Verdens Skove

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Verdens Skove ✊🌳 For verdens skove, biodiversitet og rettigheder. Sammen med oprindelige folk og lokalsamfund siden 1983. Den er et hjem for oprindelige folk.

Den mangfoldige skov rummer biologiske, økologiske, økonomiske, sociale og åndelige værdier. Den er et økosystem med en rigdom af dyr og planter. Den er en del af klodens klima. Den giver mennesker afgrøder, råstoffer og medicin. Og den giver alle mennesker muligheden for at opleve stor natur. Rydningen af skovene og manglen på vild skovnatur er derfor et stort fælles problem og vi må sammen sikre, at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt. Lokalt og nationalt hjælper vi med at organisere skovens folk. Regionalt danner vi alliancer og opbygger fælles platforme for viden og handling. Globalt påvirker vi markeder og sætter standarder for bæredygtighed.

November gør det lidt lettere at få øje på det, der ellers gemmer sig i skoven. Når løvet falder, kommer fuglereder, kro...
01/11/2026

November gør det lidt lettere at få øje på det, der ellers gemmer sig i skoven. Når løvet falder, kommer fuglereder, krogede grene og hulheder i stammerne til syne, og du kan bedre følge småfuglenes bevægelser mellem træerne 🍂

Det er også en god anledning til at komme tættere på. Prøv at kigge på barkens mønstre og de knopper, der allerede sidder klar til næste forår. Selv en velkendt skovtur kan byde på noget nyt, når træerne står næsten nøgne.

Selvom mere lys nu kan nå skovbunden, får kulden og de korte dage væksten til at gå næsten i stå. De nedfaldne blade isolerer jorden og bliver langsomt nedbrudt af svampe, bakterier og smådyr, så næringsstofferne kan bruges igen.

👉 Her kan du læse mere om november og få inspiration til, hvad du kan opleve og sanke på din næste tur: https://www.verdensskove.org/aaret-i-skoven

Lula har vundet præsidentvalget i Brasilien. Men hvad betyder det for Amazonas? 🇧🇷🌳Genvalget giver fornyet håb for verde...
26/10/2026

Lula har vundet præsidentvalget i Brasilien. Men hvad betyder det for Amazonas? 🇧🇷🌳

Genvalget giver fornyet håb for verdens største tropiske regnskov og oprindelige folks territoriale rettigheder.

Men kampen er langt fra vundet.

Lula står over for en styrket højrefløj i Kongressen, og skovbeskyttelse og oprindelige folks rettigheder er fortsat under politisk pres.

🌿 De næste fire år bliver afgørende for Amazonas. Og ansvaret stopper ikke ved Brasiliens grænser. Danmark og EU har også en rolle at spille.

🔗 Læs, hvad valgresultatet betyder for Amazonas og oprindelige folks rettigheder: https://www.verdensskove.org/lulas-genvalg-giver-nyt-haab-for-amazonas-men-store-udfordringer-venter/

Det er tid til GreenSpeaksefterårsafstemning 🍁Lige nu fordeler GreenSpeak 300.000 kr. mellem deres støtteprojekter, og v...
23/10/2026

Det er tid til GreenSpeaksefterårsafstemning 🍁

Lige nu fordeler GreenSpeak 300.000 kr. mellem deres støtteprojekter, og vi håber selvfølgelig, at du vil stemme på Verdens Skove.

Hvis du er GreenSpeak-abonnent, kan du være med til at bestemme, hvordan overskuddet fordeles. Det tager under ét minut, men gør en stor forskel for skovene 🌳

👉 STEM PÅ VERDENS SKOVE HER: https://greenspeak.dk/stem/

Du kan stemme frem til og med mandag d. 26. oktober.
Tusind tak fordi du står sammen med os 💚

PS. Som medlem af Verdens Skove kan du få GreenSpeak-abonnementer til en ekstra god pris.

Hvordan ser naturgenopretning egentlig ud, når vi kommer væk fra bogens sider og ud i landskabet? 🍂Kom med ud på Amager ...
22/10/2026

Hvordan ser naturgenopretning egentlig ud, når vi kommer væk fra bogens sider og ud i landskabet? 🍂

Kom med ud på Amager Fælled, når biologerne Anders Michaelsen og Louise Nabe-Nielsen tager samtalen om vild natur med udenfor. Vi skal blandt andet tale om store planteædere, biodiversitet og naturens rolle i klimakrisen.

Snør skoene, fyld termokanden, og kom med den 8. november. Der er plads til både gode spørgsmål og hyggeligt selskab ☕

Turen er gratis, så læs mere og tilmeld dig i begivenheden 👇
https://fb.me/e/27rL7x8iMa

19/10/2026

Naturen har værdi i sig selv. Men bør den også have juridiske rettigheder? 🌳

Det mener vi i Verdens Skove!

Derfor bakker vi op om det europæiske borgerforslag Rights for Nature.

✍️ Vær med til at give naturen en juridisk stemme. Skriv under her: https://eci.ec.europa.eu/067/public

Et muldvarpeskud i græsplænen vækker ikke altid begejstring, men under jordbunken lever et dyr, som de færreste af os ha...
12/10/2026

Et muldvarpeskud i græsplænen vækker ikke altid begejstring, men under jordbunken lever et dyr, som de færreste af os har mødt 🌱

Muldvarpen bruger sine brede forpoter til at grave gange, hvor den jager regnorme og andre smådyr. Finder den flere regnorme, end den kan spise, kan den gemme dem levende i et underjordisk spisekammer.

Gravearbejdet giver samtidig luft til jordens organismer og hjælper dem med at omsætte døde planterester. Selv et lille dyr, vi sjældent ser, er på den måde med til at forme naturen omkring os.

Muldvarpen er almindelig i Danmark. Men den minder os om, hvor meget liv der findes uden for vores synsfelt, og hvorfor vi skal give plads til hele naturen 🦋

Derfor arbejder vi med kampagnen Giv naturen lov for en biodiversitetslov, der forpligter Danmark til at etablere 30% beskyttet natur i 2030.

👉 Skriv under, og vær med til at kræve mere beskyttet natur i Danmark:
https://www.verdensskove.org/kampagner/giv-naturen-lov/

Vil du vide mere om muldvarpen? Så læs med i vores leksikon her: https://www.verdensskove.org/biodiversitet/muldvarp

Er det bedst for klimaet at lade et træ stå i skoven eller at bruge det til at bygge et hus? 🏡Træet optager CO₂, mens de...
06/10/2026

Er det bedst for klimaet at lade et træ stå i skoven eller at bruge det til at bygge et hus? 🏡

Træet optager CO₂, mens det vokser, men kulstoffet forbliver ikke ude af atmosfæren/forsvinder ikke permanent, bare fordi træet bliver fældet. Bliver det til bjælker i et hus, kan det være lagret der i over hundrede år. Samtidig kan træet erstatte materialer som beton og stål, der udleder meget CO₂ under produktionen.

Det lyder som et godt argument for at bruge mere træ. Men en bjælke fortæller ikke hele historien om det træ, den kommer fra. Kun en del af stammen bliver til tømmer, mens resten får andre anvendelser, ofte med langt kortere levetid. De kortlivede produkter ender ofte med at blive brændt af, og når det sker, frigives kulstoffet som CO₂ med det samme.

I kapitel 6 af Vild natur undersøger Rasmus Nøddegaard Hansen, hvad der sker med kulstoffet, når træet forlader skoven. Han viser, hvorfor svaret på, hvor træet gør mest gavn for klimaet, afhænger af både dets anvendelse, substitutionseffekt, tiden og det, vi tager med i regnestykket.

Det giver også en god grund til at passe på det træ, vi allerede har taget ud af skoven. Ved at renovere bygninger og genbruge de gamle bjælker kan vi holde på kulstoffet i mange år endnu ♻️

📖 Læs mere om Vild natur her: https://www.verdensskove.org/vild-natur-og-klima

Foto af BRP.

🍂 Der er god grund til at sænke blikket på skovturen i oktober.Mens bladene farver trækronerne gule og røde, er der mind...
01/10/2026

🍂 Der er god grund til at sænke blikket på skovturen i oktober.

Mens bladene farver trækronerne gule og røde, er der mindst lige så meget at opdage tæt på jorden. Svampe dukker frem mellem rødderne, og under de faldne blade arbejder smådyr og svampe videre med at nedbryde det, træerne har sluppet.

Et gammelt, væltet træ er også værd at stoppe ved. Det, der ligner en rådden stamme, er fuldt af levesteder og føde for skovens liv. Derfor skal der også være plads til træerne, når de dør 🍄

Tag en tur i skoven, mærk efteråret, og se, hvad du kan få øje på undervejs. Måske gemmer der sig noget mellem bladene, du ellers ville være gået forbi?

👉 Hvad holder du mest af ved skoven i oktober?

30/09/2026

To jaguarer foran kamerafælden! 📸🐆

Det er noget særligt at få et glimt af de store katte, som ellers kan være svære at få øje på. Jaguaren lever for det meste alene, men her er altså to fanget på samme optagelse.

Vi ved ikke, hvad der har bragt netop disse to sammen. Til gengæld ved vi, at jaguarer har brug for store naturområder, hvor de kan finde føde og en mage. Når skovene bliver ryddet og splittet op, bliver det sværere at bevæge sig mellem de områder, der er tilbage.

Når vi beskytter skovene og forbindelserne mellem dem, passer vi også på jaguarens levesteder 🌿

👉 Læs mere om Sydamerikas største kattedyr i vores leksikon: https://www.verdensskove.org/biodiversitet/jaguar/

Vi søger to praktikanter til vores kommunikationsteam i Verdens Skove 🌳Her får du mulighed for at omsætte din viden og d...
28/09/2026

Vi søger to praktikanter til vores kommunikationsteam i Verdens Skove 🌳

Her får du mulighed for at omsætte din viden og dine idéer til kommunikation om skove, biodiversitet, klima og rettigheder og få erfaring med hverdagen i en international NGO.

🎨 Som kreativ kommunikationspraktikant bliver du en del af arbejdet med kampagneidéer, korte videoer og grafisk indhold til vores kanaler.

📝 Som praktikant til politisk kommunikation og presse er du med til at finde de skarpe vinkler og formidle faglige og politiske emner gennem blandt andet debatindlæg, mediepitches og sociale medier.

Du får sparring fra kolleger og mulighed for at sætte dit præg på vores kommunikation. Begge praktikanter bliver også en del af arbejdet med forårets kampagner og events, herunder Naturmødet og Folkemødet.

📍 København, Lyngbyvej 100
⏱ Ulønnet praktik som en del af din uddannelse
📅 Forårssemestret 2027

Læs mere om de to praktikstillinger og søg her: https://www.verdensskove.org/ledige-stillinger

Del gerne opslaget med dit netværk, hvis du kender nogen, der kunne være et godt match.

Adresse

Lyngbyvej 100
København N
2100

Åbningstider

Mandag 10:00 - 14:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 10:00 - 14:00
Fredag 10:00 - 14:00

Telefon

+4586135232

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Verdens Skove offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Verdens Skove:

Del

Non Profit Organisationer i nærheden