Plant et Frø

Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Plant et Frø Foreningen PeF arbejder for at vi mennesker vælger at leve bæredygtigt - gennem fokus på naturdannelse, livsglæde og fællesskaber.

Foreningen bor på Vibevadgaard i Lejre. Vi driver skolehaver på 15. år og åbner nu gården op for lokalområdet.

Uge 40 og 41 på Plant et Frø 🌱Ugerne markerede afslutningen på forløbet for Allerslev Skoles 5.årgang. 👩‍🌾Den sidste høs...
20/10/2026

Uge 40 og 41 på Plant et Frø 🌱

Ugerne markerede afslutningen på forløbet for Allerslev Skoles 5.årgang.

👩‍🌾Den sidste høst kom i hus ved en intens, fælles indsats, og alle tre klasser holdt høstfest. Her var alle elever i fuld sving i mindre grupper, der varetog opgaver som fx vaske afgrøder, hakke/snitte/skære grøntsager, bage fladbrød, koge suppe og stege topping. Alle bidrog til opvasken og sørgede for at hygge om hinanden.

👨‍🍳Menuen bestod af cremet kartoffel-/græskarsuppe med to slags topping: lune, søde rødbedetern og sprøde, råmarinerede jordskokker samt lune fladbrød.

🌼Parallelt med madlavningen påtog en gruppe sig at fordele den overskydende høst i bunker til at tage med hjem, og alle var forbi frøstationen, hvor de dekorerede en kuvert fyldt med frø af spiselige blomster, som de kan så til foråret.

🐴 Sidst men ikke mindst fik klasserne hilst på Plant et Frøs nye beboere, nemlig vores skønne heste Andrea og Roka.

💚Tak for et givende og inspirerende halvt år. Vi kommer til at savne jer!

Uge 39 på Plant et Frø 🌱I denne uge havde vi tredje og sidste gang på vores fordybelsesforløb. De fleste klasser afslutt...
25/09/2026

Uge 39 på Plant et Frø 🌱

I denne uge havde vi tredje og sidste gang på vores fordybelsesforløb. De fleste klasser afsluttede deres forskellige spor (én klasse havde trivselsdag og tager derfor sidste del af fordybelsesforløbet i næste uge). Og så stod ugen ellers i høstens tegn.

Naturens materialer
Hulebyggerne indviede deres flotte huler i skoven med hjemmelavede pandekager bagt over bål. En hyggelig afslutning på tre ugers byggeri, samarbejde og kreativitet.

Naturens mønstre og farver
Her blev de tørrede blade og blomster fra de foregående uger forvandlet til fine collager. Vi eksperimenterede også med soltryk, hvor naturens egne former og mønstre kommer til syne på papiret.

Naturens spisekammer
Her blev der lavet pasta med hjemmelavet brændenældepesto. Til trods for stor skepsis over brændenælderne, blev alt spist rub og stub!

Vi fik også høstet i elevernes haver, og der var virkelig noget at komme efter! Det bugnede med kartofler, rødbeder, jordskokker og andre lækre grøntsager.
Høsten gemmer vi til høstfesten inden efterårsferien – den sidste dag eleverne er på Plant et Frø.

Og så blev hvedekornene fra haverne malet til mel. Melet skal vi også bruge til høstfesten, hvor vi skal bage fladbrød over bål.

En dejlig afslutning på tre ugers fordybelse – og nu glæder vi os til at samle trådene og fejre årets høst sammen 🌾🥔🥕

Uge 38 på Plant et Frø 🌱I denne uge gik vi videre med anden gang i vores fordybelsesforløb, hvor eleverne fortsatte på d...
18/09/2026

Uge 38 på Plant et Frø 🌱

I denne uge gik vi videre med anden gang i vores fordybelsesforløb, hvor eleverne fortsatte på deres forskellige spor.

Naturens sanseligheder
Her udforskede vi kroppen og sanserne gennem musik og bevægelse, par- og akroyoga, blindsmagning af krydderurter og pizzamassage. Vi sluttede med en dejlig rolig shavasana med øjenpuder og rolig musik.

Naturens mønstre og farver
Her fortsatte vi vores opdagelse af naturens mønstre, former og farver. Vi havde fokus på både at skabe blik og ordforråd om blades form og bladrandens udformning. Fx lærte vi ordene "lappet", "dobbelt savtakket", "elliptisk" og " omvendt ægformet". Desuden lavede vi vores eget vendespil ud af blade og frugter fra træerne i skoven.

Naturens materialer
I skoven gik hulebyggeriet videre. Nogle flyttede og begyndte på en helt ny hule, mens andre arbejdede videre med at isolere og indrette deres huler med fine siddepladser – og sågar blomster.

Naturens spisekammer
Her plukkede vi sensommerens æbler og hyldebær og lavede god gammeldags hyldebærsuppe med fladbrød til.

Endnu engang en dejlig fordybelsesuge i nysgerrighedens tegn. Vi glæder os til 3. og sidste gang på fordybelsesforløbet i næste uge.

Uge 37 på Plant et Frø 🌱I denne uge skød vi vores nye fordybelsesforløb i gang – denne gang med nysgerrighed som fælles ...
11/09/2026

Uge 37 på Plant et Frø 🌱
I denne uge skød vi vores nye fordybelsesforløb i gang – denne gang med nysgerrighed som fælles tema.
Eleverne er blevet inddelt i forskellige spor, som de skal fordybe sig i over tre uger. Og i denne uge gik det sådan her:

Naturens sanseligheder
Vi tog på nysgerrighedsekspedition i naturen, hvor hver elev fik tid til at undersøge naturen helt tæt på. Vi lavede sansemeditation og sluttede af med en lang og dejlig afspænding – shavasana.

Naturens mønstre og farver
Her gik vi på opdagelse i naturens former, farver og mønstre. Vi pressede smukke blomster og blade og kalkerede spændende strukturer og mønstre, som vi fandt omkring os.

Naturens materialer
Vi samledes i skoven med ét mål: at bygge huler! Efter en kort snak om huler og de materialer, skoven stiller til rådighed, gik eleverne på jagt efter de helt rigtige steder og materialer. Og så gik hulebyggeriet ellers i gang.

Naturens spisekammer
Her samledes vi omkring bålet i skoven og lavede pandekager og æblekompot. Og spiste det, selvfølgelig!

Alt i alt en virkelig skøn uge med masser af undersøgelser, sanser, skaberglæde og nysgerrighed.

Vi glæder os allerede til næste uge, hvor vi fortsætter fordybelsen og ser, hvor nysgerrigheden fører os hen.

Sammen om det grønne køkken🌱 I torsdags fyldte vi udekøkkenet på Plant et Frø med børn, voksne, grøntsager, dufte, smage...
07/09/2026

Sammen om det grønne køkken🌱

I torsdags fyldte vi udekøkkenet på Plant et Frø med børn, voksne, grøntsager, dufte, smage og masser af madglæde💚

Sammen med Fuut Fuut Bistro inviterede vi til den første af vores to familieoplevelser under Lejre Kommunes Klimauge - og hvor blev det en dejlig eftermiddag!

Der blev lavet de lækreste retter med lokale råvarer og brød over bål. Børn og voksne var med hele vejen, og til sidst samledes vi omkring bordene og spiste det måltid, de havde lavet sammen.

Det første arrangement var udsolgt, og vi er så glade for den store opbakning.

Og på torsdag gør vi det hele igen!✨

Torsdag d. 10. september kl. 16.30-18.30 inviterer vi endnu en gang familier med ud i vores overdækkede udekøkken. Der er stadig enkelte ledige pladser, så hvis I har lyst til en eftermiddag med børnene, hvor ai laver mad, smager, sanser og er sammen på en lidt anden måde, kan I stadig nå at være med.

Tilmelding: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/59855/sammen-om-det-groenne-koekken-10-sept/

Tusind tak til alle jer, der var med i torsdags - og til Fuut Fuut Bistro for et skønt samarbejde.

Her er et lille glimt fra dagen👇

Uge 36 på Plant et Frø🌱I denne uge har der været gang i den helt store syltning! Alle tre klasser har syltet rødbeder af...
04/09/2026

Uge 36 på Plant et Frø🌱

I denne uge har der været gang i den helt store syltning! Alle tre klasser har syltet rødbeder af de lækreste rødbeder fra deres egne haver.

Der var nok at tage fat på og mange forskellige opgaver undervejs. Nogle rensede rødbederne, nogle kogte dem, nogle smuttede skindet af, mens andre skar dem i fine skiver og kogte lagen. Til sidst blev glassene pyntet med virkelig flotte og kreative mærkater.

De elever, der ikke havde et glas med til deres syltede rødbeder, kan tage et med i næste uge, så de også kan få deres rødbeder med hjem.

Der blev også tid til en masse andet. Nogle var en tur i skoven for at tage sidste uges eksperiment med insektoptælling ned. Andre var i haverne for at høste frø fra de visnede morgenfruer, så alle kan få frø med hjem til at så næste år.
Og så blev der selvfølgelig også plukket bær – til stor glæde for alle.

Alt i alt nogle virkelig gode stunder med hver klasse💚

Uge 35 på Plant et Frø 🌱I denne uge har to af klasserne hængt insektfælder op i skoven som en del af Masseeksperimentet ...
28/08/2026

Uge 35 på Plant et Frø 🌱

I denne uge har to af klasserne hængt insektfælder op i skoven som en del af Masseeksperimentet 2026. Fælderne skal hænge fremme en uge, hvorefter vi registrerer hvilke og hvor mange arter, der er fløjet i nettet. Det bliver spændende at se, om nye arter er kommet til som følge af det varmere klima, og at undersøge hvordan de i givet fald påvirker dyrkningen på vores marker.

Derudover har alle tre klasser høstet de første rødbeder. De skal bruges i næste uge, hvor vi skal arbejde med at gemme frø til næste sæson og grønt til vinteren.

Med Didde har klasserne opfundet yogastillinger og talt mere om mod og tillid. Halvdelen af 5.C fandt desuden snitteknivene frem og sad længe dybt opslugte omkring bålet.

Uge 23 på Plant et FrøEleverne har arbejdet videre med temaet balance på forskellige måder.- Vi har talt om, hvilken rol...
03/06/2026

Uge 23 på Plant et Frø

Eleverne har arbejdet videre med temaet balance på forskellige måder.
- Vi har talt om, hvilken rolle regnorme spiller ift. at skabe balance under jordoverfladen og at gøre jorden god for vores afgrøder.
- Vi har gravet efter regnorme og lavet ormehoteller til dem, som nu står i skovbunden og venter på at blive taget frem inden sommerferien, hvor vi skal se, om ormene har nedbrudt bladene på toppen til ny jord.
- Vi har lavet akroyoga og balanceøvelser på træstubbe og træstammer.
- Vi har talt om biodiversitet og balance i naturen ved at lave en øvelse, der illustrerer hvordan alting i naturen er forbundet, og hvordan systemet kollapser, hvis fx bier eller regnorme forsvinder.

Uge 21 og 22 på Plant et Frø- Temaet har været spiring og balance, både fysisk, i naturen og inde i os selv. - Vi har ta...
29/05/2026

Uge 21 og 22 på Plant et Frø

- Temaet har været spiring og balance, både fysisk, i naturen og inde i os selv.
- Vi har talt om forandringerne på gården siden første besøg. Nu er her grønnere, varmere og lydtæppet er fyldt med fuglekvidren.
- Vi har fået jord under neglene (og på knæene), luget vildkrudt og gensået afgrøder, der er blevet spist af vores lokale rågeflok.
- Høstakken er blevet besteget igen og igen.
- Og så har alle klasserne hygget sig og nydt at være udendørs og nyde solen sammen.
- Nogle elever har fået en forsmag på akroyoga.

📏Uge 19: Frø i jorden og at måle med kroppen🌬️Indledningsvis lavede vi en nærværsøvelse, der handlede om hvor mange ting...
08/05/2026

📏Uge 19: Frø i jorden og at måle med kroppen

🌬️Indledningsvis lavede vi en nærværsøvelse, der handlede om hvor mange ting, vi kan måle med vores kroppe og sanser fx temperatur, luftfugtighed, vindretning, decibel, tykkelse og afstand.

👣Dernæst indtog eleverne deres dyrkningshaver. De begyndte med at afmåle et bed på 3x3 meter med deres fødder - det svarer til ca. 9 fodaftryk på hver led. Langs bedet trampede de en sti gennem haven omkring kvadratet, hvori de lagde kartofler og såede hestebønner.

🌻Dernæst såede grupperne solsikker, hvede og ærter, mens nogle grupper også nåede at så salat, radiser og gulerødder.

P.S. Vores trækvogn er blevet indviet. Den er en stor hjælp, når vi skal transportere frø, skovle, te, kopper og brænde ud til bådpladsen.

Adresse

Blæsenborgvej 9
Lejre
4320

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Plant et Frø offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Plant et Frø:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden