Folkekirkens Familiestøtte Aalborg

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Folkekirkens Familiestøtte Aalborg Vi er her for dig, som ønsker at skabe en forandring i familielivet og har brug for et kærligt skub eller sparring til at få det til at ske.

Folkekirkens Familiestøtte er iværksat for at frivillige i hjemmet kan bistå forældre, der har brug for hjælp til at ændre kurs i forhold til opdragelse af børn samt til at få et bedre samspil i dagligdagen mellem forældre indbyrdes og i forhold til børnene. Målet med den konkrete indsats i hjemmet er at bidrage til, at forældrene bliver bedre til at tage hånd om børnenes opvækst, til gavn for såvel forældre som børn. Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp via frivillige til børnefamilier, der ønsker hjælp. Udfordringerne for forældrene må dog ikke have en sådan karakter og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet. Folkekirkens Familiestøtte ønsker at være i midterfeltet mellem de familier, der i den ene ende fuldtud magter forældreopgaven og i den anden ende de familier, hvor problemerne er så store, at der ydes kommunal hjælp i hjemmet.

19/10/2026
Når dagen skal slutte ❤️Tænderne er børstet. Historien er læst. Lyset er slukket.Og så kommer det:“Jeg er tørstig.”“Jeg ...
15/10/2026

Når dagen skal slutte ❤️

Tænderne er børstet. Historien er læst. Lyset er slukket.

Og så kommer det:

“Jeg er tørstig.”
“Jeg kan ikke sove.”
“Bliv lige lidt…”

Når vi selv er trætte og længes efter voksenro, kan tålmodigheden være lidt tyndslidt.

Prøv at sænke tempoet et øjeblik og sig:

“Nu er dagen slut. Du skal ikke gøre mere. Jeg er lige her lidt endnu.”

For nogle børn er puttetid også en overgang: Fra en dag fuld af oplevelser til at skulle give slip og finde ro.

Når vi møder barnet med ro, genkendelighed og nærvær, hjælper vi kroppen med at geare ned. Vi kan ikke få barnet til at falde i søvn – men vi kan være med til at skabe trygge rammer omkring det.

Og nogle aftener tager det bare længere tid end andre ❤️

🎒 Noget til din familierygsæk

❤️ Har du et par timer og lyst til at gøre en forskel for en lille familie i Aalborg Midtby?Vi søger en omsorgsfuld og n...
14/10/2026

❤️ Har du et par timer og lyst til at gøre en forskel for en lille familie i Aalborg Midtby?

Vi søger en omsorgsfuld og nærværende frivillig, som har lyst til at være en ekstra hånd i hverdagen hos en mor og hendes barn.

Familien har brug for lidt ekstra støtte og godt selskab om eftermiddagen. Det kan være at lave mad sammen, lege, hygge eller bare være til stede og give en hånd med, hvor der er brug for det.

Det vigtigste er, at du møder familien med varme, respekt og lyst til at skabe en tryg relation. ❤️

🕒 Et par timer hver anden uge i op til 6 måneder.

Har du lyst til at høre mere? Så kontakt os gerne til en uforpligtende snak. Koordinator Anne Marie Nedergaard: [email protected] /tlf. 23458096

Folkekirkens Familiestøtte – små indsatser kan gøre en stor forskel.

Når søskende ryger i totterne på hinanden ❤️“Hun tog den fra mig!”“Han begyndte!”“Det er SÅ uretfærdigt!”Søskendekonflik...
11/10/2026

Når søskende ryger i totterne på hinanden ❤️

“Hun tog den fra mig!”
“Han begyndte!”
“Det er SÅ uretfærdigt!”

Søskendekonflikter kan hurtigt gøre os voksne til dommere. Men måske behøver du ikke finde ud af, hvem der har mest ret.

Prøv i stedet at hjælpe børnene igennem konflikten:

👉 Sæt rammen
“Herhjemme tager vi ikke ting ud af hånden på hinanden.”

👉 Hør begge historier
“Hvad skete der for dig?”
Lyt til begge – også når deres oplevelser er forskellige.

👉 Hjælp med følelserne
“Du blev vred, fordi du stadig legede med den?”
“Og du blev frustreret, fordi du også gerne ville have den?”

👉 Lad børnene være med til at finde vejen videre
“Hvad kunne være en god løsning nu?”

Når vi hjælper børn gennem konflikter på den måde, øver de sig i at sætte ord på egne følelser og behov – og samtidig opdage, at den anden godt kan have oplevet situationen anderledes.

Det styrker deres evne til at forstå hinanden, finde kompromiser og reparere relationen efter en konflikt.

Målet er måske ikke, at søskende aldrig bliver uvenner. Men at de lidt efter lidt lærer, hvad de kan gøre, når de bliver det. ❤️

🎒 Noget til din familierygsæk

Når I skal ud ad døren ❤️Klokken er 7.42. I skulle helst være gået.Én kan ikke finde sin sko. En anden vil pludselig ikk...
08/10/2026

Når I skal ud ad døren ❤️

Klokken er 7.42. I skulle helst være gået.
Én kan ikke finde sin sko. En anden vil pludselig ikke have jakke på.

Og man kan høre sig selv sige:

“Kom nu! Vi har travlt. Skynd dig!”

Prøv i stedet at gøre opgaven mindre:

“Vi skal ud ad døren. Først tager vi sko på. Jeg hjælper dig.”

Når børn mærker vores stress, kan det faktisk blive sværere for dem at finde ro og overblik. Mange beskeder på én gang hjælper sjældent på det.

En rolig stemme og én konkret opgave ad gangen kan gøre det lettere for barnet at samarbejde – også når tiden er knap.

Og lykkes det ikke hver morgen?
Så er der en ny chance i morgen.

🎒 Noget til din familierygsæk

Er du omsorgsfuld og lyttende? Har du 2 timer hver anden uge og brænder du for at hjælpe en børnefamilie i 6-8 måneder? ...
06/10/2026

Er du omsorgsfuld og lyttende?
Har du 2 timer hver anden uge og brænder du for at hjælpe en børnefamilie i 6-8 måneder? Så er det måske lige dig, vi søger🙂

Du må gerne være vred ❤️Når dit barn er vredt, kan det være fristende at sige:“Det er ikke noget at blive så vred over.”...
01/10/2026

Du må gerne være vred ❤️

Når dit barn er vredt, kan det være fristende at sige:

“Det er ikke noget at blive så vred over.”

Prøv i stedet:

“Du må gerne være vred. Jeg hjælper dig med, hvad du kan gøre med vreden.”

Når vi møder følelsen i stedet for at forsøge at få den til at forsvinde, hjælper vi barnet med at forstå:
Det er okay, at jeg har det sådan.

Samtidig kan vi hjælpe barnet med at lære, at alle følelser er okay – men ikke alle handlinger er det.

På den måde får barnet lidt efter lidt erfaring med at genkende og håndtere sine følelser – med en voksen ved sin side.

🎒 Noget til din familierygsæk

Foreningsmarked 2026🌼Vi glæder os til dialog med en masse gode medarbejdere fra Aalborg Kommune og andre skønne organisa...
29/09/2026

Foreningsmarked 2026🌼
Vi glæder os til dialog med en masse gode medarbejdere fra Aalborg Kommune og andre skønne organisationer i Aalborg.
Sammen kan vi mere 😊

Jeg er lige her ❤️Nogle gange bliver dit barn vredt, frustreret eller rigtig ked af det.Og som forælder kan man hurtigt ...
24/09/2026

Jeg er lige her ❤️

Nogle gange bliver dit barn vredt, frustreret eller rigtig ked af det.

Og som forælder kan man hurtigt få lyst til at fikse det, forklare eller få følelsen til at gå væk.

Prøv i stedet:

“Jeg kan godt se, det er svært lige nu. Jeg er lige her.”

Du behøver ikke fjerne følelsen.
Nogle gange er det vigtigste at hjælpe barnet med ikke at stå alene med den.

🎒 Noget til din familierygsæk

Adresse

Aalborg
9000

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4523458096

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Folkekirkens Familiestøtte Aalborg offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Folkekirkens Familiestøtte Aalborg:

Genveje

Del