29/05/2026
Røsnæs Naturskole - Weekendtur
Familieudflugt til Røsnæs Naturskole 3. – 5. juli 2026
Lyngby Frivilliggruppe inviterer hermed brugere fra lektiecaféen, deres søskende, forældre og børn på en weekendtur til Røsnæs Naturskole.
Røsnæs er et af de smukkeste steder i Danmark. Det er Sjællands vestligste punkt med udsigt til Fyn, Samsø og Sejerø. På Naturskolens område er der mange dyr – både høns, kaniner, geder, æsler, får, køer og heste. Der vil blive lejlighed til at gå spændende ture sammen med en naturvejleder i det dejlige landskab med kratskove og enge og langs den smukke kyst.
Deltagere bedes sørge for at medbringe frokost og drikkevarer til turen om fredagen til Røsnæs. Ellers vil der blive sørget for alle måltider. Efter aftensmaden tændes der lejrbål (hvis vejret tillader det), og der arrangeres forskellige lege med børnene.
Tid og sted
Der er afgang fra Lyngby Station fredag den 3. juli kl. 9.00. Der bliver en lille pause ved Munkholmbroen, hvor vi skal nyde det smukke landskab.
Vi er hjemme igen i Lyngby søndag den 5. juli kl. ca. 16.00.
Pris og tilmelding
Turen koster kr. 150,- per person. Børn 0-6 år gratis. Maksimumpris for en familie er kr. 500,- i alt
Tilmeldingsfrist: torsdag 18. juni 2026
Tilmelding: Tilmelding kan enten ske i Rustenborghuset tirsdage eller torsdage
kl. 18 -19 eller via mail til Tom Høholdt: [email protected]
For yderligere oplysninger kan man kontakte en af følgende:
Finn de Blanck – [email protected] - tlf. 5054 5784
Tom Høholdt - [email protected] – tlf. 2367 7716
Betaling: MobilePay til 5054 5784
VIGTIGT!
Husk at medbringe lagen, dyne- og pudebetræk OG regntøj/fodtøj!
Husk også: ingen soveposer
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Dansk Flygtningehjælp – Lyngby Frivilliggruppe