01/11/2026
...mens bladene falder
Kom til poetisk aften i A-huset mandag den 9. november!
Når mørket falder på, tænder vi lyset og samles om god mad, ord og fællesskab.
A3 inviterer til en hyggelig og poetisk aften, hvor 9 forskellige stemmer fra A3's skriveværksteder og gæster henter sære, sjove og fine sager frem fra skuffen. Du vil kunne opleve alt fra digte og prosa til spoken word.
Udover poesien byder aftenen på en status om kommende A3-aktiviteter. Måske har du lyst til at høre mere om (eller være med i) fælles cykelture, ”De Vises Råd”, Alderismens Dag i Aarhus 2027, TUK TUK barista-kursus, teater, skriveværksteder eller magasinet BOOMERANG?
Program for aftenen:
• Kl. 18.00: Varm suppe og brød.
• Kl. 18.30 – 19.45: Poesi og oplæsning (Jan Hyldig præsenterer aftenens optrædende).
• Kl. 19.45 – 21.00: Kaffe, te, noget sødt og uformel snak om idéer og fremtidige aktiviteter.
Hvor og hvornår?
Dato: mandag den 9. november kl. 18.00 – 21.00
Sted: A-huset på Institut for (X), Exners Plads 9, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis og åbent for alle – tag gerne en ven med!
Tilmelding:
Det er gratis at deltage, men da vi gerne vil passe mængden af suppe til, bedes du tilmelde dig på forhånd på: [email protected]
Kom og vær med til at skabe et lys i mørket sammen med aldersaktivisterne. Vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål?
Skriv til [email protected] eller ring/send en SMS til mobil 20 80 69 00.