09/10/2026
TUSIND TAK FOR ET FANTASTISK SINDETS DAG-ARRANGEMENT PÅ Dokk1 ❤️
Under overskriften 'Nye veje til fælles løsninger' var vi i går med til at afholde Sindets Dag 2026 med repræsentanter fra både foreningsliv, erhvervsliv og kommune.
Vi startede med et inspirerende oplæg fra Tania Ellis, som gjorde os klogere på hvordan civilsamfund, virksomheder og det offentlige sammen kan tage et socialt ansvar.
Herefter fulgte en spændende paneldialog med Metin Lindved Aydin, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Henrik Vinther Olesen, Group Vice President Salling Group, Rillo Snerup Rud, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Mia Kristina Hansen, Forperson for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed faciliteret af Marie Nyegaard leder af Husrum Danmark og bestyrelsesleder for Frivilligcenter Aarhus 💬
Senere på dagen var der mulighed for at møde nogle af Aarhus’ mange civilsamfundsorganisationer. Her kunne deltagerne høre om tilbud og aktiviteter, hente inspiration og tage en snak om, hvordan fællesskaber og nye samarbejder kan gøre en forskel.
Der blev også afholdt workshops med Røde Kors Aarhus, Frivillig- og Erhvervsalliancen og Frivilligcenter Aarhus, hvor der blev sat fokus på konkrete muligheder for samarbejde mellem foreningsliv og erhvervsliv.
Tusind tak til Mark Sørensen for de gode billeder 📸
Og ikke mindst: tusind tak til alle, som deltog!
Baglandet Aarhus, Dalgas Skolen, Den Rullende Dagshøjskole, Folkekirken, Fundamentet, Fællesskabsguiderne hos Frivilligcenter Aarhus, GALLO HUSET, Gallo Kriserådgivning - Værestedet, Genlyd Aarhus, GirlTalk, headspace, Home-Start Aarhus, Husrum Danmark, Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende, Livsværkstederne i Gellerup, Muhabet Aarhus, Psykiatriens Hus i Aarhus, Røde Kors Aarhus, Samtalegrupperne hos Frivilligcenter Aarhus, SIND Rådgivning, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Social Sundhed, Sundheds rewaq, TUBA Danmark, Ældrerådet i Aarhus