13/10/2026
“De ringer nok i morgen,” sagde Nanna hver aften, mens hun ventede på opkaldet om de nye lunger. Nanna levede på håbet, som var det, der holdt hende oppe i tiden som alvorligt lungesyg.
Nannas lungefunktion var helt nede på under 10 procent, da hun blev lungetransplanteret. Hun fik nogle rigtig gode år med de nye lunger, før hun atter kom på venteliste til sin anden lungetransplantation. Selvom hun fik det dårligere og dårligere, holdt hun hele tiden fast i, at hun skulle leve, fortæller hendes mor, Hanne.
Alligevel tog Nanna stilling til, hvad der skulle ske, hvis de nye lunger ikke nåede frem. Hun udfyldte “Min sidste vilje” med sine ønsker til blandt andet bisættelse, salmer og blomster. Hun bragte også selv spørgsmålet om et testamente op, for hun besluttede, at en del af hendes arv skulle gå til Lungeforeningen. Især børn og unge med lungesygdom lå hende på sinde.
“Hun ville gerne hjælpe dem, der kom bagefter. Hun vidste jo selv, hvor få tilbud der var til børn med lungesygdom, da hun voksede op,” fortæller Hanne.
Du kan læse hele interviewet med Hanne her: https://lunge.dk/jeg-lever-i-lyset-af-nannas-liv-og-ikke-i-skyggen-af-hendes-dod/