Godt arbejdsmiljø

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Godt arbejdsmiljø Vi arbejder for et godt arbejdsmiljø nu og i fremtiden.

Bag ´Godt arbejdsmiljø` står BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA).

04/11/2026

Tag arbejdsmiljøgruppen med på luftrundering 🪟💨

Er luften tung i mødelokalet, trækker det på stuen, eller bliver der hurtigt tæt luft i klasselokalet?

Få inspiration til hvordan arbejdsmiljøgruppen kan gå systematisk til værks, når indeklimaet skal undersøges. I samler viden ud fra tre perspektiver:

De oplevede forhold: Hvordan luften opleves i hverdagen
De målte forhold: Målinger af fx temperatur, luftfugtighed og CO₂
De observerede forhold: En gennemgang af lokaler, ventilation og arbejdsgange

Der er tre film: En generel film om luftrundering på arbejdspladser og to film målrettet henholdsvis børnehaver og skoler/SFO'er.

Find de tre film nederst på denne side:

https://www.godtarbejdsmiljo.dk/stoej-lys-luft/ventilation/frisk-luft-friske-hoveder

"𝐇𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐫𝐞𝐧𝐭 𝐧𝐨𝐤 𝐨𝐠 𝐣𝐞𝐠 𝐫𝐲𝐠𝐞𝐫, 𝐧å𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐩𝐚𝐬𝐬𝐞𝐫 𝐦𝐢𝐠!" Den opdaterede branchevejledning "At arbejde i borgernes" hjem kan v...
26/10/2026

"𝐇𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐫𝐞𝐧𝐭 𝐧𝐨𝐤 𝐨𝐠 𝐣𝐞𝐠 𝐫𝐲𝐠𝐞𝐫, 𝐧å𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐩𝐚𝐬𝐬𝐞𝐫 𝐦𝐢𝐠!"

Den opdaterede branchevejledning "At arbejde i borgernes" hjem kan være en hjælp til jer, der arbejder i borgeres hjem – i ældreplejen, på handicap- og socialområdet eller som udkørende hospitalsmedarbejdere.

Med en model i fem trin kan I på teammødet eller i arbejdsmiljøgruppen tale om et dilemma, vurdere risikoen og aftale, hvem der gør hvad – og hvornår I følger op.

Vejledningen gennemgår otte dilemmaer fra hverdagen, blandt andre:

- Uhygiejniske forhold og borgerens ret til selvbestemmelse
- Rygning og støj, mens medarbejderne er i hjemmet
- Pladsmangel, når plejen kræver plejeseng og hjælpemidler
- Trusler, seksuelt krænkende adfærd og pårørende, der filmer medarbejderne

Læs mere og hent den opdaterede branchevejledning her: https://www.godtarbejdsmiljo.dk/arbejdsmiljoearbejdet/at-arbejde-i-borgernes-hjem

21/10/2026

𝐔𝐠𝐞 43: 𝐒æ𝐭 𝐟𝐨𝐤𝐮𝐬 𝐩å 𝐦𝐞𝐧𝐭𝐚𝐥 𝐬𝐮𝐧𝐝𝐡𝐞𝐝 𝐩å 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐭

I uge 43 sætter arbejdspladser i hele Europa fokus på arbejdsmiljø. I år er mental sundhed på arbejdet omdrejningspunktet 🇪🇺

Brug ugen som anledning til at tage en fælles snak om det psykiske arbejdsmiljø og sætte gang i en konkret indsats på jeres arbejdsplads.

Et godt psykisk arbejdsmiljø skabes ikke af den enkelte alene. Det hænger blandt andet sammen med, hvordan arbejdet er organiseret, hvilke krav medarbejderne møder, mulighederne for støtte og indflydelse og den måde, vi samarbejder på.

På siden her finder I viden og værktøjer, som I kan bruge til at sætte fokus på jeres psykiske arbejdsmiljø i uge 43 – og arbejde videre med det bagefter:

https://www.godtarbejdsmiljo.dk/arbejdsmiljoearbejdet/inspiration-og-metoder/arbejdsmiljoeugen

Ønsker I inspiration til, hvordan I forebygger vold gennem daglige, praktiske handlinger i arbejdet med borgere, der kan...
08/10/2026

Ønsker I inspiration til, hvordan I forebygger vold gennem daglige, praktiske handlinger i arbejdet med borgere, der kan være udadreagerende – og styrker jeres sikkerhedskultur sammen?

Arbejdstilsynet inviterer til temamøde, hvor vi i BFA også deltager. Sammen med Arbejdstilsynet og Social- og Boligstyrelsen dykker vi ned i værktøjskassen med forebyggende handlinger, der kan skabe en stærk forebyggelseskultur.

Temamøderne er gratis og afholdes kl. 13-16 i:

Hadsten – 2. december 2026
København – 3. december 2026

Se mere her: https://at.dk/arrangementer/?q=Temam%C3%B8de%3A+Forebyg+vold+i+psykiatrien

Arbejder du i psykiatrien, på et bosted, værested eller andet sted med tilbud til borgere, der er ramt af psykisk sygdom? Så er du og din arbejdsplads inviteret til temamøde hos Arbejdstilsynet om forebyggelse af vold og trusler om vold.

Temamødet vil give inspiration til, hvordan I på jeres arbejdsplads kan arbejde systematisk med, at:
➡️ Forebygge risikoen for vold og trusler om vold
➡️ Lære af voldsulykker
➡️ Styrke sikkerhedskulturen på arbejdspladsen

Sammen med Godt arbejdsmiljø (BFA Velfærd og Offentlig administration) og Social- og Boligstyrelsen dykker vi ned i værktøjskassen med forebyggende handlinger, som kan bidrage til at skabe en stærk forebyggelseskultur. Vi tager udgangspunkt i jeres egne erfaringer fra praksis og drøfter de udfordringer og muligheder, I møder i hverdagen.

Efter oplægget har I fået ny viden, inspiration og konkrete idéer, som I kan bruge i jeres daglige arbejde med at forebygge vold og trusler om vold i mødet med borgere og patienter

📅 HVORNÅR OG HVOR? Temamødet foregår på følgende tidspunkter og steder:
🔸 Den 2. december kl. 13-16: Arbejdstilsynet Nord, Over Hadstenvej 48, 8370 Hadsten. Læs mere og tilmeld dig her: https://at.dk/arrangementer/temamoede-i-hadsten-forebyg-vold-i-psykiatrien/
🔸 Den 3. december kl. 13-16: Arbejdstilsynet Øst, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Læs mere og tilmeld dig her: https://at.dk/arrangementer/temamoede-i-koebenhavn-forebyg-vold-i-psykiatrien/

Deltagelse er gratis, men der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig af praktiske hensyn.

06/10/2026

𝐁𝐥𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐭𝐮𝐧𝐠 𝐢 𝐡𝐨𝐯𝐞𝐝𝐞𝐭 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭 𝐩å 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐝𝐚𝐠𝐞𝐧? 🫩

Koncentrationen falder, hovedpinen sniger sig ind, og energien er ikke helt, hvad den var om morgenen. Men hvad nu, hvis en del af forklaringen findes i luften omkring dig?

I første episode af vores nye podcastserie 𝘍𝘳𝘪𝘴𝘬 𝘭𝘶𝘧𝘵 – 𝘧𝘳𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘩𝘰𝘷𝘦𝘥𝘦𝘳 ser vi nærmere på, hvad der sker, når luftkvaliteten falder i løbet af arbejdsdagen. Du bliver klogere på, hvorfor CO₂ kan bruges som indikator for indeklimaet, hvad dårlig luft kan betyde for koncentration og trivsel – og hvad man helt konkret kan gøre på arbejdspladsen.

Med i episoden er seniorforsker Lars Andrup fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Dan Zoëga-Nielsen fra Vejle Kommune, som deler både viden og praktiske erfaringer.

🎧 Lyt med – og tag gerne episoden med ind i arbejdsmiljøgruppen som afsæt for en snak om luften på jeres egen arbejdsplads.

Find podcasten på vores hjemmeside i linket nedenunder eller find podcasten "Godt Arbejdsmiljø" hvor end du hører podcasts.

https://www.godtarbejdsmiljo.dk/stoej-lys-luft/ventilation/podcast-frisk-luft-friske-hoveder?mtm_campaign=Friskluftpodcast&mtm_kwd=e01&mtm_source=FB

𝐆𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐰𝐨𝐫𝐤𝐬𝐡𝐨𝐩 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐨𝐤𝐮𝐬 𝐩å 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐦𝐢𝐥𝐣ø𝐞𝐭 𝐢 𝐟𝐨𝐫𝐚𝐧𝐝𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐬𝐞𝐫 - 𝐚𝐟𝐡𝐨𝐥𝐝𝐭 𝐩å 𝐣𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬 𝐨𝐠 𝐭𝐢𝐥𝐩𝐚𝐬𝐬𝐞𝐭 𝐣𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐤𝐨...
24/09/2026

𝐆𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐰𝐨𝐫𝐤𝐬𝐡𝐨𝐩 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐨𝐤𝐮𝐬 𝐩å 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐦𝐢𝐥𝐣ø𝐞𝐭 𝐢 𝐟𝐨𝐫𝐚𝐧𝐝𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐬𝐞𝐫 - 𝐚𝐟𝐡𝐨𝐥𝐝𝐭 𝐩å 𝐣𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬 𝐨𝐠 𝐭𝐢𝐥𝐩𝐚𝐬𝐬𝐞𝐭 𝐣𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐤𝐨𝐧𝐭𝐞𝐤𝐬𝐭.

Skal jeres arbejdsplads håndtere, implementere eller forankre én eller flere strukturelle forandringer? På en gratis workshop får I som arbejdsmiljøudvalg, MED-udvalg eller Samarbejdsudvalg et fælles rum til at stoppe op og skærpe jeres indflydelse og handlemuligheder, så I sammen kan finde fodfæste i forandringerne.

Større forandringer som reformer og strukturelle ændringer fylder for mange arbejdspladser og påvirker både opgaver, samarbejde og trivsel. Når retning og rammer ændrer sig, kan det skabe usikkerhed og gøre det sværere at fastholde et godt arbejdsmiljø.

Efter workshoppen vil I:

• have en styrket fælles viden om arbejdsmiljø under forandringsprocesser
• kunne sætte konkrete initiativer i gang for at understøtte gode forandringer
• stå stærkere sammen omkring udfordringer og løsninger i jeres forandringsprocesser

Selve workshoppen er en halvdagsworkshop af tre til fire timers varighed. Forinden afholder BFAs Besøgsteams konsulenter et formøde med relevante repræsentanter fra både medarbejder- og lederside, for at sikre forståelse af den konkrete forandringskontekst. Workshoppen kan evt. tilrettelægges på en dag, I allerede har afsat i jeres kalendere fx til en temadag.

Besøgsteamets tid er gratis, og derudover får I fysiske eksemplarer af materialer, så I selv kan arbejde videre med værktøjerne.

Workshoppen kan efterspørges af arbejdsmiljøudvalg, MED-udvalg og Samarbejdsudvalg indenfor BFA Velfærd og Offentlig Administrations brancher, som står i eller overfor større forandringer. BFA udbyder et begrænset antal workshops.

Send os en mail, og fortæl, hvem og hvor mange I er, og hvilke forandringer I står med. Læs mere og find kontaktoplysninger i kommentarfeltet.

21/09/2026

Ved I hvordan I forebygger og håndterer digital chikane på jeres arbejdsplads?

En vred kommentar. En ubehagelig besked. Et truende opkald. Personlige oplysninger, der bliver delt online.

Digital chikane kan komme til udtryk på mange måder, og det er ikke altid let at vide, hvordan man skal reagere, hvis det sker.

Derfor har vi samlet nye materialer, der gør det lettere at tage snakken på arbejdspladsen om, hvad digital chikane er, hvordan I kan forebygge det og håndtere det, hvis det sker.

Vælg det materialeformat, der passer jer bedst:
🎬 Faciliteringsfilm – filmen guider jer trin for trin gennem dialogen.
🔊 PowerPoint med lydklip – få den nødvendige viden præsenteret undervejs.
💬 PowerPoint med talepapir – til jer, der selv vil stå for dialogen.

Link til materialerne findes i kommentarfeltet.

17/09/2026

𝐍𝐲𝐞 𝐦𝐚𝐭𝐞𝐫𝐢𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐝𝐢𝐠𝐢𝐭𝐚𝐥 𝐜𝐡𝐢𝐤𝐚𝐧𝐞 📚🎬

En vred kommentar. En ubehagelig besked. Et truende opkald. Personlige oplysninger, der bliver delt online.

Digital chikane kan komme til udtryk på mange måder, og det er ikke altid let at vide, hvordan man skal reagere, hvis det sker.

Derfor har vi samlet nye materialer, der gør det lettere at tage snakken på arbejdspladsen om, hvad digital chikane er, hvordan I kan forebygge det og håndtere det, hvis det sker.

Vælg det materialeformat, der passer jer bedst:

🎬 Faciliteringsfilm – filmen guider jer trin for trin gennem dialogen.
🔊 PowerPoint med lydklip – få den nødvendige viden præsenteret undervejs.
💬 PowerPoint med talepapir – til jer, der selv vil stå for dialogen.

Find materialerne her: https://www.godtarbejdsmiljo.dk/trivsel/vold-og-trusler-paa-arbejdspladsen/digital-chikane/faciliteringsfilm-digital-chikane

15/09/2026

Kalder alle arbejdsmiljøgrupper, ledergrupper og arbejdsmiljøorganisationer nær Middelfart 📣

Gratis temamøde om indeklima: Frisk luft - friske hoveder

📍 Middelfart Brogården
🗓️ Onsdag d. 30. september
🕘 Kl. 11:30-15:30 (inkl. let frokost)
🙋 Tilmeldingsfrist: 22. september 2026

Dårlig luft er en udfordring på mange arbejdspladser, og på temamødet vil vi vise forskellige veje til at gøre noget ved det.

På temamødet får I inspiration til, hvordan problematikker om indeklima og luft kan gribes an. I vil få og afprøve værktøjer, som tjeklister, plakater, faciliteringsguider og film, der kan hjælpe jer med at afdække problematikker, lave risikovurdering, udarbejde en handleplan og følge op på jeres arbejde.

Deltagere vil møde Lars Andrup, mikrobiolog, ph.d. og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De sidste 4 år har Lars især haft fokus på luftvejsinfektioner i indeklima og forebyggelse af smitte.

"Halvdelen af al sygefravær skyldes luftvejsinfektioner – ny viden om smitte kan hjælpe med at forebygge dette," siger Lars Andrup.

For jer inden for undervisning, hospitaler, dagtilbud, hjemmepleje og offentlig administration.

Er du ikke selv i arbejdsmiljøgruppen? Send den her videre til dem, der er.

Deltagelse er gratis, med let forplejning. Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.

Ønsker I at styrke jeres indsats for frisk luft og godt arbejdsmiljø på arbejdspladsens? BFA lancerer en række nye værktøjer til at hjælpe jer godt videre med arbejdet og inviterer i den forbindelse til temamøder om indeklima og ren luft på arbejdspladsen.

Gratis morgenwebinar: Frisk luft – friske hoveder 🗓️ Torsdag d. 8. oktober🕘 Kl. 9:00-9:45🙋 Tilmeldingsfrist: 5. oktober ...
31/08/2026

Gratis morgenwebinar: Frisk luft – friske hoveder
🗓️ Torsdag d. 8. oktober
🕘 Kl. 9:00-9:45
🙋 Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2026

Vi trækker vejret omkring 20.000 gange i døgnet, og langt de fleste vejrtrækninger foregår indenfor. Men hvor ofte tænker vi egentlig over den luft, vi indånder på arbejdet?

Et godt indeklima har betydning for både koncentration, trivsel og sundhed. På dette webinar får I viden om, hvad der påvirker luftkvaliteten, og inspiration til, hvordan arbejdsmiljøgruppen kan undersøge indeklimaet og finde gode løsninger sammen.

Et godt indeklima har betydning for både koncentration, trivsel og sundhed. På webinaret ser vi nærmere på, hvad der påvirker luftkvaliteten, og giver jer inspiration til, hvordan I som arbejdsmiljøgruppe kan undersøge indeklimaet på jeres arbejdsplads og arbejde systematisk med at finde gode løsninger sammen.

På webinaret møder vi Jytte Tolstrup fra BFA Velfærd/Godt arbejdsmiljø Og Offentlig Administration og Lars Andrup fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som gør os klogere på, hvad forskningen fortæller om sammenhængen mellem luftkvalitet, indeklima og arbejdsmiljø.

Link til tilmeldingsside i kommentarfeltet.

Adresse

Studiestræde 3, 3. Sal
Copenhagen
1455

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4530731030

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Godt arbejdsmiljø offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Godt arbejdsmiljø:

Genveje

Del