Finn Nørgaard Foreningen

04/11/2026

Terrorofre fægter i fri luft - også længe efter at katastrofen er forbi.

I går var vi i Folketinget. Og vi havde noget vigtigt på hjerte.

Sammen med Helle Vesterager Jespersen og Stinemaria Mollie Jensen var vi fra Finn Nørgaard Foreningen til foretræde for Udenrigs- og Forsvarsudvalget.

Helle mistede sin datter Louisa ved terrorangrebet i Marokko i 2018. Stinemaria overlevede skyderiet i Field's i 2022.

De delte deres personlige erfaringer med, hvad der sker, når den akutte krise er overstået, men konsekvenserne fortsætter.

For når ambulancerne er kørt, kriseberedskabet er afsluttet, og medierne er videre – hvem tager så ansvaret for de mennesker, der skal leve med følgerne?

Alt for ofte er det de ramte selv, der skal finde vej gennem et uoverskueligt system. Netop når de har allermindst overskud til det.

Det bør vi kunne gøre bedre.

Derfor bad vi udvalget om at bede regeringen kortlægge, hvem der i dag har ansvaret for hjælpen til ofre og pårørende.

Og vi pegede på tre ting, der skal handles på:

❤️ Ansvaret skal placeres. Ingen skal stå alene, når den akutte hjælp stopper.

🤝 Hjælpen skal hænge sammen. Vi har allerede mange gode tilbud. Men mennesker i krise skal ikke selv være tovholdere på deres egen hjælp. Der skal være adgang til specialiseret støtte, også flere år efter.

💬 Erfaringerne skal bruges. Vi skal lytte til dem, der har været ramt, og til de fagfolk, der kender udfordringerne. Den viden skal være en del af fremtidens beredskab.

Tak til Flemming Møller Mortensen (S), Charlotte Bagge Hansen (M), Marcus Knuth (KF) og Trine Pertou Mach (EL) for gode og relevante spørgsmål.

Og tak til hele Udenrigs- og Forsvarsudvalget for at tage sig tid til at lytte.

Allerstørst tak til Helle Vesterager Jespersen og Stinemaria Mollie Jensen for at fortælle deres historier. Det er ikke let at genbesøge noget, der har forandret ens liv for altid.

Et samfund skal ikke kun måles på, hvordan vi beskytter mennesker, når katastrofen rammer, men også på, hvordan vi tager hånd om dem bagefter.

Vi håber, at gårsdagens møde bliver begyndelsen på konkrete politiske skridt.

For Danmark må ikke glemme sine ofre.

09/10/2026

Kan vi tale om integration uden altid at ende i skyttegravene?

Programmet Højskolen på TV 2 om integration, efterlod en frustration, som vi kender alt for godt fra vores arbejde i Finn Nørgaard Foreningen.

Hvor er det dog svært at trænge igennem med en humanistisk tilgang til integration, ekstremisme og forebyggelse.

For hvis mennesker med en anden kulturel baggrund skal føle sig hjemme i Danmark, skal det ikke kun være på papiret. Det skal også være i hjertet.

Men det er svært. Det ved vi fra vores arbejde med mennesker, der har været involveret i ekstremistiske og voldelige miljøer.

At forlade volden og kriminaliteten er én ting. At opbygge tillid, finde sin plads i samfundet og begynde at føle, at man faktisk hører til, kan være en mindst lige så lang og svær proces. Og det lykkes ikke nødvendigvis fuldt ud for alle.

Abud, som medvirker i programmet, illustrerer noget af denne kompleksitet. Han arbejder, er familiefar og har lagt kriminaliteten og volden bag sig. Det er en bedrift, som fortjener anerkendelse.

Samtidig illustrerer nogle af hans holdninger en anden og vanskeligere del af integrationen: At finde sin plads i et sekulært samfund, hvor den enkeltes frihed er grundlæggende. Hvor religion, seksualitet og livsvalg er personlige anliggender, og hvor den frihed, man ønsker for sig selv, også skal gælde andre.

For integration handler ikke kun om arbejde, uddannelse og fravær af kriminalitet. Det handler også om at høre til, og om at anerkende andres ret til at leve, tale og tænke anderledes end én selv.

Rettigheder og tilhørsforhold. Det er to helt afgørende omdrejningspunkter, hvis vi vil forebygge ekstremisme og polarisering.

Problemet er, at den tilgang sjældent skaber samme opmærksomhed som konflikt og skarpe fronter. Hverken på sociale medier eller i fjernsynet.

Det er bekymrende at være vidne til, hvor polariseret integrationsdebatten er blevet. Og, at civilsamfundets muligheder for at bygge bro mellem mennesker er blevet svækket gennem mange år.

For hvem skal skabe tillid og tilhørsforhold, hvis vi ikke giver plads til de mennesker og organisationer, der arbejder med det hver eneste dag?

I Finn Nørgaard Foreningen har vi arbejdet med disse spørgsmål i mere end ti år. Vi ved, at der ikke findes hurtige løsninger. Men vi ved også, at det nytter at blive ved med at tale sammen, især når det er svært.

Vi må ikke opgive en tilgang der bygger på alvor og sammenhold, bare fordi den er vanskeligere at formidle end frygt og konflikt.

Tværtimod. Det er netop nu, vi har brug for den.

23/09/2026

Rygtepatruljen har fået nye opgaver. Vi søger derfor nye medlemmer i truppen.

Er du mellem 18-29 år – og klar til at gøre en forskel?
Eller kender du nogen, der er?

Rygtepatruljen søger nye medlemmer, der brænder for at bekæmpe falsk information, rygter og konspirationsteorier på nettet.

Som en del af Rygtepatruljen bliver du klædt på til at møde andre unge i øjenhøjde og dele viden om, hvordan vi sammen kan navigere kritisk og ansvarligt i den digitale verden.

🎯 Det er meningsfuldt, lærerigt – og du bliver en del af et unikt fællesskab med andre engagerede unge.

👉 Lyder det som noget for dig – eller en du kender?
Så send os din ansøgning til stillingen som medlem af Rygtepatruljen i dag!

26/08/2026

Læs og del gerne debatindlæget på Justitsmonitor.
Ingen regner med at blive ramt af terror. De der bliver ramt, bliver glemt. Og politikerne handler stadig ikke.

Danmark er nærmest det eneste land i Europa, hvor politikerne i nyere tid ikke har lovgivet til fordel for ofre for terror, skriver Pia Toftdal, sekretariatschef i Finn Nørgaard Foreningen.

24/08/2026

Den 14. februar i år råbte 15 danske ofre, overlevende og pårørende op i offentligheden med et budskab om, at den danske stat i høj grad ignorerer ofres behov efter terror eller større hændelser. Mennesker får mange alvorlige følger og senfølger efter terror. PTSD er kun én af disse livsødelæggende konsekvenser, som ofrene lider under.

I Danmark er vi, trods ofrenes utallige opråb til politikerne og Finn Nørgaard Foreningens talrige rapporter, seminarer foretræder og samtaler med f.eks. den tidligere justitsminister, Peter Hummelgaard, desværre ikke kommet mærkbart videre. For det kræver at regeringen handler på sine ord.

I et Danmark, hvor tre unge så sent som i denne måned blev sigtet for forsøg på at planlægge terror mod en folkeskole i Hadsten. I et Danmark, hvor vi har fokus på senfølger efter hændelser hos krigsveteraner og politibetjente. I et Danmark, hvor trusselniveauet for terror fortsat er højt, og truslen er mere diffus, må vi kunne forvente, at politikerne ikke glemmer at beskytte de mest sårbare ofre efter et terrorangreb. De mennesker, som uforvarende bliver ramt, og hvis liv bliver vendt op og ned. De skal have rettigheder - ikke forglemmelse.

Mest uacceptabelt er det, at der desværre er udsigt til, at et eventuelt fuldbyrdet angreb i fremtiden ville blive mødt på præcis samme måde som alle de forrige gange. Mangel på opfølgning og fagprofessionel støtte til ofrene.

Der er brug for lovgivning til fordel for ofrene. Og der er brug for handling bag ordene. Handlinger fra kommunerne, ja, men især fra lovgiverne på Christiansborg.

Danmark er det eneste land i Europa, hvor politikerne i nyere tid ikke har lovgivet til fordel for ofre for terror, der rammes indenlands. Danmark har ikke nogen handlingsplan for terrorofre. Det er pinligt, at Danmark her 11 år efter Krudttønden fortsat ignorerer ofres behov for at få anerkendt, at de findes. Det kan gøres langt bedre.

Vi opfordrer politikerne til f.eks. at kigge mod Storbritannien, hvor den nye premierminister, Andy Burnham, som noget af det første har meldt ud, at britiske terrorofre vil få den hjælp og støtte, de har brug for og har efterspurgt.
Tak til Storbritanniens nye regering for at tage de nødvendige skridt. Det viser respekt og handling.

Vi vil holde den nye danske regering op på at følge trop med Storbritannien og andre europæiske lande og lave en mærkbar indsats, der inkluderer alle tidligere og fremtidige terrorofre. Ikke en skrivebordsløsning, som aldrig vil fungere i praksis. Ikke et plaster på de mange sår. Men en rigtig løsning, der inkluderer ofre for tidligere og fremtidige hændelser.

Læs mere her:

The new National Day for Victims and Survivors of Terrorism will be observed annually on on 21 August.

03/07/2026

Fire år er gået siden angrebet i Field’s. Tankerne går i dag til de anslået 2.000 mennesker, der blev fanget i de kaotiske timer, og dem, der stadig lever med følgerne.
Vi skylder ofrene mere end ord. Vi skal stå på deres side og styrke hjælpen til de ramte

17/06/2026

Den 5. juni holdt Pia Toftdal en grundlovstale om ytringsfrihed, Finn Nørgaard og terrorofres rettigheder på Gruppen Patys grundlovsarrangement på Københavns Rådhus. Det var en ære og en glæde at kunne dele tankerne med de mange deltagere. Du kan se talen her:

Om Finn Nørgaard og terrorofres rettigheder

03/06/2026

Tillykke til os alle med den nye Firkløverregering. En regering, der i aftalegrundlaget er blevet enige om at lægge mere vægt på retssikkerhed, resocialisering og støtte til ofre. Det er godt at se en øget helhedstænkning i den nye regering og vi står klar til at bidrage.

Vi glæder os til at samarbejde med den nye regering om forebyggelse, vidensopbygning og at sikre, at vi aldrig igen glemmer at støtte op om mennesker, der rammes af alvorlige forbrydelser langs samfundets konfliktlinjer.

Mvh Finn Nørgaard Foreningen

10/04/2026

"Ingen skal skyde mine principper i stykker!" Sådan lød det fra Kristian Lundø Laursen, der overlevede angrebet på Utøya i 2011, da han kort før påske stod foran mere end 300 gymnasieelever i Randers. Sammen med Anas Zrir fra Rygtepatruljen satte han ord på, hvornår rygter og konspirationsteorier bliver farlige, og hvorfor kritisk stillingtagen til det, vi møder online, er afgørende.

Dagen efter delte Susanne Rye sin stærke og personlige fortælling i Sorø. Som mor til Daniel, der var taget til fange af IS, beskrev hun, hvordan det er at stå alene som almindelig borger og kæmpe en stille, opslidende kamp for at få sin søn hjem.

Disse mennesker er to eksempler på folk, der har modet til at rejse deres stemmer efter terror og lign. Søge løsninger. Og tale op imod den rungende tavshed, som ofrene typisk bliver mødt med.

Heldigvis findes der mennesker, som tør fortælle om konsekvenserne af en verden, hvor værdier er under pres. Alt for ofte vælger ofre for terror tavsheden. Men når de forsvinder fra fortællingerne, risikerer vi, at andre, herunder gerningsmænd og tilfældige og politiske stemmer, sætter dagsordenen.

I Finn Nørgaard Foreningen står vi på de ramtes side. Ofre for terror er ikke ens, de er lige så forskellige som alle andre. Men fælles er, at de er blevet udsat for uret i en konflikt, der rækker langt ud over dem selv. Derfor er det afgørende, at vi forstår deres relation til samfundet, også efter terroren.

Vi skylder dem at lytte.

En stor tak til Kristian, Susanne og alle de modige mennesker, vi samarbejder med, for at give ofrene en stemme i de fortællinger, vi som samfund bygger vores forståelse på.

I har mod.

11/03/2026

I dag, den 11. marts markerer vi Europas 22. mindedag for terrorofre. FNF har igen i år deltaget i et hjertevarmt møde med ca 100 andre ofre fra hele Europa. I et fælles minde om dem, vi mistede og de, der overlevede. Æret være deres minde. Vi må altid stå op over for uret. Danmark har vanen tro ingen officielle markeringer af terroren. Dette er ikke alene et emotionelt svigt, det er en svækkelse af vores fælles modstandskraft mod terror.