20/10/2026
Hvordan skaber vi bedre muligheder for, at flere unge lykkes med uddannelse og kommer i beskæftigelse?
Alt for mange unge drenge møder barrierer på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse. Hvis vi skal lykkes med at skabe flere muligheder for dem, kræver det, at vi tør tænke nyt om, hvordan vi støtter de unge, og at vi styrker samarbejdet mellem de aktører, der kan være med til at skabe positive forandringer i deres liv.
I Mind Your Own Business ser vi, hvordan meningsfulde fællesskaber, ansvar og mødet med erhvervslivet kan åbne nye døre for unge.
En effektundersøgelse fra Als Research viser, at drenge, der har deltaget i Mind Your Own Business, har større sandsynlighed for at lykkes med uddannelse og komme i beskæftigelse sammenlignet med en kontrolgruppe.
Men hvis flere unge skal lykkes, har vi brug for at tænke langt mere på tværs af skoler, kommuner, civilsamfund og erhvervsliv.
Ikke som kortvarige projekter i periferien, men som langsigtede partnerskaber, der skaber flere veje til læring, motivation og uddannelse.
Det er budskabet fra vores direktør Maria Kavita Nielsen og bestyrelsen i Mind Your Own Business, som i går har bragt et fælles debatindlæg i Skolemonitor.
Vi tror på, at flere unge får mulighed for at lykkes, når vi løfter opgaven sammen og skaber stærke fællesskaber på tværs af sektorer. Det kræver, at vi tænker langsigtet, samarbejder på tværs og investerer i de unges potentiale.
Vi står klar til at indlede dialog med kommuner, skoler, politikere m.v. om et muligt samarbejde. Så tøv ikke med at række ud!
Find linket til debatindlægget i kommentarfeltet 🔗