29/06/2026
SOMMERTILBUD: Få temanummeret af Tidsskriftet Grønland: "Grønland: Selvstændighed, sikkerhed og fremtid" med ved bogkøb📚🇬🇱🌞
☕️Sommeren er også tid til SOMMERLÆSNING 📚☕️og Det Grønlandske Selskab har et godt udvalg af udgivelser, som den Grønlands-interesserede kan fordybe sig i.
🌞Som et særligt sommertilbud vedlægger vi et eksemplar af vores temanummer af Tidsskriftet Grønland nr. 4/2025 med ved bogkøb frem til d. 6. august 2026 (tilbuddet kan ikke benyttes sammen med andre rabatter.) Læs om temanummeret længere nede.🌞
📚🇬🇱 Henover sommeren stiller vi skarpt på vores bogudgivelser og måske er det nu, du har tid til at fordybe dig i vores fantastiske to-binds værk af Pia Rink "GRØNLAND BLEV HANS SKÆBNE" om H.J. Rink? 📚🇬🇱 :
Rink er velkendt i forskerkredse, som én af de første til at beskrive indlandsisen videnskabeligt, men han lagde også kimen til det selvstyre, vi kender i Grønland i dag. Med etableringen af forstanderskaber gav han grønlænderne medbestemmelse over lokale forhold. Han etablerede også et bogtrykkere i Grønland, begyndte udgivelse af en grønlandsk avis og han var med til at indsamle og trykke gamle grønlandske sagn. Hvordan Rinks interesse for Grønland blev skabt kan du læse i bogen. Måske var det B.S. Ingemann, som underviste Rink på akademiet i litteratur og som skrev på en bog om Grønland, der såede et frø? Bogen er befolket af et rigt persongalleri, også af store navne, som levede på Rinks tid. Og så kommer vi selvfølgelig vidt omkring med Rink, ikke kun i Grønland, men også hans tidlige ekspeditioner som geolog. Er din generelle viden om Grønlands forhistorie sparsom, så indeholder bogen også et rigtig godt kapitel, der opsummerer den. Lad dig ikke skræmme af at bogen er i to solide bind. Den er meget læsevenligt sat op, og der er masser af flotte illustrationer. Vi tør næsten godt love, at du suser gennem de næsten 600 sider, som leverer til både hjernen og hjertet.
Bogen kan købes i vores webshop via vores hjemmeside, se denne for priser. Bøger kan også købes og afhentes i Kraemer Hus, Charlottenlund efter aftale.
Om Tidsskriftet Grønland nr. 4/2025:
Temanummer - Grønland: Selvstændighed, sikkerhed og fremtid.
"Grønlands placering på den udenrigspolitiske scene har siden foråret været i fokus i danske, grønlandske og udenlandske medier. Med dette nummer præsenterer Tidsskriftet Grønland en samlet fremstilling af Grønlands placering i verden, skrevet af forskere og andre fagfolk."
Artiklerne i temanummeret er skrevet af Jens Heinrich, Ulrik Pram Gad, Nauja Bianco, Torben M. Andersen, Rasmus Leander Nielsen & Najaaraq Demant-Poort, Maria Ackrèn og Jeppe Strandsbjerg.