CEPOS

CEPOS Center for Politiske Studier er Danmarks uafhængige borgerlige-liberale tænketank.

𝐒𝐒𝐅𝐑𝐌-𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐥æ𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐨𝐩 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐞𝐧 𝐡ø𝐣𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐯æ𝐤𝐬𝐭 𝐢 𝐝𝐞𝐭 𝐨𝐟𝐟𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐢 48 å𝐫Hvad har Anker Jørgensen og Mette Frede...
28/08/2026

𝐒𝐒𝐅𝐑𝐌-𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐥æ𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐨𝐩 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐞𝐧 𝐡ø𝐣𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐯æ𝐤𝐬𝐭 𝐢 𝐝𝐞𝐭 𝐨𝐟𝐟𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐢 48 å𝐫

Hvad har Anker Jørgensen og Mette Frederiksen til fælles?

En bekymrende høj vækst i det offentlige forbrug.

Ifølge den nye Økonomisk Redegørelse når væksten i det offentlige forbrug 4,4 pct. i år og 5,0 pct. i 2027.

»Det er den højeste vækst i offentligt forbrug siden 1979, hvor statsministeren hed Anker Jørgensen, og væksten lå på 5,3 pct.,« konstaterer Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Til sammenligning lå den gennemsnitlige vækst fra 1980 til 2025 på 1,2 pct. om året.

»Regeringen bør udvise mere tilbageholdenhed. Den høje vækst skyldes nemlig ikke blot forsvarsudgifter, men også et løft i kommunernes og regionernes økonomi. Det havde været bedre, hvis mere af stigningen i f.eks. forsvarsudgifter var finansieret via effektiviseringer andre steder i den offentlige sektor,« siger cheføkonomen i et interview til Finans.

Læs hele interviewet med Mia Amalie Holstein og hendes øvrige perspektiver på Økonomisk Redegørelse via linket i kommentarfeltet 👇

𝐌𝐚𝐝-𝐦𝐨𝐦𝐬𝐥𝐞𝐭𝐭𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞 æ𝐝𝐭 𝐨𝐩 𝐚𝐟 𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐬𝐭𝐢𝐠𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫Danskerne kan ende med en meget lille gevinst – eller ligefrem beta...
26/08/2026

𝐌𝐚𝐝-𝐦𝐨𝐦𝐬𝐥𝐞𝐭𝐭𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞 æ𝐝𝐭 𝐨𝐩 𝐚𝐟 𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐬𝐭𝐢𝐠𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫

Danskerne kan ende med en meget lille gevinst – eller ligefrem betale mere i skat – hvis halveringen af momsen på mad og afskaffelsen af moms på frugt og grønt ikke slår fuldt igennem i priserne i supermarkederne.

En beregning, som CEPOS har lavet for Politiken, viser, at hvis den lavere madmoms kun slår 30 pct. igennem på priserne, vil det eksempelvis betyde, at enlige arbejdere i lejeboliger som følge af regeringsgrundlagets skatteudspil skal betale mere i skat i 2030.

Det skyldes, at regeringens plan om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i 2028 og 2029 medfører skattestigninger, som momsnedsættelserne enten opvejer i meget lille grad eller slet ikke.

Regeringen vil samtidig sænke selskabsskatten, hvilket vil føre til højere lønninger.

»Men det kan godt tage lang tid, før det slår igennem i danskernes indkomster. Det er bestemt ikke utænkeligt, at det tager flere år. På kort sigt risikerer regeringens skatteændringer samlet set at blive et underskud for mange familietyper, hvis momsnedsættelsen viser sig ikke at slå fuldt ud igennem. Vi forventer dog tæt på fuldt gennemslag«, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, i et interview til Politiken.

Læs hele artiklen via linket i kommentarfeltet 👇

𝐒𝐧𝐢𝐠𝐞𝐫𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐧 𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐟𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞𝐭𝐲𝐩𝐞𝐫Alle familietyper vil kunne mærke det på pengepungen, når regeringens plan om at f...
25/08/2026

𝐒𝐧𝐢𝐠𝐞𝐫𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐧 𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐟𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞𝐭𝐲𝐩𝐞𝐫

Alle familietyper vil kunne mærke det på pengepungen, når regeringens plan om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i 2028 og 2029 bliver gennemført, viser en ny CEPOS-analyse.

"Når man fastfryser beløbsgrænserne, mens lønningerne fortsat stiger, bliver grænserne reelt lavere, end de ellers ville have været. Man kommer dermed til at betale skat af en større del af sin indkomst. Det er i den forstand en skattestigning," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Fastfrysningen vil ramme familietyperne forskelligt - f.eks. mister en arbejderfamilie med to børn 4.500 kr. årligt som følge af fastfrysningen, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst, mens en enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt mister 1.200 kr. årligt, svarende til 0,9 pct. af den disponible indkomst.

"Man kan ikke konkludere, at arbejderfamilien samlet set bliver dårligere stillet ved kun at se på fastfrysningen. Regeringen har lavet en skattepakke med flere forslag. Samlet set øger pakken ligheden en lille smule. Det overordnede billede er en skattepakke, hvor den højtlønnede direktør og dem uden for arbejdsmarkedet står tilbage med de største relative gevinster", afslutter Mia Amalie Holstein.

Læs også Mia Amalie Holsteins interview til DR via linket i kommentarfeltet 👇

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐚𝐭 𝐞𝐭 𝐦å𝐥, 𝐝𝐞𝐧 𝐧æ𝐩𝐩𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐧åDer er mindst én ting, regeringen fortjener ros for. Den har erkendt, at Danm...
19/08/2026

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐚𝐭 𝐞𝐭 𝐦å𝐥, 𝐝𝐞𝐧 𝐧æ𝐩𝐩𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐧å

Der er mindst én ting, regeringen fortjener ros for.

Den har erkendt, at Danmark står over for en reel økonomisk udfordring.

Derfor har den sat som mål at øge den strukturelle beskæftigelse med op mod 35.000 personer frem mod 2035. Det er både et ambitiøst og nødvendigt mål.

Problemet er, at regeringen samtidig har bundet sig til et andet mål: Indkomstuligheden må ikke stige.

Målet om flere i arbejde er både fornuftigt og nødvendigt. Målet om uændret ulighed er derimod vanskeligere at begrunde.

For sandheden er, at de reformer, der for alvor får flere til at arbejde, som regel også øger den målte ulighed en smule.

Omvendt vil reformer, der har til formål at reducere uligheden, ofte svække incitamenterne til at arbejde, tage en uddannelse, investere eller påtage sig et større ansvar.

Målet må derfor ikke være mere lighed, men mindre fattigdom og højere velstand.

Læs hele Jes Brinchmanns debatindlæg i Jyllands-Posten via linket i kommentarfeltet 👇

𝐅𝐥𝐞𝐫𝐞 𝐟𝐨𝐥𝐤𝐞𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐞𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐤𝐚𝐧 𝐧å 𝐭𝐨𝐩𝐤𝐚𝐫𝐚𝐤𝐭𝐞𝐫𝐞𝐫: 𝐕𝐢 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐥ø𝐟𝐭𝐞 𝐛å𝐝𝐞 𝐭𝐨𝐩 𝐨𝐠 𝐛𝐮𝐧𝐝Mange kommuner kan løfte flere elever til top...
15/08/2026

𝐅𝐥𝐞𝐫𝐞 𝐟𝐨𝐥𝐤𝐞𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐞𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐤𝐚𝐧 𝐧å 𝐭𝐨𝐩𝐤𝐚𝐫𝐚𝐤𝐭𝐞𝐫𝐞𝐫: 𝐕𝐢 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐥ø𝐟𝐭𝐞 𝐛å𝐝𝐞 𝐭𝐨𝐩 𝐨𝐠 𝐛𝐮𝐧𝐝

Mange kommuner kan løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny CEPOS-analyse, som har undersøgt, hvor stor en andel af eleverne der opnår et karaktergennemsnit over 10 ved folkeskolens afgangsprøver, når der tages højde for, hvad man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

»Fokus ligger ofte meget naturligt på dem, der har udfordringer. Men det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem i toppen,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i et interview til Berlingske og fortsætter:

»Vi skal ikke kun være optagede af at få de svageste elever over målstregen. Vi skal også være ambitiøse på vegne af de fagligt stærke elever. Det er vigtigt både for den enkelte elev og for Danmark, at vi får udviklet alle elevers faglige potentiale mest muligt.«

Se, hvilke kommuner der løfter eleverne mest, og læs interviewet med Karsten Bo Larsen i Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

𝐒𝐤𝐨𝐥𝐞𝐟𝐫𝐚𝐯æ𝐫 𝐝𝐞𝐥𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭: 𝐒𝐣æ𝐥𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐥𝐤𝐞𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐞𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐠𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐟𝐫𝐚𝐯æ𝐫 𝐞𝐧𝐝 𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞 I denne uge er en masse folkeskol...
14/08/2026

𝐒𝐤𝐨𝐥𝐞𝐟𝐫𝐚𝐯æ𝐫 𝐝𝐞𝐥𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭: 𝐒𝐣æ𝐥𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐥𝐤𝐞𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐞𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐠𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐟𝐫𝐚𝐯æ𝐫 𝐞𝐧𝐝 𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞

I denne uge er en masse folkeskoleelever – nye som gamle – startet i skole efter sommerferien, men der er stor forskel på, hvor meget fravær eleverne har vest og øst for Storebælt, viser en ny CEPOS-analyse.

»Det er svært at vide præcis, hvad der ligger bag. Men når vi ser så systematiske forskelle, kan det tyde på, at der også er nogle regionale og kulturelle forskelle på spil,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i et interview til Berlingske, og fortsætter:

»Vi ser det samme mønster i en række andre analyser – f.eks. af gymnasieelever og forskellige medarbejdergrupper i velfærdssektoren – hvor fraværet også generelt er højere øst for Storebælt end vest for Storebælt.«

Også elevernes socioøkonomiske baggrund kan være en del af forklaringen på de store regionale forskelle. Skolernes fraværseffekt viser, at nogle skoler har et væsentligt højere fravær, end man skulle forvente ud fra elevernes baggrund, mens andre har markant lavere fravær end forventet.

Se fraværet på alle landets folkeskoler, og læs interviewet med Karsten Bo Larsen i Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

13/08/2026

𝐒å𝐝𝐚𝐧 𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐨𝐥𝐢𝐭𝐢𝐤𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞 𝐝𝐞𝐭 𝐬𝐭𝐢𝐠𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐛𝐮𝐫𝐞𝐚𝐮𝐤𝐫𝐚𝐭𝐢 𝐭𝐢𝐥 𝐥𝐢𝐯𝐬

Stort set alle regeringer siden 1982 har haft et ønske om at reducere bureaukratiet i Danmark. Alligevel er det fortsat med at vokse. Derfor er det i dag også særligt populært at sige, at man vil gøre noget ved bureaukratiet. Det mener stort set alle partier.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, forklarer i videoen, hvorfor det er så svært for politikerne at reducere bureaukratiet, og hvad de bør gøre for at løse problemet.

Se med her 👇

12/08/2026

30,6 mia. kr. går til bureaukrati – mere end en halv folkeskole. Pengene bør frigøres til bedre velfærd eller lavere skat. Enig?👍

30,6 𝐦𝐢𝐚. 𝐤𝐫. 𝐭𝐢𝐥 𝐛𝐮𝐫𝐞𝐚𝐮𝐤𝐫𝐚𝐭𝐢 𝐤𝐚𝐧 𝐟𝐫𝐢𝐠ø𝐫𝐞𝐬 𝐭𝐢𝐥 𝐛𝐞𝐝𝐫𝐞 𝐯𝐞𝐥𝐟æ𝐫𝐝 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐭Det er muligt at spare 30,6 mia. kr. på le...
12/08/2026

30,6 𝐦𝐢𝐚. 𝐤𝐫. 𝐭𝐢𝐥 𝐛𝐮𝐫𝐞𝐚𝐮𝐤𝐫𝐚𝐭𝐢 𝐤𝐚𝐧 𝐟𝐫𝐢𝐠ø𝐫𝐞𝐬 𝐭𝐢𝐥 𝐛𝐞𝐝𝐫𝐞 𝐯𝐞𝐥𝐟æ𝐫𝐝 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐭

Det er muligt at spare 30,6 mia. kr. på ledelse og administration, hvis alle regioner og kommuners forbrug på området kommer på niveau med de mest effektive, og statens forbrug skrues tilbage til 2011-niveau, viser en ny CEPOS-analyse.

»Der er tale om meget store beløb, der kunne frigøres til bedre velfærdsydelser eller skattelettelser til borgerne, men det kræver en langt større og mere vedholdende politisk vilje til at opnå effektiviseringer, end vi hidtil har set,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i et interview til Berlingske.

I den offentlige sektor er udgifterne til ledelse og administration steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025 (målt i 2025-priser) – til sammenligning er kommunernes udgifter til folkeskolen ca. 50 mia. kr.

Staten står for langt den største vækst i ledelse og administration med hele 17,8 mia. kr. Regionerne står for 3,5 mia. kr., mens kommunerne står for 2,6 mia. kr.

Analysen viser også, at gennemsnitslønningerne for de kolde hænder er steget med hhv. 3,1 pct. og 9,6 pct., mens gennemsnitslønningerne for de varme hænder kun er steget 0,8 pct. i samme periode.

Læs analysen og interviewet med Karsten Bo Larsen i Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

10/08/2026

Med en stigning på 7.029 statslige bureaukrater, er SVM-regeringens opgør med bureaukratiet en stor fiasko. Enig? 👍

Adresse

Landgreven 3, 3. Sal
Copenhagen
1301

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når CEPOS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type