Kunst På Arbejde

Ring Rutevejledning Website

Kunst På Arbejde Nordens største kunstdeler siden 1954. Vi tilbyder skiftende udstillinger og professionel rådgivning til arbejdspladser over hele landet.

Som medlem får I adgang til vores store kunstsamling og styrker arbejdsmiljø, trivsel og nye samtaler med hinanden. Bliv medlem af Kunst På Arbejde og få vores værker ud på din arbejdsplads. Vi er en nonprofit forening, der udlåner kunst til virksomheder og museer.

JOBNYT – velkommen til Kristina Neel!Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Kristina Neel Jakobsen bliver en del a...
29/10/2026

JOBNYT – velkommen til Kristina Neel!

Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Kristina Neel Jakobsen bliver en del af holdet i Kunst På Arbejde.

Kristina kommer med solid erfaring som senior program- og projektleder og en stærk kommerciel forståelse kombineret med stor erfaring inden for udstillinger, events og partnerskaber.

Fra Dansk Arkitektur Center (DAC) har hun bl.a. stået bag publikumssuccesen 'Open House Copenhagen' og ledet en lang række projekter og events både nationalt og internationalt. Kristina har også stået i spidsen for at gøre DACs udstillingsproduktion mere cirkulær.

Der er fart på i Kunst På Arbejde. Vi får flere medlemmer, løfter større og mere komplekse projekter og arbejder målrettet på at bringe kunsten endnu mere i spil på danske arbejdspladser.

Her bliver Kristina en vigtig del af næste fase – både i arbejdet med vores medlemmer og i den fortsatte udvikling af Kunst På Arbejde i krydsfeltet mellem kunst og arbejdsliv.

Vi glæder os meget til at byde Kristina velkommen i Sølvgade i november – og til sammen at tage hul på næste kapitel for Kunst På Arbejde.

Foto: Kristina Neel Jakobsen & Tanya Lindkvist

27/10/2026

ÅRGANG 2026 – nye talenter i samtidskunsten💫

Kig endelig forbi Bruun Rasmussen, hvor vi lige nu viser vores nye udstilling ÅRGANG 2026 med værker af 16 nyuddannede kunstnere, der giver deres bud på den tid, vi lever i.

Gennem maleri, fotografi, skulptur, installation og video undersøger kunstnerne aktuelle temaer som identitet, relationer, sårbarhed, teknologi, klima, forbrug, historie og vores forhold til naturen.

Med vidt forskellige kunstneriske greb og perspektiver giver udstillingen et levende indblik i en ny generation af kunstnere, der udforsker de personlige, sociale og kulturelle strukturer, som former vores liv – og er med til at sætte retningen for dansk samtidskunst.

Kunstnere: Adrian Cadan, Agnes Karl Åxman, Amanda Brix Kolstrup, Anastasia Karkazis, Ba Bladh, Carl Otto Linde, Emma Bojsen, Femja Haack, Isaac*, Magnus Fisker-Andersen, Magnus Gitt-Henderson, Marielle Göthberg, Peter Palluth, Sidsel Winther, Simona Popovic og Ulf Stubbe Teglbjærg.

ÅRGANG 2026 er kurateret og ejet af Kunst På Arbejde og generøst doneret af Trine & Gunnar Kjems til Kunst På Arbejdes samling.

Udstillingen vises hos Bruun Rasmussen indtil 6. november 2026.

Herefter kommer værkerne ud på arbejdspladser over hele landet.

Film: Rebecca Heckscher Sjølin, Bruun Rasmussen

Sikke en aften! Og sikke en fejring af fremtidens kunstnere! ❤️I går fejrede vi åbningen af ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmus...
23/10/2026

Sikke en aften! Og sikke en fejring af fremtidens kunstnere! ❤️

I går fejrede vi åbningen af ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmussen. En fantastisk aften fyldt med kunst, musik, dans, nye møder og ikke mindst en stærk tro på fremtidens kunstneriske vækstlag. For der er i den grad brug for jer!

Som vores direktør sagde i sin tale, så får vi i en tid præget af geopolitisk usikkerhed, klimaforandringer og en AI-udvikling, der buldrer derudad, brug for netop de kompetencer, kunstnerne repræsenterer: Kreativitet, kritisk tænkning, modet til at eksperimentere og evnen til at forestille sig det, vi endnu ikke kender.

En kæmpe tak til de 16 fantastiske kunstnere, vi fejrer, og til alle jer, der var med til at gøre aftenen helt særlig. Tak til Adrian Cadan, Agnes Karl Åxman, Amanda Brix Kolstrup, Anastasia Karkazis, Ba Bladh, Carl Otto Linde, Emma Bojsen, Femja Haack, Isaac*, Magnus Fisker-Andersen, Magnus Gitt-Henderson, Marielle Göthberg, Peter Palluth, Sidsel Winther, Simona Popovic og Ulf Stubbe Teglbjærg.

En særlig tak til Trine og Gunnar Kjems for jeres generøsitet og engagement. Og til Bruun Rasmussen, Dansk Industri, Polestar, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Den Danske Scenekunstskole for et stærkt samarbejde.

Og selvfølgelig til hele holdet i Kunst På Arbejde og vores bestyrelse – Lisbeth Heyde, Fini Beilin, Frederik Preisler, John Westhausen, Henrik Bang, Kirsten Degel, Tommy Petersen og Benedikte Bjerre.

Tak for åbningstalerne: Janne Moltke-Leth, Tanya Lindkvist og Emil Fannikke Kiær - musikken af Yifan Shao og Nora Blume & Viktor De Muer - performance af Ottavia Catenacci og Inaja Skands og aftenens værtinde Eva Helsted.

Vi gør ingenting alene. Men sammen kan vi skabe bevægelse – ikke kun i kunsten, men i samfundet som helhed.

Udstillingen ÅRGANG 2026 kan opleves hos Bruun Rasmussen indtil den 6. november.

Bruun Rasmussen Auctioneers Dansk Industri - DI Polestar

ÅRETS FEST - ÅBNING AF ÅRGANG 2026✨Vi glæder os helt vildt meget til at fejre åbningen af ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmusse...
20/10/2026

ÅRETS FEST - ÅBNING AF ÅRGANG 2026✨

Vi glæder os helt vildt meget til at fejre åbningen af ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmussen på torsdag 22. oktober kl. 17–20! Her hylder vi 16 nyuddannede billedkunstnere fra de tre danske kunstakademier og sætter fokus på de nye stemmer i samtidskunsten.

I år skruer vi ekstra op for åbningen med musik, dans og performance af talenter fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Den Danske Scenekunstskole.

En kæmpestor tak til alle, der er med til at gøre aftenen helt særlig.

🎨 Billedkunstnerne:
Adrian Cadan, Agnes Karl Åxman, Amanda Brix Kolstrup, Anastasia Karkazis, Ba Bladh, Carl Otto Linde, Emma Bojsen, Femja Haack, Isaac Nissen, Magnus Fisker-Andersen, Magnus Gritt-Henderson, Marielle Göthberg, Peter Palluth, Sidsel Winther Hansen, Simona Popovic og Ulf Stubbe Teglbjærg.

🎶 Musikere og dansere:
Ben Livneh og Yifan Shao fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt duoen Nora Blume og Viktor De Muer fra Rytmisk Musikkonservatorium. Aftenen byder også på performance med koreograf og danser Ottavia Catenacci og danser Inaja Katharina Skands fra Den Danske Scenekunstskole.

🎤 Aftenens talere:
Janne Moltke-Leth, administrerende direktør for Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Tanya Lindkvist, direktør for Kunst På Arbejde, og Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.

Kom og oplev ÅRGANG 2026! Udstillingen kan opleves hos Bruun Rasmussen fra 23. oktober til 6. november. Herefter rejser værkerne videre ud på arbejdspladser over hele landet.

ÅRGANG 2026 er generøst doneret af Trine & Gunnar Kjems til Kunst På Arbejdes samling og præsenteres hos Bruun Rasmussen Auctioneers i samarbejde med Dansk Industri og Polestar.

Vi glæder os til at fejre kunsten og de nye talenter sammen med jer! ✨

MØD DE NYE STEMMER I SAMTIDSKUNSTEN💫 Hvordan ser en ny generation af kunstnere på den verden, vi er en del af? Det kan d...
15/10/2026

MØD DE NYE STEMMER I SAMTIDSKUNSTEN💫

Hvordan ser en ny generation af kunstnere på den verden, vi er en del af? Det kan du opleve, når Kunst På Arbejde præsenterer udstillingen ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmussen Auctioneers i Lyngby fra den 23. oktober - 6. november.

Kunst er afgørende for et levende og demokratisk samfund. Den udfordrer vores vante forestillinger, åbner nye perspektiver og giver plads til refleksion, samtale og forestillingsevne. Derfor er det vigtigt at skabe gode betingelser for de nye kunstneriske stemmer, der er med til at forme fremtidens kunstscene.

ÅRGANG 2026 præsenterer 16 nyuddannede billedkunstnere fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi. Gennem maleri, fotografi, skulptur, installation og video undersøger de emner som identitet, relationer, teknologi, klima, forbrug, historie og vores forhold til naturen.

De deltagende billedkunstnere er: Adrian Cadan, Agnes Karl Åxman, Amanda Brix Kolstrup, Anastasia Karkazis, Ba Bladh, Carl Otto Linde, Emma Bojsen, Femja Haack, Isaac*, Magnus Fisker-Andersen, Magnus Gitt-Henderson, Marielle Göthberg, Peter Palluth, Sidsel Winther, Simona Popovic og Ulf Stubbe Teglbjærg.

Udstillingen er åben fra 23. oktober til 6. november. Herefter kommer værkerne ud på arbejdspladser over hele landet.

ÅRGANG 2026 er generøst doneret af Trine & Gunnar Kjems til Kunst På Arbejdes samling. Udstillingen præsenteres hos Bruun Rasmussen i samarbejde med Danish Industry og Polestar.

Vi glæder os til at fejre fremtidens kunstnere!

KONFERENCE OM AI OG KUNST💡 Kom og vær med til en top-relevant konference PÅ Copenhagen Business School om AI, kunst og d...
13/10/2026

KONFERENCE OM AI OG KUNST💡

Kom og vær med til en top-relevant konference PÅ Copenhagen Business School om AI, kunst og de spørgsmål, vi ikke må overse.

AI forvandler vores verden – men hvad sker der med taktilitet, kreativitet og etik, når algoritmerne overtager?

Det bliver en eftermiddag, hvor forskere, kunstnere og erhvervsfolk mødes for at undersøge, hvad vi må huske midt i den digitale revolution.

Arrangementet har til formål at:
🔹 Undersøge AI’s etiske og samfundsmæssige konsekvenser, herunder spørgsmål om taktilitet, menneskelighed og kreativitet.
🔹 Fremme dialogen mellem forskning, erhvervsliv, kunst og politik.
🔹 Inspirere deltagerne til at tænke kritisk og innovativt om AI’s rolle i fremtiden og se potentialet for samarbejde med kunst på dette område.

Paneldeltagerne:
Introduktion ved Trine Bille (CBS) og Mette Marcus (Kunstkonsortiet)
Moderator: Joanna Woronkowicz
🔹 Amalie Smith, billedkunstner
🔹 Andreas Espersen, Direktør, DI Digital
🔹 Deepti Zachariah, PhD
🔹 Jonas Sølberg Jaidane, Creative Director, DROBE.media
🔹 Tanya Lindkvist, Direktør Kunst På Arbejde

Tid & sted:
Tirsdag 20. oktober kl. 15-17
CBS, Copenhagen Business School, Kilen 14A, rum K146, 1. sal, 2000 Frederiksberg,

Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Copenhagen Business School, Kunstkonsortiet og Danish Industry.

Arrangementet er gratis og på engelsk, men med begrænset antal pladser.
Tilmelding senest 13. oktober.

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.danskindustri.dk/arrangementer/soeg/arrangementer/turisme-og-oplevelser/what-must-we-not-forget-in-our-ai-enthusiasm/

Dansk Industri - DI

08/10/2026

OPLEV ÅRGANG 2026 ✨

Vi glæder os til åbningen af ÅRGANG 2026 hos Bruun Rasmussen Auctioneers torsdag 22. oktober! Her viser vi Kunst På Arbejdes nye udstilling med værker af nyuddannede billedkunstnere fra landets tre kunstakademier.

🔹 De deltagende kunstnere
Adrian Cadan, Agnes Karl Åxman, Amanda Brix Kolstrup, Anastasia Karkazis, Ba Bladh, Carl Otto Linde, Emma Bojsen, Femja Haack, Isaac*, Magnus Fisker-Andersen, Magnus Gitt-Henderson, Marielle Göthberg, Peter Palluth, Sidsel Winther, Simona Popovic og Ulf Stubbe Teglbjærg.

Udstillingen ÅRGANG 2026 er åben for alle og kan opleves hos Bruun Rasmussen fra 23. oktober til 6. november 2026. Herefter cirkulerer udstillingen blandt Kunst På Arbejdes medlemmer.

🔹 Donation og partnerskab
ÅRGANG 2026 er generøst doneret af Trine og Gunnar Kjems til Kunst På Arbejdes samling.

Udstillingen præsenteres i samarbejde med Bruun Rasmussen Auctioneers, Danish Industry, Polestar, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.

Vi glæder os! Tanya Lindkvist & Eva Helsted

Læs mere her: https://www.kunst-paa-arbejde.dk/events/aabning-aargang-2026/

Bruun Rasmussen Auctioneers Dansk Industri - DI Polestar

SAMTALE OM KUNST I UROLIGE TIDER🦋 Hvad kan kunsten bidrage med i vores arbejdsliv? Og hvordan kan kunst skabe nye perspe...
07/10/2026

SAMTALE OM KUNST I UROLIGE TIDER🦋

Hvad kan kunsten bidrage med i vores arbejdsliv? Og hvordan kan kunst skabe nye perspektiver, fællesskab og refleksion i en tid, hvor forandring og usikkerhed er blevet en del af hverdagen?

Med udgangspunkt i Godsbanens aktuelle udstilling 'Arkitektur og rum' på Kulturdækket kurateret af Kunst På Arbejde inviteres du til en samtale om kunstens betydning – både som noget, vi oplever og som en aktiv del af vores arbejdsliv.

Udstillingen undersøger, hvordan kunstnere gennem perspektiver, materialer, skala og farver kan udfordre vores vante blik på rum. Værkerne minder os om, at vi aldrig ser verden fra et neutralt sted – vores blik er altid præget af erfaringer, følelser og perspektiver.

Netop dét kan kunsten bidrage med på arbejdspladsen. Den kan skabe rum for andre måder at se, tænke og samtale på. Den kan udfordre det velkendte, sætte nye tanker i gang og styrke fællesskabet omkring os.

Med afsæt i en af udstillingens kunstnere Peter Voss-Knudes kunstneriske arbejde med bl.a. Det Danske Forsvar taler vi om kunstens rolle i samfundet, om kreativitet og perspektivskifte – og om hvorfor kunsten måske er vigtigere end nogensinde som et rum for refleksion og inspiration.

Medvirkende:
🔹 Peter Voss-Knude, billedkunstner og sangskriver
🔹 Tanya Lindkvist, direktør, Kunst På Arbejde
🔹 Marianne Grymer Bargeman, direktør, Godsbanen

TID & STED
’Kunst i urolige tider’
Torsdag 8. oktober kl. 16–18
Kulturdækket i Godsbanen, Kjeld Tolstrupsgade 3, Aarhus

Samtalen er en del af Bag om Kulturen i Aarhus, hvor byens kulturinstitutioner fra 1.–11. oktober inviterer indenfor og sætter fokus på dem, der former kulturlivet i Aarhus.

Arrangementet er også en del af partnerskabet Kunstfællesskaber på hjul, der er støttet af Polestar og Dansk Tennis Fond.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Læs mere her: https://www.kunst-paa-arbejde.dk/events/kunst-i-urolige-tider/

ET STÆRKERE RIGSFÆLLESSKAB KRÆVER MERE END EN FORSVARSAFTALEI dag bringer Altinget.dk et debatindlæg af Kunst På Arbejde...
05/10/2026

ET STÆRKERE RIGSFÆLLESSKAB KRÆVER MERE END EN FORSVARSAFTALE

I dag bringer Altinget.dk et debatindlæg af Kunst På Arbejdes direktør Tanya Lindkvist om forholdet mellem Grønland og Danmark – og om behovet for at investere i det, vi kalder den relationelle infrastruktur.

Vi investerer massivt i forsvar, sikkerhed og fysisk infrastruktur. Det er nødvendigt. Men alliancer består ikke kun af aftaler og strategiske interesser. De består også af relationer mellem mennesker.

Vi er netop kommet hjem fra Nuuk, hvor Kunst På Arbejde arbejder på at skabe nye forbindelser mellem Grønland og Danmark gennem en alliance mellem kunst og erhvervsliv.

Vi skal bl.a. erhverve værker af grønlandske kunstnere til vores samling og bringe dem ud på danske arbejdspladser.

Men lige så vigtigt: Vi skal blive bedre til at lytte og være nysgerrige på grønlandske perspektiver. Her kan kunsten noget særligt. Den kan skabe rum for møder, samtaler og nye perspektiver – også dér, hvor vi endnu ikke er enige.

For vi kan skrive under på aftaler og bygge fysisk infrastruktur. Men vi kan ikke skrive os til tillid. Den skal opbygges mellem mennesker.

I en tid, hvor verden ser mod Grønland, bør vi i Danmark derfor gøre noget andet end blot at se. Vi bør lytte. Og vi bør skabe langt flere steder, hvor vi faktisk kan mødes.

👉 Læs hele debatindlægget i Altinget: https://www.altinget.dk/arktis/artikel/kulturaktoer-et-staerkere-forhold-til-groenland-kraever-mere-end-en-forsvarsaftale

Fuld af inspiration, taknemmelighed og nye alliancer mellem kunst og erhvervsliv.Vi er netop kommet hjem fra Grønland ef...
02/10/2026

Fuld af inspiration, taknemmelighed og nye alliancer mellem kunst og erhvervsliv.

Vi er netop kommet hjem fra Grønland efter nogle intense og inspirerende dage fyldt med møder, samtaler og nye perspektiver.

Vi har mødt kunstnere, kulturinstitutioner, organisationer og repræsentanter fra det grønlandske erhvervsliv – og først og fremmest mennesker, der generøst har delt deres viden, erfaringer og perspektiver med os.

🔹Christian Keldsen, direktør, Sulisitsisut | Grønlands Erhverv
🔹Susanne Andreasen, direktør, Nordens institut i Grønland, NAPA
🔹Ivaaq Kriegel, direktør i kulturhuset Katuaq
🔹Jakob Søvndahl Skovaa, eventmanager i kulturhuset Katuaq
🔹Nivi Christensen, direktør, Nuuk Art Museum
🔹Jonas Nilsson, kulturleder i Nuuk Kommune – Kommuneqarfik Sermersooq
🔹Kristine Spore Kreutzmann, billedkunstner og næstformand for KIMIK og forperson for det kommende Grønlands Nationalgalleri
🔹Lisbeth Karline Poulsen, billedkunstner
🔹Maria Panínguak' Kjærulff, billedkunstner
🔹Inuk Silis Høegh, kunstner og filminstruktør
🔹Mike Lynge, billedkunstner
🔹Emilia Sølvsten, billedkunstner

Besøget er en del af begyndelsen på Kunst På Arbejdes treårige RIGSFÆLLESSKABS-projekt, hvor vi ønsker at skabe nye forbindelser mellem kunst, arbejdsliv og erhvervsliv på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark.

Vi er kun lige begyndt.

Og vi rejser hjem med endnu flere spørgsmål, end vi kom med – på den gode måde. Med håb, mod og ikke mindst en stor nysgerrighed på, hvad der kan opstå, når vi bringer forskellige erfaringer, kunstneriske praksisser og perspektiver sammen.

Nu skal alle indtrykkene have lov til at bundfælde sig. Derefter fortsætter arbejdet sammen med de mange dygtige mennesker og samarbejdspartnere, som skal være med til at forme projektet undervejs.

Mange tak til Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Statens Kunstfond for den generøse støtte til vores 3-årige projekt 'Kunstalliancer i Rigsfællesskabet'.

Tak, Grønland, for generøsiteten, samtalerne og udsynet.
Vi glæder os til fortsættelsen.
Stay tuned…

🙏🏻 Tanya Lindkvist, Eva Helsted, Tone Bonnén og Diana Velasco

Adresse

Sølvgade 4
Copenhagen
1307

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4533135601

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kunst På Arbejde offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden