15/10/2026
En hverdag bygget på relationer 🧡
For knap fem måneder siden blev social- og sundhedshjælper Maja Jakobsen en del af friplejehjemmet Danas Have i Slagelse. Noget af det, hun hurtigt har fået øje på, er fællesskabet.
Maja arbejder nemlig tæt sammen med sine kolleger om at skabe en tryg og god hverdag for beboerne. De deler observationer, sparrer med hinanden og træder til, når en kollega har brug for en ekstra hånd.
– Vi er gode til at tjekke ind hos hinanden og høre, hvordan vi hver især har det. Og så hjælper vi hinanden.
Fællesskabet mærkes også i relationen til beboerne. For Maja handler arbejdet ikke kun om personlig pleje og praktisk støtte, men i høj grad også om at være til stede, lytte og lære det enkelte menneske at kende.
Netop de små øjeblikke med beboerne og det tætte samarbejde med kollegerne er noget af det, Maja sætter særligt pris på ved hverdagen på Danas Have.