Danmarks Biblioteksforening

28/10/2026

LEX - DEN DANSKE CHATBOT

Lex - Danmarks Nationalleksikon udvikler i samarbejde med Center for Humanities Computing (CHC) ved Aarhus Universitet en AI-chatbot, der gør det lettere at finde, forstå og udforske viden fra Lex’ 250.000 artikler.

Med chatbotten får du svar, der bygger på viden, skrevet og kvalitetssikret af forskere og andre fagfolk. Du kan få en enkel forklaring på et svært emne, et hurtigt overblik eller hjælp til at forstå sammenhænge på tværs af artiklerne. Svarene ledsages altid af kildehenvisninger, så du kan undersøge og fordybe dig i emnet.

Kunstig intelligens forandrer måden, vi søger viden på. Det er blevet lettere at få hurtige svar, men sværere at gennemskue, hvor oplysninger kommer fra, og om vi kan stole på dem.

Med chatbotten vil Lex vise, at det kan gøres anderledes. De vil skabe et dansk alternativ til de store globale aktøres AI-tjenester, hvor troværdighed, gennemsigtighed og tydelige kilder er i centrum.

Arbejdet med chatbotten er et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor indsamling af erfaringer fra brugerne er en vigtig del.

Vær med til at gøre chatbotten bedre
Alle kan nu prøve den første offentlige testversion af chatbotten. Den er stadig under udvikling, og de har brug for hjælp til at finde fejl, afprøve funktioner og gøre den bedre.

Derfor inviteres alle, uanset alder og baggrund, til at prøve chatbotten og være med til at forme dens udvikling.

Find linket til chatbotten i kommentarerne og vær med til at afprøve Den Danske Chatbot

26/10/2026

BRED ALLIANCE VIL STYRKE DEN GRØNNE TREPART

Danmarks Biblioteksforening er blandt 12 organisationer, der sammen med DM opfordrer regeringen til at styrke implementeringen af Den Grønne Trepart.

Ambitionerne er store, men det kræver handling at omsætte dem til virkelighed. Alliancen peger blandt andet på behovet for en national strategi for arealanvendelse, enklere lovgivning og målrettet efteruddannelse.

Læs mere om anbefalingerne via linket i kommentarerne.

23/10/2026

OPRUST DET DEMOKRATISKE BEREDSKAB
Det demokratiske beredskab er ikke et hyggeligt supplement til det øvrige beredskab. Det er en del af forudsætningen for, at det virker.

Af DBs forperson Paw Østergaard Jensen, bragt på kommunen.dk den 21. oktober 2026

Vi skal kunne klare os, hvis strømmen går, mobilnettet forsvinder, eller forsyningerne svigter. Vi skal have styr på vores kritiske infrastruktur, vores forsvar og vores evne til at håndtere kriser. Derfor er det både nødvendigt og fornuftigt, at Danmark i disse år styrker sit beredskab.

Men vi risikerer at overse noget helt afgørende, hvis vi reducerer beredskab til vanddunke, nødrationer, beskyttelsesrum og militær oprustning.

For hvad er det egentlig for et samfund, vi skal være beredte til at forsvare?

Et samfund bygger ikke alene på veje, elnet, forsyninger og militær kapacitet. Det bygger også på tillid. På viden og oplysning. På en fælles forståelse af, at vi hører sammen, selvom vi er forskellige. Og på, at vi som borgere har mulighed for at deltage i den demokratiske samtale og tage ansvar for det fællesskab, vi er en del af.

Vi skal med andre ord ikke alene være militært og fysisk beredte. Vi skal også være demokratisk beredte.

Og hvor vi kan købe nødrationer og investere i nye forsvarssystemer, er demokratisk beredskab noget, vi skal opbygge og vedligeholde hver eneste dag.

Tillid kan ikke bestilles, når krisen rammer. Kritisk sans opstår ikke, når misinformationen vælter ind over os. Og stærke lokale fællesskaber kan ikke etableres med et tryk på en knap, når samfundet bliver sat under pres.

De skal være der i forvejen.

Demokratiet har også brug for en infrastruktur
Vi taler meget om kritisk infrastruktur i disse år. Og med god grund. Men vi bør også tale om den demokratiske infrastruktur.

For demokratiet er mere end vores institutioner, valg og parlamenter. Det er også en måde at leve sammen på. En livsform, hvor vi mødes, taler, diskuterer og forsøger at forstå hinanden – også når vi er uenige.

Det kræver steder, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder, indkomst, uddannelse og baggrund. Steder, hvor man ikke skal købe noget for at høre til. Hvor man kan få adgang til viden og kultur, blive klogere på verden og møde mennesker, man ellers aldrig ville have talt med.

Den slags steder bliver der færre af.

Meget af vores offentlige samtale er flyttet over på kommercielle digitale platforme, hvor algoritmer belønner opmærksomhed, konflikt og stærke følelser. Hvor misinformation og manipulation kan sprede sig hurtigere end den eftertænksomme samtale. Og hvor vi alt for let bliver bekræftet i vores egne holdninger frem for udfordret af andres.

Samtidig risikerer voksende sociale og geografiske forskelle at svække oplevelsen af, at vi er en del af det samme samfund.

Det er ikke bare en udfordring for den offentlige debat. Det er også en sårbarhed i vores nationale beredskab.

For et samfund, hvor borgerne mister tilliden til hinanden, til informationen og til de demokratiske institutioner, bliver lettere at destabilisere – også uden at et eneste skud bliver affyret.

Derfor er det demokratiske beredskab ikke et hyggeligt supplement til det øvrige beredskab. Det er en del af forudsætningen for, at det virker.

I Ukraine genopbygger man biblioteker – også under krigen
Det bliver meget konkret, når vi ser mod Ukraine.

Mens Rusland forsøger at ødelægge landets fysiske og kulturelle infrastruktur, arbejder ukrainere på at bevare og genopbygge deres biblioteker.

Ikke blot for at sikre adgang til bøger, men fordi bibliotekerne fungerer som lokale samlingspunkter. Steder, hvor mennesker kan mødes, få adgang til information, finde hjælp, skabe fællesskaber og holde fast i deres kultur og identitet.

Når et samfund er under angreb, bliver det tydeligt, at kultur, viden og fællesskab ikke er luksus. Det er noget af det, der holder et samfund sammen.

Vi må inderligt håbe, at vi aldrig kommer i en situation, hvor danske biblioteker og lokale mødesteder bliver bombet, og hvor vi skal genopbygge vores demokratiske fællesskaber efter en krig.

Men vi behøver ikke vente på en katastrofe for at forstå deres betydning.

Vi har allerede en demokratisk infrastruktur, der når ud i hele landet. Som hver dag giver mennesker adgang til viden, kultur, oplysning og fællesskab. Og som netop har den særlige styrke, at den er åben for alle.

Den hedder folkebiblioteket.

https://www.kommunen.dk/artikel/oprust-det-demokratiske-beredskab

15/10/2026

NOBELPRISEN ER VERDENS BEDSTE BOGREKLAME

Den canadiske forfatter Anne Carson oplever i disse dage den såkaldte Nobel-effekt. Nobelprisen i litteratur har skabt fornyet opmærksomhed om hendes forfatterskab og fået flere læsere til at interessere sig for hendes bøger.

Det er et godt eksempel på, at Nobelprisen er verdens bedste bogreklame, siger Lars Handesten, litteraturforsker og lektor emeritus ved Syddansk Universitet til DR. Prisen sætter ikke blot spot på en enkelt forfatter, men kan også vække læselyst og få nye læsere til at gå på opdagelse i et forfatterskab, de måske ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med.

På de københavnske biblioteker har man oplevet en eksplosiv stigning i efterspørgslen siden i torsdags, hvor Anne Carson blev udnævnt som modtager af den fornemme pris. Det fortæller Sanne Caft, der er chef på Københavns Hovedbibliotek.
“Helt konkret gik vi fra at have 20 reserveringer på forfatterskabet til at have over 1.200 på ganske få dage. Og det tal stiger stadigvæk”, fortæller Sanne Caft til DRs K-Live.

Anne Carson er kendt for sit nyskabende forfatterskab, der blander poesi, prosa og essays og trækker tråde til den antikke græske litteratur. Nobel-effekten minder os om, at litterære priser ikke kun hylder forfattere – de kan også være med til at bringe litteraturen ud til nye læsere.

Anne Carsons værker går som varmt brød, efter at hun i sidste uge modtog Nobelprisen i litteratur.

07/10/2026

NÅR POLITIKERNE VIL BESKYTTE OS MOD KUNSTEN

Sagen om det tidligere busskur i Hjørring Kommune er blevet et aktuelt eksempel på, hvordan armslængdeprincippet i kulturlivet kan komme under pres.

Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har besluttet, at et busskur, som kommunen har godkendt som udstillingssted, ikke må vise kunst, der er ”stødende, krænkende eller politisk agiterende”. Det har rejst en principiel debat om, hvor grænsen går for politikernes indblanding i, hvilken kunst borgerne må møde.

For Danmarks Biblioteksforening er diskussionen principiel. Politikere skal selvfølgelig fastlægge rammerne for den offentligt støttede kultur. Men de skal være varsomme med at afgøre, hvilke bøger, kunstnere, musikere eller holdninger borgerne bør skånes for.

Armslængde handler ikke om, at kunst og kultur skal være hævet over kritik. Tværtimod. Det handler om, at vi skal kunne møde kunst, litteratur og synspunkter, som udfordrer, provokerer og skaber debat – uden at kulturinstitutionerne skal frygte politiske sanktioner.

Se flere eksempler og læs et helt aktuelt debatindlæg om emnet via link i kommentarerne.

06/10/2026

BØRNERADIO ELLER EJ?

Det blev lanceret som et statsfinansieret alternativ til giftige skærme og sociale medier, og Zenia Stampe, der nu er kulturminister, jublede i 2023, da den tidligere regering indgik aftalen om et nyt lydunivers til børn.

Med 66 millioner offentlige kroner i ryggen gik lyduniverset Huligennem i luften i november 2024 med taleradio, der skulle få børn mellem 3 og 13 til at række ud efter høretelefonerne i stedet for iPad’en.

Men nu overvejer Zenia Stampe lyduniversets fremtid. Det sker blandt andet på baggrund af en måling, der viser, at det kun er 11 procent af forældre til børn i målgruppen, der kender lyduniverset.

Står det til regeringens støtteparti, Enhedslisten, skal Huligennems sendetilladelse ikke forlænges, når den udløber.

»Vi vil i stedet bruge pengene på at få mere lyd til børn og unge ind på DR’s eksisterende kanaler og via bibliotekerne«, siger partiets kulturordfører Leila Stockmarr.

Læs hele artiklen via link i kommentarerne.

05/10/2026

Tillykke og velkommen til bibliotekspunkt Bogø!
Vordingborg Bibliotekerne

🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Sikke en dejlig dag, det er i dag
- og vi fejrer noget virkelig stort på Vordingborg Bibliotekerne!!!

01/10/2026

KULTURMINISTEREN VIL STYRKE DANSK LITTERATUR OG LÆSELYST
Kulturministeren vil med to initiativer styrke litteraturens vilkår, som giver flere børn og unge mulighed for at møde forfattere i løbet af deres skoletid og styrker eksporten.

KULTURMINISTEREN VIL STYRKE DANSK LITTERATUR OG LÆSELYST
Kulturministeren styrker med to initiativer litteraturens vilkår, som giver flere børn og unge mulighed for at møde forfattere i løbet af deres skoletid og styrker eksporten.

Læs mere her: https://kum.dk/aktuelt/nyheder/kulturministeren-vil-styrke-dansk-litteratur-og-laeselyst

29/09/2026

REGERINGEN HAR AFSAT EN HALV MILLIARD TIL AT FORHINDRE SKOLELUKNINGER - PENGENE KUNNE MED FORDEL OMFATTE BIBLIOTEKER

Regeringen vil afsætte en halv milliard kroner frem mod 2030 for at forhindre skolelukninger i landdistrikterne. Det er en både vigtig og rigtig prioritering.

For når skolen lukker, mister et lokalsamfund meget mere end undervisningslokaler. Det mister et naturligt samlingspunkt, og afstanden mellem land og by bliver endnu større.

Men præcis den samme erkendelse bør gælde folkebibliotekerne.

Derfor bør regeringen tænke de lokale folkebiblioteker ind i initiativet og give kommunerne mulighed for også at søge støtte til at bevare deres biblioteksfilialer.

For biblioteket er – ligesom skolen – en af de bærende folkelige institutioner i et lokalsamfund. Det er her, børn møder bøger og læsning. Her, ældre får hjælp til det digitale samfund. Her, foreninger mødes, borgere deltager i arrangementer, og mennesker opholder sig sammen på tværs af alder, uddannelse og baggrund.

Det skriver Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen mere om i dagens Kulturmonitor

I mange mindre byer er biblioteket et af de sidste åbne og uforpligtende mødesteder. Når først det lukker, er der ofte ikke meget tilbage, skriver forpersonen for Danmarks Biblioteksforening.

28/09/2026

KENDTE GÅR TIL KAMP MOD LUKNING AF BIBLIOTEKER PÅ BORNHOLM

Beboerne i Allinge, Gudhjem, Svaneke, Aakirkeby og Hasle på Bornholm kan i fremtiden ikke længere gå på biblioteket og låne bøger i deres hjemby. Fem ud af syv biblioteker på Bornholm skal nemlig lukkes som følge af et politisk budgetforlig for 2027 i Bornholms Regionskommune.

Bornholms Regionskommune sparer 362.000 kroner om året ved at lukke de fem biblioteker. Derudover lukker regionskommunen også for bornholmernes adgang til at se film på Filmstriben, hvilket giver en besparelse på godt 500.000 kroner.

I stedet skal borgerne i de fem byer køre til de to tilbageværende folkebiblioteker i Rønne og Nexø. Det vil for nogle betyde en køretur på op til 25 kilometer.

Det har ikke kun sat sindene i kog lokalt, men også blandt musikere, forfattere, kunstnere og kulturfolk med tilknytning til øen. 89 af dem er medunderskrivere på et åbent brev til kulturminister Zenia Stampe (R), hvor de protesterer mod lukningen af bibliotekerne: "Kære kulturminister, man udvikler ikke Bornholm ved at afvikle øens biblioteker"

I brevet står bl.a.: "Vi ved godt, at biblioteker hurtigt bliver det nemme offer i kommunale spareøvelser. Det er sværere at skære i skoler og ældrepleje. Men et bibliotek, der først er lukket, kommer sjældent igen. Det gør det liv, det skabte i byen, heller ikke.

Politiken bringer brevet i dag - se det via linket herunder.

Fem ud af syv biblioteker på Bornholm skal lukkes. Det afføder ikke blot skarpe reaktioner blandt borgerne, men også blandt danske forfattere, kunstnere og kulturfolk.