GLOBUS-puljen

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

GLOBUS-puljen GLOBUS sender unge ud i verden og støtter engagement i udviklingsarbejde og globale partnerskaber. Puljen kan søges af NGO'er og uddannelsesinstitutioner.

29/10/2026
28/10/2026
August, Carl, Lasse og Freja fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er i semester...
20/10/2026

August, Carl, Lasse og Freja fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er i semesterpraktik i Filippinerne med DIB.

De startede i Manila, hvor oversvømmelser og mangel på strøm fylder meget i hverdagen for mange. Her undersøgte de, hvordan andre lande har gjort solceller billigere for almindelige familier, og præsenterede deres forslag for netværket PHILSSA, som arbejder for grøn omstilling i Filippinerne.

Nu bor de i Legazpi med udsigt til vulkanen Mayon. Herfra opsøger de landbrugsfamilier, der fik frø, kyllinger og penge, da tørken ramte. Spørgsmålet er enkelt: Hvordan går det i dag?

Praktikken er en del af et GLOBUS-projekt.

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

I september landede syv unge fra Kampala i København. De kom for at møde eleverne fra KVUC, som de i forvejen samarbejde...
16/10/2026

I september landede syv unge fra Kampala i København. De kom for at møde eleverne fra KVUC, som de i forvejen samarbejder med om klimaprojekter i Uganda.

Under besøget delte de ugandiske unge, hvordan klimaforandringerne rammer deres lokalsamfund, og hvad de selv gør for at ændre det. De danske elever fik et førstehåndsindblik i en hverdag, de ellers kun kender fra skærmen.

Besøget er en del af et samarbejde mellem Dreamtown, KVUC og den ugandiske partner Network for Active Citizens Uganda med fokus på verdensmål 13 om klimaindsats.

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

To studerende fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er i praktik hos Children Ne...
14/10/2026

To studerende fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er i praktik hos Children Nepal. De arbejder på projektet Climate Resilient Communities, som skal gøre lokalsamfund mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.

Sammen med en projektleder fra CHILDREN-Nepal underviser de landmænd i økologisk landbrug og certificering. Landmændene lærer at lave naturlig gødning, naturlige pesticider og kompost og at sælge deres afgrøder.

På organisationens Eco Center afprøves nye afgrøder, og på skolerne anlægges køkkenhaver, hvor eleverne lærer om klima og landbrug.

De studerende har også interviewet landmændene om de forandringer, projektet har givet i hverdagen.

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

Ingen strøm. Ingen elkomfur. Alligevel kommer der flotte retter ud af køkkenet på Isoitok Camp i Tanzania.Her arbejder R...
24/09/2026

Ingen strøm. Ingen elkomfur. Alligevel kommer der flotte retter ud af køkkenet på Isoitok Camp i Tanzania.

Her arbejder Ravi, elev fra Mercantec. Alt tilberedes uden brug af elektricitet, og hele konceptet bygger på at bruge ressourcerne klogt.

Derudover er der elever udstationeret på to plantager. På kaffeplantagen Finagro Plantation holder smede- og elektrikerelever maskinerne kørende sammen med de lokale ansatte. På sukkerrørsplantagen TPC reparerer et par smedeelever de togvogne, der fragter sukkerrørene fra markerne.

Eleverne lærer at få meget ud af lidt, både i køkkenet og på værkstedet. Det er en erfaring, der også kan bruges i Danmark. Efter hjemkomsten skal eleverne tale med danske virksomheder om, hvordan skrot kan genbruges til svendeprøverne.

Bag forløbet står Mercantec, JU Århus (Jordbrugets UddannelsesCenter) og den tanzaniske partner MS TCDC i Arusha. TCDC har forberedt eleverne på lokale forhold og verdensmålene set fra Tanzania og har åbnet dørene til virksomhederne. I løbet af projektet kommer i alt 40 elever til Tanzania.

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

I landsbyerne omkring Cape Coast i Ghana kan det tage flere timer at komme til en fysioterapeut. Fem fysioterapeutstuder...
22/09/2026

I landsbyerne omkring Cape Coast i Ghana kan det tage flere timer at komme til en fysioterapeut. Fem fysioterapeutstuderende fra VIA og lokale partnere har været med til at udvikle et rehabiliteringstilbud, der bringer træningen tættere på borgerne. Samtidig er der arbejdet på, at lokale sundhedsfolk og frivillige kan føre arbejdet videre.
Læs artiklen her:
https://globuspuljen.dk/artikler/fra-passiv-behandling-til-aktiv-traening-dansk-ghanesisk-projekt-styrker-rehabilitering-i-cape-coast/

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

I landsbyerne omkring Cape Coast kan det tage flere timer at komme frem til en fysioterapeut. Når man når frem, er ventetiden lang. Mange ved heller ikke, hvad fysioterapi er, […]

Kibera i Nairobi er Afrikas største slumområde med over en million indbyggere. Her har tretten danske ingeniørstuderende...
14/09/2026

Kibera i Nairobi er Afrikas største slumområde med over en million indbyggere. Her har tretten danske ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet - DTU brugt en uge på at finde løsninger på nogle af de mest basale problemer, der findes: rent vand, sanitet og strøm.

Sammen med tretten studerende fra University of Nairobi arbejdede de side om side med konkrete udfordringer fra hverdagen i Kibera. Hvordan opsamler og filtrerer man regnvand, så flere husstande får adgang til rent vand? Hvordan udvikler man genanvendelige menstruationsprodukter, der kan bruges hjemme og i skolerne? Hvordan bygger man sikre og vandbesparende sanitetsfaciliteter på skoler, og hvordan omdanner man menneskeligt affald til ren energi?

Løsningerne er ikke udviklet på afstand. De tager afsæt i behov, som 100% for Børnene lokalkontor og skolerne i Kibera selv har peget på. Det er den lokale forankring, der gør, at løsningerne rent faktisk kan bruges i praksis. De mest lovende idéer skal nu te**es og videreudvikles gennem 100% for Børnenes igangværende arbejde i Kenya, med University of Nairobi som fast samarbejdspartner.

Hjemme i Danmark tager de danske studerende erfaringerne med sig ind i DTU Skylabs innovationsforløb, hvor endnu flere studerende nu skal arbejde videre med de samme cases, inden de bedste løsninger sendes tilbage til Kibera.

GLOBUS er en pulje under Danida / Udenrigsministeriet, som forvaltes af CKU og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde.

Skoleliv i Nepal har gang i et spændende GLOBUS-projekt, hvor unge elevrådsrepræsentanter fra Nepal er på besøg i Lejre.
11/09/2026

Skoleliv i Nepal har gang i et spændende GLOBUS-projekt, hvor unge elevrådsrepræsentanter fra Nepal er på besøg i Lejre.

Devdaha besøger Lejre: Nu sker det! Elevrådsrepræsentanterne fra Devdaha har fået visum og kommer og besøger skolerne og elevrødderne i Lejre! Vi glæder os til at fortælle jer om besøget, som starter på torsdag på Ungdommens Folkemøde . Tak til
GLOBUS-puljen for at støtte skolerne i Lejre og os i den ikke helt lette proces :)

Adresse

Peter Bangs Vej 5B
Frederiksberg
2200

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når GLOBUS-puljen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til GLOBUS-puljen:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden