CEPOS

04/06/2026

𝐄𝐫𝐡𝐯𝐞𝐫𝐯𝐬𝐚𝐤𝐭𝐢𝐯𝐞 𝐝𝐚𝐧𝐬𝐤𝐞𝐫𝐞 𝐡𝐚𝐯𝐝𝐞 𝐯æ𝐫𝐞𝐭 𝐛𝐞𝐝𝐫𝐞 𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐝 𝐞𝐧 𝐕𝐋𝐀𝐊-𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠

Selvom alle familietyper vil opleve en gevinst ved den nye regerings skatteudspil, så kommer de alle – på nær de allerhøjst lønnede - til at betale mere i indkomstskat.

Hvordan hænger det sammen, spørger du måske? 🤔

Forklaringen er, at gevinsten fra blandt andet en lavere fødevaremoms mere end opvejer den højere indkomstskattebetaling for de fleste danskere.

Målt som andel af den disponible indkomst får pensionisterne den største fremgang, mens den største gevinst målt i kroner og øre tilfalder direktørfamilierne.

Men udfaldet kunne have set anderledes ud.

»Sammenlignet med VLAK’s politiske ramme ser vi, at familietyperne i den erhvervsaktive alder generelt taber ved, at Moderaterne valgte at danne regering med rød blok frem for blå blok,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Til gengæld ville pensionisterne have været dårligere stillet med VLAK-udspillet. Deres gevinst ville have været 14.600 kroner mindre end under den nuværende regering.

Læs Mias interview med Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

03/06/2026

𝐀𝐥𝐥𝐞 𝐟𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞𝐭𝐲𝐩𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐩å 𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧𝐬 𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐮𝐝𝐬𝐩𝐢𝐥

Du kan også se frem til at beholde mere af det, du tjener, med regeringens skatteudspil. Men gevinsten varierer betydeligt, viser nye CEPOS-beregninger.

69 dage efter valget er et nyt regeringsgrundlag på plads, som både sænker og hæver skatterne.

Målt som andel af den disponible indkomst får pensionisterne den største fremgang, mens den største gevinst målt i kroner og øre tilfalder direktørfamilierne.

Beregningerne viser også, at den lavere moms på fødevarer er den reform, som giver den største gevinst for de fleste familietyper.

»Meget af gevinsten er båret af den lavere fødevaremoms. Omvendt skal samtlige familietyper forvente at betale mere i indkomstskat, som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, til DR.

Find den fulde oversigt over skatteudspillets konsekvenser for diverse familietyper og Mias interview til DR via links i kommentarfeltet 👇

29/05/2026

𝐀𝐟𝐛𝐮𝐫𝐞𝐚𝐮𝐤𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 𝐞𝐭 𝐛𝐢𝐧𝐝𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐥𝐨𝐟𝐭

Under SVM-regeringen er antallet af administratorer og ledere i staten steget med 6.775 årsværk, viser en ny CEPOS-analyse.

I 2025 lancerede SMV-regeringen derfor et arbejdsprogram, der skal reducere den statslige administration med 6.500 årsværk frem mod 2030.

Udviklingen vendte først i 1. kvartal 2026, hvor antallet af administratorer og ledere i staten begyndte at falde - dog kun med 118 årsværk.

Hvis dette tempo fortsætter, vil stigningen under SVM-regeringen på 6.775 årsværk først være tilbagerullet i 2040.

CEPOS anbefaler derfor, at en kommende regering gennemfører en mere ambitiøs afbureaukratisering af staten.

"Der er behov for en markant acceleration af indsatsen. CEPOS foreslår et bindende bureaukratloft, som sætter et loft over statens udgifter til ledelse og administration og gradvist reducerer dem år for år. Det vil sikre, at bureaukratiet faktisk bliver mindre, frem for at vokse videre trods politiske målsætninger om det modsatte," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Læs analysen og Karstens interview i Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

27/05/2026

𝐍å𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐭𝐞𝐧 𝐠ø𝐫 𝐛𝐨𝐫𝐠𝐞𝐫𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐤𝐥𝐢𝐞𝐧𝐭, 𝐟𝐨𝐫𝐬𝐯𝐢𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐚𝐧𝐬𝐯𝐚𝐫𝐞𝐭

Det offentlige forbrug forventes at vokse markant i 2026 og 2027. Samtidig har vi i de senere år set en tendens til, at der ofte gives midlertidige checks – f.eks. varmecheck, inflationshjælp og fødevarecheck.

Intentionen kan være god, men resultatet er problematisk.

Når Staten i stigende grad agerer forsikringsselskab for borgerne, og lavindkomstgrupper pakkes ind i en form for omsorg, der risikerer at være misforstået, kan vi ende med at gøre dem til ufrie klienter i velfærdsstaten frem for selvstændige individer, der tager ansvar for eget liv og økonomi.

En ny regering bør derfor vælge en kurs med reformer, der gør danskerne friere – ikke mere afhængige. Lavere skat, mindre offentlig afhængighed og færre regler giver større mulighed for, at danskerne selv kan forme og tage ansvar for deres liv. Samfundet bliver ikke stærkere af at gøre borgerne mere afhængige, men af at gøre dem mere frie og ansvarlige.

Læs hele Jes’ debatindlæg i Berlingske via linket i kommentarfeltet 👇

26/05/2026

𝐒𝐭𝐚𝐭𝐞𝐧 𝐛ø𝐫 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐡ø𝐣𝐞 ”𝐟𝐨𝐫 𝐞𝐧 𝐬𝐢𝐤𝐤𝐞𝐫𝐡𝐞𝐝𝐬 𝐬𝐤𝐲𝐥𝐝”

Vismændene vurderer, at det danske råderum frem mod 2035 til 90 mia. kr. Det er 30 mia. kr. lavere end Finansministeriet.

Forskellen skyldes primært, at vismændene har lavere forventninger til aktieindkomstskat og strukturel beskæftigelse. Derfor anbefaler vismændene, at politikerne bør være forsigtige med at bruge pengene i råderummet.

Men konsekvensen af sådan et forsigtighedsprincip er, at der opkræves højere skatter end nødvendigt. Det er særligt problematisk, fordi Danmark allerede overholdbare offentlige finanser. Derfor behøver staten ikke være for forsigtig og opkræve mere i skat end nødvendigt.

»Vismændene tage ikke højde for, at høje skatter på arbejdsindkomst f.eks. gør det mindre attraktivt at arbejde. Så et forsigtighedshensyn, som gør at der skal kræves mere ind i skat end nødvendigt, vil ikke være fordelagtigt for samfundet. Og der er slet ikke brug for det i lyset af den store overholdbarhed på de offentlige finanser,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Hvad mener du? Skal vi virkelig holde skatterne høje “for en sikkerheds skyld”?

22/05/2026

𝐌𝐞𝐥𝐥𝐞𝐦- 𝐨𝐠 𝐭𝐨𝐩𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐥𝐞𝐭𝐭𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫𝐭 𝐬𝐭ø𝐫𝐬𝐭 𝐞𝐟𝐟𝐞𝐤𝐭 𝐩å 𝐯𝐞𝐥𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝 𝐨𝐠 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐮𝐝𝐛𝐮𝐝

»Det mest virkningsfulde er at pille ved mellemskatten eller topskatten. Krone for krone giver det markant mere, end hvis man letter bundskatten,« siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS, til Børsen.

Netop spørgsmålet om personskattelettelser fylder meget i regeringsforhandlingerne. Men en skattelettelse er ikke bare en skattelettelse. Hvilken skat der sænkes, har stor betydning for både Danmarks velstand og arbejdsudbud.

»Logikken er egentlig ret simpel: Det afgørende for folks incitament til at arbejde mere er, hvor meget de skal betale i skat af den sidst tjente krone,« fortsætter han.

CEPOS har for Børsen beregnet, hvad det vil give i arbejdsudbud at sænke en række personskatter med 1 mia. kr.

Den mest effektive personskattelettelse er at hæve topskattegrænsen, som vil øge BNP med 2,6 mia. kr. og arbejdsudbuddet med 1.700 fuldtidspersoner.

Den mindst effektive personskattelettelse er at lette arbejdsmarkedsbidraget, som kun vil øge BNP med 0,2 mia. kr.

Læs Praefkes interview i Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

20/05/2026

𝐕𝐋𝐀𝐊-𝐮𝐝𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭 𝐬𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐫 𝐝𝐚𝐧𝐬𝐤𝐞𝐫𝐧𝐞𝐬 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐝𝐚𝐠𝐬ø𝐤𝐨𝐧𝐨𝐦𝐢

Hvis Venstre, Liberal Alliance og De Konservative ender med at danne en mindretalsregering, kan du se frem til at beholde mere af det, du tjener.

Gevinsterne for parfamilier spænder fra 5.000 til 55.000 kr. årligt, viser nye beregninger, som CEPOS har lavet for Berlingske.

»Der er ingen tvivl om, at VLAKs politiske udspil vil skabe luft i danskernes hverdagsøkonomi. Det er fornuftigt at sænke elafgiften, som ikke har noget økonomisk rationale, og en fjernelse af mellemskatten et af de mest effektive redskaber til at øge beskæftigelse og velstand,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, til Berlingske.

Partierne vil bl.a.:
➡️ fjerne mellemskatten
➡️ sænke selskabsskatten fra 22 til 20 pct.
➡️ sænke elafgiften til EU's minimumskrav
➡️ sænke momsen på fødevarer

Udspillet koster 30 milliarder kroner årligt, men finansieringen er endnu ikke fuldt på plads.

»Indtil videre lægger partierne op til at reducere den offentlige beskæftigelse med 20.000 personer, svarende til cirka 15 milliarder kroner. De kan også hente en hel del fra råderummet. Jeg så gerne en fuldt finansieret plan,« afslutter Holstein.

Hvis der skal hentes yderligere finansiering, kan det dog ændre på resultatet af familietypeberegningerne.

Læs Holsteins interview via linket i kommentarfeltet 👇

18/05/2026

𝐍𝐮 𝐤𝐚𝐧 𝐝𝐮 𝐚𝐧𝐬ø𝐠𝐞 𝐂𝐄𝐏𝐎𝐒 𝐀𝐤𝐚𝐝𝐞𝐦𝐢 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫å𝐫 2026 🏛️💡

➡ Studerer du på en videregående uddannelse?
➡ Har du interesse for politik, økonomi, idéhistorie og debat?
➡ Kunne du tænke dig at blive en del af et værdifuldt netværk af fremtidens beslutningstagere og meningsdannere?

Så søg det kommende semester på CEPOS Akademi, hvor du kan få en helt unik indsigt i økonomisk teori og det borgerlig-liberale tankegods.

Få mere information via linket i kommentarfeltet, og send din ansøgning inden den 1. juli 2026 👇

CEPOS Akademi samler ambitiøse unge til en indføring i frimarkedstænkning med undervisning fra erhvervsfolk, forskere og medieanalytikere.

13/05/2026

𝐒æ𝐫𝐬𝐤𝐚𝐭 𝐯𝐢𝐥 𝐬𝐯æ𝐤𝐤𝐞 𝐢 𝐟𝐨𝐫𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐬𝐯𝐚𝐠 𝐞𝐧𝐞𝐫𝐠𝐢𝐬𝐞𝐤𝐭𝐨𝐫

Tyskland, Spanien, Italien, Portugal og Østrig ønsker endnu en EU-“engangsskat” på energisektorens ekstraordinære profitter.

Problemet?
Det er ikke en reel skat på grundrente eller varige overprofitter. Det er i praksis en strafskat på svingende energipriser.

Når energipriserne eksploderer i korte perioder, er det netop dér, backup-kapacitet og investeringer skal kunne tjene sig hjem. Hvis staten konfiskerer gevinsterne i de gode perioder – uden at dele tabene i de dårlige – bliver resultatet færre investeringer, mindre robusthed og et mere ustabilt energisystem.

Det er særligt problematisk i et europæisk energimarked med:
⚡️mere vedvarende energi
⚡️udfasning af kul og atomkraft
⚡️større prisudsving på el
⚡️stigende behov for reservekapacitet

Samtidig udfordrer forslaget endnu engang EU’s egne traktater ved at forsøge at omgå kravet om enstemmighed på skatteområdet.

Det mest bemærkelsesværdige er måske, at selv EU-Kommissionen denne gang virker tilbageholdende.

Danmark bør holde fast og sige klart nej til endnu en forhastet og investeringsskadelig energiskat.

Læs Otto Brøns-Petersens debatindlæg i Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

07/05/2026

𝐒𝐤𝐚𝐥 𝐯𝐢 𝐬𝐢𝐠𝐞 𝐟𝐚𝐫𝐯𝐞𝐥 𝐭𝐢𝐥 𝐦𝐞𝐥𝐥𝐞𝐦𝐬𝐤𝐚𝐭𝐭𝐞𝐧?

Mellemskatten kan ryge i regeringsforhandlingerne. Og det vil være godt nyt, siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS, i Børsen i dag.

Se med og, hør hvorfor mellemskatten bør afskaffes 👇