B-samfundet

B-samfundet B-samfundet arbejder for et samfund, der også understøtter B-mennesker. Vi arbejder for en senere mødetid i skolen og på arbejdspladser. klasse og op.

Samfundet skal understøtte alle døgnrytmer

Samfundet understøtter primært A-mennesker og 8-16 arbejde. At være B-menneske i et 8-16 samfund medfører et stort socialt jetlag, hvilket påvirker helbred, uddannelse og karriere i negativ retning. Majoriteten af befolkningen er B-mennesker, og uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal derfor indrettes, så de også understøtter B-mennesker. A-menn

esker har fra gammel tid domineret indretningen af samfundet. De har skabt skoler med en mødetid kl. 8 og arbejdspladser, hvor ledere belønner de morgenfriske. De har indpodet en holdning i os om, det gode menneske står tidligt op. De har fået B-mennesker til at føle skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt. For A-mennesker foretrækker at gå tidligt i seng og stå tidligt op. A-mennesker sover ofte fantastisk på arbejdsdage, da samfundet primært understøtter 8-16 arbejde. A-mennesket vågner tidligt hver dag – også på fridage. B-mennesker foretrækker at gå senere i seng og stå senere op. B-mennesker er ofte ikke trætte kl. 22 om aftenen. B-mennesket går sent i seng og for at tilpasse sig 8-16 samfundet, vågner det til lyden af et vækkeur. Det betyder, at B-mennesket akkumulerer et kæmpe søvnpres på arbejdsdage, og så sover det mere på fridage. En døgnrytme er ikke noget, du vælger. Det er noget, du er født med. Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität München, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer. Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske kan for eksempel være vågen fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01. Sundhedspolitik – en senere mødetid kan reducere mængden af socialt jetlag
Forskellen mellem biologisk tid (indre ur) og social tid (skole- og arbejdstider) kaldes socialt jetlag. 8-16 samfundet giver B-mennesker et dårligere helbred, da B-mennesker oplever et større socialt jetlag. Hvis der er fem timers forskel på, hvornår du står op på skole-/ arbejdsdage og på fridage, så har du fem timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 procent rygere. Til sammenligning er der ti procent rygere i den del af befolkningen, der ikke oplever socialt jetlag. Forskning viser, at for hver times social jetlag øges risikoen for overvægt med 33 procent. Vi har indrettet vores samfund på en sådan måde, at 80 procent af befolkningen må afbryde søvnen med et vækkeur.

• Det anbefales at reducere mængden af socialt jetlag ved at tilpasse mødetider i skoler og på arbejdspladser til menneskets kronotyper.
• Det anbefales at afskaffe sommertiden, da den bidrager til øget socialt jetlag i befolkningen. Uddannelsespolitik – En senere mødetid giver mere søvn til eleverne og højere karakterer
Skolen diskriminerer B-mennesker. Forskning viser, at stort set alle teenagere er B-mennesker. En mødetid kl. 8 er midt i de unge menneskers biologiske nat, og B-mennesker får dårligere karakterer end A-mennesker, hvis eksaminer placeres tidligt på dagen. Der er først ligestilling mellem A-mennesker og B-mennesker, hvis eksaminerne placeres tidlig eftermiddag. Forskningen viser, at en senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer.

• Det anbefales at indføre en mødetid kl. 9 for 0-6. klasse og en mødetid kl. 10 fra 7. Arbejdsmarkedspolitik – Tilpas arbejdstiderne til døgnrytmen og øg produktiviteten
Forskning viser, at ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspladsen. Alene det at møde tidligt på arbejde tillægges værdi. Et senere mødetidspunkt får lederen til at opfatte medarbejderen som mindre samvittighedsfuld. Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelige til at dømme medarbejdere, der foretrækker en senere mødetid. I vidensamfundet er det sund fornuft, både menneskeligt og økonomisk, at give mennesket arbejdstider, der matcher dets biologiske rytme. Vi har brug for et paradigmeskifte væk fra det klassiske 8-16-arbejdstidsinterval, til at individet får større indflydelse på at placere det arbejdstid. Det vil resultere i højere produktivitet, sundere medarbejdere og reducere sundhedsudgifterne. Fagbevægelsen kæmpede i det 20. århundrede for retten til 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid. I det 21. århundrede burde vi kæmpe for retten til at arbejde på de rigtige tidspunkter. Forskning viser eksempelvis, at det har større helbredsmæssige konsekvenser for A-mennesker end B-mennesker at arbejde om natten. Giv A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Det øger både livskvaliteten og produktiviteten hos det enkelte menneske at kunne styre sin egen tid.

• Der er et uudnyttet produktivitetspotentiale i at give A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Trafikpolitik - En senere mødetid for B-mennesker kan løse infrastrukturproblemet
Vi har et infrastrukturproblem fire timer i døgnet, da vi bruger vejene på samme tidspunkter om morgenen, når vi tager på arbejde, og om eftermiddagen når vi skal hjem fra arbejde. Forskellige mødetider vil bidrage til at løse infrastrukturproblemet i byerne. Hvis B-menneskene møder efter kl. 10, vil trafikken blive spredt ud over et større tidsrum – både på veje og cykelstierne i byerne. Det betyder mindre tomgang og mindre CO2 udslip samt mindre transporttid for den enkelte. Der er mange penge at spare.

Hvordan skaber vi et arbejdsliv, hvor flere mennesker kan arbejde på de tidspunkter, hvor de fungerer bedst? Jeg har giv...
22/07/2026

Hvordan skaber vi et arbejdsliv, hvor flere mennesker kan arbejde på de tidspunkter, hvor de fungerer bedst? Jeg har givet interview til Berlingske, som har en artikelserie om kronobiologi.

I 2003 faldt jeg over en artikel, der ændrede mit liv.

Jeg boede på Regensen, det gamle kollegium midt i København, bygget af Christian den Fjerde i 1623. Her skrev jeg på min ph.d.-afhandling og en dag faldt jeg tilfældigt over en artikel om klokkegenet Per3.

Kronobiologer havde netop påvist, at vi i høj grad er født med forskellige døgnrytmer. Jeg har aldrig været et morgenmenneske, og pludselig fik jeg et sprog for noget, jeg altid havde vidst i kroppen: Jeg er et eftermiddags- og aftenmenneske. Med kronobiologien fik jeg et sprog for min egen rytme: Jeg er en sen kronotype. Jeg har mest energi senere på dagen.

Artiklen bevægede mig – og jeg blev forandret for altid.

Fra den dag ændrede jeg mine arbejdstider. Jeg skrev på min ph.d.-afhandling fra kl. 12 til midnat, fordi jeg arbejdede bedst i dette tidsrum. I 2004 skrev jeg i min notesbog:

”Jeg vil holde fast i min egen tidsmæssighed. Jeg vil ikke underlægge mig 8-16-rytmen.”

I 2005 afleverede jeg min ph.d.-afhandling ”Arbejdsliv og familieliv – Get A Balance” og stiftede Super Navigators – dengang under navnet Frau K. Jeg har aldrig været ansat, for jeg ved, at jeg ville dø mentalt i en 8-16-arbejdsrytme fra mandag til fredag. Jeg ville hjælpe andre med at få større autonomi over deres tid. Jeg ville skabe fleksible arbejdskulturer, hvor arbejdsrytmer og individuelle døgnrytmer og familierytmer i højere grad kan spille sammen i stedet for at kollidere.

I min kommende bog ”Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet” (udkommer den 22. oktober på Hans Reitzels Forlag), undersøger jeg, hvordan ledere kan forme tiden, så flere mennesker får adgang til deres kapacitet.

I bogen gør jeg op med tre grundantagelser om tid, som stadig præger skole og arbejdsliv:

At det gode menneske står tidligt op.
At retfærdighed betyder, at alle får det samme.
At standardtidsmennesket findes.

Jeg har foretaget 35 interviews til bogen, og gennem cases viser jeg, hvordan disse antagelser får meget konkrete konsekvenser i menneskers liv og i organisationers måde at lede på.

Bogen handler om, hvordan vi kan forme tiden tættere på både opgaven og de mennesker, der skal løse den. Ikke ved at opløse fællesskabet eller lade alle arbejde helt, som de vil, men ved at skabe arbejdsrytmer, hvor flere mennesker får adgang til deres bedste energi og kapacitet.

For mennesker er ikke ens i tid.

Tak til Sarah Victoria Gratløv og Berlingske for igen at sætte fokus på kronobiologi og retten til at leve og arbejde i takt med sit indre ur.

Emel Mashaki er Senior Vice President i Novo Nordisk og leder omkring 1000 medarbejdere. I dagens Berlingske fortæller h...
18/07/2026

Emel Mashaki er Senior Vice President i Novo Nordisk og leder omkring 1000 medarbejdere. I dagens Berlingske fortæller hun åbent om, at hun insisterer på retten til at være B-menneske – og at friheden til at arbejde på de tidspunkter af døgnet, hvor man fungerer bedst, vil blive et succeskriterium for fremtidens ledere.

Som barn gik Emel i skole fra klokken 7.30. Hun var fysisk til stede, men kroppen og hjernen var endnu ikke klar. Om morgenen blev hun opfattet som passiv og uengageret. Senere på dagen var hun et helt andet menneske: aktiv, kreativ og snakkesalig.

Hun måtte tidligt lære at kæmpe imod sin egen rytme og arbejde ekstra hårdt for at bevise, at hun ikke var doven eller dum. Senere sagde hun sit drømmejob op, fordi arbejdsdagen begyndte klokken 7.30.

I dag har hun gjort sin døgnrytme synlig og legitim. Hun arbejder selv bedst sent på dagen og om aftenen, beskytter sin morgen og undgår så vidt muligt tidlige møder. Men hun forventer ikke, at andre skal følge hendes rytme.

Tværtimod skaber hun rammer, hvor medarbejderne får større frihed til at arbejde på de tidspunkter, hvor de selv fungerer bedst.

Når en leder på Emels niveau siger højt, at hun er B-menneske, ændrer hun ikke kun fortællingen om sig selv. Hun ændrer også, hvad det er legitimt at tale om i organisationen.

Døgnrytme bliver ikke længere noget privat, som den enkelte skal skjule, forklare eller kompensere for. Det bliver en legitim del af samtalen om performance, samarbejde, trivsel og bæredygtighed.

I min kommende bog ”Tænk hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet”, skriver jeg om Emel som et eksempel på lederen som tidsarkitekt.

En leder, der ikke gør sin egen rytme til den nye norm, men skaber rammer, hvor flere rytmer kan være legitime på én gang.

Jeg håber, at Emel kan bane vejen for, at flere B-mennesker – børn, unge og voksne – tør stå ved deres egen rytme.

At færre skal bruge deres liv på at bevise, at de ikke er dovne.

Og at flere får frihed til at lære og arbejde på de tidspunkter, hvor de har adgang til deres bedste energi og kapacitet.

Tak til Emel for at gå foran og være en rollemodel for B-mennesker – og for at gøre det lettere for andre at stå ved deres egen rytme.

Tak til Sarah Victoria Gratløv og Berlingske for at sætte fokus på kronobiologi og retten til at leve i takt med sit indre ur.

I dagens Berlingske er jeg interviewet om, at arbejdslivet tilgodeser A-mennesker.Artiklen rammer ned i en af vores mest...
17/07/2026

I dagens Berlingske er jeg interviewet om, at arbejdslivet tilgodeser A-mennesker.

Artiklen rammer ned i en af vores mest sejlivede grundantagelser om tid: At det gode, flittige og succesfulde menneske står tidligt op og får noget ud af dagen.

Når morgenen bliver ladet med moral, bliver den tidlige rytme ikke bare én rytme blandt flere. Den bliver et tegn på karakter. Den, der møder tidligt, fremstår let disciplineret, ansvarlig og engageret. Den, der fungerer bedst senere på dagen, risikerer at blive opfattet som mindre ambitiøs og mindre dedikeret.

Mennesker er født med forskellige døgnrytmer. Nogle har deres bedste energi klokken 7. Andre får først adgang til deres kreativitet og koncentration langt senere på dagen.

At behandle alle ens er ikke nødvendigvis at give alle lige vilkår.

For når én biologisk rytme bliver gjort til samfundets rytme, får nogle mennesker en systemisk fordel. Når en tidsstruktur har eksisteret længe nok, holder den op med at ligne en beslutning. Den bliver til sund fornuft. Sådan begynder skoledagen. Sådan ser arbejdsugen ud. Sådan placerer vi møder.

Tiden er ikke neutral. De rytmer, vi skaber i skoler og på arbejdspladser, giver nogle mennesker let adgang til deres kapacitet, mens andre må bruge betydelige mængder energi på at kompensere.

Som jeg siger i artiklen:

»Som topleder bør man være bevidst om, at man er med til at designe tidsrytmer, hvor nogle mennesker lykkes, mens andre falder fra.«

For den, der bestemmer rytmen, er også med til at bestemme, hvem der kan lykkes i den.

Det er nogle af de spørgsmål, jeg undersøger i min kommende bog, "Tænk hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet."

Bogen tager udgangspunkt i tre grundantagelser, som stadig præger vores måde at organisere skole og arbejde på:

At det gode menneske står tidligt op.
At retfærdighed betyder, at alle får det samme.
At standardtidsmennesket findes.

Til bogen har jeg foretaget 35 interviews med blandt andre ledere, skoleledere, forskere og mennesker, der har mærket på egen krop, hvad der sker, når systemets tid og menneskets tid støder sammen.

Jeg har interviewet skoleledere, der har indført senere mødetider, og ledere, der former mødetider, arbejdsrytmer, pauser og fælles tidsrum, så flere mennesker får adgang til deres kapacitet.

Ledere er tidsarkitekter. Vi har brug for en ny tidsarkitektur. Det handler om at skabe fælles rytmer, der passer til flere.

For fællesskabet bliver ikke stærkere af, at alle tvinges ind i den samme rytme. Det bliver stærkere, når flere mennesker får mulighed for at bidrage med det bedste af sig selv – ikke på trods af deres forskellighed, men med den.

Bogen udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober 2026.

Tusind tak til Sarah Victoria Gratløv for et godt interview og for at sætte fokus på kronoledelse.

Nej, alle mennesker skal ikke falde i søvn mellem kl. 22 og 23.Berlingske omtaler et nyt finsk studie om søvnregularitet...
12/06/2026

Nej, alle mennesker skal ikke falde i søvn mellem kl. 22 og 23.

Berlingske omtaler et nyt finsk studie om søvnregularitet og hjertesundhed. Studiet er interessant. Men formidlingen af det rammer direkte ned i en gammel blind vinkel: forestillingen om, at den gode og sunde søvn helst skal ligge tidligt.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen deler i artiklen sin egen søvnrutine: Han går i seng kl. 22.30 og står op kl. 07.00. Den rutine kan sikkert fungere glimrende for ham. Problemet opstår, når én persons søvnrutine kommer til at fremstå som et generelt ideal for andre.

Det mest opsigtsvækkende ved det finske studie er ikke kun, at uregelmæssig søvntiming kan være forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det mest opsigtsvækkende er, hvem der faktisk indgår i studiet.

Fordelingen af kronotyper i studiet var 40,9 procent tidlige kronotyper (A-mennesker), 53,6 procent mellemliggende kronotyper og kun 5,4 procent sene kronotyper (B-mennesker).

Kun 5,4 procent B-mennesker!

Til sammenligning er fordelingen af kronotyper i befolkningen, baseret på data fra omkring 300.000 mennesker, cirka 30 procent A-mennesker, 30 procent mellemliggende kronotyper og 40 procent sene kronotyper.

Der er altså flere B-mennesker end A-mennesker i befolkningen.

Alligevel bruges studiet i artiklen til at understøtte en fortælling om, at den optimale søvntiming “typisk” ligger mellem kl. 22 og 23.

Det er direkte forkert.

Studiet viser ikke, at alle mennesker bør gå tidligt i seng. Det viser, at søvnregularitet har betydning — især stabilitet i sengetid og søvnens midtpunkt. Men regularitet betyder ikke, at alle skal sove på samme tidspunkt. Regularitet skal forstås i forhold til det enkelte menneskes biologiske rytme.

Den sundeste søvn er ikke nødvendigvis tidlig søvn. Den sundeste søvn er søvn i takt med kroppens indre ur.

For et A-menneske kan det være kl. 22–06. For et B-menneske kan det være kl. 01–09. Begge dele kan være sundt, hvis søvnen er tilstrækkelig, stabil og i takt med kroppens biologiske rytme.

Vi har brug for søvnråd, der tager højde for kronotyper.

Sund søvn handler ikke om, at alle skal sove på samme tidspunkt.
Sund søvn handler om at sove tilstrækkeligt, regelmæssigt og i takt med sit indre ur.
Det er fremtidens sundhedsråd.

Ikke: Gå i seng kl. 22.30.

For alle mennesker har ikke samme døgnrytme. Alle mennesker har ikke samme søvnvindue. Og alle mennesker skal ikke falde i søvn mellem kl. 22 og 23.

Det er morgenmenneskets norm forklædt som sundhedsråd.

Kend din kronotype. Respektér dit søvnvindue. Og lad os skabe skoler og arbejdspladser, hvor flere mennesker kan leve i takt med deres biologiske rytme.





Skolen er ikke kun en læringsinstitution. Den er også en tidsinstitution. Skolen er et af de steder, hvor samfundets tid...
26/05/2026

Skolen er ikke kun en læringsinstitution. Den er også en tidsinstitution. Skolen er et af de steder, hvor samfundets tidsmoral sidder dybest. Tiden mærkes i kroppen.

Berlingske skriver, at Frederiksberg Kommune opfordrer skolerne til, at elever i 7.-9. klasse tidligst møder kl. 8.45 — af hensyn til deres opmærksomhed, trivsel og læringspotentiale. Artiklen nævner også erfaringer fra København, Frederiksberg og Gentofte.

Særligt Hellerup Skole viser, hvad der kan ske, når man tager teenagehjernens biologiske ur alvorligt:

Efter skolen lod udskolingseleverne møde kl. 9.00 i stedet for kl. 8.00, steg andelen af elever, der fik mindst otte timers søvn før en skoledag, fra 66 procent i november 2024 til 91 procent i november 2025. Ifølge skolen viser eleverne også bedre trivsel.

Og nej: En senere mødetid behøver ikke betyde, at eleverne bare får tilsvarende senere fri.

Det afgørende er ikke at skubbe hele skoledagen. Det afgørende er at redesigne skolens tidsarkitektur: Hvornår ligger de mest krævende fag? Hvordan organiseres pauserne? Hvornår mødes lærerne? Hvordan skaber vi bedre rytmer for både elevernes læring og lærernes samarbejde?

I min kommende bog har jeg interviewet 11 skoler, der på forskellige måder har indført senere mødetid.

Senere mødetid er derfor ikke kun et spørgsmål om søvn. Det er et spørgsmål om ledelse, organisering og modet til at tage unges biologi alvorligt.

Jeg håber, Frederiksberg bliver endnu et vigtigt skridt i retning af en skole, hvor vi ikke bare taler om trivsel og læring — men også tør ændre de rytmer, der former dem.

Tidsarkitekturen i arbejdslivet er stadig designet til A-mennesker – og det har en pris.“Dårligere produktivitet, helbre...
17/04/2026

Tidsarkitekturen i arbejdslivet er stadig designet til A-mennesker – og det har en pris.

“Dårligere produktivitet, helbredsproblemer og faldende performance.”

Det er nogle af konsekvenserne, hvis vi presser os selv – eller vores medarbejdere – til at arbejde på tidspunkter, der ikke matcher vores biologiske døgnrytme.

Jeg er blevet interviewet til Lederstof.dksammen med Senior Vice President i Novo Nordisk, Emel Mashaki, der er mest produktiv omkring midnat, og hendes tidligere chefkollega Tove Kristiansen Stryhn, som fungerer bedst i de tidlige morgentimer.

»Jeg laver mit bedste arbejde mellem kl. 23.00 og 02.00–03.00, men jeg er ikke den bedste udgave af mig selv om morgenen,« siger Emel Mashaki.

Vi er født med forskellige døgnrytmer.
De er biologisk forankrede og kun i begrænset grad noget, vi selv kan ændre.

Ca. 30 % er A-mennesker (tidlige kronotyper),
30 % ligger midt imellem,
og 40 % er B-mennesker (sene kronotyper).

Det er fredag. A-mennesker får besøg af deres B-menneskevenner. De går sent i seng – men vågner alligevel tidligt næste morgen.

Studier viser, at A-mennesker ofte har en stabil søvnrytme i hverdagen, men kan få kortere søvn i weekenden på grund af sociale aktiviteter.

Omvendt sover B-mennesker ofte for lidt fra mandag til fredag, fordi de skal tilpasse sig samfundets tidlige rytmer i uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Over 80 % af befolkningen bliver vækket af et vækkeur.

»Hvis du er nødt til at bruge et vækkeur for at afbryde din søvn, lever du ude af takt med din døgnrytme, og det kan have en negativ indflydelse på dit helbred. Det påvirker også din trivsel og din performance i alvorlig grad,« siger Camilla Kring, der har skrevet en række bøger om kronobiologi og for nylig blev udvalgt til Thinkers50 Radar List 2026 – en liste med 30 tænkere, som forventes at få stor betydning for fremtidens ledelse og arbejdsliv.

Her er 3 ting, du som leder kan gøre allerede på mandag:

1) Drop forestillingen om, at alle fungerer bedst om morgenen. Tal åbent om døgnrytmer i teamet – og gør det legitimt, at mennesker arbejder forskelligt.

2) Læg møder i et tidsrum, hvor flest er på toppen. Mellem kl. 10 og 15 rammer du et biologisk overlap, hvor både tidlige og sene kronotyper typisk fungerer godt.

3) Giv medarbejdere indflydelse på deres arbejdstid.
Mennesker præsterer bedst, når deres arbejdstid matcher deres biologiske rytme.

Tak til Bjørn Lambek for en fantastisk artikel. Jeg håber, du vil læse med – det er en af de mest præcise og nuancerede artikler, der er skrevet om mit arbejde med anvendt kronobiologi.

Ny tidsarkitektur i skolen – hvem har erfaringer med senere mødetid?For nogle uger siden delte jeg artiklen om Hellerup ...
23/02/2026

Ny tidsarkitektur i skolen – hvem har erfaringer med senere mødetid?

For nogle uger siden delte jeg artiklen om Hellerup Skole.

Resultaterne taler for sig selv:
• Andelen af elever, der får mindst 8 timers søvn, steg fra 66 % til 91 %
• Markant færre elever i risiko for stress eller depression

I 2006 stiftede jeg B-Samfundet og har siden arbejdet for senere mødetider i skolen og på arbejdspladser.

Jeg er i gang med at skrive bogen "Lederen som tidsarkitekt", som udkommer på Hans Reitzels Forlag i år. Her undersøger jeg, hvordan vi kan designe fælles tidsstrukturer, der rummer biologisk og menneskelig variation – i stedet for at modarbejde den.

Derfor søger jeg kontakt til:
• Folkeskoler (særligt udskoling)
• Efterskoler
• Ungdomshøjskoler
• Gymnasier og andre ungdomsuddannelser

… som har indført senere mødetid – permanent eller som forsøg.

Jeg vil meget gerne interviewe ledere om

– Hvad satte beslutningen i gang?
– Hvad har I lært undervejs?
– Hvad har overrasket jer?
– Hvilke effekter kan I se – fagligt, socialt og organisatorisk?

Skriv gerne i kommentarfeltet, send en besked – eller kontakt mig direkte på [email protected]

Måske handler trivsel og læring i høj grad om, hvordan vi organiserer tid.



Vil vi give vores børn melatonin – eller vil vi indføre en senere mødetid i skolen?Forbruget af søvnmidlet melatonin er ...
30/01/2026

Vil vi give vores børn melatonin – eller vil vi indføre en senere mødetid i skolen?

Forbruget af søvnmidlet melatonin er tidoblet.

I Berlingske forklarer søvnforskeren Ali Amidi, at unge, som naturligt har svært ved at falde tidligt i søvn, kan bruge melatonin til at skubbe døgnrytmen og dermed kunne stå tidligere op. Han siger blandt andet:

“Hvis du har en teenager, som naturligt har svært ved at gå i seng klokken 22 eller 23 for at kunne stå tidligt op, men ikke er træt på det tidspunkt, kan man bruge melatonin til at skubbe døgnrytmen.”

Søvnforskeren peger altså på, at unge kan tage melatonin for at kunne stå tidligere op og møde i skole.

Men lad os stoppe op et øjeblik.

Vil vi virkelig medicinere vores børn for at få dem til at passe ind i et system?

Eller vil vi justere skolens tidssystem, så det passer til menneskets biologi?

Når skoledagen starter klokken 8, bliver løsningen ikke at ændre mødetiden, men at få barnet til at tilpasse sig – i dette tilfælde med medicin. Spørgsmålet er derfor ikke, om melatonin kan virke, men hvilken vej vi som samfund vælger.

Teenagere forskyder døgnrytmen. Jeg har selv tvillinger, der fylder 13 år om nogle måneder. Min søn har altid været A-menneske, mens min datter har været B-menneske. Men nu er min søn også blevet en sen kronotype.

Når vi vælger melatonin frem for senere mødetider, sender vi et klart signal om, at det er barnet, der skal ændres, og ikke rammerne. Jeg mener, vi bør vælge det modsatte.

Vi skal indføre en senere mødetid i skolen. Alle skoler og ungdomsuddannelser kan med fordel indføre en senere mødetid.

Senere mødetider er ikke et eksperiment. Det er sund fornuft og en langsigtet investering i trivsel, læring og mental sundhed.





Hellerup Skole har indført en senere mødetid i udskolingen.Og på blot ét år har det skabt markante resultater:- Andelen ...
19/01/2026

Hellerup Skole har indført en senere mødetid i udskolingen.
Og på blot ét år har det skabt markante resultater:

- Andelen af elever, der får mindst 8 timers søvn, er steget fra 66 % til 91 %
- Elever i risiko for stress eller depression er faldet markant
- Trivsel, energi og læringsparathed er tydeligt forbedret

Resultaterne er ikke tilfældige. De er et direkte resultat af, at skolen har taget de unges biologi alvorligt.

Stort set alle teenagere udvikler sig i puberteten til at blive sene kronotyper. Deres indre ur forskydes, så de naturligt først bliver søvnige senere om aftenen og har brug for at sove længere om morgenen. Det er ikke et spørgsmål om manglende disciplin eller viljestyrke – men et resultat af hormonelle forandringer, hvor blandt andet produktionen af testosteron stiger markant og påvirker døgnrytmen.

Forskning af Eveline Crone viser, at de færreste teenagere er i stand til at falde i søvn før klokken 23. Når vi alligevel kræver tidlig opvågning og mødetid kl. 8, tvinger vi dem til at fungere i et kronisk søvnunderskud.

Denne misalignment mellem kroppens biologiske tid og samfundets krav kaldes socialt jetlag. Socialt jetlag er ikke bare ubehageligt – det er forbundet med øget risiko for stress, depression, overvægt og nedsat kognitiv funktion.

Hellerup Skole viser, hvad der sker, når vi holder op med at kæmpe imod det indre ur – og i stedet indretter skolen efter mennesket. Resultaterne taler for sig selv.

Lad os skabe en ny tidsarkitektur, der understøtter de unges indre ur.

Adresse

Rådhusstræde 10, Street
Copenhagen
1466

Telefon

+4528938973

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når B-samfundet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type