B-samfundet

Hjem
Danmark
Copenhagen
B-samfundet

Ring Rutevejledning Website

B-samfundet arbejder for et samfund, der også understøtter B-mennesker. Vi arbejder for en senere mødetid i skolen og på arbejdspladser. klasse og op.

Samfundet skal understøtte alle døgnrytmer

Samfundet understøtter primært A-mennesker og 8-16 arbejde. At være B-menneske i et 8-16 samfund medfører et stort socialt jetlag, hvilket påvirker helbred, uddannelse og karriere i negativ retning. Majoriteten af befolkningen er B-mennesker, og uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal derfor indrettes, så de også understøtter B-mennesker. A-mennesker har fra gammel tid domineret indretningen af samfundet. De har skabt skoler med en mødetid kl. 8 og arbejdspladser, hvor ledere belønner de morgenfriske. De har indpodet en holdning i os om, det gode menneske står tidligt op. De har fået B-mennesker til at føle skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt. For A-mennesker foretrækker at gå tidligt i seng og stå tidligt op. A-mennesker sover ofte fantastisk på arbejdsdage, da samfundet primært understøtter 8-16 arbejde. A-mennesket vågner tidligt hver dag – også på fridage. B-mennesker foretrækker at gå senere i seng og stå senere op. B-mennesker er ofte ikke trætte kl. 22 om aftenen. B-mennesket går sent i seng og for at tilpasse sig 8-16 samfundet, vågner det til lyden af et vækkeur. Det betyder, at B-mennesket akkumulerer et kæmpe søvnpres på arbejdsdage, og så sover det mere på fridage. En døgnrytme er ikke noget, du vælger. Det er noget, du er født med. Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität München, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer. Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske kan for eksempel være vågen fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01. Sundhedspolitik – en senere mødetid kan reducere mængden af socialt jetlag
Forskellen mellem biologisk tid (indre ur) og social tid (skole- og arbejdstider) kaldes socialt jetlag. 8-16 samfundet giver B-mennesker et dårligere helbred, da B-mennesker oplever et større socialt jetlag. Hvis der er fem timers forskel på, hvornår du står op på skole-/ arbejdsdage og på fridage, så har du fem timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 procent rygere. Til sammenligning er der ti procent rygere i den del af befolkningen, der ikke oplever socialt jetlag. Forskning viser, at for hver times social jetlag øges risikoen for overvægt med 33 procent. Vi har indrettet vores samfund på en sådan måde, at 80 procent af befolkningen må afbryde søvnen med et vækkeur.

• Det anbefales at reducere mængden af socialt jetlag ved at tilpasse mødetider i skoler og på arbejdspladser til menneskets kronotyper.
• Det anbefales at afskaffe sommertiden, da den bidrager til øget socialt jetlag i befolkningen. Uddannelsespolitik – En senere mødetid giver mere søvn til eleverne og højere karakterer
Skolen diskriminerer B-mennesker. Forskning viser, at stort set alle teenagere er B-mennesker. En mødetid kl. 8 er midt i de unge menneskers biologiske nat, og B-mennesker får dårligere karakterer end A-mennesker, hvis eksaminer placeres tidligt på dagen. Der er først ligestilling mellem A-mennesker og B-mennesker, hvis eksaminerne placeres tidlig eftermiddag. Forskningen viser, at en senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer.

• Det anbefales at indføre en mødetid kl. 9 for 0-6. klasse og en mødetid kl. 10 fra 7. Arbejdsmarkedspolitik – Tilpas arbejdstiderne til døgnrytmen og øg produktiviteten
Forskning viser, at ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspladsen. Alene det at møde tidligt på arbejde tillægges værdi. Et senere mødetidspunkt får lederen til at opfatte medarbejderen som mindre samvittighedsfuld. Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelige til at dømme medarbejdere, der foretrækker en senere mødetid. I vidensamfundet er det sund fornuft, både menneskeligt og økonomisk, at give mennesket arbejdstider, der matcher dets biologiske rytme. Vi har brug for et paradigmeskifte væk fra det klassiske 8-16-arbejdstidsinterval, til at individet får større indflydelse på at placere det arbejdstid. Det vil resultere i højere produktivitet, sundere medarbejdere og reducere sundhedsudgifterne. Fagbevægelsen kæmpede i det 20. århundrede for retten til 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid. I det 21. århundrede burde vi kæmpe for retten til at arbejde på de rigtige tidspunkter. Forskning viser eksempelvis, at det har større helbredsmæssige konsekvenser for A-mennesker end B-mennesker at arbejde om natten. Giv A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Det øger både livskvaliteten og produktiviteten hos det enkelte menneske at kunne styre sin egen tid.

• Der er et uudnyttet produktivitetspotentiale i at give A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Trafikpolitik - En senere mødetid for B-mennesker kan løse infrastrukturproblemet
Vi har et infrastrukturproblem fire timer i døgnet, da vi bruger vejene på samme tidspunkter om morgenen, når vi tager på arbejde, og om eftermiddagen når vi skal hjem fra arbejde. Forskellige mødetider vil bidrage til at løse infrastrukturproblemet i byerne. Hvis B-menneskene møder efter kl. 10, vil trafikken blive spredt ud over et større tidsrum – både på veje og cykelstierne i byerne. Det betyder mindre tomgang og mindre CO2 udslip samt mindre transporttid for den enkelte. Der er mange penge at spare.

22/10/2026

I dag udkommer min nye bog "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet" på Hans Reitzels Forlag. Jeg har glædet mig så meget!!

Vi har gennem de seneste årtier forandret arbejdet, teknologien, familielivet og måden, virksomheder skaber værdi på. Viden, innovation, relationer, dømmekraft og samarbejde spiller en langt større rolle end tidligere. Men vores tidsarkitektur har ikke forandret sig tilsvarende.

Vi organiserer stadig store dele af skole- og arbejdslivet ud fra gamle forestillinger om det gode, det retfærdige og det normale menneske. At det gode menneske står tidligt op. At retfærdighed betyder, at alle får det samme. Og at der findes et slags standardtidsmenneske, som kan fungere på de samme tidspunkter, i de samme rytmer og under de samme betingelser.

Men mennesker er forskellige. Vi har forskellige døgnrytmer, forskellige familieliv og forskellige hjerner. Vi har også forskellig adgang til energi, koncentration og overskud gennem døgnet.

Når tidsstrukturerne ikke passer, bruger mennesker energi på at kompensere. Energi, som i stedet kunne være brugt på læring, kvalitet, kreativitet, trivsel og produktivitet. Når rytmen passer, mærker man den ikke. Når rytmen ikke passer, mærker man den hele tiden.

I arbejdet med bogen har jeg derfor været optaget af de steder, hvor nogen begynder at udfordre de gamle tidsnormer. Skoleledere, der spørger, hvorfor teenagere skal møde klokken 8, når deres biologi peger i en anden retning. Ledere, der opdager, at ens arbejdstider ikke nødvendigvis skaber lige muligheder. Og organisationer, der begynder at spørge, om arbejdstiden skal designes efter både opgaven og de mennesker, der skal løse den.

For mig handler det ikke om, at alle skal have fuldstændig frihed over deres tid. Og det handler heller ikke om at erstatte én standard med en ny. Det handler om at blive bedre til at designe både de individuelle rytmer og de fælles rytmer.

Hvis menneskers viden, energi, koncentration, kreativitet og samarbejde er afgørende for værdiskabelsen, bør vi også interessere os langt mere for, hvornår og hvordan mennesker faktisk har adgang til deres kapacitet.

Det er det grundspørgsmål, bogen kredser om: Hvad nu hvis problemet ikke altid er mennesket, der ikke passer ind i tiden, men tiden, der ikke passer til mennesket?

Tiden er ikke neutral. Men tid er noget, vi kan forme.

Tak til alle interviewpersoner.

Tak til min redaktør Rune Huvendick Jensen, manuskriptredaktør Mette Holm og Signe Holten.
Der er mange, som jeg vil takke og det vil jeg gøre senere.

Min datter, Eva Kring, har lavet videoen ❤️

17/10/2026

Jeg har været i P1 Morgen for at tale om min nye bog ”Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet”, som udkommer på Hans Reitzels Forlag på torsdag den 22. oktober.

I bogen skriver jeg om tre tidsdiversiteter:
Kronodiversitet – når arbejdstid møder forskellige døgnrytmer
Familiediversitet – når arbejdstid møder mange familierytmer
Neurodiversitet – når arbejdstid mærkes og håndteres forskelligt.

Vi er født med forskellige døgnrytmer. Døgnrytmen er et biologisk system, der er med til at regulere vores mentale og fysiske energi. Det betyder også, at vi er produktive på forskellige tidspunkter af døgnet. Professor Till Roenneberg har kortlagt mere end 300.000 menneskers kronotyper og fordelingen er 30 procent tidlige kronotyper (A-mennesker), 30 procent mellemliggende kronotyper og 40 procent sene kronotyper (B-mennesker).

I min levetid er vi gået fra, at 80 procent af en virksomheds værdi var materielle værdier til at over 90 procent af en virksomheds værdi er immaterielle værdier. Det er mennesker, der skaber værdien, og vi har adgang til vores kapacitet på forskellige tidspunkter af døgnet. Tænk, hvis skoletiden og arbejdstiden passede til flere mennesker.

Tid er ikke neutral. Vi navigerer stadig i industrisamfundets tidsarkitekturer, der belønner de tidlige rytmer i skolen og på arbejdsmarkedet.

Forestil dig at du har fået et barn, der er A-menneske og et barn, der er B-menneske.
Den tidlige rytme i skolen passer til A-mennesket. Når rytmen passer, mærker man den ikke. Når rytmen ikke passer, mærker man den hele tiden. For den sene kronotype er den tidlige rytme i skoler, uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet en daglig kamp. Du vender det indad. Du skammer dig. Du forsøger at passe ind. Du bruger energi på at kompensere.

Som forældre ønsker vi at vores børn får lige muligheder i sundhed, uddannelse og arbejdsliv.

Som leder har du mulighed for at former en anden tidsarkitektur. En, hvor flere mennesker får lov til at leve, lære og arbejde i takt med deres rytme.

Jeg har foretaget 35 interviews til bogen. Jeg ser blandt andet på skolelederen som tidsarkitekt. Jeg har interviewet 11 skoleledere, der har indført en mødetid kl. 9 for 7-9. klasse. En senere mødetid giver mere søvn til eleverne, højere trivsel og større indlæringsparathed.

Jeg har også interviewet Emel Mashaki, som er Senior Vice President i Novo med ansvar for 1000 mennesker. Emel er B-menneske, og hun tidligere har sagt i et interview til Lederstof: ”Du kan godt tvinge et B-menneske til at tilpasse sig.. men når du presser et menneske væk fra dets naturlige rytme koster det energi.”

Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere.
Du kan forudbestille bogen på Saxo til 250 kr. (normalpris 300 kr)

28/09/2026

Tænk, hvis skoletiden passede til flere?

Fredag den 23. oktober kl. 10–13 har jeg arrangeret konferencen “Senere mødetider i skolen – ny tidsarkitektur for læring, trivsel og en bedre skoledag” i Proviantsalen på Christiansborg.

Der er 25 pladser tilbage, og det er gratis at deltage.

Senere mødetider handler ikke bare om at flytte skolestarten fra ét klokkeslæt til et andet. En ændring af mødetiden påvirker hele skolens tidsarkitektur: skoledagens længde, undervisningens organisering, pauser, lærernes samarbejde og forberedelse samt elevernes fritids- og familieliv.

Her kan du møde:

Th. Langs Skole – Når hele skolens rytme gentænkes
Tine Kristiansen, tidligere skoleleder på Th. Langs Skole, og Karina Juul Uldal Christesen, tidligere kommunikationsmedarbejder på Th. Langs Skole.
De fortæller om arbejdet med at gentænke skolens samlede tidsarkitektur. Eleverne skulle møde senere uden blot at få senere fri.

Taastrup Realskole – Når tiden bliver omsat til undervisningskvalitet
Kennet Hallgren, skoleleder på Taastrup Realskole.
Kennet fortæller om, hvordan senere mødetider blev en anledning til skoleudvikling, og hvordan den nye tidsarkitektur blev koblet til co-teaching, lærersamarbejde og udvikling af undervisningen.

Hellerup Skole – Når politisk vilje bliver til lokal tidsarkitektur
Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup Skole.
Lasse fortæller om arbejdet med at omsætte ønsket om senere mødetider til en lokal model, hvor skemaer, pauser, lærersamarbejde og konfirmationsforberedelse blev tænkt sammen.

Spir Efterskole – Når tidsarkitektur bliver døgnarkitektur
Nanna Andersen, forstander på Spir Efterskole.
Nanna fortæller om erfaringerne med at organisere søvn, morgen, bevægelse, undervisning, skærme og aften som en samlet rytme med udgangspunkt i de unges biologi.

Kaospilotuddannelsen – En ny rytme for læring
Caroline Victoria Raundahl, Kaospilot, og Alexandra Hasdorf, teamleder på Kaospilotuddannelsen.
De fortæller om vejen fra lange fælles undervisningsdage til en ny tidsarkitektur med kortere fælles undervisningstid og større fleksibilitet i de studerendes læse- og forberedelsestid.

Alle oplægsholderne er mennesker, jeg har interviewet i forbindelse med arbejdet med min kommende bog Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet, som udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober.

Konferencen er faglig og tværpolitisk og henvender sig især til skoleledere, kommunalpolitikere, relevante politiske ordførere og centrale organisationer på skoleområdet.

Fredag den 23. oktober 2026 kl. 10–13
Proviantsalen, Christiansborg
Gratis deltagelse. 25 pladser tilbage

Christian Ørsted og Dennis Nørmark er moderatorer.
Marie Brixtofte er vært for konferencen.

Program og tilmelding:

Senere mødetider i skolen – ny tidsarkitektur for læring, trivsel og en bedre skoledag Fredag den 23. oktober 2026 kl. 10.00–13.00. Proviantsalen, Christiansborg

11/09/2026

Konference på Christiansborg: "Senere mødetider i skolen – ny tidsarkitektur for læring, trivsel og en bedre skoledag".
Kender du en skoleleder eller en kommunalpolitiker, der skal med? Del gerne.

Fredag den 23. oktober 2026 kl. 10.00–13.00
Proviantsalen, Christiansborg

Moderator: Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter

10.00–10.10 – Velkomst
Marie Magne Brixtofte, medlem af Folketinget og vært for konferencen
Camilla Kring, ekspert i anvendt kronobiologi og forfatter til syv bøger, senest "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet".

10.10–10.30 – Fra gammel tidsarkitektur til fremtidens skole og arbejdsliv
Camilla Kring, ekspert i anvendt kronobiologi og forfatter
Hvordan skaber vi en ny tidsarkitektur, der passer bedre til både menneskets biologi og fremtidens skole og arbejdsmarked?

10.30–10.50 – Th. Langs Skole: Når hele skolens rytme gentænkes
Tine Kristiansen, tidligere skoleleder på Th. Langs Skole, og Karina Juul Uldal Christesen, tidligere kommunikationsmedarbejder på Th. Langs Skole
Hvordan kan elever møde senere uden blot at få senere fri?

10.50–11.10 – Taastrup Realskole: Når tiden bliver omsat til undervisningskvalitet
Kennet Hallgren, skoleleder på Taastrup Realskole
Hvordan kan senere mødetider blive en anledning til skoleudvikling?

11.10–11.30 – Hellerup Skole: Når politisk vilje bliver til lokal tidsarkitektur
Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup Skole
Hvordan bliver politisk vilje til en tidsarkitektur, der fungerer i skolens hverdag?

11.30–11.45 – Pause

11.45–12.05 – Spir Efterskole: Når tidsarkitektur bliver døgnarkitektur
Nanna Andersen, forstander på Spir Efterskole
Spir Efterskole har ikke blot ændret tidspunktet for undervisningen, men gentænkt hele døgnrytmen omkring eleverne.

12.05–12.25 – Kaospilotuddannelsen: En ny rytme for læring
Caroline Victoria Raundahl, Kaospilot, og Alexandra Hasdorf, teamleder på Kaospilotuddannelsen
Caroline Victoria Raundahl og Alexandra Hasdorf fortæller hun en ny tidsarkitektur på Kaospilotuddannelsen

12.25–12.55 – Politisk debat: Hvem kan ændre skolens tidsarkitektur?
Moderator: Dennis Nørmark, forfatter og tidligere formand for Egå Ungdomshøjskole
Hvad skal der til, for at flere danske skoler kan afprøve senere mødetider og skabe en ny tidsarkitektur?
En politisk debat mellem inviterede politiske og kommunale beslutningstagere.

12.50–13.00 – Opsamling og vejen videre
Marie Magne Brixtofte og Camilla Kring
Hvad tager vi med os fra dagen – og hvad skal der til for at bringe erfaringerne videre til flere skoler, kommuner og beslutningstagere?

Se mere om konferencen og tilmeld dig her:
https://b-samfundet.nemtilmeld.dk/1/

Det er gratis at deltage.

Illustration Marianne Dedenroth Larsen (tegnet i hånden)

10/09/2026

Skolen er ikke kun en læringsinstitution. Den er også en tidsinstitution. Vi diskuterer fag, skærme, trivsel og undervisningsformer. Men langt sjældnere diskuterer vi skolens tidsarkitektur.

Det er særligt interessant, når vi ser på de unge. I puberteten forskydes døgnrytmen. Unge mennesker er sene kronotyper (B-mennesker). En senere mødetid i skolen giver mere søvn, bedre indlæring og trivsel.

I min kommende bog "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet" har jeg blandt andet interviewet 11 skoleledere, der har indført senere mødetider. Deres erfaringer viser, at det ikke bare handler om at flytte et klokkeslæt, men om at gentænke hele skolens tidsarkitektur.

Det er også temaet for konferencen “Senere mødetider i skolen – ny tidsarkitektur for læring, trivsel og en bedre skoledag”, som jeg arrangerer på Christiansborg den 23. oktober. Folketingsmedlem Marie Magne Brixtofte er vært. Oplæg fra Tine Kristiansen, Karina Juul Uldal Christesen, Kennet Hallgren, Nanna Andersen, Caroline Victoria Raundahl og Alexandra Hasdorf. Dennis Nørmark er moderator for den politiske debat.
Konferencen henvender sig primært til skoleledere, kommunalpolitikere, relevante politiske ordførere og centrale organisationer på skoleområdet.

Læs mere om konferencen i mit nyhedsbrev "Tidsarkitekten"

https://www.linkedin.com/pulse/senere-m%C3%B8detider-i-skolen-ny-tidsarkitektur-l%C3%A6ring-og-kring-phd-rsxke

04/09/2026

https://www.facebook.com/share/19htKJ2aBC/?mibextid=wwXIfr

“Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger. Det er et biologisk system, der er med til at regulere vores energi.” ⏰

8-16-samfundet passer ikke til alle – derfor bør vi tænke i nye baner. Det mener Camilla Kring, som er ekspert i kronobiologi.
Hun fortæller, at vi som mennesker er indrettet med forskellige biologiske døgnrytmer, og at vores energi derfor er fordelt forskelligt hen over en dag.

Hun mener, at vi bør skabe plads til, at der findes mennesker, som er mest produktive først på dagen, og andre, som er mest produktive sidst på dagen, og at vi derfor bør kunne indrette vores arbejdsdag derefter:

“Er vi villige til at behandle hinanden forskelligt? I forhold til faktisk at få et bedre liv. Fordi vi ved, når vi lever mere i takt med vores døgnrytme, så har vi både højere trivsel, højere produktivitet, bedre helbred,” siger hun.

03/09/2026

I går var jeg i Aftenshowet for at tale om, hvorfor vi har indrettet et samfund, hvor så mange skal møde klokken 8, når vi er biologisk født med forskellige døgnrytmer.

Du er født med en døgnrytme.
Døgnrytmen er et fundamentalt biologisk system, der regulerer vores daglige udsving i mental, følelsesmæssig og fysisk energi. Den er med til at bestemme, hvornår vi er vågne og trætte, hvornår vi har adgang til vores koncentration og kreativitet, og hvornår kroppen har brug for restitution.

Men vi har ikke det samme indre ur.
Nogle mennesker er tidlige kronotyper (A-mennesker). Andre er sene kronotyper (B-mennesker). Og mange ligger et sted midt imellem. Vi er biologisk forskellige i tid.

Tid er ikke neutral
Alligevel har vi organiseret store dele af skole- og arbejdslivet, som om vi fungerer bedst på de samme tidspunkter.

Klokken 8 er ikke et neutralt tidspunkt.

For et A-menneske kan klokken 8 passe godt til kroppens biologiske rytme. For et udpræget B-menneske kan det samme tidspunkt ligge midt i deres biologiske nat. Den ene får dermed lettere adgang til sin energi og koncentration end den anden. Den samme mødetid giver altså ikke nødvendigvis de samme vilkår.

Teenagere er B-mennesker
I puberteten sker der en biologisk forskydning af døgnrytmen. De fleste unge bliver senere kronotyper. De bliver naturligt trætte senere om aftenen og vågner naturligt senere om morgenen. Pubertetens biologiske og hormonelle forandringer spiller en rolle i denne forskydning.

REM-søvn
Stefanie Lea Paulsen fra Alene i Vildmarken fortalte i Aftenshowet, at hun lever uden vækkeur. Det gør jeg også selv, når det er muligt.

Hvis vi bliver vækket, før kroppen naturligt er færdig med at sove, kan vi afkorte den sidste del af søvnen. Og netop i den sidste del af natten bliver REM-perioderne længere og fylder mere. REM-søvn spiller blandt andet en rolle for hukommelse, følelsesmæssig bearbejdning og de associative processer, der også er vigtige for kreativ tænkning.

I mit arbejde med ledere og medarbejdere ser jeg igen og igen, at små tidsmæssige justeringer kan gøre en stor forskel for trivsel, energi og produktivitet.

Vi skal ikke finde én ny arbejdstid, der passer til alle.
Vi skal skabe en tidsarkitektur, der passer til flere.

Det er også temaet i min kommende bog "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet", som udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober og allerede nu kan forudbestilles her
https://www.saxo.com/dk/taenk-hvis-arbejdstiden-passede-til-flere_bog_9788702461848

29/08/2026

For 20 år siden begyndte jeg at arbejde for senere mødetider i skolen.

I dag skriver DR om et konkret eksempel på den tidsarkitektur, jeg har arbejdet for: Kaospiloterne har ændret deres skema, så det i højere grad understøtter forskellige døgnrytmer.

"Civilingeniør og ekspert i menneskets døgnrytme Camilla Kring er slet ikke overrasket over den positive effekt, som de studerende oplever. 8 til 16-samfundet passer nemlig ikke alle.

- Stort set alle unge er B-mennesker. Når de har en senere mødetid, får de mere søvn og dermed mere energi og bedre indlæring. Det giver derfor god mening at ændre i tidsarkitekturen, så den understøtter menneskets biologi, siger hun."

Første gang jeg mødte Caroline Victoria Raundahl, var til receptionen for min bog Chronoleadership for halvandet år siden. I Chronoleadership skriver jeg netop om, hvordan vi kan skabe ny tidsarkitektur i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, der tager højde for vores forskellige kronotyper – det, vi på dansk kalder A-mennesker og B-mennesker.

Vores døgnrytmer er ikke et spørgsmål om vaner. Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger. Når vi er unge, forskydes døgnrytmen, og forskningen viser, at mænd i gennemsnit er mest B-mennesker omkring 21-års alderen, mens kvinder er det omkring 19,5-års alderen. Forskere mener, at kønshormonet testosteron spiller en rolle.

Jeg stiftede B-Samfundet i 2006 og har siden arbejdet for senere og mere fleksible mødetider i skoler og på arbejdspladser. Det er fantastisk at se, at der kommer flere eksempler på ny tidsarkitektur i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Forskning i kronobiologi viser entydigt, at en senere mødetid giver mere søvn til eleverne og bedre indlæring.

En vigtig læring, som også ses i dette eksempel på tidsarkitektur hos Kaospiloterne, er, at en senere mødetid ikke betyder, at eleverne får senere fri. Derfor er det ikke nok at indføre en senere mødetid - der skal ses på hele skolens tidsarkitektur. Små tidsmæssige justeringer kan gøre en kæmpe forskel, når vi ser på elevernes energi, overskud, trivsel og indlæring.

Det er også et centralt tema i min kommende bog "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet", der udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober.

Til bogen har jeg interviewet 35 mennesker – blandt andet 11 skoleledere, der allerede arbejder med ny tidsarkitektur i skolen.

Du kan læse artiklen om Kaospilotuddannelsen her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/caroline-har-gjort-op-med-de-studerendes-udbraendthed-nu-kan-baade-og-b-mennesker-vaere-effektive

24/08/2026

Jeg har givet interview til DR og kommer med livsråd til B-mennesker og A-mennesker.

Tiden omkring os er ikke neutral. Arbejde, skole, familieliv og sociale aktiviteter er organiseret efter bestemte klokkeslæt, og derfor støder forskellige døgnrytmer ind i samfundets tidsarkitektur forskellige steder.

B-mennesket passer ofte bedre ind i det sene sociale liv, men kommer lettere i konflikt med arbejds- og uddannelseslivets tidsarkitektur: vækkeuret, tidlige mødetider og forventningen om at være skarp fra morgenstunden.

A-mennesket passer godt ind i arbejds- og skolelivets tidlige tidsstruktur, men kan komme i konflikt med det sociale og kulturelle livs tidsarkitektur. Middage, fester, koncerter, teaterforestillinger ligger ofte sent på dagen, når energien er på vej ned.

Du kan ikke flytte det hele. Men du kan se efter de steder i hverdagen, hvor du faktisk har indflydelse på tiden. Selv små mikrojusteringer kan gøre en stor forskel.

Tusind tak til journalist Christine Aagaard-Kragh for en super god artikel.

22/07/2026

Hvordan skaber vi et arbejdsliv, hvor flere mennesker kan arbejde på de tidspunkter, hvor de fungerer bedst? Jeg har givet interview til Berlingske, som har en artikelserie om kronobiologi.

I 2003 faldt jeg over en artikel, der ændrede mit liv.

Jeg boede på Regensen, det gamle kollegium midt i København, bygget af Christian den Fjerde i 1623. Her skrev jeg på min ph.d.-afhandling og en dag faldt jeg tilfældigt over en artikel om klokkegenet Per3.

Kronobiologer havde netop påvist, at vi i høj grad er født med forskellige døgnrytmer. Jeg har aldrig været et morgenmenneske, og pludselig fik jeg et sprog for noget, jeg altid havde vidst i kroppen: Jeg er et eftermiddags- og aftenmenneske. Med kronobiologien fik jeg et sprog for min egen rytme: Jeg er en sen kronotype. Jeg har mest energi senere på dagen.

Artiklen bevægede mig – og jeg blev forandret for altid.

Fra den dag ændrede jeg mine arbejdstider. Jeg skrev på min ph.d.-afhandling fra kl. 12 til midnat, fordi jeg arbejdede bedst i dette tidsrum. I 2004 skrev jeg i min notesbog:

”Jeg vil holde fast i min egen tidsmæssighed. Jeg vil ikke underlægge mig 8-16-rytmen.”

I 2005 afleverede jeg min ph.d.-afhandling ”Arbejdsliv og familieliv – Get A Balance” og stiftede Super Navigators – dengang under navnet Frau K. Jeg har aldrig været ansat, for jeg ved, at jeg ville dø mentalt i en 8-16-arbejdsrytme fra mandag til fredag. Jeg ville hjælpe andre med at få større autonomi over deres tid. Jeg ville skabe fleksible arbejdskulturer, hvor arbejdsrytmer og individuelle døgnrytmer og familierytmer i højere grad kan spille sammen i stedet for at kollidere.

I min kommende bog ”Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet” (udkommer den 22. oktober på Hans Reitzels Forlag), undersøger jeg, hvordan ledere kan forme tiden, så flere mennesker får adgang til deres kapacitet.

I bogen gør jeg op med tre grundantagelser om tid, som stadig præger skole og arbejdsliv:

At det gode menneske står tidligt op.
At retfærdighed betyder, at alle får det samme.
At standardtidsmennesket findes.

Jeg har foretaget 35 interviews til bogen, og gennem cases viser jeg, hvordan disse antagelser får meget konkrete konsekvenser i menneskers liv og i organisationers måde at lede på.

Bogen handler om, hvordan vi kan forme tiden tættere på både opgaven og de mennesker, der skal løse den. Ikke ved at opløse fællesskabet eller lade alle arbejde helt, som de vil, men ved at skabe arbejdsrytmer, hvor flere mennesker får adgang til deres bedste energi og kapacitet.

For mennesker er ikke ens i tid.

Tak til Sarah Victoria Gratløv og Berlingske for igen at sætte fokus på kronobiologi og retten til at leve og arbejde i takt med sit indre ur.

Adresse

Rådhusstræde 10, Street
Copenhagen
1466

Telefon

+4528938973

Website

http://www.b-samfundet.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når B-samfundet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.