Hvad er ”Guide til et liv i bevægelse”?
”Guide til et liv i bevægelse” er Danske Fysioterapeuters Facebook-side, der er henvendt til den danske befolkning. Her deler vi vigtig viden om fysioterapi, forebyggelse og bevægelse, så flere kan få øjnene op for, hvordan de kan få glæde af fysioterapi gennem hele livet. Danske Fysioterapeuter er fag- og interesseforening for fysioterapeuter i Danmark. Foreningen organiserer både offentligt og privat ansatte fysioterapeuter, selvstændigt praktiserende og fysioterapeutstuderende. Læs Danske Fysioterapeuters grundfortælling: https://www.fysio.dk/om-os/hvem-er-vi/hvad-kan-fysioterapeuter
---------------
Her er vores regler for siden
Alle skal føle sig velkomne på Danske Fysioterapeuters borgerrettede side ”Guide til et liv i bevægelse”, og vi er meget glade for, at du vil deltage i debatten. For at det er rart at være på vores side, har vi lavet en simpel husorden, som alle, der engagerer sig på vores side, skal følge:
- Hold en god og konstruktiv tone
- Afspor ikke debatten, men hold dig til opslagets emne
- Del aldrig dine egne eller andres private oplysninger på siden
- Nedgør ikke andre, men behandl dem med respekt
Vi håber, at du deltager på en god og konstruktiv måde. Vi kan desværre se os nødsaget til at slette beskeder og i sidste ende blokere personer, som ikke overholder vores husorden og vores generelle retningslinjer, som du kan læse i deres fulde form på vores hjemmeside: https://www.fysio.dk/om-os/det-med-smat/danske-fysioterapeuter-pa-facebook
Tak, fordi du tager hensyn og taler pænt, når du deltager i debatten på siden.
---------------
Sådan svarer vi på henvendelser
Danske Fysioterapeuter kan ikke svare på direkte henvendelser om dit helbred eller give dig personlig rådgivning på Facebook-siden ”Guide til et liv i bevægelse”. Er du fysioterapeut, og har du brug for personlig rådgivning? Kontakt os på 33 41 46 20 eller [email protected]. Vi bruger ikke Facebook eller Messenger til rådgivning af vores medlemmer. Er du borger, og har du konkrete spørgsmål til dit helbred? Kontakt din praktiserende læge, og/eller find en fysioterapeut: bit.ly/3r9cdck
Facebook-siden modereres på hverdage mellem klokken 9-15.