Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

Rutevejledning Website

Brobyggerne - Center for Dialogkaffe Vi arbejder for at fremme dialogen mellem forskellige befolkningsgrupper og mennesker i Danmark. Målet med brobygning er ikke at nå enighed.

VI BYGGER BRO MED DIALOG
Foreningens mission er at fremme dialogen mellem forskellige befolkningsgrupper og mennesker i Danmark. Vores vision er et samfund, der sikrer frihed til forskellighed og uenighed, hvor alle kan føle sig ligeværdige og velkomne i en samtale, der både kan være kritisk og konstruktiv. Det er dialog, der oplyser, repræsenterer og forbinder os på tværs af alt det, der skiller os. Derfor skal vi holde den demokratiske samtale i gang og åben for alle. I Center for Dialogkaffe ser vi broen som et redskab til at skabe tolerance, forståelse og forbindelse mellem mennesker, som har modsatrettede holdninger, værdier eller levemåder. Vi tror på, at det kan være med til at forebygge og bekæmpe fordomme og fjendebilleder mellem mennesker og skabe frihed til meningsmangfoldighed. Mennesker er ikke ens; vi ønsker os forskellige liv, indrettet på forskellige måder. Derfor er vi også uenige om mange ting. Det er et grundvilkår, og Brobyggernes forståelse af dialog er ikke konsensussøgende. Et fællesskab bliver styrket, når det består af forskellige mennesker med forskellige interesser og værdier, der alligevel sørger for at få plads til alle. Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, og i enhver konflikt eller uenighed arbejder Brobyggerne for at skabe tolerance på begge sider af broen. Vi er godt klar over, at den proces kan være smertefuld, men vi mener, at det er forudsætningen for at skabe et samfund, der håndterer sine konflikter med ord og argumenter, og ikke med vold og trusler. Vi ved godt, at alt ikke løser sig gennem dialog, men ved vi også, at intet løser sig uden. BROBYGGERNES PROJEKTER
Hvad bruger Brobyggerne konkret deres kræfter på? I foreningen har vi arbejdet med brobygning og dialog i mange år. Vi har udviklet og afprøvet metoder gennem forskellige projekter i befolkningen. Vi tror på, at ansvaret for det samtalende demokrati ligger hos den enkelte og i fællesskabet. Derfor arbejder vi i Brobyggerne også på begge niveauer.

- Brobyggerugen: Temauge i grundskoler, hvor børn og lærere får redskaber til at tale om forskelle og identificere fordomme og fjendebilleder.
- Dialogværksted - Lærerkurser: Gratis kurser, der klæder grundskolelærere på til at anvende Brobyggerugens undervisningsmaterialer på egen hånd – enten ved at integrere det i fagundervisning, til undervisning af et temamodul eller til en hel uges temaundervisning.
- Brobyggeruddannelsen: Undervisningsweekender til borgere i alle 5 regioner, hvor deltagerne får undervisning og træning i at bruge dialogen til at bygge bro både i de nære relationer og det offentlige rum.
- Brobyggerkurser: Kurser til virksomheder og organisationer, hvor medarbejdere undervises i at håndtere uenigheder og forskelligheder både på de indre og ydre linjer med henblik på at styrke diversitet og trivsel.
- Åbne kursusdage: Brobyggerkurser, der er åbne for, at enkeltpersoner kan tilmelde sig kursusdagene, både som medarbejder og privatperson.
- Dialogturné i Danmark: Arrangementer i hele landet, hvor vi bringer uenigheder sammen til konstruktive og kritiske debatter og dialoger om emner, der deler vandene. FORANDRINGER STARTER HOS OS SELV
Vi tror på, at forandringen begynder i det enkelte menneske. Derfor er vi optagede af, hvordan vi kan få hvert enkelt menneske til at tage et ansvar, når broerne skal bygges. Det er ikke nok at ville bygge bro, hvis målet er at få den anden til bare at komme over på vores egen side. Vi skal bygge broen og være villige til faktisk at gå ud på den og møde den anden med åbenhed, kritisk stillingtagen og nysgerrighed. Vi skal være villig til både at se indad og til at gøre et oprigtigt forsøg på at forstå den andens bevæggrunde. Og dét udgangspunkt – at vi må begynde hos os selv – er grundlæggende for alt, Brobyggerne laver.

_______________________________________
FORENINGENS BESTYRELSE
Generalsekretær: Özlem Cekic
Formand: Jair Melchior, Overrabbiner i Danmark
Næstformand: Andreas Kamm, Ærespræsident for Dansk Flygtningehjælp
Flemming Rose, Journalist og forfatter
Katrine Ebdrup Damgaard, Forretningsudvikler i Dansk Kulturliv
Lisbeth Jessen, Forstander for Reden København, Reden International og KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter
Henrik Vestergaard Stokholm, Rektor
Marianne Munis, Underviser og konfliktmægler
Ditlev Tamm, Forfatter og professor emeritus
_________________________________________

HOLD DEN GODE TONE I DEBATTEN
Alle har pligt til at skrive i respekt for andres holdninger og meninger, og vi opfordrer til indlæg, der ikke er nedladende, afsporer debatten, chikanerer andre eller er hadefulde. Vi accepterer ikke falske profiler, reklamer eller spam. Vi forbeholder os retten til at slette indlæg, der overtræder disse simple regler eller er i strid med dansk lovgivning. Vi udelukker brugere uden forudgående varsel, hvis reglerne bliver brudt konsekvent eller groft. Falder du over noget, som du mener overtræder reglerne, er du meget velkommen til at tippe os ved at sende en besked.

20/10/2026

Brobyggerne er taget ud på Bavnehøjskole for at træne elevernes tolerancemuskel, og lære eleverne at tolerere forskellighed.
Brobyggerne lærer også eleverne hvordan de skal takle uenigheder med small talk.
Özlem Cekic

Du undrer dig sikkert over hvorfor du ser mig på din skærm lige nu. Men det gør du fordi det er mig der opdaterer de soc...
20/10/2026

Du undrer dig sikkert over hvorfor du ser mig på din skærm lige nu. Men det gør du fordi det er mig der opdaterer de sociale medier fra I dag (mandag) til Fredag. Jeg hedder Halfdan og går i 9. klasse på skolen på Grundtvigsvej, og jeg er i praktik hos Brobyggerne den her uge. Jeg kommer til at følge Brobyggerugen på de forskellige skoler, hvor der kommer mange forskellige spændende oplæg🤩.

Du kan læse mere om brobyggerugen her under dette link:
https://brobyggerne.dk/aktiviteter/brobyggerugen/

I anden del af Bent Melchior Prisen 2026 mødes videnskab og tro til en anderledes samtale om, hvordan vi forstår verden....
11/10/2026

I anden del af Bent Melchior Prisen 2026 mødes videnskab og tro til en anderledes samtale om, hvordan vi forstår verden.

Peter Qvortrup Geisling, Bente Klarlund og Imran Rashid møder Marianne Christiansen, Sørine Gotfredsen og Anne-Grethe Bjarup Riis i en “battle”, hvor forskellige perspektiver bliver sat op mod hinanden. Efterfølgende fortsætter samtalen i en fælles paneldebat.
Hvad kan vi vide? Hvad tror vi på? Og kan forskellige verdenssyn mødes?

🎟️ Køb dine billetter til Bent Melchior Prisen her: https://brobyggerne.dk/vaer-med-til-bent-melchior-prisen-2026/

I første del af Bent Melchior Prisen 2026 sætter vi fokus på vores verdensbilleder og på, hvordan vi hver især ser og fo...
09/10/2026

I første del af Bent Melchior Prisen 2026 sætter vi fokus på vores verdensbilleder og på, hvordan vi hver især ser og forstår den verden, vi er en del af 🌍

Ida Auken og Uffe Elbæk mødes til en samtale om forskellige perspektiver på verden, vores samfund og den tid, vi lever i. Hvilke verdensbilleder former os – og hvad sker der, når vi møder nogen, der ser verden anderledes end os? En samtale om perspektiver, forskelle og det, vi har til fælles.

👉🏻🎟️ Køb dine billetter til Bent Melchior Prisen her: https://brobyggerne.dk/vaer-med-til-bent-melchior-prisen-2026/

135 elever fra Kildeskolen og Lundehusskolen modtager et brobyggerbevis! 📚 Efter en uge med undervisning om samtale og d...
09/10/2026

135 elever fra Kildeskolen og Lundehusskolen modtager et brobyggerbevis! 📚

Efter en uge med undervisning om samtale og dialog, fordomme og forskellighed afslutter vi endnu en Brobyggeruge i dag.

På Kildeskolen i Valby havde eleverne afslutningsvis besøg af Birgit Krasnik Fischermann, som berettede om de 18 skelsættende måneder, hun var i koncentrationslejren Theresienstadt.

I alt 90 børn fra 5.-9. klasse var dukket op for at lytte til Birgits vigtige og bevægende fortælling.

Efter mere end en time med fuld fokus fra eleverne, var der klapsalver og gode, relevante spørgsmål til oplægsholderen. Den helt særlige stemning i lokalet kan nok bedst opsummeres med ordene fra en dreng fra 8. klasse:

“Jeg vil gerne fortælle Birgit, at jeg er meget glad for, at jeg fik den her mulighed for at høre hendes historie.”

08/10/2026

Hvad gør man, når andre har fordomme om én?

Det satte borgmester Andreas Keil ord på, da han besøgte Peder Lykkeskolen i forbindelse med Brobyggerugen. Han fortalte eleverne om selv at møde fordomme – både i folkeskolen og senere i jobbet som brandmand.

En vigtig påmindelse om, at fordomme kan ramme alle – og at vi kan være med til at udfordre dem, når vi tør tale om dem 💬

For tre år siden blev vores arbejde for dialog sat på en hård prøve. 7. oktober og den efterfølgende krig har gjort det ...
07/10/2026

For tre år siden blev vores arbejde for dialog sat på en hård prøve. 7. oktober og den efterfølgende krig har gjort det sværere at tale sammen på tværs af forskelle. Desværre også herhjemme.

Men netop derfor er det vigtigt, at vi ikke giver op.

I Brobyggerne har vi de seneste tre år arbejdet for at skabe forbindelser mellem mennesker, som ikke nødvendigvis ser verden på samme måde. Vi har samlet religiøse ledere og unge, undervist tusindvis af skoleelever i brobygning, skabt samtaler om krig og konflikt, holdt ramadanmiddage og udviklet undervisningsmateriale om fordomme, racisme og antisemitisme.

Vores generalsekretær Özlem Cekic og vores bestyrelsesformand, overrabbiner Jair Melchior, har gennem hele perioden stået sammen – også når det har haft en personlig pris.

For dialog er nem, når vi er enige. Den bliver først rigtig vigtig, når vi møder mennesker, vi er dybt uenige med.

Det har kostet. Vi har mistet medlemmer, de har mistet venskaber og fået kritik fra deres egne religiøse miljøer. Men vi har også oplevet noget andet: mennesker, der trods uenighed vælger at lytte til hinanden.

I dag stod Özlem og Jair igen foran en flok nysgerrige elever. Fordi vi uddanner henover efteråret 350 grundskole elever via i tolerance og større forståelse for forskellighed

Spørgsmålene kom fra eleverne i alle retninger: Er fordommene sande? Hvor kommer de fra? Hvorfor opstår de? Og hvem starter dem?

Det er præcis den nysgerrighed, vi ønsker at skabe plads til.

For måske begynder forebyggelsen af polarisering netop dér: Når vi tør spørge, før vi dømmer. Når vi lytter, før vi svarer. Og når vi insisterer på et fælles vi, selv når det er svært.

Vi ved godt, at nogle synes, vi er naive.
Det kan vi leve med.

For alternativet er at give op og lade grøfterne blive dybere.

Det nægter vi. Vi vil fortsætte med at bygge broer. Og du kan være med i Brobyggerne. Sms BRO til 1217 og støt med 8kr om måneden.

”Hvordan ser der ud på et børnehjem?” ”Har man en telefon på et børnehjem?” ”Blev du anbragt alene eller sammen med dine...
06/10/2026

”Hvordan ser der ud på et børnehjem?” ”Har man en telefon på et børnehjem?” ”Blev du anbragt alene eller sammen med dine søskende?” Det var nogle af de mange spørgsmål, eleverne i 5. – 9. årgang spurgte Fransiska om, da hun mandag besøgte Kildeskolen.

I hele denne uge er der brobyggeruge på Kildeskolen i Valby, og eleverne skal bl.a. arbejde med fordomme og forskellighed. I den forbindelse får de besøg af mennesker, som fortæller om deres baggrunde, som oftest er forskellige fra flertallets, og samtidig viser hvor meget vi alligevel har til fælles.

Fransiska er i dag forperson for foreningen De Anbragtes Vilkår, hun var generøs med sin fortælling om en opvækst som anbragt; hun besvarede alle børnenes spørgsmål, og ja – hun havde en telefon på børnehjemmet.

UNGE BRYDER MED FORDOMMENEHvordan kan vi blive bedre til at møde mennesker, vi ikke nødvendigvis kender eller forstår? D...
01/10/2026

UNGE BRYDER MED FORDOMMENE

Hvordan kan vi blive bedre til at møde mennesker, vi ikke nødvendigvis kender eller forstår? Det er noget af det, Fordomsbryderne arbejder med.

Fordomsbryderne er Brobyggernes ungeprojekt for 16–19-årige, som blev startet i 2024. Her mødes unge på tværs af postnummer, baggrund og livserfaringer for at træne tolerance, dialog og modet til at være uenige og forskellige.

De unge møder mennesker og miljøer, de måske ellers ikke ville møde – og får mulighed for at udfordre deres egne forestillinger om ”de andre”.

For nylig besøgte Fordomsbryderne Det Kongelige Teater, hvor de mødte balletdansere, fik undervisning og oplevede ballet og teatret indefra.

Det er netop den slags møder, der kan være med til at bryde fordomme og skabe større forståelse mellem mennesker.

Vil du være med til at skabe flere af den slags møder?

Du kan støtte Brobyggernes arbejde:
❤️ Bliv medlem for min. 100 kr. om året
❤️ Giv et enkelt bidrag som privatperson
❤️ Støt som virksomhed med en donation

SMS BRO til 1217 eller læs mere på brobyggerne.dk

Vi er så stolte over årets program! 🤩I år består underholdningen til Bent Melchior Prisen nemlig både af sang fra Det Da...
29/09/2026

Vi er så stolte over årets program! 🤩

I år består underholdningen til Bent Melchior Prisen nemlig både af sang fra Det Danske Juniorkor og koncert af Dorthe Gerlach 🎶

📅 Tirsdag den 10. november 2026 kl. 19–22
📍 Københavns Universitets festsal, Frue Plads 4, 1168 København K
🎟️ Billet: 250 kr.

Vi glæder os til en aften fyldt med skønsang, samtaler, perspektiver og eftertanke – og til at hylde vinderen af årets pris, som har været en forbilledlig brobygger og gjort en ekstraordinær indsats for at fremme demokratisk dialog og fællesskab inden for sit felt.

Se programmet og køb din billet her: https://brobyggerne.dk/vaer-med-til-bent-melchior-prisen-2026/

Adresse

Nyhavn 43A, 2. Th
Copenhagen
1051

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Brobyggerne - Center for Dialogkaffe offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del