14/10/2026
Hvad hjælper egentlig unge, der ikke selv synes, de har et problem?
I Stofrådgivningen møder vi ofte unge, som ikke selv oplever, at rusmidlerne er problemet.
Måske er skolen begyndt at halte, konflikterne derhjemme fylder mere, og den unge trækker sig gradvist fra venner og familie. Samtidig vokser bekymringen hos de voksne omkring den unge.
Men hvad gør man, når den unge ikke selv oplever, at der er et problem, der skal løses?
I Stofrådgivningen tror vi ikke på løftede pegefingre eller på, at forandring begynder med et krav om at stoppe.
Vi tror på relationen. På nysgerrigheden. Og på at se hele mennesket bag rusmiddelbruget.
Det betyder, at vi bl.a. arbejder ud fra fire grundprincipper:
●Relation før forandring
Den unge skal opleve sig mødt og forstået – og have lyst til at komme igen.
●Nysgerrighed før løftede pegefingre
Vi spørger ikke kun, hvorfor den unge bruger rusmidler, men også, hvad rusmidlerne hjælper med. hjælper de med at få ro, mod, at være en del af et fællesskab eller giver de en pause fra svære tanker?
●Hele mennesket frem for rusmidlet
Vi er nysgerrige på alt det, der fylder i den unges liv: skole, venner, familie, trivsel, diagnoser og selvværd. For rusmiddelbruget står sjældent alene.
●Forandring tager tid
Små skridt tæller. Ambivalens er naturlig, og et tilbagefald behøver ikke være et nederlag. Det kan også være en anledning til at forstå mere og finde en ny vej.
For os handler behandling ikke bare om at få en ung til at stoppe med at bruge rusmidler.
Det handler om at hjælpe den unge med at skabe et liv, hvor rusmidlerne ikke længere er nødvendige.
For når der bliver plads til nye måder at håndtere livet på, nye fællesskaber og troen på egne muligheder, kan forandringen begynde at vokse.