VELKOMMEN TIL BRAINSHARE - DIT VIDENSKOLLEKTIV
Ønsker du at få ny viden og dele egen med andre? Så er du kommet til det rette sted! BrainShare er et videnskollektiv, der fungerer som markedsplads for alle typer viden. Vi tror på, at alle har en værdifuld viden, som ofte bliver gemt og går tabt i organisationer. Vores mission er derfor at gøre professionelle fra alle brancher dygtigere til at dele
deres viden på tværs af fag på en enkel, effektiv og billig måde. Der er flere muligheder for vidensdeling på BrainShare:
Man kan GIVE sin viden ud kvit og frit – og FÅ andres viden som en tjeneste (BrainShare Free)
Man kan LEJE sin viden ud for et selvvalgt beløb – eller KØBE andres viden. (BrainShare Pro)
Man kan KØBE vores viden om vidensdeling, samskabelse, strategisk kommunikation og journalistik (BrainShare Consult)
HVEM ER BRAIN-SHARE FOR? På BrainShare kan alle professionelle stille deres tid og hjerner til rådighed. Forskelligheden er en pointe i sig selv, og vi opfordrer derfor alle med en konkret ekspertise, der kan være til gavn for andre, at være med. Privatpersoner såvel som firmaer og organisationer. Universitetsansatte såvel som selvstændige. Praktikere såvel som teoretikere. I første omgang tager Brain-Share primært udgangspunkt i disciplinerne samfundsvidenskab, økonomi, kommunikation, organisation, ledelse og IT, men alle kompetencer – også uden for disse områder – bydes velkommen. HVAD SKAL JEG GØRE? For at være med i vores videnskollektiv kan du gå ind på brainshare.sharetribe.nu. Her kan du følge vores guide til sådan virker det, hvis du ønsker at udbyde og/eller efterspørge viden. Når har du har oprettet en profil og/eller en annonce kan du skrive til folk, eller afvente at nogen efterspørger din ydelse. SKATTEREGLER
Så længe den ydelse, der udbydes og modtages er af helt afgrænset omfang og kan kategoriseres som en kortvarig engangstjeneste, som i andre sammenhænge fx kunne honoreres med nogle flasker vin er det ok med Skat. Byttehandelen må dog ikke antage karakter af at være "en kommerciel aftale", da byttehandlen ved at være "løbende" eller systematisk. Hvis byttehandlen foregår mere end en gang, skal der derfor betales skat af byttehandlen, da en fast aftale om løbende gensidig udveksling af tjenester er en kommerciel, skattepligtig aftale. Skat skriver herom:
"Hvis du for eksempel gør rent i din nabos hus en gang om ugen, mod at din nabo til gengæld løbende giver dig gratis madvarer fra sin butik, er der tale om en systematisk byttehandel og dermed en skattepligtig ydelse." Læs reglerne her:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=69025
Er du det mindste i tvivl om hvorvidt en byttehandel er skattepligtig eller ej? Ring til SKAT med det samme. Glade og forhåbningsfulde hilsner,
Heidi Jønch-Clausen,
Stifter af Brain-share
Ph.d., Center for Journalistik, SDU