25/10/2026
✊🏼✊🏽✊🏻✊🏾Når feminister bliver gjort til hekse, er det ikke bare satire!
Satire skal udfordre magten, prikke til selvhøjtideligheden og udstille hykleriet. Men der er forskel på at gøre grin med magten og på at latterliggøre dem, der peger på skæve magtstrukturer strukturer.
Når kvinder, der som Christina Sander siger fra over for sexisme, fremstilles som hekse, hysteriske og monstrøse, flyttes fokus fra den sexisme, de kritiserer, til deres person og troværdighed. Problemet bliver ikke længere den sexistiske adfærd, men kvinden, der tillader sig at påpege den.
Det er ikke en ny tradition. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev suffragetterne, der kæmpede for kvinders stemmeret, fremstillet i karikaturer som grimme, ukvindelige, hysteriske, urimelige og frustrerede. De blev latterliggjort og dehumaniseret, fordi de kæmpede for stemmeret til kvinder, og således udfordrede den eksisterende kønsorden. Karikaturerne var med til at fremstille deres politiske krav som absurde og deres kamp for ligestilling som en trussel mod samfundet.
Når nutidens feminister, der peger fingre af de, der sætter spørgsmålstegn ved kvinders demokratiske rettigheder, fremstilles som hekse, er det derfor værd at spørge, hvilken historisk fortælling vi som samfund med Politiken som bannerfører skriver os ind i.
For satire er ikke automatisk modig eller magtkritisk, bare fordi den provokerer. Man må også spørge: Hvem er målet for latterliggørelsen? Hvem har magten? Og hvem bliver gjort mindre menneskelig, fordi de påpeger skævheder?
At sparke nedad og kalde det satire gør det ikke mindre problematisk. Tværtimod kan humoren være med til at legitimere den nedgørelse, som kvinder, der udfordrer sexisme, allerede møder.
Man kan sagtens kritisere feminisme. Man kan udfordre argumenter, være uenig og bruge satire til at stille skarpe spørgsmål. Men når svaret på en kritik af sexisme er at gøre kritikeren til en karikatur, risikerer satiren at beskytte det, den burde udfordre.
Satire må gerne slå. Men hvis den altid rammer dem, der allerede skal kæmpe for at blive taget alvorligt, er det værd at spørge, hvem den egentlig tjener.
