Støt Danmark Fonden

Støt Danmark Fonden Støt Danmark Fonden blev stiftet i 1976 på et fællesmøde og forvalter indtægterne fra Christianiapladerne. Verden er forandret, og det er Christiania også.

»SOCIAL PRAKSIS: Til undertrykte mennesker og grupper, der indser deres egen situation og aktivt vil ændre den.

ØKONOMISK PRAKSIS: Til eksperimenter og aktioner til styrkelse af den fælles brugsret.

ØKOLOGISK PRAKSIS: Til eksperimenter og aktioner til genoprettelse af en økologisk balance mellem natur og mennesker – og til bekæmpelse af de centraliserede og ressourceødelæggende produktions- o

g forbrugsformer.«

I 1976 udkom den nu legendariske, første Christianiaplade. Det blev en populær plade med kunstnere som Kim Larsen, Savage Rose, Sebastian, C.V. Jørgensen, Gnags og ikke mindst sangen “I Kan Ikke Slå Os Ihjel”. En sang der blev synonym med Bevar Christiania bevægelsen.

“I kan Ikke Slå Os Ihjel” udkom samtidigt med at Christiania stod overfor en meget alvorlig trussel om rydning. Det blev hurtigt en populær sang, og hjalp i høj grad til med at udbrede budskabet om at støtte og bevare Christiania. Meget er sket siden den første Christianiaplade udkom. Hvad der ikke er ændret, er lysten til at løfte i flok og give vores bidrag til fællesskabet. Så ligesom det var tilfældet med dens legendariske forgænger, LP’en 'Christiania', har alle medvirkende på 'Stik dem en plade!' arbejdet helt gratis. Da den første plade udkom, boede kun nogle få af de mange musikere på Christiania. Her næsten 50 år senere kan vi med stolthed præsentere en plade hvor størstedelen af musikerne enten er født, bor eller har deres (næsten) daglige gang på Fristaden. På 'Stik dem en plade!' gøres der status over hvor Christianias musikliv befinder sig anno 2020. Her er alt fra store etablerede navne til nye talenter og gamle, velbevarede hemmeligheder. Da den første Christianiaplade udkom, var Fristaden i dyb krise og lukningstruet. Pladen var en musikalsk protest som skulle sætte fokus på Fristadens situation, og overskuddet skulle gå til Christiania. Christianitterne var glade for opmærksomheden, men mente at andre og mindre kendte kollektive projekter i Danmark trængte mindst lige så meget til støtte som den medieombruste, men ukuelige Fristad. Derfor stiftede Christiania STØT DANMARK Fonden. I lighed med den første Christianiaplade går hele overskuddet fra 'Stik dem en plade' til Støt Danmark-fonden; Christiania er bevaret og udvikler sig, men der er stadig masser af spændende projekter uden for Fristadens mure der trænger til støtte.

Adresse

Copenhagen
1407

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Støt Danmark Fonden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Støt Danmark Fonden:

Del