Danske Beredskaber

Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Danske Beredskaber Danske Beredskaber er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet og arbejder for at udvikle og forbedre beredskabet i Danmark.

Fælles organisation for danske redningsberedskaber og brandvæsener.

👩‍🚒At være deltidsbrandmand er ikke en hobby🔥Fastholdelse af deltidsbrandfolk er en nødvendighed for at opretholde kompe...
30/10/2026

👩‍🚒At være deltidsbrandmand er ikke en hobby

🔥Fastholdelse af deltidsbrandfolk er en nødvendighed for at opretholde kompetencerne og erfaringerne på deltidsbrandstationerne.

🚒💭Den samlede styrke i de kommunale redningsberedskaber bestod ifølge rapporten Redningsberedskabet i tal med data for 2025 af 1.629 heltidsansatte, 1.000 frivillige og 3.994 deltidsansatte, og de fleste steder i landet er lokalsamfundene afhængige af deltidsbrandfolk for at sikre trygheden helt tæt på danskerne. I 2025 var blot 33 af Danmarks 242 brandstationer alene bemandet med fuldtidsprofessionelle brandfolk.

Men det er ikke en selvfølge, at der i fremtiden vil være mænd og kvinder, der ved siden af studiet eller arbejdet er klar til at hoppe i branddragten når pageren lyder, og derfor er det nødvendigt med styrkelse af motivation og tilknytning for deltidsbrandfolk.

På Beredskabskonferencen 2026, arrangeret af Danske Beredskaber, debatterede et panel bestående af Claus Mortensen fra Nordsjællands Brandvæsen, operativ chef Kenneth Grønberg i Nordsjællands Brandvæsen og beredskabsdirektør Lasse Clemensen fra Midtjysk Brand & Redning, hvordan man i de kommunale redningsberedskaber kan fastholde deltidsbrandfolk på brandstationerne.

Identitet og kultur
At være deltidsbrandmand/kvinde er ikke en hobby. Det er ikke kun noget man går til, men derimod en kombination imellem en faglighed og et socialt samlingspunkt. Og det er vigtigt at forstå og understøtte den særlige kultur der er på en deltidsbrandstation, og især at denne kultur kan være forskellig fra station til station.

Erfaring tager typisk år at opbygge og det er derfor vigtigt at fastholde vores deltidsbrandfolk når de først opnår denne erfaring. Men rundt omkring på brandstationerne er deltidsbrandfolk presset på fastholdelse af familielivet, hovedarbejdsgiveren, fritidsinteresser osv.

For at finde løsninger på vejen frem bad panelet under facilitering af moderator Klaus Dyrvig Grønbjerg, Nordjyllands Beredskab, under oplægget på Beredskabskonferencen publikum om hjælp til at udarbejde fem gode råd til, hvordan man i de kommunale redningsberedskaber bliver bedre til at fastholde de deltidsansatte brandfolk.

For deltidsbrandfolk stiller krav til sig selv, og til sine kolleger i forhold til faglighed og engagement, det er derfor vigtigt at de kommunale beredskaber kan understøtte begge dele.

🔥Beredskabskonferencens fem gode råd til fastholdelse af deltidsbrandfolk

👨‍🚒Strategi og meningsdannelse
Det er vigtigt med inddragedes af deltidsbrandfolk, at strategien bliver konkret og handlingsorienteret. Vi skal omsætte strategi til mening – meningsdannelse for deltidsbrandfolk

Strategien skal bestå af konkrete indsatser, der er tydelige for deltidsbrandfolk og deltidsansatte brandfolk skal involveres i så høj grad som muligt i beslutningsprocesserne. Konkret inddragelse skaber tydeligt ejerskab og stolthed, stolthed skaber loyalitet og loyalitet giver meningsdannelse for den enkelte medarbejder.

👨‍🚒Fleksibilitet & Familien
Fleksibilitet er et større og større krav, for deltidsansatte brandfolk får stadig sværere ved at løbe til brand fra arbejdspladserne og faste weekendvagter.

Vores samfundsudvikling stiller større krav til øvelsesaktivitet der kræver mere og mere af medarbejderens tid, det er derfor vigtigt at brandstationen er mere en blot en arbejdsplads.

Danske brandstationer skal være samlingssted for familierne. Samlingssteder, hvor forskellige sociale aktiviteter kan være med til at sikre familiens opbakning.

👨‍🚒Brandstationer som arbejdsfællesskaber
Vi skal nytænke anvendelsen af vores brandstationer således de også kan være til gavn for deltidsbrandfolk mellem udrykningerne

Deltidsbrandstationer kan også indrettes med kontorfællesskaber for folk med hjemmearbejde, studerende eller lignende fleksible ansættelser, der med sin tilstedeværelse på brandstationen kan være medhjælpene til at opretholde beredskabet.

👨‍🚒Mærkbar og tilgængelig ledelse
At være leder for deltidsbrandfolk er ikke et 8 til 16 job. Medarbejderne har hovedarbejdsgivere og familieliv der kræver deres tid, og det stiller store krav til tydelighed omkring ledelse af deltidsbrandfolkene. For hvornår er den deltidsansatte tilgængelig – og hvordan? Der skal være en tydelig forventningsafstemning mellem mandskab og ledelse. Adgang til leder og adgang til ledelse er to forskellige ting, der i forventningsafstemningen skal tydeliggøres.

Forventningsafstemning går begge veje, og det er vigtigt at være lydhør overfor mandskabets behov og ønsker, samtidig med at det niveau af tilgængelighed der aftales er realistisk at honorere for den deltidsansatte brandmand.

👨‍🚒Sammenhold & Udvikling
Sammenhold er det, der understøtter kulturen i beredskabet lokalt på stationen og på tværs af organisationen. Sammenholdet spiller ind i alle aspekter af arbejdet som deltidsbrandmand og aktiviteter der styrker sammenholdet bør derfor fremhæves og støttes.

Udvikling af viden, færdigheder og kompetencer børe tilrettelægges så der er mulighed for at de enkelte medarbejdere kan skifte tempo undervejs. Der er tidspunkter i deltidsansatte brandfolks liv, hvor der kan være forskellige behov og ønsker for kompetenceudvikling og øvelsesaktivitet, og det skal kunne rummes af beredskabet.

🔥Vil du vide, hvordan man kan afholde en workshop omkring udviklingen af deltidsansatte brandfolk, så følg linket i kommentarfeltet👇

🚒💭Danske Beredskaber var den 23. oktober til møde med beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen, og Jarl Vagn Hansen, form...
26/10/2026

🚒💭Danske Beredskaber var den 23. oktober til møde med beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen, og Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber oplever at ministeren har stor lydhørhed overfor udfordringerne i redningsberedskaberne.

⛑️Der er cirka 150 dage siden ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, indtog ministerkontoret. Den 22. oktober fik ministeren under et åbent samråd i Folketingetgets forsvarsudvalg mulighed for at sætte ord på, hvad hun som minister primært vil arbejde med for at kunne udvikle et samfund med ”sammenhængskraft og resiliens”.

Med på samrådet havde Lisbeth Bech-Nielsens seks strategiske pejlemærker, hun har særligt fokus på, nemlig et formaliseret samarbejde med erhvervslivet, et formaliseret samarbejde med civilsamfundet, en udbredelse af hjemmeberedskabet, styrket modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur og en styrket indsats på cyberområdet.

Og et sidste punkt: en omstilling af redningsberedskabet, hvilket en delegation fra Danske Beredskaber på et møde med ministeren den 23. oktober fik lejlighed for at drøfte med ministeren.

Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber deltog i mødet sammen med Jakob Vedsted Hammer Andersen, bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber og Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber og formanden var efter mødet tilfreds med dialogen med ministeren, og med ministerens interesse for og indsigt redningsberedskabets arbejde.

-Ministeren har blik for det samlede redningsberedskab og hun har blik for borgerne – og det er hele beredskabet, der skal styrkes, siger Jarl Vagn Hansen efter mødet, og formanden ser nu frem til den videre dialog, ikke mindst omkring den fremtidige udvikling og omstilling af redningsberedskabet til den virkelighed, beredskabet befinder sig i med et stigende trusselsbillede og flere komplekse brandobjekter.

Et ekspertpanel kom den 4. februar med ti anbefalinger til et taktskifte for Danmarks redningsberedskab. Af rapporten fremgår det, at det danske samfund har brug for et gennemtænkt beredskab, hvor alle ressour¬cer kan forenes ved hændelser på hele krisespek-tret; at alle har en rolle at spille, en opgave at udføre og et ansvar at leve op til.

Ekspertpanelet beskriver i ’Taktskifte i redningsberedskabet” at der politisk bør stræbes efter en hurtig implementering af anbefalingerne indenfor 2-5 å, og helt centrale er anbefalingerne om at redningsberedskabet skal uddanne mere, skal investere mere og øve mere.

På mødet mellem beredskabsministeren og Danske Beredskaber den 23. oktober blev taktskifterapporten også debatteret, og det glæder Jarl Vagn Hansen, at ministeren har sat sig grundigt ind i de udfordringer, landets 29 kommunale redningsberedskaber står over for.

-Ministeren har blik for taktskifterapporten, blik for det samlede redningsbredskab, og har fokus på at der er behov for en styrkelse af redningsberedskabet. I Danske Beredskaber ser vi frem til sammen med ministeren at kunne italesætte taktskifterapporten, for det er den trædested, der her og nu fortæller, hvordan man udvikler beredskabet.

Der var på mødet også tid til at diskutere udfordringer omkring sektoransvaret og at det er vigtigt at sikre, at der også i fremtiden er kapacitet til at uddanne de hold- og indsatsledere, der er behov for – og også den to-årige erhvervsrettede uddannelse til redningsberedskabet blev drøftet.

På den store klinge blev den sikkerhedspolitiske situation og den generelle samfundssikkerhed og totalberedskabet også vendt, og ikke mindst kommunernes rolle i forbindelse med store kriser.

-Vi havde en god dialog, og vi oplevede en åbenhed og en inviterende facon under hele mødet, og ikke mindst en stor interesse for det arbejde vi i redningsberedskaberne udfører ude i den spidse ende, slutter Jarl Vagn Hansen.

🔥Læs mere om det politiske arbejde med beredskabet via linket i kommentarfeltet. 👇

23/10/2026

🔥Høje energipriser kan være en god grund til, at mange vælger at fyre op i brændeovnen i disse dage.

🎩I Danmark er der cirka 675.000 brændeovne, og mindst én gang årligt er din skorstensfejer forbi dem alle for at feje dem rene og give boligens ejere vejledning i, hvordan man får mest varme og mindst mindst forurening og gene for naboerne ud af skorstenen.

👩‍🚒Redningsberedskabet er en del af kernen i totalberedskabet   ⛑️Totalberedskab er ifølge beredskabsministeren en beteg...
22/10/2026

👩‍🚒Redningsberedskabet er en del af kernen i totalberedskabet

⛑️Totalberedskab er ifølge beredskabsministeren en betegnelse for samfundets samlede indsats for at forebygge større hændelser, kriser og katastrofer – og i værste fald krig.

🙋‍♂️Den 22. oktober var Lisbeth Bech-Nielsen, minister for samfundssikkerhed og beredskab af Liberal Alliances beredskabsordfører Carsten Bach kaldt i åbent samråd i Forsvarsudvalget for at uddybe, hvordan regeringen vil realisere totalberedskabet i Danmark.

Det sker efter et ministersvar fra den 12. august til Venstre, Danmarks Liberale Partis Peter Juel-Jensen, hvor beredskabsministeren erklærede, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.”

På det åbne samråd uddybede Lisbeth Bech-Nielsen, hvordan regeringen i tæt samarbejde med Folketinget, myndigheder, kommuner, virksomheder og civilsamfundet vil arbejde for en højere grad af national sammenhængskraft og resiliens i det danske samfund.

-Vi starter fra et lavt udgangspunkt, fordi vi har været så heldige at have årtier med relativ fred og ro i vores land – og nu ser verden anderledes ud, så vi har en kæmpe fælles opgave i at bygge vores beredskab op. I det politiske grundlag for regeringen, der står der, at regeringen ønsker at Danmark får et totalberedskab. Og det er jo en overskrift, vi skal udfylde, fortalte Lisbeth Bech-Nielsen i sine indledende bemærkning til samrådet.

For ministeren for samfundssikkerhed og beredskab betyder totalberedskab i den sidste ende, at vi på den værste dag skal kunne mobilisere det bedste Danmark har, og begrebet Totalberedskab er ifølge Lisbeth Bech-Nielsen en betegnelse for samfundets samlede indsats for at forebygge større hændelser, kriser og katastrofer, og i værste fald krig.

-Myndighederne har et stort og helt særligt ansvar, men myndighedernes ansvar kan ikke stå alene. Det kræver en fælles indsats fra både myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfundet, lød det fra beredskabsministeren.

Men selvom alle har en vigtig rolle at spille for at gøre Danmark både robust og beredt, så anerkendte ministeren, at redningsberedskaberne er helt centrale aktører i totalberedskabet.

-Der er ikke noget totalberedskab uden et stærkt, samlet dansk redningsberedskab. Det er dem, der rykker ud når alarmen går, det er dem, der kender lokalområdet – og det er dem, der sætter noget på spil for at passe på vores samfund; redningsberedskabet er en del af kernen i totalberedskabet.

Men selvom vi har et godt redningsberedskab, så skal der også her ske udvikling, så vi bedre kan håndtere både hverdagens opgaver og hændelser på hele krisespektret, der nu også kan indbefatte krig, og derfor er der behov for en styrkelse af det samlede redningsberedskab.

Stærk lokal forankring
Et ekspertpanel kom før Folketingsvalget med ti anbefalinger til et taktskifte for Danmarks redningsberedskab. Her peger en række eksperter på behovet for at omstille det samlede redningsberedskab fra fredstid til det alvorlige trusselsbillede, vi ser i dag. Her er samspillet mellem de kommunale og statslige beredskaber ifølge ministeren afgørende, for der er brug for at de kommunale og statslige brand- og redningsfolk kan løse opgaverne i fællesskab.

-Vi skal både have et stærkt, fagligt, lokalt forankret kommunalt beredskab, og vi skal også have et statsligt redningsberedskab ved Beredskabsstyrelsen, der skal specialiseres yderligere, så vi kan håndtere komplekse, ekstraordinære kriser og i værste fald krig.

Det kræver ifølge ministeren en fælles forståelse af risici og trusler og en sammenhængende planlægning, og derfor er ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab ifølge ministeren i fuld gang med at omsætte de ti anbefalinger i taktskifterapporten til konkrete oplæg til konkrete initiativer.

Ekspertpanelet beskriver i ’Taktskifte i redningsberedskabet” at der politisk bør stræbes efter en hurtig implementering af anbefalingerne indenfor 2-5 å, og helt centrale er anbefalingerne om at redningsberedskabet skal uddanne mere, skal investere mere og øve mere.

Sideløbende med dette arbejde er i ministeren i fuld gang med at samle viden fra beredskabskområdets interessenter i ind- og udland om hvordan man får et stærkt, samlet redningsberedskab med en fortsat lokal forankring, og for at hjælpe regeringens ambitioner omkring et totalberedskab godt på vej skal Danske Beredskaber den 23. oktober mødes med ministeren for at bidrage med input fra kernen i totalberedskabet.

👩‍🚒Læs meget mere om politik på beredskabets område via linket i kommentarfeltet👇

20/10/2026

🎩Fyr korrekt i brændeovnen med gode råd fra skorstensfejeren

🔥En korrekt optænding giver mere varme, mindre røg og færre gener for naboerne.

🚒De lokale brandvæsener rykker ud til langt færre skorstensbrande end tidligere. Det skyldes blandt andet, at danskerne er blevet bedre til at fyre sikkert og derfor har renere skorstene.

I 2025 rykkede brandvæsenet ud til 206 skorstensbrande. Det er 46,5 procent færre end i 2021, hvor antallet var 385.

Sådan tænder du ifølge Skorstensfejer Christian Otzen korrekt op i din brændeovn:

🪵Byg et tårn, hvor du placerer et par lidt større brændestykker nederst i brændeovnen og små pinde ovenpå

🔥Læg briketter i toppen

💨Sæt døren til brændeovnen på klem og tænd ild til briketterne, så ilden starter oppefra

Hvis der er godt træk i skorstenen, soder ruden ikke til og varmen breder sig hurtigt - og så er hyggen sikret.

👨🏻‍🚒Hvis der går ild i skorstenen

💨Luk for luftilførslen, døre og vinduer

📲Ring 1-1-2 og fortæl i telefonen at skorstenen brænder

🫵Hæld aldrig vand på en varm skorsten eler brændeovn – det kan sprænge skorstenen og resultere i voldsom udvikling af damp.

👨‍🚒Ministeren trak i uniformen sammen med frivillige og deltidsansatte🦺Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 3...
01/10/2026

👨‍🚒Ministeren trak i uniformen sammen med frivillige og deltidsansatte

🦺Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 30. september i branddragten og viste, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen.

🔥HAVDE DU SELV UNIFORM PÅ 30. SEPTEMBER? DEL BILLEDE I KOMMENTARSPORET🔥

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen trak sammen med kommunale deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk og brandkadetter i Helsingør Kommune den 30. september i uniform i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er den dag på året, hvor deltidsansatte og frivillige i Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Hjemmeværnet og de kommunale beredskaber viser uniformen frem på arbejdet eller studiet.

Lisbeth Bech-Nielsen havde den 30. september takket ja til en invitation fra Helsingør Kommunes borgmester, Benedikte Kiær og Helsingør Kommunes Beredskabs Beredskabschef, Jesper Ingeman-Petersen til at deltage i en hyldest til alle kommunens uniformerede frivillige og reservister, da brandfolk og brandkadetter fra de kommunale beredskaber for første gang deltog i Uniform På Jobbet Dagen.

-Uniform på jobbet-dag er en dag, hvor vi kan stoppe op og sige tak til nogle af de mennesker, som hver eneste dag – og ofte midt om natten – står klar til at rykke ud, når andre har brug for hjælp. Det er mennesker, som til daglig passer deres almindelige arbejde, har familie og et almindeligt liv – men som samtidig har sagt ja til at være der for andre, når alarmen går. Dem der løber ind i den brændende bygning, når alle andre løber ud af den, lød det fra Jesper Ingeman-Petersen i sin tale til de uniformerede helte.

I alt rådede det kommunale beredskab i 2025 over 6.623 personer i det kommunale redningsberedskab, heraf 1.629 heltidsansatte, 3.994 deltidsansatte og 1.000 frivillige brandfolk, og i de fleste kommuner er de deltidsansatte og frivilliges indsats og engagement altafgørende for, at vi har et beredskab, der fungerer.

-De betyder alt. Vi har i Helsingør Kommunes Beredskab et deltidsbemandet beredskab. Havde vi ikke deltidsansatte og frivillige, så havde vi ikke et beredskab, siger Jesper Ingeman-Petersen, beredskabschef i Helsingør Kommunes Beredskab i et interview med Danske Beredskaber.

Det er en udfordring at rekruttere nye deltidsbrandfolk og frivillige når erfarne kolleger går på pension eller ansatte flytter til en anden kommune, og derfor kigger man i beredskaber landet over ind i, hvordan man kan robustgøre brandstationerne, og her ser Jesper Ingeman-Petersen Uniform På Jobbet Dagen som en god anledning til at skabe kontakten til nye brandfolk.

– Når man går i uniform hver dag, så kan man måske godt glemme lidt, at nogle trækker i uniformen i fritiden – og det er vigtigt, at vi også hylder dem. Uniformer er med til at skabe fællesskab og samhørighed, og det fællesskab oplever man først, når man er inviteret ind – når man har den samme uniform på. Det giver identitet, fortæller Jesper Ingeman-Petersen.

Cirka 40 deltidsbrandfolk, reservister og frivillige deltog i fejringen i Helsingør, heriblandt også otte lokale brandkadetter, og både ministeren, borgmesteren og beredskabschefen holdt taler til de uniformerede helte på årets sidste efterårsdag.

Ministeren takkede i sin tale dem, som bærer uniform i fritiden, eller som er klar til at smide snøresko eller stiletter for at trække i brandstøvlerne, når pageren lyder, og så fortalte ministeren om vigtigheden af, at hele familier bakker op om de lokale ildsjæle.

Uden deltidsansatte og frivillige – intet beredskab
I Helsingør Kommune kører beredskabet ud fra Helsingør Kommunes Beredskabs fire brandstationer i Helsingør, Espergærde, Tikøb og Hornbæk, og her, som på en lang række af Danmarks samlet set 242 brandstationer, er det deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk, der rykker ud, når alarmen går. Blot 33 af landets brandstationer var i 2025 døgnbemandede.

Det er organisationen InterForce , der står bag Uniform på jobbet-dag i Danmark, og på et møde den 27. august på InterForce sekretariatet på Kastellet i København, blev det officielt, at kommunale deltidsansatte brandfolk og frivillige nu bliver en del af den landsdækkende hyldest til de uniformerede civilister, der tidligere har været forbeholdt uniformeret mandskab i statens tjeneste.

-I de kommunale beredskaber er vi meget glade for, at Danmarks 3.994 deltidsbrandfolk og 1.000 frivillige brandfolk på deres arbejdspladser og i lokalsamfundet nu kan blive anerkendt for deres vigtige arbejde med at sikre trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, lyder det fra Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekantsområdets Brandvæsen.

Hvorfor har vi Uniform På Jobbet Dagen?
Vi har i Danmark en Uniform på jobbet-dag for at hylde alle reservisterne og de frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber.

Uniform på jobbet-dagen skal også gøre det tydeligt, hvor mange der yder en ekstra indsats for, at vi alle kan have et godt og trygt samfund i Danmark.

Reservisterne og de frivillige er helt almindelige mennesker. Det er håndværkere, kontormedarbejdere, skolelærere, akademikere og folk fra ledelseslagene, som trækker i uniform, når der er brug for dem. På Uniform på jobbet-dagen hylder vi deres indsats.

Forskellige hjerner - stærkere beredskabHvordan kan større forståelse for ADHD, autisme og neurodiversitet styrke trivse...
30/09/2026

Forskellige hjerner - stærkere beredskab

Hvordan kan større forståelse for ADHD, autisme og neurodiversitet styrke trivsel, samarbejde og mangfoldighed på arbejdspladsen?

På denne heldagsworkshop deler Manu Sareen sin viden og personlige erfaring med ADHD og neurodiversitet. Manu er tidligere minister, socialpædagog, konfliktmægler, forfatter og stifter af Videnscenter for ADHD og Autisme.

Gennem oplæg, dialog, cases og fælles refleksion får deltagerne ny viden og konkrete perspektiver på, hvordan vi skaber et arbejdsmiljø med plads til forskellige måder at tænke, arbejde og samarbejde på.

Workshoppen er for ledere, medarbejdere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt andre med interesse for trivsel og samarbejde i beredskabet.Forskellige hjerner - stærkere beredskab

Hvordan kan større forståelse for ADHD, autisme og neurodiversitet styrke trivsel, samarbejde og mangfoldighed på arbejdspladsen?

Tilmelding til workshoppen via link i kommentarfeltet

Danske Beredskaber

29/09/2026

🚒💨 I uge 40 sætter skoler og brandstationer landet over fokus på brandforebyggelse – det sker med kampagnen ”Lær børn om brand”, for det er ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at også børn og unge lærer at håndtere brand og andre svære situationer.

I skolematerialet prøver børn i indskolingen kræfter med ild og brandøvelser, og på mellemtrinnet skal der håndteres brandfarlige dilemmaer med materialet brandsmart.

Som noget tilbyder Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og TrygFonden nu også en øvelsesvejledning til den trygge brandøvelse.

For hver gang bare én elev bliver klædt fagligt på til at passe på sig selv og andre i forbindelse med en brand eller en anden form for krise, så er det med til at styrke det samlede danske beredskab.

🙋‍♀️🙆‍♂️I Brandforebyggelsesugen lærer børn om brand🔥Mange skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med ka...
28/09/2026

🙋‍♀️🙆‍♂️I Brandforebyggelsesugen lærer børn om brand

🔥Mange skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen.

Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de skal gøre, hvis de en dag står i en potentiel farlig situation med ild.

Hvert år undervises flere tusinde elever i de gratis undervisningsmaterialer, der henvender sig til henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet, og for Lisbeth Bech-Nielsen, minister for samfundssikkerhed og beredskab er det vigtigt, at vores børn tænkes med i samfundets beredskab.

– Jeg er som minister og som mor glad for, at flere af landets skoler igen i år prioriterer undervisning i brandforebyggelse. For vi kan alle være med til at styrke Danmarks beredskab. Det gør vi blandt andet, når vi giver viden om brandforebyggelse videre til næste generation. Og det gør børnene også, når de tager vanerne med hjem og giver dem videre til resten af familien, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen i en pressemeddelelse udsendt af Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og TrygFonden som opstart på Brandforebyggelsesugen.

Som et led i årets kampagne er der blevet udarbejdet en guide til, hvordan man kan lave trygge brandøvelser på sin skole. Guiden skal sammen med et øvelseskatalog klæde lærere og andre medarbejdere på til at forberede, øve og lave opsamlinger på brandøvelser med deres elever, og det er ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, vigtigt, at børnene får mulighed for at øve sig i trygge rammer, før brandalarmen lyder for alvor.

-I de kommunale beredskaber er vi optaget af, at også de yngste danskere får en tryggere hverdag. Og noget man har prøvet at gøre før under ordnede forhold og med kyndig vejledning, går oftest meget bedre næste gang, også under pres, end hvis det skal gøres for allerførste gang. Derfor håber vi, at vi med de trygge brandøvelser kan skabe en tryghed i hvordan man roligt og sikkert forlader sin skole, hvis der skulle blive behov for det. Akkurat ligesom man øver sig forud for en eksamen, eller træner forud for kampen, lyder det fra Bjarne Nigaard.

TrygFonden har finansieret Tryg Brandøvelse, der er udviklet i et samarbejde mellem Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen med inddragelse af brandforebyggere og pædagogiske eksperter, og i TrygFonden er projektshcef René Højer glad for, at det nye initiativ nu kan betyde, at flere børn vil opleve trygge brandøvelser.

– Det er afgørende, at elever ved, hvad de skal gøre, hvis der en dag opstår en brand på deres skole. Ved at øve situationen i rolige og trygge rammer, kan vi undgå, at der ved en brand opstår unødig panik. En tryg lærer, der har overblik over situationen, skaber tryghed for eleverne, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

🚒Læs mere om undervisningsmaterialerne Brandsmart og Lær børn om brand via linket i kommentarfeltet👇

25/09/2026

🚒💨 Uniform På Jobbet Dag den 30. september er den dag, hvor vi hylder alle de frivillige og deltidsansatte i beredskabet.
Giv dem et klap på skulderen og et like på SoMe på onsdag - de trækker i uniformen for at sikre trygheden tæt på dig👨🏻‍🚒👩‍🚒

Adresse

H. C. Andersens Boulevard 23, 3
Solrød
1553

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Danske Beredskaber offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Danske Beredskaber:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden


Andre NGO (ikke-statslig organisation) i Solrød

Vis Alle