CEPOS

Rutevejledning Website

CEPOS Center for Politiske Studier er Danmarks uafhængige borgerlige-liberale tænketank.

𝗧𝗿𝗼𝗱𝘀 𝗴𝗲𝗻𝘁𝗮𝗴𝗻𝗲 𝗹ø𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗯𝘂𝗿𝗲𝗮𝘂𝗸𝗿𝗮𝘁𝗶𝗲𝘁 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗸𝗻𝗮𝗽 20.000 𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿I fem ud af sine otte åbningstaler som statsmini...
16/10/2026

𝗧𝗿𝗼𝗱𝘀 𝗴𝗲𝗻𝘁𝗮𝗴𝗻𝗲 𝗹ø𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗯𝘂𝗿𝗲𝗮𝘂𝗸𝗿𝗮𝘁𝗶𝗲𝘁 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗸𝗻𝗮𝗽 20.000 𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿

I fem ud af sine otte åbningstaler som statsminister har Mette Frederiksen lovet at gøre op med det voksende bureaukrati i staten.

Alligevel er antallet af fuldtidsstillinger inden for ledelse og administration i staten steget med 19.794, siden Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister i slutningen af juni 2019.

Det viser nye tal fra CEPOS til Berlingske.

Til sammenligning steg antallet af fuldtidsstillinger inden for ledelse og administration i staten, før Mette Frederiksen blev statsminister, med ca. 5.261 fra 1. kvartal 2011 til slutningen af juni 2019.

Den nye regering vil bruge kunstig intelligens til at vende udviklingen. Men det har Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, ikke meget tiltro til, da den eksplosive stigning i antallet af ledere og administratorer siden 2011 er sket samtidig med en omfattende digitalisering af opgaverne i den offentlige sektor.

»Det er i bedste fald fugle på taget,« siger han til Berlingske og fortsætter:

»Der mangler ganske enkelt mere håndfaste, konkrete handlinger og forpligtende målsætninger for at få løst problemet.«

Læs analysen og interviewet med Karsten Bo Larsen i Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

𝗞𝗮𝗻 𝘀𝘁𝗮𝘁𝗲𝗻 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗳𝗼𝗿 𝗿𝗶𝗴? 𝗝𝗮, 𝗮𝗳𝗴𝗷𝗼𝗿𝘁Enhver virksomhedsledelse står over for et centralt spørgsmål: Hvor skaber den næst...
15/10/2026

𝗞𝗮𝗻 𝘀𝘁𝗮𝘁𝗲𝗻 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗳𝗼𝗿 𝗿𝗶𝗴? 𝗝𝗮, 𝗮𝗳𝗴𝗷𝗼𝗿𝘁

Enhver virksomhedsledelse står over for et centralt spørgsmål: Hvor skaber den næste million størst værdi – gennem yderligere investeringer i virksomheden eller ved at føre kapitalen tilbage til ejerne?

Det samme spørgsmål stilles næsten aldrig i staten.

»Det er ellers på høje tid,« skriver Jes Brinchmann, direktør i CEPOS, i sit seneste Børsen-indlæg.

Den offentlige nettoformue ventes i år at nå 28,1 pct. af BNP – knap 900 mia. kr. Det er otte gange mere end Finansministeriets skøn fra 2019.

Og formuen ventes at vokse yderligere. Ifølge Finansministeriet vil den nå 50 pct. af BNP om 50 år og 100 pct. om 80 år. Målt i nutidens BNP svarer det til henholdsvis 1.600 mia. kr. og 3.200 mia. kr.

For hver ekstra krone, staten opbygger i nettoformue, er der én krone mindre til virksomhedernes investeringer eller danskernes forbrug.

I en veldrevet virksomhed tilbageholdes kapital kun, hvis den kan skabe større værdi dér end ved at blive udbetalt til ejerne. Den samme logik bør gælde for staten.

Læs hele Jes Brinchmanns debatindlæg i Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

14/10/2026

𝗞𝗼𝗺𝗺𝘂𝗻𝗲𝗸𝗮𝘀𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗯𝘂𝗴𝗻𝗲𝗿: 𝗟𝗶𝗴𝗴𝗲𝗿 𝗱𝗲 𝗲𝗸𝘀𝘁𝗿𝗮 𝗽𝗲𝗻𝗴𝗲 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗵𝗼𝘀 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲?

Det er ikke penge, der mangler i kommunekasserne – tværtimod bugner mange af dem med penge – allermest i Københavns Kommune, der har hele 31.685 kr. pr. indbygger liggende i kommunekassen.

Det viser en ny CEPOS-analyse, der kan dokumentere en markant stigning i kommunernes likvide beholdninger fra 2007 til 2026.

»Københavns Kommune er marineret i penge,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, til Berlingske.

De statsligt fastsatte service- og anlægslofter for kommunerne forhindrer, at pengene kan bruges på mere kommunal velfærd. Derfor er valget enkelt: Enten lad pengene samle støv i kommunekassen – eller giv dem tilbage til borgerne.

»Jeg synes, at man skal give pengene tilbage til borgerne. Det er ikke godt, at borgernes penge i så markant omfang bare hober sig mere og mere op i kommunekasserne,« siger forskningschefen.

CEPOS vurderer, at en likvid buffer på ca. 3.500 kr. pr. indbygger er tilstrækkelig til at håndtere kommunens løbende drift. I 96 ud af 98 kommuner ligger den likvide buffer over 3.500 kr. pr. indbygger.

Læs hele interviewet med Karsten Bo Larsen, og se, hvor meget din kommune kan sænke skatten, via links i kommentarfeltet 👇

𝗥𝗲𝗴𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝘀 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗽𝗮𝗸𝗸𝗲 𝗴𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗸𝘂𝗻 2,3 𝗺𝗶𝗮. 𝗸𝗿. 𝗶 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗹𝗲𝘁𝘁𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿 – 𝗶𝗸𝗸𝗲 10,1 𝗺𝗶𝗮. 𝗸𝗿. Regeringen præsenterede fredag ska...
12/10/2026

𝗥𝗲𝗴𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝘀 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗽𝗮𝗸𝗸𝗲 𝗴𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗸𝘂𝗻 2,3 𝗺𝗶𝗮. 𝗸𝗿. 𝗶 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗹𝗲𝘁𝘁𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿 – 𝗶𝗸𝗸𝗲 10,1 𝗺𝗶𝗮. 𝗸𝗿.

Regeringen præsenterede fredag skattelettelser for 10,1 mia. kr. i 2030. Men når man medregner skatteforhøjelserne, er den samlede nettoskattelettelse kun 2,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det viser en ny CEPOS-beregning for Berlingske.

»Der er alvorlige torne i buketten. Loftet over rentefradraget, fastholdelsen af chokoladeafgiften og den højere bo- og gaveafgift stikker særligt,« vurderer Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS, i en kommentar til Berlingske og fortsætter:

»Selvom der lægges op til en pæn lettelse i 2030, risikerer regnestykket at skifte fortegn over tid. Hvis loftet over rentefradraget fastholdes nominelt, bliver fradraget kraftigt udhulet år for år, og skattestigningen vokser.«

Dette er den syvende skattepakke siden årtusindskiftet. Men næsten alle de foregående har givet danskerne større samlede skattelettelser end regeringens udspil.

Læs hele historien i Berlingske via linket i kommentarfeltet 👇

𝗙𝗮𝘀𝘁𝗳𝗿𝗼𝘀𝘀𝗲𝘁 𝗿𝗲𝗻𝘁𝗲𝗹𝗼𝗳𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶 𝘃𝗲𝗷𝗿𝗲𝘁: 𝗢𝘃𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗺𝗶𝗹𝗹𝗶𝗼𝗻 𝗱𝗮𝗻𝘀𝗸𝗲𝗿𝗲 𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲𝘀 𝗶 2085Regeringen lægger i fina...
09/10/2026

𝗙𝗮𝘀𝘁𝗳𝗿𝗼𝘀𝘀𝗲𝘁 𝗿𝗲𝗻𝘁𝗲𝗹𝗼𝗳𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘀𝗸𝗮𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶 𝘃𝗲𝗷𝗿𝗲𝘁: 𝗢𝘃𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗺𝗶𝗹𝗹𝗶𝗼𝗻 𝗱𝗮𝗻𝘀𝗸𝗲𝗿𝗲 𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲𝘀 𝗶 2085

Regeringen lægger i finansloven op til et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par.

Det betyder, at hvis man f.eks. som enlig betaler 180.000 kr. årligt i renter netto, vil kun 150.000 kr. være omfattet af rentefradraget. Dermed vil man skulle betale mere i skat.

Foreløbigt vil denne skattehammer ramme knap 60.000 danskere i 2030.

»I første omgang kommer en gruppe boligejere og andre med høj gæld til at betale mere i skat. Og derefter, hvis regeringen holder fast i ikke at justere beløbsgrænserne for loftet løbende, så kommer flere og flere danskere til at betale mere i skat,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, til Politiken.

Mange beløbsgrænser i skattesystemet reguleres løbende i takt med den økonomiske udvikling. Hvis loftet ikke reguleres, er der tale om en snigerskat. I 2085 kan over en million danskere være omfattet af loftet. Antallet kan dog variere afhængigt af den økonomiske vækst og det fremtidige renteniveau. Personer med store formuer kan også have mulighed for at slippe uden om loftet ved f.eks. at nedbringe deres boliglån.

Læs hele interviewet med Mia Amalie Holstein i Politiken via linket i kommentarfeltet 👇

𝗙ø𝗱𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗰𝗵𝗲𝗰𝗸𝗲𝗻 𝗴𝗶𝗸 𝗼𝗴𝘀å 𝘁𝗶𝗹 𝗳𝗮𝗺𝗶𝗹𝗶𝗲𝗿, 𝗵𝘃𝗶𝘀 𝗯ø𝗿𝗻 𝗻𝘂 𝘀𝘁å𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗺𝗶𝘀𝘁𝗲 𝗦𝗨18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, der står ...
08/10/2026

𝗙ø𝗱𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗰𝗵𝗲𝗰𝗸𝗲𝗻 𝗴𝗶𝗸 𝗼𝗴𝘀å 𝘁𝗶𝗹 𝗳𝗮𝗺𝗶𝗹𝗶𝗲𝗿, 𝗵𝘃𝗶𝘀 𝗯ø𝗿𝗻 𝗻𝘂 𝘀𝘁å𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗺𝗶𝘀𝘁𝗲 𝗦𝗨

18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, der står til at miste SU’en, fordi deres forældre tjener mere end 710.000 kr. årligt, kommer fra familier, der også modtog en fødevarecheck.

Overlappet mellem familier, der har modtaget fødevarecheck, og familier, hvis børn nu står til at miste SU, illustrerer problemet med ad hoc-politik, mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

»Fødevarechecken var dårligt målrettet. Mange familier med gode indkomster og uden et egentligt behov for hjælp modtog også checken,« siger cheføkonomen og udtaler til TV 2:

»Det er udtryk for zigzag-kurs, at staten med den ene hånd uddeler en fødevarecheck og med den anden hånd bagefter vil fjerne SU’en for nogle hjemmeboende.«

Læs hele historien på TV 2 via linket i kommentarfeltet 👇

07/10/2026

God ledelse og effektiv administration er nødvendige for at sikre mest mulig velfærd for skattekronerne.

Men ledelse og administration skal understøtte kerneopgaven – ikke vokse for sin egen skyld.

Enig? 👍

𝗔𝗱𝗺𝗶𝗻𝗶𝘀𝘁𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗲𝗿 𝗯å𝗱𝗲 𝗹𝗶𝘃𝘀𝘃𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴 𝗼𝗴 𝗹𝗶𝘃𝘀𝗳𝗮𝗿𝗹𝗶𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗲 𝗼𝗳𝗳𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘃𝗲𝗹𝗳æ𝗿𝗱𝘀𝘆𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿I sommers satte CEPOS fokus på det stig...
07/10/2026

𝗔𝗱𝗺𝗶𝗻𝗶𝘀𝘁𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗲𝗿 𝗯å𝗱𝗲 𝗹𝗶𝘃𝘀𝘃𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴 𝗼𝗴 𝗹𝗶𝘃𝘀𝗳𝗮𝗿𝗹𝗶𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗲 𝗼𝗳𝗳𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘃𝗲𝗹𝗳æ𝗿𝗱𝘀𝘆𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿

I sommers satte CEPOS fokus på det stigende bureaukrati i den offentlige sektor. Det blev af nogle læst som, at alle ledere og administratorer i det offentlige ifølge CEPOS bør fyres. Men er det sandt?

Det korte svar: Nej.

God ledelse og effektiv administration er nødvendige forudsætninger for, at den offentlige sektor kan skabe mest muligt velfærd for pengene. Men ledelse og administration skal først og fremmest understøtte dem, der løser kerneopgaven – ikke vokse for sin egen skyld.

Derfor bør debatten om effektiviseringer i den offentlige sektor handle om to fundamentale spørgsmål:

👉 Hvor meget kan vi spare på ledelse og administration?
👉 Hvordan kan vi organisere velfærden bedre?

Selvom ledelse og administration er uundværlige ingredienser i en effektiv velfærdsdrift, har bureaukrati en tendens til at vokse. Egeninteresser som flere ansatte, større budgetter og flere opgaver skaber ofte mere bureaukrati.

I den private sektor er konkurrence og aktiekurser en naturlig modgift. Efterspørgselsstyring og decentralisering kan være en mulig modgift i den offentlige sektor, så ressourcerne i højere grad følger de lokale behov.

Læs Karsten Bo Larsens debatindlæg i Jyllands-Posten via linket i kommentarfeltet 👇

Ø𝗸𝗼𝗻𝗼𝗺𝗶𝘀𝗸 𝘃æ𝗸𝘀𝘁 𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗳 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻𝘀 𝘀𝘁ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝘀𝘂𝗰𝗰𝗲𝘀𝗲𝗿 Andelen af verdens befolkning, som lever i ekstrem fattigdom (u...
05/10/2026

Ø𝗸𝗼𝗻𝗼𝗺𝗶𝘀𝗸 𝘃æ𝗸𝘀𝘁 𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗳 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻𝘀 𝘀𝘁ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝘀𝘂𝗰𝗰𝗲𝘀𝗲𝗿

Andelen af verdens befolkning, som lever i ekstrem fattigdom (under 3 dollars om dagen), forventes at falde fra 43,4 pct. i 1990 til 9,8 pct. i 2026, viser nye tal fra Verdensbanken.

»Den brede velstandsfremgang de seneste 35 år er en af menneskehedens store succeser. Vi kan takke væksten og hinanden for udviklingen,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

»Vækst betyder, at mennesker hver især får gode idéer og handler med hinanden. Uanset hvor vi befinder os på arbejdsmarkedet, evner vi at skabe vækst gennem opfindsomhed, kreativitet og risikovillighed. På sigt sparer det ressourcer.«

Helt konkret betyder det, at 1,5 milliarder færre mennesker lever i ekstrem fattigdom i dag end for 35 år siden. Udviklingen er især drevet af Kina og Indien, hvor markedsorienterede reformer har bidraget til at skabe en høj økonomisk vækst.

Læs hele interviewet med Mia Amalie Holstein i Kristeligt Dagblad via linket i kommentarfeltet 👇

01/10/2026

Når de 45 kommuner, der har søgt 2,75 mia. kr. i særtilskud, kan frigøre ca. 2,35-2,65 mia. kr. på ledelse og administration, mangler der ikke penge, men stærkere incitamenter til effektiviseringer. Enig? 👍

Adresse

Landgreven 3, 3. Sal
Copenhagen
1301

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når CEPOS offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori