Nyt Europa

Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Nyt Europa NGO og tænketank. Trækker samfundssamtalen op på et europæisk niveau og trækker europa i en mere demokratisk og inkluderende retning.

Arbejder du med undervisning eller demokrati?Nyt Europa inviterer til en europæisk samtale om, hvordan vi underviser i d...
29/10/2026

Arbejder du med undervisning eller demokrati?

Nyt Europa inviterer til en europæisk samtale om, hvordan vi underviser i demokrati og rettigheder! 📣

Hvordan forbereder vi unge på at deltage aktivt i demokratiet, når demokratiske værdier, rettigheder og institutioner er under pres?

På tværs af Europa står undervisere og demokratiorganisationer over for nye udfordringer: politisk polarisering, pres på grundlæggende rettigheder og en digital virkelighed præget af misinformation.

Til webinaret Can Democracy Be Taught? samler vi undervisere, unge, praktikere og europæiske beslutningstagere for at udveksle erfaringer og undersøge, hvordan vi kan styrke unges demokratiske deltagelse, skabe rum for dialog og give unge en bedre forståelse af deres rettigheder.

📅 25. november 2026 kl. 14.00–16.30 CET

Læs mere: https://www.nyteuropa.dk/teaching-for-democracy

Tilmeld dig her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSckIBR-mRpniZ1uY4l6Tu99_4SkLj6-SYreAdA1qDBiN8Z7nw/viewform

Vi håber på at se dig! Det er gratis at tilmelde sig 🙌

"𝘎𝘰𝘵𝘰𝘷 𝘫𝘦! (𝘏𝘢𝘯 𝘦𝘳 𝘧æ𝘳𝘥𝘪𝘨, 𝘳𝘦𝘥.) - 𝘛𝘰𝘯𝘪𝘨𝘩𝘵 𝘸𝘦 𝘤𝘦𝘭𝘦𝘣𝘳𝘢𝘵𝘦 𝘷𝘪𝘤𝘵𝘰𝘳𝘺, 𝘵𝘰𝘮𝘰𝘳𝘳𝘰𝘸 𝘸𝘦 𝘣𝘶𝘪𝘭𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘧𝘶𝘵𝘶𝘳𝘦.”  📣 - Radomir Saičić prof...
26/10/2026

"𝘎𝘰𝘵𝘰𝘷 𝘫𝘦! (𝘏𝘢𝘯 𝘦𝘳 𝘧æ𝘳𝘥𝘪𝘨, 𝘳𝘦𝘥.) - 𝘛𝘰𝘯𝘪𝘨𝘩𝘵 𝘸𝘦 𝘤𝘦𝘭𝘦𝘣𝘳𝘢𝘵𝘦 𝘷𝘪𝘤𝘵𝘰𝘳𝘺, 𝘵𝘰𝘮𝘰𝘳𝘳𝘰𝘸 𝘸𝘦 𝘣𝘶𝘪𝘭𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘧𝘶𝘵𝘶𝘳𝘦.” 📣

- Radomir Saičić professor ved Belgrade University i Serbien, som talte på valgnatten på vegne af Studenterlisten.

Serbiens tidligere præsident Aleksandar Vučić erkendte sent i går aftes, at have tabt valget. Studenterlisten har som valgets vinder opnået mellem 135-140 pladser ud af parlamentets 250.

Vučićs parti står til omkring 105 pladser, og foruden de obligatoriske pladser til fordeling blandt minoritetspartierne, har ingen andre partier opnået nok stemmer til at komme ind.

Valget er et historisk øjeblik af flere grunde❗

🔹 For det første, er det afslutningen på 12 år med Aleksander Vučić ved magten. Det er af flere eksperter blevet kaldet populismens fald, og The Guardian forudser, at vi nu vil se ”a seismic political shift”. Serbien har under Vučić’s tilbagerullet centrale demokratiske principper og har siden 2014 været klassificeret som et elektoralt autokrati af V-Dem.

🔹 For det andet var valgdeltagelsen med næsten 70 pct. den højeste siden Jugoslaviens opløsning i 1992, trods rapporter om vold, intimidering og lange køer ved valgstederne. Ligesom i Ungarn tidligere i år, så vidner det om, at folk har følt et stærkt behov for at forme landets fremtid. Det vidner også om det store mobiliseringsarbejde, som Studenterlisten har organiseret, hvor de bl.a. har været massivt tilstede på de sociale medier og cyklet ud til landområderne for at ringe dørklokker.

🔹 For det trejde, og vigtigst af alt, så er valget kulminationens af to års studenterledede protester. Protesterne har samlet den største bevægelse i landets nyere historie og opnået bred folkelig støtte. Det hele startede i november 2024, da et betontag kollapsede på togstationen i Novi Sad, og 16 mennesker mistede livet. Studerende krævede en uafhængig undersøgelse og politisk ansvar for den korruption og forsømmelse, som de sagde var bag ulykken.

I løbet af 2025 blev de lokale protester til en national bevægelse bl.a med organisering af universitetsblokader, demonstrationer og marcher. Under krav om frie institutioner, bekæmpelse af korruption og en stærk retsstat samledes studerende, undervisere, landmænd, dommere og andre borgere. Trods omfattende anholdelser, politivold og myndighedernes hårdhændede forsøg på at slå protesterne ned, herunder rapporter om vilkårlig magtanvendelse og overgreb mod demonstranter, fortsatte bevægelsen sin mobilisering og fastholdt presset på regeringen helt frem til valgdagen.

EU's Kommissær for Udvidelse, Marta Kos, udtalte i kølvandet på resultatet: ”𝘈 𝘯𝘦𝘸 𝘤𝘩𝘢𝘱𝘵𝘦𝘳 𝘤𝘢𝘯 𝘣𝘦𝘨𝘪𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘚𝘦𝘳𝘣𝘪𝘢. 𝘛𝘩𝘦 𝘥𝘰𝘰𝘳 𝘵𝘰 𝘵𝘩𝘦 𝘌𝘜 𝘪𝘴 𝘰𝘱𝘦𝘯, 𝘢𝘯𝘥 𝘸𝘦 𝘢𝘳𝘦 𝘳𝘦𝘢𝘥𝘺 𝘵𝘰 𝘮𝘰𝘷𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘸𝘢𝘳𝘥 𝘵𝘰𝘨𝘦𝘵𝘩𝘦𝘳”

Vil du vide mere om baggrunden for valgsejren, så lyt med når vi udgiver det næste afsnit i vores podcastserie Nyt fra Europa.

𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐛𝐞𝐭𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐄𝐔’𝐬 𝐧𝐲𝐞 𝐦𝐢𝐠𝐫𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐬𝐩𝐨𝐥𝐢𝐭𝐢𝐤 𝐟𝐨𝐫 𝐄𝐮𝐫𝐨𝐩æ𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐯æ𝐫𝐝𝐢𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐫𝐞𝐭𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫? ⚖️ En lang række begivenheder har fundet ...
25/10/2026

𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐛𝐞𝐭𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐄𝐔’𝐬 𝐧𝐲𝐞 𝐦𝐢𝐠𝐫𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐬𝐩𝐨𝐥𝐢𝐭𝐢𝐤 𝐟𝐨𝐫 𝐄𝐮𝐫𝐨𝐩æ𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐯æ𝐫𝐝𝐢𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐫𝐞𝐭𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫? ⚖️

En lang række begivenheder har fundet sted på migrationsområdet over sommeren og efteråret.

EU’s nye migrations- og asylpagt er trådt i kraft, situationen i Ceuta har sat fokus på Europas ydre grænser, og flere lande har drøftet oprettelsen af såkaldte return hubs.

Hvad betyder det for EU’s migrationspolitik? Og hvordan ser fremtiden ud for samarbejdet om migration, grænser og EU-værdier?

Vi samler op på udviklingen sammen med:

Sine Plambech, seniorforsker ved DIIS

Ahlam Chemlali, postdoc ved Aalborg Universitet og centerleder for CECA

Cecilia Vejby Andersen, leder af Dansk Flygtningehjælps EU Asyl-team

📅 4. november kl. 8.30–10.00
Hos Nyt Europa, Dronningensgade 68, København

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her:

https://www.nyteuropa.dk/event-details/morgenbriefing-om-eus-migrationspolitik

𝐈 𝐠å𝐫 𝐬𝐭𝐞𝐦𝐭𝐞 𝐄𝐔-𝐏𝐚𝐫𝐥𝐚𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐮𝐝𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞 𝐞𝐧 𝐫æ𝐤𝐤𝐞 𝐜𝐞𝐧𝐭𝐫𝐚𝐥𝐞 𝐤𝐫𝐚𝐯 𝐢 𝐄𝐔’𝐬 𝐦𝐞𝐭𝐚𝐧𝐟𝐨𝐫𝐨𝐫𝐝𝐧𝐢𝐧𝐠❗ Kravene skal sikre, at importø...
23/10/2026

𝐈 𝐠å𝐫 𝐬𝐭𝐞𝐦𝐭𝐞 𝐄𝐔-𝐏𝐚𝐫𝐥𝐚𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐮𝐝𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞 𝐞𝐧 𝐫æ𝐤𝐤𝐞 𝐜𝐞𝐧𝐭𝐫𝐚𝐥𝐞 𝐤𝐫𝐚𝐯 𝐢 𝐄𝐔’𝐬 𝐦𝐞𝐭𝐚𝐧𝐟𝐨𝐫𝐨𝐫𝐝𝐧𝐢𝐧𝐠❗

Kravene skal sikre, at importører dokumenterer metanudledninger fra produktionen og leveringen af fossil gas til EU. Beslutningen kommer efter pres fra store gaseksporterende lande som USA og Qatar.

📣 𝐍å𝐫 𝐄𝐔 𝐮𝐝𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐢𝐦𝐚𝐤𝐫𝐚𝐯 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐢𝐦ø𝐝𝐞𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞 𝐟𝐨𝐬𝐬𝐢𝐥𝐢𝐧𝐝𝐮𝐬𝐭𝐫𝐢𝐞𝐧, 𝐬𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐞𝐭 𝐛𝐞𝐤𝐲𝐦𝐫𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐩𝐨𝐥𝐢𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐬𝐢𝐠𝐧𝐚𝐥.

Europas energisikkerhed må ikke ske på bekostning af klimaambitionerne. Hvis EU bliver ved med at udskyde klimakrav, risikerer det at svække både klimaindsatsen og troværdigheden af Unionens egne klimamål.

Nyt Europa vil derfor følge forhandlingerne hos medlemsstater tæt, og sætte fokus på hvilken betydning beslutningen får for EU’s klimambitioner.

Nu byder vi velkommen til Nyt Europas nyeste praktikant 🙌 Karen Buchardi Clausen læser designteknolog på Erhvervsakademi...
23/10/2026

Nu byder vi velkommen til Nyt Europas nyeste praktikant 🙌

Karen Buchardi Clausen læser designteknolog på Erhvervsakademi København (EK) og er vores nye Junior Kommunikationskonsulent, som vil hjælpe til med sociale medier, projektkommunikation og events.

Vi er glade for at have hende med på holdet, og vi ser frem til samarbejdet over de næste par måneder!

Det regelbaserede internationale samarbejde er under pres. Institutioner, der har været med til at sikre fredelig sameks...
22/10/2026

Det regelbaserede internationale samarbejde er under pres. Institutioner, der har været med til at sikre fredelig sameksistens og fælles spilleregler, udfordres, samtidig med at folkerettens rolle og rækkevidde debatteres i Danmark og Europa.

Men hvad betyder udviklingen for folkeretten og det internationale samarbejde? ⚖️

Det dykker vi ned i, når Nyt Europa inviterer til fyraftensarrangement med to fremtrædende forskere på området, Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Kyra Wigard.

📅 5. november 2026 kl. 17.00–19.00
Nyt Europa, Dronningensgade 68, 3. sal, København

Læs mere og tilmeld dig her:
https://www.nyteuropa.dk/event-details/international-ret-en-fundamental-krise-eller-en-mulighed-1

Hvad sker der med EU’s værdier, når grænserne kommer under pres?Den 30. juli 2026 satte situationen i Ceuta Europas migr...
21/10/2026

Hvad sker der med EU’s værdier, når grænserne kommer under pres?

Den 30. juli 2026 satte situationen i Ceuta Europas migrationspolitik på prøve, kort tid efter at EU’s nye migrations- og asylpagt trådte i kraft.

Situationen i Ceuta satte for alvor spørgsmål om asyladgang, retssikkerhed og grundlæggende rettigheder på dagsordenen. Samtidig blev solidariteten mellem EU’s medlemslande og fremtiden for Schengen-samarbejdet genstand for debat i både Danmark og andre EU-lande.

I vores nye brief samler vi op på udviklingen i EU’s migrationspolitik over sommeren og efteråret, hvor nye politiske beslutninger og ændringer i EU’s lovgivning løbende udfordrer EU’s tilgang til rettigheder, sikkerhed og solidaritet.

For når migration i stigende grad bliver et spørgsmål om kontrol, sikkerhed og stærkere grænser, hvad betyder det så for EU’s værdier? ⚖️

Det undersøger vi nærmere i briefen ”EU’s nye migrationsaftale: En udhuling af europæiske værdier?”

Som kan læses her:https://www.nyteuropa.dk/_files/ugd/3d7754_33d2b14cc2d041e2b1d2278f3fd135c1.pdf

Tyskland står ved en historisk skillevej.Europas største økonomi kæmper med lav vækst, svækket konkurrencekraft, energiu...
19/10/2026

Tyskland står ved en historisk skillevej.

Europas største økonomi kæmper med lav vækst, svækket konkurrencekraft, energiudfordringer, geopolitisk usikkerhed og stigende sociale spændinger. Samtidig vokser behovet for et stærkt europæisk lederskab og en fælles retning.

Hvad betyder Tysklands udfordringer for Europa, og hvilken rolle kan Tyskland spille i EU's fremtid? 🌱

Det sætter vi fokus på, når Philipp Alexander Ostrowicz, ph.d. i tysk kultur og historie, underviser på CBS og medforfatter til "Verden venter ikke på os", gæster os til en debat om Tyskland, Europa og den nye verdensorden.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk-Tysk Selskab.

Tidspunkt: 4. november kl. 17.00 - 19.00
Sted: Klub, Linnésgade 25, København.

Tilmeld dig her 👉 https://www.nyteuropa.dk/event-details/kan-tyskland-igen-blive-drivkraften-i-europa

Er Danmarks civilsamfund rustet til politisk modvind? 🌬️ På trods af et stærkt civilsamfund med tradition for gensidig t...
16/10/2026

Er Danmarks civilsamfund rustet til politisk modvind? 🌬️

På trods af et stærkt civilsamfund med tradition for gensidig tillid, samarbejde og frihed til at kritisere magthaverne er Danmark ikke nødvendigvis rustet til at modstå et hårdere politisk klima.

En ny rapport fra Europarådets NGO-konference CINGO peger nemlig på udfordringer for det danske civilsamfund, blandt andet i form af politisk modstand, en hårdere tone i den offentlige debat og usikkerhed om organisationernes uafhængighed💡

I et nyt debatindlæg til POV International undersøger vores politiske rådgiver Liva Schou Tofft og kommunikationskonsulent Kristine Enevold Villadsen, hvorfor den danske tradition for tillid ikke nødvendigvis er nok til at beskytte civilsamfundet, når det møder politisk modvind.

"Danmark har et system, som fungerer i godt vejr under stabile forhold, men som ikke nødvendigvis er lige så robust, når samfundet bliver udsat for større politiske og sociale spændinger,” skriver de.

Læs debatindlægget her:
https://pov.international/er-danmarks-civilsamfund-rustet-til-politisk-modvind/

Adresse

Dronningensgade 68
Copenhagen
1420

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Nyt Europa offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Nyt Europa:

Genveje

Del