Kulturhusene i Danmark

Ring Rutevejledning Website

Kulturhusene i Danmark Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk interesseorganisation, der består af lokale medborger- ak

Kulturhuset på vrangen – hvordan udvikler vi fremtidens kulturhuse?Hvordan skal kulturhuse udvikle sig for fortsat at væ...
17/08/2026

Kulturhuset på vrangen – hvordan udvikler vi fremtidens kulturhuse?

Hvordan skal kulturhuse udvikle sig for fortsat at være relevante i et samfund i forandring? Det undersøger Trekanten - bibliotek & kulturhus i Aalborg med workshoppen Kulturhuset på Vrangen på Kulturmødet.

Med afsæt i Trekantens eget udviklingsarbejde arbejder vi med både de fysiske rammer og kulturhusets rolle i lokalsamfundet. Gennem et skabende univers undersøger vi, hvordan kultur, viden, teknologi, demokrati, fællesskaber og bæredygtighed kan tænkes ind i fremtidens kulturhus – og hvordan vi kan styrke kulturhusets relevans og synlighed.

Workshoppen er for dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan gentænke kulturhusets rolle og skabe nye forbindelser mellem hus, mennesker og lokalsamfund.

📍 Pavillonen, Kulturmødet Mors

🕦 11.30–12.30

Kom med dine perspektiver og vær med til at vende kulturhuset på vrangen.

Skal vi starte fredagen på Kulturmødet sammen?  Noget af det bedste ved Kulturmødet  er alle de inspirerende og engagere...
27/07/2026

Skal vi starte fredagen på Kulturmødet sammen?

Noget af det bedste ved Kulturmødet er alle de inspirerende og engagerede mennesker, man møder undervejs.

Derfor inviterer vi kulturhuse fra hele landet til en hyggelig morgen med morgenmad, kaffe og gode samtaler i Huset i Skovgade.

Uanset om du kommer alene eller sammen med kolleger, er du hjertelig velkommen. Vi sørger for rammerne, en god kop kaffe og en lille netværksøvelse, der gør det nemt at falde i snak med både nye og velkendte ansigter.

Der bliver også mulighed for at opleve Huset i Skovgade og høre om livet og hverdagen i det lokale kulturhus.

Vi ved, at klokken 9.00 kan føles tidligt på Kulturmødet – men vi lover, at kaffen er varm ♥️

📍 Huset i Skovgade / UngKult
📅 Fredag d. 21. august kl. 9.00–10.30

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til morgenmaden.

✉️Tilmeld dig ved at skrive til [email protected]
Vi glæder os til at starte dagen sammen med jer – med kaffe, fællesskab og masser af kulturhussnak.

Kulturhusene arbejder også med udvikling af kreative og kunstneriske arbejdsliv.Kultur-projektmagere, kreative iværksætt...
13/07/2026

Kulturhusene arbejder også med udvikling af kreative og kunstneriske arbejdsliv.

Kultur-projektmagere, kreative iværksættere og lokale kunstnere bruger vores huse. Og det er vi glade for. De bruger vores værksteder, de laver festivaler, designmesser og pop-up teaterforestillinger, og de sidder i vores kontorfællesskaber.

Deres arbejdsliv er ofte hybride, projektorienterede og netværkende. Deres økonomi er ofte en såkaldt patchwork-økonomi.

Men hvad betyder det hele? Og hvordan understøtter vi bedst deres arbejdsliv, så de kan blive ved med at være producerende og skabende i vores miljøer?

På Kulturmødet inviterer vi til dialog fra scenen, hvor vi med udvalgte cases taler os ind på begreber som hybride arbejdsliv, patchwork-økonomi og bæredygtige kreative arbejdsliv.

Gennem casene hører vi om, hvad man som udøvende kunstner og kreativ har brug for, når man skal skabe levende og bæredygtige arbejdsliv.

21. august kl. 10.30–11.30
Vi ses på Kulturmødet!

Hvordan kan mad være med til at binde mennesker, steder og perspektiver sammen?Maltfabrikken har brugt tre år på at udfo...
07/07/2026

Hvordan kan mad være med til at binde mennesker, steder og perspektiver sammen?

Maltfabrikken har brugt tre år på at udforske mad som kulturelt samlingspunkt i projektet Madværksted for Fællesskaber. Nu er erfaringerne samlet i bogen 'Kulturel Kogebog' – og det fejrer vi med dig på Kulturmødet!

Projektleder Amalie Vilslev ankommer med bogen under armen og en flok af projektets samarbejdspartnere: Bibliotek , Læseforeningen , Operation 8 , Bondelauget Djursland , Kulturskolen i Syddjurs og forskellige ungeprojekter.

Kulturaktører med interesse i madprojekter kan efterfølgende få et eksemplar af bogen gratis med hjem. Maltfabrikken bliver hængende på pladsen bagefter, hvis du vil snakke videre....og der er en vis chance for at du ender med en grøntsagskniv i hånden undervejs.

Moderator: Maltfabrikken

Vi ses på Kulturmødet!

Hvordan bruger man arkitektur som en udviklingsmotor, når der skal udvikles nye kulturelle mødesteder? 🏢På Kulturmødet s...
02/07/2026

Hvordan bruger man arkitektur som en udviklingsmotor, når der skal udvikles nye kulturelle mødesteder? 🏢

På Kulturmødet sætter vi fokus på, hvordan de fysiske rammer påvirker den måde, vi er sammen på, og hvordan de kan være med til at skabe nye fællesskaber.

Mange kulturhuse arbejder i dag med nye og anderledes deltagelsesformer og med et ønske om at styrke et aktivt medborgerskab, hvor kulturelle aktiviteter bidrager til demokratisk deltagelse.

Panel:
Mette Margrethe Elf, programchef i Realdania
Matilde Lund Larsen, daglig leder i Kulturhusene i Danmark
Anna Hassel, arkitekt i Lokale og Anlægsfonden

Moderator: Ane Cortzen

Vi ses på Kulturmødet!

Vi er klar til at fylde Monas Plads med liv, kultur og fællesskaber!Kulturhusene i Danmark indtager igen Monas Plads på ...
29/06/2026

Vi er klar til at fylde Monas Plads med liv, kultur og fællesskaber!

Kulturhusene i Danmark indtager igen Monas Plads på Kulturmødet – og i år gør vi det både torsdag d. 20. og fredag d. 21. august!

I to dage fylder vi pladsen med samtaler, debatter, musik, fællesskaber, workshops og oplevelser skabt i samarbejde med kulturhuse og kulturaktører fra hele landet.

Programmet spænder bredt – fra aktuelle debatter om kulturens betydning til kreative formater, fællesskabende aktiviteter og masser af inspiration til, hvordan kulturhuse hver dag skaber liv og engagement lokalt.

Sommerferien står for døren, og det betyder heldigvis også, at der er god tid til at dykke ned i programmet. Tag et kig på Kulturmødets hjemmeside og se, hvad der venter på Monas Plads – og resten af Kulturmødet.

Vi glæder os til to dage fyldt med kultur, samtaler og fællesskaber. Vi ses på Mors!

25/06/2026

Flere mødesteder, flere handlingsfællesskaber, flere samtaler!

Sådan lød tre ud af mere end 100 drømme, da vi på Folkemødet sammen rejste et hus bygget med tegl fulde af drømme for fremtidens kulturhuse.

Kulturhusene er et af de få steder, hvor gæster ikke kun deltager som publikum, men som medskabere, arrangører og fællesskabsbyggere. Derfor tog vi på Folkemødet med en vision om at skabe plads til en fælles samtale uden scene og mikrofoner, hvor alle kunne både tale og drømme med om kulturhusenes fremtid. Vi tog afsted med et tomt lærred og en enkel invitation: Kom og byg med os! Og alt fra politikere, foreningsliv, fonde og forbipasserende gav deres besyv med. Alles idéer hører hjemme hos os.

Kulturhusene vokser ud af fællesskaber og udgør en kulturel infrastruktur med mere end 400 mødesteder, der hver dag over hele landet inviterer ind til lokal deltagelse og kulturel medskabelse. Tak til alle jer mange, der deltog og for at dele jeres smukke visioner for, hvordan vi bygger landets kulturhuse ind i en fremtid fuld af sammenhængskraft, demokratisk samtalerum og kreative eksperimenter.

Vores lille hus rejser videre til Kulturmødet, hvor vi 20. og 21. august igen bygger et kulturhus af drømme på Monas Plads.

Tak til Nordea-fonden, ikke kun for Christine Paludans drøm, men også for den økonomisk støtte, der gjorde byggeriet muligt. Samt til Folkemødet for et wildcard til arrangementet.

🏛️Hvad betyder de fysiske rammer for fællesskaberne i kulturhusene?Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en ny caseanaly...
23/06/2026

🏛️Hvad betyder de fysiske rammer for fællesskaberne i kulturhusene?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en ny caseanalyse af 10 kulturhuse fra hele Danmark. Analysen undersøger, hvordan bygningernes rum, indretning og arkitektur påvirker de fællesskaber, aktiviteter og møder, der opstår i husene.

Kulturhuse er vidt forskellige, og der findes ingen standardløsning. Men analysen peger på konkrete erfaringer og anbefalinger til, hvordan de fysiske rammer kan styrke kulturhusenes rolle som åbne og inkluderende mødesteder.

Analysen er udarbejdet som en del af Kulturhuse for Alle – et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kulturhusene i Danmark.

📖 Find den fulde caseanalyse: https://www.kulturhusene.dk/kulturhuseforalle

Adresse

Krausesvej 3
Copenhagen
2100

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kulturhusene i Danmark offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del