.

Hvis du er berørt af fejlen, har du modtaget en mail fra os med et indbetalingskort i pdf og link til betaling.

📧 Har du modtaget en sådan mail?
Så er den reel, og vi beder dig om at følge vejledningen i mailen og betale dit kontingent manuelt denne gang.

✅ Betal din faktura via linket i mailen
✅ Sæt kryds i "Tilmeld automatisk betaling"
✅ Så bliver dit kontingent automatisk trukket igen fremover

Vi beklager meget den ulejlighed, fejlen medfører, og takker for jeres forståelse 💚

Vi har skiftet medlemssystem, og det betyder desværre, at nogle medlemmer oplever fejl i kontingentopkrævningen

18/06/2026

SKOLEMAD I KRIG OG FRED 🇩🇰🇺🇦

Hvad kan danske skolemadsaktører lære af et land, der midt i en krig insisterer på at prioritere skolemad som en vigtig del af børns hverdag og trivsel?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da en officiel ukrainsk delegation for nylig besøgte Danmark for at udveksle erfaringer om skolemad og opleve danske skolemadsmiljøer på tæt hold. Et af stoppene var Paradisbakkeskolen i Nexø på Bornholm, hvor ernæringsassistenterne Heidi Pedersen og Susan Gørges hver dag er med til at sikre, at eleverne får et godt måltid 🌱

- Den Ukrainske delegation blev meget inspireret af vores model, hvor vi har børnene med til at producere maden sammen med os professionelle. De var meget imponerede men også bekymrede over, om de kan gøre tilsvarende i Ukraine, hvor de i øjeblikket bliver nødt til at servere maden under jorden i beskyttelsesrum, fortæller Heidi og Susan.

De ukrainske gæster blev særligt inspireret af den danske model, hvor børnene selv deltager i produktionen af maden sammen med de ernæringsprofessionelle. Besøget gjorde også indtryk den anden vej. Netop kontrasten til de danske forhold satte gang i vigtige samtaler om måltidets betydning i børns hverdag. For hvordan kan madprofessionelle bidrage til trivsel, læringsparathed og fællesskab? Og hvilken rolle spiller det professionelle måltid, når hverdagen er præget af usikkerhed og store udfordringer?

Heidi og Susan blev især inspireret af at høre, hvordan Ukraine har valgt at tage et nationalt ansvar for skolemaden. Staten sikrer både finansiering og en ensartet uddannelse af medarbejderne, så der løbende er mulighed for faglig udvikling, sparring og inspiration på tværs af skoler 🙌

For mange ukrainske børn er skolemaden blevet mere end blot et måltid. Den giver næring, men også tryghed, struktur og et fast holdepunkt i en hverdag præget af krig.

- Det vigtigste vi tager med os fra dagen er, at det er utroligt, at selv i det kaos de står i, så tager de opgaven med at give børnene sund mad meget seriøst. De fortæller, at skolemaden er med til at skabe tryghed og håb i en meget svær situation, fortæller Heidi og Susan.

17/06/2026

Det sværeste i processen er ventetiden. Det giver en usikkerhed, fordi der ikke er klare svar.

Sådan beskriver vores medlem Marlene Hallingdal Bloch sin situation på arbejdet.

Marlene arbejder som klinisk diætist i Mariagerfjord Kommune og er blandt de mange medarbejdere, der med sundhedsreformen skal have ny arbejdsgiver, når regionerne overtager en række opgaver på kronikerområdet.

For Marlene handler forandringerne ikke kun om en ny organisatorisk placering. Det handler også om at bevare nærheden til borgerne og få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

− Jeg har brug for en køretid til arbejde på maksimalt 20 minutter, og jeg har nedsat tjeneste, for det har mine børn brug for. Jeg er på en arbejdsplads, hvor der heldigvis er stor forståelse for min situation, og vi finder løsninger, så hverdagen hænger sammen, fortæller hun.

Mange af vores medlemmer står i disse måneder med spørgsmål om fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at rådgive og støtte medlemmerne gennem processen.

Læs Marlenes historie om de ubesvarede spørgsmål, som sundhedsreformen stadig efterlader.

https://kost.dk/det-svaereste-er-ventetiden

15/06/2026

Vi er klar til Maddag 2026 - men vi mangler jer

Maddag 2025 gav madglæde, fællesskab og gode måltidsoplevelser for ikke færre end 46.000 spisende.

I år er det tredje gang, at vi har plejehjemme med til Maddag - og det er noget helt særligt for os. I år er det gastronomiske tema kål.

Maddag viser år efter år, hvor stor betydning maden og måltidet har for de fællesskaber, der opstår omkring bordet for både børn og ældre.

Vi håber derfor, at endnu flere vil være med, når Maddag 2026 løber af stablen den 30. september 2026

Tilmeld jer allerede nu og vær med til at sætte fokus på madens betydning for trivsel, sundhed og fællesskab.

👉 https://kost.dk/maddag

12/06/2026

Hvor er mændene?

Det er svært at tale ligestilling uden mændene, mener Ghita Parry. På Folkemødet deltog hun i en debat om kvindearbejdsliv, kønsforskelle på arbejdsmarkedet og behovet for at tænke nyt sammen med Dorthe Boe Danbjørg fra Dansk Sygeplejeråd og Helena Mikkelsen fra .dk

12/06/2026

Madordninger er sund fornuft.

Det var budskabet fra Ghita Parry fra scenen på Folkemødet til en debatten: God start på livet – den rene barnemad.

Debatten handlede om, hvordan madordninger i dagtilbud afgør madkultur og madvaner i voksenlivet.

Landbrug & Fødevarer

11/06/2026

Må influenter sige hvad som helst om kost og ernæring på sociale medier?

Det var et af de spørgsmål, der blev debatteret da Ghita Parry var på scenen i dag på Folkemødet.

Her stod hun sammen med Danske Skoleelever , Center for Sundt Liv og Trivsel og .

Ghitas svar på spørgsmålet kan du høre i videoen!

08/06/2026

Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor unge medarbejdere trives?

For mange unge handler et godt arbejdsliv ikke kun om opgaver og ansvar. De ønsker at blive mødt som ligeværdige kolleger, føle sig som en del af fællesskabet og blive mødt med respekt og tillid.

Det genkender 24-årige Mille Eibye Espensen, som blev færdiguddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed i starten af 2025. Da hun kort efter begyndte i forskningsgruppen for ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme på DTU, fyldte bekymringerne om at lave fejl og gøre et godt indtryk meget. Men oplevelsen af et støttende arbejdsmiljø gjorde hurtigt en forskel.

For Mille er budskabet klart: Skal arbejdspladser tiltrække og fastholde unge medarbejdere, kræver det respekt, tillid og plads til nye perspektiver:
- Jeg har lært, hvor vigtigt det er, at arbejdspladser er åbne og imødekommende over for unge og nyuddannede medarbejdere. Vi kommer med ny viden og nye perspektiver, og vi fortjener at blive hørt og mødt med respekt og tillid.
***
TEMA: Unge vil gerne passe ind på arbejdspladserne, men de vil ikke presses ind i en fast form. De vil mødes ligeværdigt og ses som mennesker, ikke kun som arbejdskraft.
I Appetit har vi set nærmere på netop dette, og der kan du læse meget mere 🙌

28/05/2026

Frederikke og Liva har begge fundet deres vej.

Frederikke og Liva viser hjemmevant rundt i det store køkken på det nye Odense Universitetshospital (OUH), hvor de begge arbejder. 21-årige Liva er ernæringsassistentelev, og 20-årige Frederikke, der også startede som elev i køkkenet, er nu færdiguddannet og ansat som ernæringsassistent.

Både Liva og Frederikke har været glade for at være i lære i Mad og Måltidskøkkenet. De har begge haft nogle udfordringer undervejs, som de har skullet finde deres vej igennem.

Liva blev efter en svær periode i starten af uddannelsen diagnosticeret med ADHD. Frederikke fik, imens hun var elev, konstateret Tourettes og har også døjet med angst.

I dag fylder diagnoserne ikke meget i deres hverdag og arbejdsliv, og det skyldes ikke mindst god støtte på arbejdspladsen. Liva Andersen fortæller:

− De har været rigtig gode her i køkkenet. Udover at Lise Lotte (uddannelseskoordinator, red.) og elevvejlederne i køkkenet laver løbende tjek-upsamtaler med mig, så har de generelt taget imod mig med åbne arme i køkkenet. De har altid et åbent sind og ser ikke anderledes på mig, fordi jeg haft det svært i en periode. Det betyder ufatteligt meget. Man har jo ikke lyst til at være anderledes eller særlig. Man vil gerne være en del af flokken, siger hun, og Frederikke Christensen supplerer:

− Det har også haft en stor betydning, at man aldrig står alene med ansvaret som elev her i køkkenet. Når man er elev, skal der være plads til at lave fejl, uden at det har alvorlige konsekvenser. Man skal have lov til at lære. Nu, hvor jeg er færdiguddannet, er jeg klar til at stå alene med ansvaret og synes, at det er spændende og motiverende.

***

TEMA: Unge vil gerne passe ind på arbejdspladserne, men de vil ikke presses ind i en fast form. De vil mødes ligeværdigt og ses som mennesker, ikke kun som arbejdskraft.

I Appetit har vi set nærmere på netop dette, og du kan læse meget mere 👇👇👇