Askovhus - hjælp til mennesker med spiseforstyrrelse og deres pårørende

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Askovhus - hjælp til mennesker med spiseforstyrrelse og deres pårørende Specialiseret behandling og rehabilitering for mennesker med spiseforstyrrelser. Vi tilbyder bl.a. hjælp til anoreksi, bulimi og BED (tvangsoverspisning).

Vi skaber et trygt rum med omsorg og vejledning, så både du og dine pårørende føler jer støttet på vejen mod en hverdag, hvor spiseforstyrrelsen fylder mindre. Askovhus specialiserer sig i både behandling og rehabilitering af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Askovhus ligger på Nørrebro og rummer både botilbud og en lang række forskellige ambulante behandlingstilbud. Vores tilbud henvender sig til børn, unge og voksne, som lider af en spiseforstyrrelse samt deres pårørende. Læs mere på Askovhus.dk. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig. BEHANDLING
Hos Askovhus tilbyder vi forskellige former for terapeutisk behandling til personer med spiseforstyrrelser. Vores forløb er altid tilrettelagt efter den enkelte deltager, hvor vi hjælper dig med at udvikle en selvstændig og tilfredsstillende hverdag med udgangspunkt i de mål, du har for dit liv. REHABILITERING
Mennesker med svære spiseforstyrrelser bliver som regel indlagt på et spiseforstyrrelsesafsnit på psykiatrisk afdeling og udskrevet, når de har en vis vægt. Men selvom kroppen ser rask ud, kan hverdagen være svær at komme igennem efter et hospitalsophold. Specialiseret rehabilitering er nødvendig, hvis man skal komme solidt tilbage til et selvstændigt liv igen. SAMARBEJDER OG VIDENSDELING
Askovhus arbejder på at styrke samarbejdet mellem regionale, kommunale og 3. sektor aktører og undgå, at mennesker med spiseforstyrrelse ender i de faldgruber mellem sektorerne, som stadig findes. Samtidig udbreder vi vores viden om spiseforstyrrelser, som vi har opsamlet gennem de seneste 30 år. Det gør vi med forskellige former for undervisning, oplæg, workshops og supervision.

Vores billede af den typiske patient gør mænd med spiseforstyrrelser usynlige. I et debatindlæg i Berlingske sætter vore...
21/10/2026

Vores billede af den typiske patient gør mænd med spiseforstyrrelser usynlige. I et debatindlæg i Berlingske sætter vores direktør, Line Sidenius, fokus på en blind vinkel:

Vores forståelse af spiseforstyrrelser er i høj grad formet af piger og kvinders symptomer og fortællinger. Det kan gøre det sværere at genkende sygdommen hos drenge og mænd.

En gennemgang af forskningen viser, at mænd udgør omkring 25 procent af personer med spiseforstyrrelser i befolkningsundersøgelser, men højst 10 procent af dem, der er i behandling.

Det tyder på, at mange drenge og mænd ikke får den hjælp, de har brug for.

En del af forklaringen kan være, at vi stadig forbinder spiseforstyrrelser med piger og kvinder.

Flere af de mænd, vi møder i Askovhus, oplever, at behandlingstilbuddenes sprog, spørgsmål og mål tager udgangspunkt i kvinder.

Samtidig kan samfundets idealer om sundhed og træning gøre det sværere at genkende tegnene hos drenge og mænd.

For hvad ser vi, når en mand træner seks dage om ugen, planlægger alle sine måltider og takker nej til sociale arrangementer der kolliderer med hans træning?

Mange timers træning og stram kontrol med kosten kan blive opfattet som sundhed og viljestyrke. Når adfærden bliver anerkendt, kan det være sværere at opdage, at noget er galt.

Vi har som samfund brug for en bredere forståelse af spiseforstyrrelser, så vi bedre kan genkende sygdommen hos drenge og mænd. Ellers risikerer vi fortsat at overse spiseforstyrrelser hos drenge og mænd.

Læs hele debatindlægget her (bag betalingsmur): https://www.berlingske.dk/synspunkter/vores-billede-af-den-typiske-patient-goer-maend-med-spiseforstyrrelser-usynlige

Med støtte fra Sundhedsstyrelsen tilbyder Askovhus gratis behandling for tvangsoverspisning (BED) til personer over 18 å...
30/09/2026

Med støtte fra Sundhedsstyrelsen tilbyder Askovhus gratis behandling for tvangsoverspisning (BED) til personer over 18 år.

Vi er lige nu i gang med at visitere til næste forløb, som har opstart i uge 4, januar 2027.

Forløbet består af:

• Et 28-ugers forløb med både individuel terapi og gruppeundervisning samt diætetisk vejledning
• Mulighed for inddragelse af eventuelle pårørende
• Et efterbehandlingsforløb med gruppesessioner og korte oplæg for at støtte dig i tiden efter behandlingen

Askovhus har mange års erfaring med behandling af BED, og vi har rigtig gode resultater med behandlingen. 94% af deltagerne i de seneste behandlingsforløb havde ikke diagnosen BED efter endt behandling.

Læs mere om det gratis behandlingsforløb for BED og kriterierne for at kunne deltage her: https://askovhus.dk/askovhus-tilbyder/spiseforstyrrelse-behandling/voksne/bed-behandling/

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om behandlingsforløbet er noget for dig.

Ring til os på 35 30 17 45, eller skriv en mail til [email protected]

Kan naturen give unge et frirum fra hverdagens mange præstationskrav? For mange af de unge, vi møder i Askovhus, kan hve...
16/09/2026

Kan naturen give unge et frirum fra hverdagens mange præstationskrav?

For mange af de unge, vi møder i Askovhus, kan hverdagen være fyldt med krav om at præstere, være effektive og gøre alting perfekt.

I naturen kan der opstå et frirum. Her behøver man ikke at levere eller leve op til bestemte forventninger; her kan man bare være.

Vi var derfor glade for at deltage i Bikubenfondens konference i naturintegreret socialt arbejde i mandags. Dagen bød på gode samtaler, nye perspektiver og inspiration til, hvordan naturen f.eks. kan være med til at styrke unges trivsel.

Et af de temaer, der trådte tydeligt frem på konferencen, var, at naturen kan spille en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge mistrivsel blandt børn og unge.

Derfor skal vi blive bedre til at tænke naturen ind som en del af fremtidens trivselsindsatser.

Tak til Bikubenfonden og Natur til et godt liv – Laboratoriet for en meget inspirerende dag i naturen.

Tirsdag den 6. oktober inviterer Askovhus til et oplæg i Aalborg for forældre og andre pårørende til mennesker med spise...
08/09/2026

Tirsdag den 6. oktober inviterer Askovhus til et oplæg i Aalborg for forældre og andre pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser.

Når en spiseforstyrrelse rammer, står mange forældre og pårørende tilbage med spørgsmål, bekymringer og en følelse af afmagt. Viden og en nuanceret forståelse af spiseforstyrrelser kan være et vigtigt skridt på vejen mod bedring og gøre det lettere for pårørende at støtte og finde den rette hjælp.

På dette oplæg bliver du klogere på, hvad en spiseforstyrrelse er, og vi vil bl.a. komme ind på:
• Konsekvenser på kort og lang sigt
• Hvilke tegn og signaler, du kan være opmærksom på
• Hvordan du kan støtte og hjælpe den, der er ramt
• Hvordan du også passer på dig selv som pårørende

Oplægget holdes af aut. psykolog og specialist i psykoterapi Silke Fiil Visby og sygeplejerske, psykoterapeut og supervisor Inger Becker fra Askovhus’ behandlingsteam i Aalborg.
~~~~
Tidspunkt: Tirsdag d. 6. oktober kl. 15-17
Sted: Bygaden 96, Hasseris, 9200 Aalborg
Pris: Det koster 85 kr. samt gebyr.
~~~~
Læs mere, og tilmeld dig oplægget her: https://askovhus.dk/askovhus-tilbyder/oplaeg-og-kurser/paaroerendeoplaeg-bliv-klogere-paa-spiseforstyrrelser/

Hvis oplægget er relevant for en, du kender, så del gerne 💚

Har du, eller en du holder af, brug for støtte, når måltiderne er svære? Askovhus tilbyder måltidsstøtte ved alle dagens...
07/09/2026

Har du, eller en du holder af, brug for støtte, når måltiderne er svære?

Askovhus tilbyder måltidsstøtte ved alle dagens måltider. Støtten varetages af erfarne medarbejdere med specialiseret viden om spiseforstyrrelser.

Formålet er at gøre måltidet mere trygt og overskueligt. Vi tilbyder måltidsstøtte både på hverdage og i weekender; i Askovhus, i hjemmet eller på uddannelse/skole.

Det er som udgangspunkt din hjemkommune, der bevilger et måltidsstøtteforløb, og sammen finder vi ud af, hvilken støtte der passer til dine behov.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om måltidsstøtte? Du er altid velkommen til at kontakte os på mail: [email protected] eller på telefon: 35 30 17 45.

Du kan læse mere om Askovhus' måltidsstøtte her: https://askovhus.dk/askovhus-tilbyder/spiseforstyrrelse-behandling/maaltidsstoette/

For mange har sommeren budt på ferie, fællesskab og en pause fra hverdagen. Men for børn, unge og voksne i sårbare livss...
01/09/2026

For mange har sommeren budt på ferie, fællesskab og en pause fra hverdagen. Men for børn, unge og voksne i sårbare livssituationer kan sommeren også være præget af ensomhed, utryghed eller mangel på støtte.

Med en donation på 200 kr. er du med til at støtte AskovFondens indsatser, herunder Askovhus.

Dit bidrag er med til at hjælpe:

💚 Mennesker med spiseforstyrrelser og deres pårørende
💜 Børn, der ikke trives i den ordinære skole, og deres familier
💙 Familier, der lever med vold
💛 Mennesker, der lever i isolation, ensomhed og med psykisk mistrivsel
🧡 Unge på kanten af samfundet

Støt AskovFonden med 200 kr. her: https://askovfonden.dk/stot-os/

Har du en baggrund inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige, og vil du koordinere rehabiliterende indsatser for m...
21/08/2026

Har du en baggrund inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige, og vil du koordinere rehabiliterende indsatser for mennesker med spiseforstyrrelser?

Så er du måske vores nye koordinator i Askovhus’ botilbud, hvor vi har et stærkt tværfagligt miljø og et stort fokus på faglighed og relationer.

Som koordinator i Askovhus’ botilbud, bliver du en del af et tæt samarbejdende koordinatorteam. Du får ansvar for at koordinere rehabiliteringsindsatsen for cirka fem voksne, som har en spiseforstyrrelse, og som bor og modtager støtte i Askovhus.

Dine primære arbejdsopgaver:

• Afholde individuelle, koordinerende samtaler og udarbejde udviklingsplaner og statusskrivelser i samarbejde med beboerne.
• Koordinere samarbejde og sikre dialog og opgavekoordinering blandt interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. kommunale sagsbehandlere og psykiatrien.
• Koordinere den rehabiliterende indsats i et tværfagligt rehabiliteringsteam.
• Blive en del af vores nødtelefonsteam. Nødtelefonen varetages hjemmefra.

Vi forestiller os, at du...:

• Har en professionsbachelor som, pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende.
• At du motiveres af det relationelle og rehabiliterende arbejde, og gerne at du har erfaring med rehabilitering.
• At du har interesse for spiseforstyrrelsesområdet, og gerne at du har erfaring med arbejdet med mennesker, som har en spiseforstyrrelse. Vi ser også gerne, at du har erfaring indenfor autismespektrumforstyrrelser.
• Har kendskab til og evt. erfaring med dialektisk adfærdsterapi.

Askovhus er NGO’en AskovFondens specialiserede behandlings- og rehabiliteringstilbud til mennesker med spiseforstyrrelser. Vi er VISO-leverandør og tilbyder en række rehabiliterende og terapeutiske indsatser til børn, unge og voksne, herunder botilbud, behandlingsforløb, færdighedstræningsgrupper og individuel terapi. Den aktuelle stilling er i vores §107-botilbud.

I Askovhus ser vi det hele menneske. Med afsæt i den enkeltes mål, drømme og ønsker arbejder vi sammen om at skabe et meningsfuldt liv, hvor spiseforstyrrelsen ikke fylder alt. Vores faglige tilgang bygger på dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer, og ansøgningsfristen er mandag d. 14. september 2026 kl. 12. Vi ser gerne, at du kan starte 1. november 2026.

Læs hele stillingsopslaget her, og se hvordan du søger stillingen: https://askovhus.dk/koordinator-til-rehabiliteringsindsats-for-voksne-med-spiseforstyrrelse/

Vi glæder os til at høre fra dig 💚

Vi taler ofte med forældre, som har lagt mærke til ændringer i deres barns forhold til mad og sundhed, og som er i tvivl...
13/08/2026

Vi taler ofte med forældre, som har lagt mærke til ændringer i deres barns forhold til mad og sundhed, og som er i tvivl om, hvad de skal gøre ved deres bekymring.

I Askovhus tilbyder vi gratis rådgivning, hvor du kan få faglig sparring og blive klogere på din situation.

Askovhus har over 30 års erfaring og kendskab til spiseforstyrrelsesområdet. Vi kan derfor hjælpe med viden og rådgivning omkring:

• Forskellige typer af spiseforstyrrelser
• Forskellige former for behandlingstilbud til personer med spiseforstyrrelse
• Muligheder for at få hjælp som forældre eller pårørende til én med en spiseforstyrrelse

Skriv en mail til [email protected], eller ring til os på 35 30 17 45.

Du kan også læse mere om vores gratis rådgivning her: https://askovhus.dk/askovhus-tilbyder/gratis-raadgivning/

Vil du arbejde med rehabilitering af spiseforstyrrelser i et højt specialiseret miljø?Har du en baggrund inden for det p...
06/08/2026

Vil du arbejde med rehabilitering af spiseforstyrrelser i et højt specialiseret miljø?

Har du en baggrund inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige og har du miljøterapeutisk erfaring, så kan det være dig, vi søger til vores dagtilbud.

Askovhus er AskovFondens specialiserede behandlings- og rehabiliteringstilbud til mennesker med spiseforstyrrelse. Askovhus er VISO-leverandør og tilbyder en lang række rehabiliterende og terapeutiske indsatser til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse.

Som ansat i Askovhus’ dagtilbud, vil du have din daglige gang, hvor vores brugere kommer, når de ikke er f.eks. i skole, praktik eller til behandlingssamtaler. Først og fremmest skal du være med til at opretholde en struktur og forudsigelighed i dagtilbuddet, som gør det muligt for vores deltagere at fokusere på deres rehabiliterende arbejde.

Nogle af dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Kontaktperson for en række deltagere
• Understøtte deltagernes brug af dagtilbuddet, så der sikres kvalitet og struktur ift. den enkeltes støttebehov
• Udvikle og facilitere rehabiliterende aktiviteter, grupper og indsatser i dagtilbuddet, der understøtter målgruppens læring af nye færdigheder.
• Måltidsstøtte og praktiske gøremål som led i det rehabiliterende arbejde

Vi ser gerne, at du...:

• Har en professionsbachelor som pædagog, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, sygeplejerske eller lign.
• Har eventuelt professionel erfaring med mennesker, som lider af en spiseforstyrrelse eller lignende kombinationsproblematikker, såsom selvskade, personlighedsforstyrrelse, angst eller depression
• Har en interesse og evne inden for det kreative/musiske, som kan tilføje noget til husets rehabiliterende aktiviteter
• Har erfaring med miljøterapi og eventuelt med autisme
• Er struktureret, rolig, reflekteret og empatisk og er nysgerrig på at arbejde rehabiliterende i længere forløb

Du bliver en del af en tværfaglig team, som er højt specialiseret indenfor spiseforstyrrelse. Du vil få medindflydelse og ansvar samtidigt med, at du løbende vil modtage supervision og have faglige sparringspartnere. Som ansat i Askovhus bliver du også en del af NGO'en AskovFonden.

Stillingen er på 35 timer, og ansøgningsfristen er fredag d. 4. september 2026 kl. 12, og vi vil gerne have, du starte 1. november 2026.

Læs hele stillingsopslaget her, og se hvordan du søger stillingen: https://askovhus.dk/kontaktperson-til-rehabilitering-af-unge-voksne-med-spiseforstyrrelse/

Vi glæder os til at høre fra dig 💚

Når ens barn har en spiseforstyrrelse, kan det være svært at være forælder.Bekymringer, måltider og svære samtaler kan k...
05/08/2026

Når ens barn har en spiseforstyrrelse, kan det være svært at være forælder.

Bekymringer, måltider og svære samtaler kan komme til at fylde i relationen til ens barn. Mange forældre har en oplevelse af at skulle være forælder, støtteperson og behandler på én gang.

Samtidig kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper sit barn og finder balancen mellem at støtte og give plads.

Louise er mor til en pige. Der har været i behandling hos Askovhus. I et interview fortæller hun om familiens forløb om, hvad det har betydet, at hendes datter har fået støtte fra en anden tryg og professionel voksen: ” Det gør, at jeg kan sænke skuldrene og være mor – ikke behandler.”

Læs hele interviewet med Louise her: https://askovhus.dk/jeg-kan-maerke-at-hun-vokser-udvikler-sig-og-genfinder-sin-styrke-interview-med-louise/

Adresse

ÅBoulevard 40
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4535301745

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Askovhus - hjælp til mennesker med spiseforstyrrelse og deres pårørende offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Askovhus - hjælp til mennesker med spiseforstyrrelse og deres pårørende:

Genveje

Del