Dansk Kvindesamfund

Hjem
Danmark
Copenhagen
Dansk Kvindesamfund

Ring Rutevejledning Website

Dansk Kvindesamfund er en NGO (non-governmental organization), der kæmper for at sikre, at ligestilling mellem kønnene konstant er på den politiske dagsorden.

Dansk Kvindesamfund arbejder på tværs af partipolitiske anskuelser og hensyn.

03/11/2026

8. MARTS - hvem laver kaffen?

Mange af vores medlemmer er frustrerede over at alt det sjove og fede på 8. marts sker i de store byer.
Det er vi sådan set enige i - men hvis vi skal ændre på det er det hende den seje hjemme i spejlet, du sal snakke med.

Sidste år blev vi i Danks Kvindesamfund inviteret til Danmarks første feministiske festival i Skørping, der blev til i samarbejde mellem 4 seje kvinder, der i november site år besluttede sig for at danne og således beviste at man sagtens kan lave superfede og inspirerende 8. marts arrangementer i provinsen.

Så hvis DU også er gal i skralden over at der ikke sker noget fedt på 8. marts i dit område - jamen så er der håb.

Gå hen til spejlet og giv dig selv en pep-talk. Praktivisme er den allerbedste måde at vende frustration og indignation til kreativitet og skaberkraft.
Gem dette opslag. Væk din indre urkvinde og find en stamme, som du sender dette til.

Og når du har brug for sparring og støtte - så tag fat i os*

*Ps. Vi kan desværre kun tilbyde sparring til vores medlemmer - men vi deler gerne arrangementer fra alle seje lokale 8.marts grupper.

29/10/2026

NU HAR KVINDERNE ORDET!

Idag har vi i fællesskab med seje forskere på Gynækologisk Obstetrisk Forskningsenhed - OUH og Svendborg Sygehus og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark en kronik i POV | Perspektiv • Overblik • Virkelighed og vi håber i alle - og i særdeleshwd Ida Auken og Ane Halsboe-Jørgensen vil læse med og lade sig inspirere.

160 millioner kroner til forskning i kvinders sundhed er helt sikkert et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Men det afgørende spørgsmål er også: Hvem bestemmer, hvad der skal forskes i?

Vi ved stadig alt for lidt om kvinders sundhed, og der er behov for at rette op på mange års underprioritering. Derfor er det afgørende, at de nye forskningsmidler bliver brugt på de områder, hvor behovet er størst – og at kvindernes egne erfaringer og perspektiver bliver hørt.

For forskning i kvinders sundhed handler ikke kun om at skabe mere viden. Det handler også om, hvem der sætter dagsordenen, hvilke problemstillinger der prioriteres, og hvordan vi sikrer, at ny viden gør en reel forskel for kvinders liv og sundhed.

Find den og del den inde hos POV international (eller link via vores story)
Hvis du ønsker at melde dig ind i vores kvindepanel så er der link til dette i vores link-tree.

hashtag

29/10/2026

Vi taler meget om gode vilkår for forældre. Men hvad sker der, når orloven rammer arbejdspladsen?

Det har vi sat os for at blive klogere på!

LEIA Health, Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund er gået sammen om at kortlægge, hvordan barsel fungerer i praksis på arbejdspladsen, og dine erfaringer kan være med til at skabe bedre rammer og praksis for både arbejdsgivere, ledere og medarbejdere. Resultaterne vil blive offentliggjort i en rapport til december.

Vi har udarbejdet to korte spørgeskemaundersøgelser, så vælg den, der passer til dig:
👉 Ledere, som har haft mindst én medarbejder i deres team på barsel/forældreorlov inden for de seneste to år: Deltag i undersøgelsen for ledere.

👉 HR-professionelle: Deltag i undersøgelsen for HR-professionelle.
Begge undersøgelser ligger i vores link-tree.

Det tager ca. 5 minutter at besvare spørgeskemaet, og alle besvarelser er anonyme. Besvar venligst undersøgelsen senest 6. november.

Kender du nogen, som passer på målgruppen? Så del meget gerne undersøgelsen med dem eller tag dem i kommentar.
Hvert perspektiv tæller.

25/10/2026

✊🏼✊🏽✊🏻✊🏾Når feminister bliver gjort til hekse, er det ikke bare satire!

Satire skal udfordre magten, prikke til selvhøjtideligheden og udstille hykleriet. Men der er forskel på at gøre grin med magten og på at latterliggøre dem, der peger på skæve magtstrukturer strukturer.

Når kvinder, der som Christina Sander siger fra over for sexisme, fremstilles som hekse, hysteriske og monstrøse, flyttes fokus fra den sexisme, de kritiserer, til deres person og troværdighed. Problemet bliver ikke længere den sexistiske adfærd, men kvinden, der tillader sig at påpege den.

Det er ikke en ny tradition. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev suffragetterne, der kæmpede for kvinders stemmeret, fremstillet i karikaturer som grimme, ukvindelige, hysteriske, urimelige og frustrerede. De blev latterliggjort og dehumaniseret, fordi de kæmpede for stemmeret til kvinder, og således udfordrede den eksisterende kønsorden. Karikaturerne var med til at fremstille deres politiske krav som absurde og deres kamp for ligestilling som en trussel mod samfundet.

Når nutidens feminister, der peger fingre af de, der sætter spørgsmålstegn ved kvinders demokratiske rettigheder, fremstilles som hekse, er det derfor værd at spørge, hvilken historisk fortælling vi som samfund med Politiken som bannerfører skriver os ind i.

For satire er ikke automatisk modig eller magtkritisk, bare fordi den provokerer. Man må også spørge: Hvem er målet for latterliggørelsen? Hvem har magten? Og hvem bliver gjort mindre menneskelig, fordi de påpeger skævheder?

At sparke nedad og kalde det satire gør det ikke mindre problematisk. Tværtimod kan humoren være med til at legitimere den nedgørelse, som kvinder, der udfordrer sexisme, allerede møder.

Man kan sagtens kritisere feminisme. Man kan udfordre argumenter, være uenig og bruge satire til at stille skarpe spørgsmål. Men når svaret på en kritik af sexisme er at gøre kritikeren til en karikatur, risikerer satiren at beskytte det, den burde udfordre.

Satire må gerne slå. Men hvis den altid rammer dem, der allerede skal kæmpe for at blive taget alvorligt, er det værd at spørge, hvem den egentlig tjener.

16/10/2026

Sexisme skal ikke være prisen for at deltage i digitale fællesskaber ‼️

I en artikel fra DR fortæller Laura om den sexisme og chikane, hun oplever, når hun gamer. Historien er endnu et eksempel på, hvordan piger og kvinder kan blive mødt med nedværdigende kommentarer og chikane alene på grund af deres køn. 💔

Gaming er langt fra det eneste sted, hvor sexisme og kvindehad kommer til udtryk digitalt. På tværs af sociale medier, gamingplatforme og andre digitale fællesskaber kan sexisme være med til at begrænse pigers og kvinders muligheder for at deltage og ytre sig frit.

Det er et problem, der rækker langt ud over den enkelte kommentar eller krænkelse. For når kvinder ændrer adfærd, trækker sig fra fællesskaber eller undlader at deltage af frygt for sexisme, har det konsekvenser for ligestillingen.

Ud over at undlade at deltage i gamingmiljøer føler nogle kvinder sig nødsaget til at ændre deres stemme, så den bliver dybere og lyder mere maskulin, eller til at bruge avatarer, som opfattes som mandelige. Det er eksempler på, hvordan kvinder kan føle sig nødsaget til at skjule deres køn for at blive anerkendt og føle sig velkomne og trygge i gamingmiljøet.

Ansvaret for at bekæmpe sexisme og chikane må ikke placeres hos dem, der bliver udsat for den. Det kræver også, at digitale platforme tager ansvar for at forebygge og reagere på sexisme. ✊

Kvinders ret til at deltage frit og på lige vilkår gælder også online. 💪

Har du oplevet at være udsat for sexisme i et gaming miljø?

Hos StopChikane tilbyder vi gratis og fortrolig rådgivning til alle over 18 år.

📞 28 83 40 70
💌 [email protected]

Kilde: DR Nyheder (2026). Laura møder chikane, når hun gamer, men et nyt hold beskytter piger som hende.
Center for digital pædagogik (2023). Digital Respekt: et opgør med sexisme i gaming.
TV2 Nyheder (2025). Kvinder lægges for had – sådan vil ung gamer bekæmpe det.

Center for Digital Pædagogik DR Nyheder Dansk Kvindesamfund

06/10/2026

Et nyt Folketing. En ny chance for at gøre løngennemsigtighed til et reelt redskab for ligeløn.

Da forslaget til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv var i høring, pegede Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund på en række steder, hvor den danske lovgivning kan blive stærkere.

Vi foreslog blandt andet:
🔎 at flere virksomheder bliver omfattet af loven
📊 at lønredegørelser udarbejdes hvert år
📉 at grænsen for, hvornår lønforskelle udløser en fælles lønvurdering, sættes lavere end de foreslåede 5 procent
⚖️ at håndhævelsen styrkes
🛡️ at beskyttelsen af medarbejdere, der bruger deres rettigheder, bliver tydelig
💡 og at der kommer klare retningslinjer for, hvad arbejde af samme værdi betyder.

Siden kom folketingsvalget, og lovforslaget bortfaldt. Derfor skal arbejdet med den danske lovgivning nu videre i det nye Folketing.
Og det giver os en ny mulighed for at spørge: Skal Danmark nøjes med at implementere reglerne, eller skal vi bruge muligheden til at skabe en lovgivning, der faktisk kan være med til at mindske løngabet?

Når Folketinget åbner idag, er spørgsmålet derfor ikke kun, hvornår Danmark får reglerne på plads, men også hvordan vi gør det.
Løngennemsigtighed er ikke et mål i sig selv. Det er et redskab. Og hvis redskabet skal gøre en reel forskel for ligelønnen, betyder udformningen af loven noget.
Vores anbefalinger ligger allerede på bordet. Nu er løngennemsigtighed igen på den politiske dagsorden.

05/10/2026

Har du hørt ordet matrescence før?

Begrebet blev introduceret af antropologen Dana Raphael i 1973 for at beskrive den udvikling og overgang, der sker, når man bliver mor.

Ligesom adolescens beskriver overgangen fra barn til voksen, beskriver matrescence overgangen til moderskabet, en periode med både fysiske, psykiske, sociale og identitetsmæssige forandringer.

Selvom ordet har eksisteret i mere end 50 år, er det først i de senere år begyndt at fylde mere i samtalen om moderskab. For måske mangler vi netop et sprog for, at det at blive mor ikke kun handler om, at et barn bliver født. En mor bliver også til.

Og den overgang kan være stor, kompleks og se meget forskellig ud fra kvinde til kvinde.

At have et ord for det kan virke som en lille ting. Men et fælles sprog kan gøre det lettere at tale om de forandringer, mange oplever, og være med til at skabe større opmærksomhed på dem.

For der er stadig meget, vi mangler at forstå om overgangen til moderskabet. Og måske kan mere viden og forståelse begynde med, at vi har et sprog for det, der sker.

19/09/2026

Vi har gode nyheder! 🎉

Odense kommune har opdaget, at overgangsalderen findes!

Og ikke nok med det: Der er også blevet fundet penge til at gøre noget ved den.

Det kalder vi fremskridt.👏

Der er bare en lille detalje:

Kvinderne er ikke nævnt.

Men ellers er det jo et glimrende eksempel på, hvordan man arbejder med ligestilling og sundhed.

Misforstå os ikke: sårbare mænd skal naturligvis også have hjælp og behandling, når de oplever gener i forbindelse med at blive ældre som mand.

Men hvis man vil tale om ligestilling i sundhed, er det vigtigt at huske på at menopausen har beviselige store gener for rigtig mange kvinder - og selvom vi er i gang er vi jo på ingen måde i mål med at inkludere kvinder i overgangsalder i vores samfund og på vores arbejdsmarked.

For det er svært at skabe ligestilling, hvis man glemmer at invitere den ene halvdel af befolkningen med til mødet - især den der er hårdest ramt.

Kære Odense kommune: Tak for initiativet.
Vi glæder os til sæson 2 – den hvor I også opdager kvinderne. 💅

Ps: Vi ved faktisk ikke om byrådet har afsat penge til kvinders overgangsalder også - men hvis de har er det ikke noget de er stolte nok over til at nævne.

I kan finde link til budget forliget i kommentarsporet.

Odense Kommune

17/09/2026

Kvindeorganisationernes stemmer er blevet efterlyst.

På Facebook og i radiodebatter har Socialdemokratiets værdiordfører Frederik Vad blandt andet kritiseret Dansk Kvindesamfunds manglende offentlige reaktion på Aishas bog.

Men er et opslag på Facebook virkelig blevet tidens målestok for solidaritet og handling?

Aisha – og alle andre voldsudsatte kvinder – har brug for langt mere end ord og facebookopslag.

Dansk Kvindesamfund har i mange år arbejdet med vold og negativ social kontrol.

Det arbejde omfatter blandt andet rådgivning, krisecentre og politiske anbefalinger til hvordan man kan forbedre voldsudsatte kvinders rettigheder.

Dansk Kvindesamfund ved hvad der kan gøres. Nu mangler vi bare at politikerne samler stafetten op og gør det.

For der eksisterer i dag omfattende viden om vold mod kvinder og negativ social kontrol. Alligevel er vores lovgivning ikke indrettet til at sikre kvinder, som Aisha, en tryg fremtid.

I et debatindlæg i POV International tager vores næstforkvinde Lisa Holmfjord udgangspunkt i Aishas historie og peger på tre konkrete ændringer, der kan styrke beskyttelsen af voldsudsatte kvinder.

Du kan læse artiklen “Hvem griber Aisha?” I POV International. Link i kommentaren

16/09/2026

Det er vist ingen hemmelighed, at vi i Dansk Kvindesamfund har haft et fokus på kvinders sundhed de seneste år.

Nu har vi samlet vores officielle holdning til kvinders sundhed på vores hjemmeside, og sat ord på, hvad vi mener, der skal til for at skabe mere lighed i sundhed.

Læs vores holdning her https://www.danskkvindesamfund.dk/ligestillingsemner/kvinderssundhed

Adresse

Niels Hemmingsens Gade 10, 3
Copenhagen
1153

Telefon

+4533157837

Website

http://www.danskkvindesamfund.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Dansk Kvindesamfund offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.