Samfundet skal understøtte alle døgnrytmer
Samfundet understøtter primært A-mennesker og 8-16 arbejde. At være B-menneske i et 8-16 samfund medfører et stort socialt jetlag, hvilket påvirker helbred, uddannelse og karriere i negativ retning. Majoriteten af befolkningen er B-mennesker, og uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal derfor indrettes, så de også understøtter B-mennesker. A-menn
esker har fra gammel tid domineret indretningen af samfundet. De har skabt skoler med en mødetid kl. 8 og arbejdspladser, hvor ledere belønner de morgenfriske. De har indpodet en holdning i os om, det gode menneske står tidligt op. De har fået B-mennesker til at føle skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt. For A-mennesker foretrækker at gå tidligt i seng og stå tidligt op. A-mennesker sover ofte fantastisk på arbejdsdage, da samfundet primært understøtter 8-16 arbejde. A-mennesket vågner tidligt hver dag – også på fridage. B-mennesker foretrækker at gå senere i seng og stå senere op. B-mennesker er ofte ikke trætte kl. 22 om aftenen. B-mennesket går sent i seng og for at tilpasse sig 8-16 samfundet, vågner det til lyden af et vækkeur. Det betyder, at B-mennesket akkumulerer et kæmpe søvnpres på arbejdsdage, og så sover det mere på fridage. En døgnrytme er ikke noget, du vælger. Det er noget, du er født med. Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität München, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer. Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske kan for eksempel være vågen fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01. Sundhedspolitik – en senere mødetid kan reducere mængden af socialt jetlag
Forskellen mellem biologisk tid (indre ur) og social tid (skole- og arbejdstider) kaldes socialt jetlag. 8-16 samfundet giver B-mennesker et dårligere helbred, da B-mennesker oplever et større socialt jetlag. Hvis der er fem timers forskel på, hvornår du står op på skole-/ arbejdsdage og på fridage, så har du fem timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 procent rygere. Til sammenligning er der ti procent rygere i den del af befolkningen, der ikke oplever socialt jetlag. Forskning viser, at for hver times social jetlag øges risikoen for overvægt med 33 procent. Vi har indrettet vores samfund på en sådan måde, at 80 procent af befolkningen må afbryde søvnen med et vækkeur.
• Det anbefales at reducere mængden af socialt jetlag ved at tilpasse mødetider i skoler og på arbejdspladser til menneskets kronotyper.
• Det anbefales at afskaffe sommertiden, da den bidrager til øget socialt jetlag i befolkningen. Uddannelsespolitik – En senere mødetid giver mere søvn til eleverne og højere karakterer
Skolen diskriminerer B-mennesker. Forskning viser, at stort set alle teenagere er B-mennesker. En mødetid kl. 8 er midt i de unge menneskers biologiske nat, og B-mennesker får dårligere karakterer end A-mennesker, hvis eksaminer placeres tidligt på dagen. Der er først ligestilling mellem A-mennesker og B-mennesker, hvis eksaminerne placeres tidlig eftermiddag. Forskningen viser, at en senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer.
• Det anbefales at indføre en mødetid kl. 9 for 0-6. klasse og en mødetid kl. 10 fra 7. Arbejdsmarkedspolitik – Tilpas arbejdstiderne til døgnrytmen og øg produktiviteten
Forskning viser, at ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspladsen. Alene det at møde tidligt på arbejde tillægges værdi. Et senere mødetidspunkt får lederen til at opfatte medarbejderen som mindre samvittighedsfuld. Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelige til at dømme medarbejdere, der foretrækker en senere mødetid. I vidensamfundet er det sund fornuft, både menneskeligt og økonomisk, at give mennesket arbejdstider, der matcher dets biologiske rytme. Vi har brug for et paradigmeskifte væk fra det klassiske 8-16-arbejdstidsinterval, til at individet får større indflydelse på at placere det arbejdstid. Det vil resultere i højere produktivitet, sundere medarbejdere og reducere sundhedsudgifterne. Fagbevægelsen kæmpede i det 20. århundrede for retten til 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid. I det 21. århundrede burde vi kæmpe for retten til at arbejde på de rigtige tidspunkter. Forskning viser eksempelvis, at det har større helbredsmæssige konsekvenser for A-mennesker end B-mennesker at arbejde om natten. Giv A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Det øger både livskvaliteten og produktiviteten hos det enkelte menneske at kunne styre sin egen tid.
• Der er et uudnyttet produktivitetspotentiale i at give A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Trafikpolitik - En senere mødetid for B-mennesker kan løse infrastrukturproblemet
Vi har et infrastrukturproblem fire timer i døgnet, da vi bruger vejene på samme tidspunkter om morgenen, når vi tager på arbejde, og om eftermiddagen når vi skal hjem fra arbejde. Forskellige mødetider vil bidrage til at løse infrastrukturproblemet i byerne. Hvis B-menneskene møder efter kl. 10, vil trafikken blive spredt ud over et større tidsrum – både på veje og cykelstierne i byerne. Det betyder mindre tomgang og mindre CO2 udslip samt mindre transporttid for den enkelte. Der er mange penge at spare.