11/06/2026
Kulturen på Bornholm og menneskene bag☀️
Fredag 12/6 kl. 10
D13 Artpolitico Scenen
Folkemødet finder sted på Bornholm, men bornholmerne er i denne uge i mindretal på øen. Mange fastboende flygter endda ud af Allinge for at undgå Djøffernes svar på Roskilde Festival.
Bornholm har altid tiltrukket kunstnere, men er der stadig plads til kunsten på klippeøen i dag, hvor det meste handler om politik, vindmøller, forsvar og beredskab?
Kunsthistoriker og iværksætter Malou Solfjeld har inviteret 3 kunstneriske ildsjæle bosiddende på Bornholm, til en samtale om hvordan det er at bo og arbejde som kreativ aktør på Bornholm anno 2026.
Deltagere: Sofie Amalie Andersen, billedhugger og stifter af SOL Nexø, Linnea Jensen, billedkunstner, Susanne Danig, stifter af BIRCA, Malou Solfjeld, kurator og stifter af Kunst på Barsel. Moderator: Isabella Hemmersbach, medstifter af pro.temp og Kunstkonsortiet, bestyrelsesmedlem i Thoravej29 og kvinden bag Hemmersbach Studio
I samarbejde med Art Matter