16/10/2026
Den store laksefamilie er blevet et medlem fattigere 🖤
Den 15. oktober sov Per Ørum stille ind efter længere tids sygdom.
Der er noget særligt vemodigt over, at Per sov ind netop den dag, hvor sæsonen ved Skjern Å sluttede, og åen for en stund igen blev overladt til sig selv. Som om naturen satte et stille punktum for sæsonen samme dag, som vi måtte tage afsked med en af vores egne. En laksefisker, der gennem sin passion for laksen og livet langs åen havde sat sine spor hos så mange.
Det er med stor sorg, at vi må tage afsked med Per – en ægte laksefisker med et kæmpe hjerte for laksen, fiskeriet og ikke mindst de mennesker, han mødte langs åerne.
Per var et af de mennesker, der satte sine spor, ikke bare gennem sin store passion for laksefiskeriet og sine evner med fluestangen, men i lige så høj grad gennem den person, han var. Han havde en særlig evne til at møde mennesker, skabe venskaber og sprede glæde omkring sig. Langs åerne/elvene opstår der mange venskaber, men nogle mennesker formår at gøre et særligt indtryk. Per var sådan et menneske.
Vi var altid glade, når Per lagde vejen forbi Skjern Å og Laksens Hus. Det var en fornøjelse at møde ham ved åen, få en snak om fiskeriet og dele den passion, der binder os sammen i den store laksefamilie. Jeg tror næppe, der er mange, som har mødt Per langs en lakseå/elv, uden at have fået sympati for ham. Han var ganske enkelt et menneske, man holdt af, og som man gerne ville møde igen.
Nu er der blevet stille ved åen, og vi må erkende, at vi ikke længere får lov til at dele de øjeblikke med Per. Han efterlader sig et tomrum og vil blive savnet af os mange, der var så heldige at krydse hans vej.
Vores varmeste tanker går til Pers familie og nærmeste i denne svære tid.
Kære Per – tak for de gode møder, snakkene ved åen og for at være en del af vores store laksefamilie.
Vi håber, at laksen springer i fossen, hvor du nu er, og at der altid er en god pool at fiske i.
Æret være Pers minde. 🖤🎣