Lions Lejre

Ring Rutevejledning Kontakt organisationen

Lions Lejre Lions Lejre er den lokale del af den store Lions familie. Lions er til stede i mere end 200 lande. En væsentlig opgave er at rejse penge til humanitære formål.

Denne side giver generelle oplysninger om aktiviteter o.a.. der foregår i Lions Lejre Lions Club Lejre - en del af en verdensomspændende bevægelse



Lions Club Lejre har eksisteret siden 1989, og fejrer således 25 års jubilæum i 2014. Klubben er det lokale led i en verdensomspændende humanitær bevægelse. Lions baggrund og formål er nærmere beskrevet nedenfor. Vi er i dag 14 medlemmer i Lions Club Lejre, men vi har et stærkt ønske om at blive flere i fremtiden og at få en mere ligelig kønsfordeling. Vores fornemste opgave er at samle penge ved forskellige aktiviteter, som skal bruges til humanitære formål lokalt og internationalt. Vi uddeler årligt i størrelsesordenen 100.000 kr. årligt, heraf går rundt regnet 50% til lokale formål og resten til nationale og internationale humanitære formål. På vores hjemmeside er givet en nærmere præsentation af donationerne. Pengene er i de senere år rejst fortrinsvis ved aktiviteter som det årlige motionscykelløb, "Lejre rundt", bankospil 2 gange årligt, julelotteri, juletræstænding, opgaver ved Roskilde Dyrskue, kirkekoncerter samt donationer fra lokale sponsorer. Vi er alle travle og engagerede folk, så vi er optaget af, at det ud over at tjene et humanitært formål samtidigt skal være både sjovt, lærerigt og berigende at være med i Lions Club Lejre. Vi afholder klubmøde den 2. mandag aften i måneden bortset fra sommerferieperioden. Et af møderne i hvert kvartal er forbeholdt virksomhedsbesøg, eller andet arrangement "ud af huset"

(kategori 1)



Et andet er forbeholdt møde med forretningsmæssig dagsorden kombineret med gæsteindlæg som kan være et udvalgt emne med efterfølgende debat

(kategori 2). Det sidste møde i hvert kvartal er alene forbeholdt interne drøftelser og planlægning af overordnede opgaver og gensidig orientering om arbejdet i diverse udvalg, som har ansvar for konkrete aktiviteter

(kategori 3). Vi er optaget af, at forberedelse af/til aktiviteterne fortrinsvis sker i udvalgene, således at klubmøderne kan bruges til mere overordnede opgaver, diskussioner og til eventuelt andre aktiviteter, som kan berige fællesskabet. Ud over klubmøderne er der tilbud om arrangementer af festlig eller kulturel art. Til arrangementer af den art og typisk også til klubmøderne "ud af huset" inviteres ægtefælle/ledsager til at deltage.

Så er der åbent for salg på MobilePay af billetter til Lions Lejres store julebanko - i butikkerne fra 1. november.
23/10/2026

Så er der åbent for salg på MobilePay af billetter til Lions Lejres store julebanko - i butikkerne fra 1. november.

Ganske få billetter tilbage. Skal du med?
23/10/2026

Ganske få billetter tilbage. Skal du med?

Skal du med til denne aften, er det tid at købe billet
08/10/2026

Skal du med til denne aften, er det tid at købe billet

27/08/2026
19/08/2026
Mad & Musik i Domus Felix 31. oktober 2026 Vi gentager tidligere års succes med Mad & Musik. Musikken leveres igen i år ...
08/08/2026

Mad & Musik i Domus Felix 31. oktober 2026

Vi gentager tidligere års succes med Mad & Musik.
Musikken leveres igen i år fra øverste hylde af to af vore mest anerkendte og hæderkronede jazzmusikere Hans Ulrik, saxofonist, DR Big Band og Jacob Christoffersen, pianist og komponist.

Lyt til et bredt repertoire af jazz-standarder, kendte filmmelodier danske sange i nye arrangementer.

Det foregår i Felix lørdag den 31. oktober kl.17.30. Der serveres en 3-retters menu, og drikkevarer kan købes.
Billetter à 395 kr. købes på:

https://lionslejre.nemtilmeld.dk/

Arrangør er Lions Lejre i samarbejde med Domus Felix.

Lions sommerlejr i Roskilde for unge med fysisk handicap - skal du med?Lions klubber i Roskilde området arrangerer igen ...
16/03/2026

Lions sommerlejr i Roskilde for unge med fysisk handicap - skal du med?
Lions klubber i Roskilde området arrangerer igen i år på Landbrugsskolen Sjælland den traditionsrige sommerlejr for unge fra hele landet - i 2026 er det lejr nr. 46 15-23 juli. Lions Lejre tilbyder at sponsorere deltagelse for en ung (18-35 år) med funktionsnedsættelse fra Lejre Kommune + personlig hjælper ved behov.
Læs mere her: https://www.lions.dk/sommerlejr_for_fysisk_handicappede

Kontakt Villy Vibholt fra Lions Lejre, på tlf. 23728175, hvis det er noget for dig eller en du kender. Del meget gerne opslaget.

12/02/2026

Bankospil 2025 - resultat
Lions Lejres bankospil 20/11 2025 gav et superflot overskud på 62.907 kr. Indtægter udgjorde 80.477 kr. Takket være flotte gevinster fra mange sponsorer kunne udgifterne holdes på 17.570 kr. Tusind tak til sponsorer og deltagere.

Det flotte resultat styrker vores muligheder for at efterleve Lions motto “Vi Hjælper”.

Klubbens årlige bankospil afholdes i 2026 torsdag d. 19. november i Osted Hallen kl. 18.30.

Med bidrag fra Lions Lejre og mange andre danske klubber har Lions i Danmark doneret 5 mobile sundhedsklinikker til krig...
05/02/2026

Med bidrag fra Lions Lejre og mange andre danske klubber har Lions i Danmark doneret 5 mobile sundhedsklinikker til krigsramte Ukraine.

Det blev et rigtig godt brillevalg i Lejre😀 Tak.
12/12/2025

Det blev et rigtig godt brillevalg i Lejre😀 Tak.

Adresse

Domus Felix Bygaden 20
Lejre
4320

Telefon

+4523728175

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lions Lejre offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Lions Lejre:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden