25/10/2026
❤️ VARME FØDDER KAN GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL! ❤️
Sidste vinter lykkedes det os, med jeres fantastiske hjælp, at købe 150 par spritnye vinterstøvler til vores venner på gaden. Og hvor ville vi dog elske at kunne gøre det igen i år! ❤️
Se lige den skønne video, hvor Lars får sine nye vinterstøvler. 🥹❤️ Den glæde siger vist det hele!
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/nu-har-lars-faet-nye-sko
Vi mærker alle, hvordan kulden langsomt kommer snigende. Men forestil dig at være hjemløs og skulle opholde dig udenfor stort set hele døgnet – også når kulden for alvor bider.
Der er noget ganske særligt ved at få noget, som er helt nyt. Og især et par sko, som ingen andre har gået i før. Et par varme vinterstøvler kan gøre en kæmpe forskel, når man lever sit liv på gaden.
❤️ VIL DU GIVE ET PAR VARME FØDDER TIL EN HJEMLØS?
Vi har igen i år fundet et sted, hvor vi kan købe et par gode vinterstøvler for bare 150 kr.
Så for 150 kr. kan du være med til at give et menneske på gaden både varme fødder og følelsen af at blive tænkt på.
MobilePay: 93 16 00 - Det Rullende Hjerterum ❤️
🧥 VI SKAL OGSÅ HAVE FYLDT VINTERLAGERET OP!
Lige nu mangler vi KUN følgende:
* Vinterjakker til mænd – alle størrelser (vi har til kvinder)
* Skiundertøj til mænd og kvinder – alle størrelser
* Joggingbukser til mænd og kvinder – alle størrelser
Vi samler ind søndag den 1. november kl. 11.00–15.00 ved Værestedet, Jægergårdsgade 107 i Aarhus.
Vi tager ikke imod beskidt eller ødelagte ting. Vi oplever desværre for tit, at vi får tøj og sko ind, som er så beskidt og slidt at vi kan smide det ud. Det vil vi gerne være foruden.
Vi beder jer om kun at komme med de ting, vi efterlyser, da det er det eneste, vi mangler lige nu. ❤️ Vores l***rplads er ikke så stort.
Ingen skal fryse, hvis vi kan hjælpe med at holde dem varme. ❤️
Af hjertet tak, fordi I hjælper os med at passe på vores venner på gaden. ❤️