Atlantsammenslutningen - Danish Atlantic Council

29/10/2026

HVEM HAR BRUG FOR, AT DU BANKER PÅ?

Telefonen bliver ikke taget. Beskeden bliver ikke læst.

Er din nabo bare ude – eller sidder vedkommende alene og har brug for hjælp?
Under en krise kan det være svært at få kontakt. Derfor er det en god idé at aftale hjælpen på forhånd.

Denne uges opgave er enkel: Tal med én person, som kan få brug for støtte, hvis strøm, telefon eller transport svigter.

Det kan være en nabo, en pårørende eller en ven. Spørg, hvad vedkommende selv ønsker hjælp til:
• Skal nogen banke på, hvis I ikke kan ringe sammen?
• Er der brug for hjælp til at hente vand, mad eller andre fornødenheder?
• Hvem skal kontaktes, hvis den sædvanlige hjælp ikke kommer?
Aftal også, hvem der kan træde til, hvis du selv er forhindret. Skriv de vigtigste kontaktoplysninger ned på papir, og sørg for, at begge har dem.

Hvis du selv eller en pårørende er afhængig af behandling, hjemmepleje eller elektrisk udstyr, så få afklaret med den ansvarlige behandler eller leverandør, hvilken plan der gælder ved nedbrud.
Du behøver ikke kunne løse alt. At opdage et problem og få den rette hjælp frem kan være et vigtigt bidrag.

DIN OPGAVE: Lav én konkret aftale om at se til hinanden. Hvem banker på hos hvem, hvis I ikke kan få kontakt?

27/10/2026

SYGDOM HOLDER IKKE PAUSE, FORDI SAMFUNDET ER I KRISE

Strømmen kan forsvinde. Telefonnettet kan svigte. Veje kan blive spærret.
Men mennesker har stadig brug for medicin, behandling og pleje. Den ældre skal have sit besøg. Patienten skal kunne komme til behandling. Og hjemmeplejen skal kunne finde frem, selv om de digitale systemer er utilgængelige.

Derfor skal sundhed og omsorg være en central del af vores beredskab.
Under en alvorlig krise kan flere få brug for hjælp, samtidig med at sundhedsvæsenets og kommunernes arbejde bliver vanskeligere. I krig skal vi kunne håndtere sårede og samtidig tage os af dem, der allerede er syge.

Det kræver, at hospitaler, kommuner, apoteker, leverandører og beredskab planlægger sammen. Nødstrøm skal fungere. Forsyninger skal nå frem. Medarbejderne skal kende deres opgaver.

I Atlantsammenslutningen mener vi, at vi skal stille spørgsmålene, før hjælpen bliver forsinket:
• Hvordan hjælpes borgere, som er afhængige af elektrisk udstyr i hjemmet?
• Hvordan fortsætter pleje og behandling, hvis it og telefoni svigter?
• Hvem opdager, at et menneske sidder alene og ikke kan bede om hjælp?

Pårørende og naboer kan gøre en vigtig forskel. Men deres hjælp skal understøtte et offentligt beredskab med klare ansvarsforhold og tilstrækkelige ressourcer.
Totalforsvar handler også om at beskytte dem, der ikke kan klare sig selv.
Ved din kommune og din arbejdsplads, hvem der har særligt brug for hjælp, når hverdagen bryder sammen?

26/10/2026

Fremtiden flåde vil være både bemandet og ubemandet.

I 2024 lavede Atlantsammenslutningen en rapport om fremtidens flåde. Du kan få inspiration og input til den vigtige debat om flåden i denne rapport. https://atlantsammenslutningen.dk/den-danske-flaadeplan/

24/10/2026

Danmark får nu handlemuligheder, vi ikke havde den 9. april 1940.

Med langtrækkende missiler får vi flere muligheder for at afskrække en modstander og svare igen. Det ændrer vilkårene for dem, der vil true og afpresse os – og stiller nye krav til vores egne beslutninger.

I den seneste episode af Geopol undersøger Mikkel Vedby Rasmussen og jeg, hvad det betyder for Danmarks sikkerhed.

Vi ser også nærmere på, hvorfor både Rusland og USA står svagt i forhandlingerne om diesel – og hvorfor Rusland kan have nået sit kulminationspunkt. Undervejs vender vi også cyberangreb og kampen i det digitale rum.

Lyt med, og forstå, hvad der ligger bag overskrifterne. Det er gratis - men støt produktionen ved at købe abonnement på RÆSON

Find Geopol på SoundCloud, Spotify, Apple Podcasts – eller dér, hvor du lytter til podcasts.

I RÆSONs podcast Geopol analyserer professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe tidens største geopolitiske udfordringer og dilemmaer. I den seneste episode ser Vedby og Struwe nærmere på Danmarks historiske indkøb af langtrækkende missiler, baggrunden for Trump og Putins nye ...

23/10/2026

HVAD HVIS FORBINDELSEN FORSVINDER?
Du kan ikke ringe til familien. Nyhederne vil ikke indlæses. Beskeden til din kollega bliver ikke sendt.

Når mobilnet og internet svigter, mister vi hurtigt både kontakt og overblik. Hvad er der sket? Hvor længe varer det? Og hvem har brug for hjælp?

Kommunikation er en af de funktioner, der holder samfundet sammen. Hjemmeplejen skal kunne koordinere besøg. Virksomheder skal kunne bestille og levere varer. Myndigheder skal kunne nå borgerne med beskeder, som de kan stole på.
Derfor er kommunikation også en del af totalforsvaret.
Ved tekniske nedbrud, sabotage eller krig skal vi fortsat kunne give besked, organisere hjælp og træffe beslutninger. Det kræver alternative forbindelser og aftaler, som er på plads, før de normale systemer svigter.

I Atlantsammenslutningen mener vi, at tre spørgsmål bør indgå i beredskabet:
• Hvordan når myndighederne borgerne, hvis de digitale kanaler er utilgængelige?
• Hvordan fortsætter arbejdspladser og institutioner, hvis medarbejderne ikke kan kontakte hinanden?
• Hvordan hjælper vi mennesker, der ikke selv kan opsøge information?

Samtidig skal vi kunne skelne mellem bekræftede oplysninger og rygter. Tjek afsender og tidspunkt, og undlad at dele ubekræftede påstande. Forkerte beskeder kan gøre en vanskelig situation værre.
Et beredskab skal kunne fungere, også når vi ikke kan åbne en app.
Ved I på din arbejdsplads, hvordan I handler, hvis forbindelsen forsvinder?

22/10/2026

Danmark skal kunne ramme de militære kapaciteter, der truer os

Ifølge TV 2 er Danmark på vej til at købe Joint Strike Missile til F-35 og langtrækkende præcisionsvåben fra Covenant. Det er et nødvendigt skridt mod en mere troværdig dansk og europæisk afskrækkelse.

I Atlantsammenslutningen har vi siden 2016 haft fokus på missiler og missilforsvar, blandt andet sammen med Terma og Weibel. Vi har arbejdet for at få en faglig debat om truslerne, teknologien og de kapaciteter, Danmark har brug for.

Det var ikke altid et populært emne.

I dele af det danske forsvarsforskningsmiljø mødte argumenterne for en stærkere missilkapacitet betydelig skepsis. Bekymringen for Ruslands reaktion kom efter min vurdering til at veje tungere end behovet for at kunne imødegå russisk aggression.

Det var en alvorlig fejlvurdering. Den bidrog til at skævvride både debatten og det politiske beslutningsgrundlag. Efter Ruslands angreb på Ukraine i 2014 burde vi langt tidligere have taget konsekvenserne af den ændrede sikkerhedspolitiske situation.

Invasionen af Ukraine i 2022 – som de samme eksperter afviste som en mulighed – viste, hvor utilstrækkelig den hidtidige tilgang havde været.

Daværende forsvarschef Bjørn Bisserup holdt for Atlantsammenslutningen kort før sin afgang i 2020 et oplæg, hvor hans budskab var som et klart ønske om langtrækkende angrebskapacitet: evnen til at bekæmpe russiske militære trusler på afstand og om nødvendigt, før de blev sat ind mod os.

Det anså jeg dengang for rigtigt. Det gør jeg stadig.

Et troværdigt forsvar kræver både evnen til at standse indkommende missiler og evnen til at bekæmpe de militære installationer, hvorfra angrebene udgår. Det skal indgå i NATO’s samlede afskrækkelse og planlægning.

Og hvad med fregatterne?

Danmark lovede i 2014 at have et ballistisk missilforsvar klart til NATO baseret på vores fregatter – det har vi fortsat ikke. SM-2 er taget i brug ved skarpe øvelsesskydninger; Iver Huitfeldt affyrede missilerne i maj 2026. Det dokumenterer dog ikke fuld operativ status på alle tre fregatter.

De tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen har allerede fået bestilt Naval Strike Missile. Missilet kan anvendes mod både skibe og landmål. Men FMI angiver levering i 2027–2030. En underskrevet kontrakt er endnu ikke en operativ kapacitet.

Dagens oplysninger dokumenterer heller ikke, at fregatterne får en særskilt kapacitet til angreb langt inde på land ud over NSM.

Derfor skal vi nu have klare svar på, hvornår de nye våben kan anvendes, hvilke platforme de skal affyres fra, og hvordan vi sikrer tilstrækkelige lagre, uddannelse og efterretninger.
Vi har brugt mange år på diskussionen. Nu skal beslutningerne omsættes til militær effekt.

22/10/2026

KAN I FINDE HINANDEN UDEN MOBIL?
“Vi ringer bare sammen.”

Det er en god aftale – så længe telefonen virker.

Men hvad gør I, hvis forbindelsen forsvinder, mens én er på arbejde, en anden er hjemme, og børnene er i skole?

Denne uges opgave er at lave en enkel kontaktplan. Brug ti minutter sammen på tre spørgsmål:
📍 Hvor mødes I, hvis I ikke kan få kontakt?
Aftal et kendt sted og et alternativ, hvis I ikke kan komme hjem. Følg altid myndighedernes anvisninger; en aftale om at mødes må ikke få jer til at bevæge jer ind i et farligt område.
📝 Har I vigtige oplysninger på papir?
Skriv telefonnumre og adresser ned. Numrene kan bruges, hvis I får adgang til en anden telefon, men ikke kan åbne jeres egen kontaktliste.

📻 Kan I få nyheder uden internet?
Undersøg, om I har en radio, der kan bruges uden strøm fra stikkontakten, og om I ved, hvordan den virker.

Har I børn, så kend også skolens eller institutionens plan. Aftal, hvem der normalt henter, og hvem der kan hjælpe, hvis vedkommende er forhindret.
Tal med en nabo eller pårørende, hvis du bor alene. En kontaktplan kan også være en aftale om at se til hinanden.

DIN OPGAVE: Aftal et mødested og en kontaktperson. Skriv planen ned på papir, og sørg for, at alle kender den.

10/10/2026

Billigere diesel må ikke købes på bekostning af Ukraines frihed og Europas sikkerhed.

Atlantsammenslutningen tager afstand fra Trumps dieselaftale med Putin. Aftalen åbner for indtægter til Rusland, mens angrebskrigen mod Ukraine fortsætter, og risikerer at svække tilliden mellem USA og Europa.

"Et stærkt Amerika kræver indrømmelser af Putin, før det giver ham økonomiske lettelser," siger vores formand, tidligere minister Jakob Axel Nielsen.

Vi arbejder for et stærkt NATO og et tæt transatlantisk samarbejde. Netop derfor siger vi fra, når vores fælles sikkerhed svækkes.

Danmark og Europa bør fastholde sanktionerne og styrke støtten til Ukraine.

Læs hele pressemeddelelsen herunder

10/10/2026

Tak gode sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Det blev til denne podcast, hvor vi bl.a. taler om risiko for brug af atomvåben, USA’s demokrati, alliancer og Chokepoints.

Vedby & Struwe laver podcasten og den kan du gratis downloade

I RÆSONs podcast Geopol med Vedby og Struwe analyserer professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe tidens største geopolitiske udfordringer og dilemmaer. I den seneste episode besvarer Vedby og Struwe lytterspørgsmål, som blandt andet lyder: Vil Putin bruge bomben? Og kan det a...