B-samfundet

17/04/2026

Tidsarkitekturen i arbejdslivet er stadig designet til A-mennesker – og det har en pris.

“Dårligere produktivitet, helbredsproblemer og faldende performance.”

Det er nogle af konsekvenserne, hvis vi presser os selv – eller vores medarbejdere – til at arbejde på tidspunkter, der ikke matcher vores biologiske døgnrytme.

Jeg er blevet interviewet til Lederstof.dksammen med Senior Vice President i Novo Nordisk, Emel Mashaki, der er mest produktiv omkring midnat, og hendes tidligere chefkollega Tove Kristiansen Stryhn, som fungerer bedst i de tidlige morgentimer.

»Jeg laver mit bedste arbejde mellem kl. 23.00 og 02.00–03.00, men jeg er ikke den bedste udgave af mig selv om morgenen,« siger Emel Mashaki.

Vi er født med forskellige døgnrytmer.
De er biologisk forankrede og kun i begrænset grad noget, vi selv kan ændre.

Ca. 30 % er A-mennesker (tidlige kronotyper),
30 % ligger midt imellem,
og 40 % er B-mennesker (sene kronotyper).

Det er fredag. A-mennesker får besøg af deres B-menneskevenner. De går sent i seng – men vågner alligevel tidligt næste morgen.

Studier viser, at A-mennesker ofte har en stabil søvnrytme i hverdagen, men kan få kortere søvn i weekenden på grund af sociale aktiviteter.

Omvendt sover B-mennesker ofte for lidt fra mandag til fredag, fordi de skal tilpasse sig samfundets tidlige rytmer i uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Over 80 % af befolkningen bliver vækket af et vækkeur.

»Hvis du er nødt til at bruge et vækkeur for at afbryde din søvn, lever du ude af takt med din døgnrytme, og det kan have en negativ indflydelse på dit helbred. Det påvirker også din trivsel og din performance i alvorlig grad,« siger Camilla Kring, der har skrevet en række bøger om kronobiologi og for nylig blev udvalgt til Thinkers50 Radar List 2026 – en liste med 30 tænkere, som forventes at få stor betydning for fremtidens ledelse og arbejdsliv.

Her er 3 ting, du som leder kan gøre allerede på mandag:

1) Drop forestillingen om, at alle fungerer bedst om morgenen. Tal åbent om døgnrytmer i teamet – og gør det legitimt, at mennesker arbejder forskelligt.

2) Læg møder i et tidsrum, hvor flest er på toppen. Mellem kl. 10 og 15 rammer du et biologisk overlap, hvor både tidlige og sene kronotyper typisk fungerer godt.

3) Giv medarbejdere indflydelse på deres arbejdstid.
Mennesker præsterer bedst, når deres arbejdstid matcher deres biologiske rytme.

Tak til Bjørn Lambek for en fantastisk artikel. Jeg håber, du vil læse med – det er en af de mest præcise og nuancerede artikler, der er skrevet om mit arbejde med anvendt kronobiologi.

23/02/2026

Ny tidsarkitektur i skolen – hvem har erfaringer med senere mødetid?

For nogle uger siden delte jeg artiklen om Hellerup Skole.

Resultaterne taler for sig selv:
• Andelen af elever, der får mindst 8 timers søvn, steg fra 66 % til 91 %
• Markant færre elever i risiko for stress eller depression

I 2006 stiftede jeg B-Samfundet og har siden arbejdet for senere mødetider i skolen og på arbejdspladser.

Jeg er i gang med at skrive bogen "Lederen som tidsarkitekt", som udkommer på Hans Reitzels Forlag i år. Her undersøger jeg, hvordan vi kan designe fælles tidsstrukturer, der rummer biologisk og menneskelig variation – i stedet for at modarbejde den.

Derfor søger jeg kontakt til:
• Folkeskoler (særligt udskoling)
• Efterskoler
• Ungdomshøjskoler
• Gymnasier og andre ungdomsuddannelser

… som har indført senere mødetid – permanent eller som forsøg.

Jeg vil meget gerne interviewe ledere om

– Hvad satte beslutningen i gang?
– Hvad har I lært undervejs?
– Hvad har overrasket jer?
– Hvilke effekter kan I se – fagligt, socialt og organisatorisk?

Skriv gerne i kommentarfeltet, send en besked – eller kontakt mig direkte på [email protected]

Måske handler trivsel og læring i høj grad om, hvordan vi organiserer tid.

30/01/2026

Vil vi give vores børn melatonin – eller vil vi indføre en senere mødetid i skolen?

Forbruget af søvnmidlet melatonin er tidoblet.

I Berlingske forklarer søvnforskeren Ali Amidi, at unge, som naturligt har svært ved at falde tidligt i søvn, kan bruge melatonin til at skubbe døgnrytmen og dermed kunne stå tidligere op. Han siger blandt andet:

“Hvis du har en teenager, som naturligt har svært ved at gå i seng klokken 22 eller 23 for at kunne stå tidligt op, men ikke er træt på det tidspunkt, kan man bruge melatonin til at skubbe døgnrytmen.”

Søvnforskeren peger altså på, at unge kan tage melatonin for at kunne stå tidligere op og møde i skole.

Men lad os stoppe op et øjeblik.

Vil vi virkelig medicinere vores børn for at få dem til at passe ind i et system?

Eller vil vi justere skolens tidssystem, så det passer til menneskets biologi?

Når skoledagen starter klokken 8, bliver løsningen ikke at ændre mødetiden, men at få barnet til at tilpasse sig – i dette tilfælde med medicin. Spørgsmålet er derfor ikke, om melatonin kan virke, men hvilken vej vi som samfund vælger.

Teenagere forskyder døgnrytmen. Jeg har selv tvillinger, der fylder 13 år om nogle måneder. Min søn har altid været A-menneske, mens min datter har været B-menneske. Men nu er min søn også blevet en sen kronotype.

Når vi vælger melatonin frem for senere mødetider, sender vi et klart signal om, at det er barnet, der skal ændres, og ikke rammerne. Jeg mener, vi bør vælge det modsatte.

Vi skal indføre en senere mødetid i skolen. Alle skoler og ungdomsuddannelser kan med fordel indføre en senere mødetid.

Senere mødetider er ikke et eksperiment. Det er sund fornuft og en langsigtet investering i trivsel, læring og mental sundhed.

19/01/2026

Hellerup Skole har indført en senere mødetid i udskolingen.
Og på blot ét år har det skabt markante resultater:

- Andelen af elever, der får mindst 8 timers søvn, er steget fra 66 % til 91 %
- Elever i risiko for stress eller depression er faldet markant
- Trivsel, energi og læringsparathed er tydeligt forbedret

Resultaterne er ikke tilfældige. De er et direkte resultat af, at skolen har taget de unges biologi alvorligt.

Stort set alle teenagere udvikler sig i puberteten til at blive sene kronotyper. Deres indre ur forskydes, så de naturligt først bliver søvnige senere om aftenen og har brug for at sove længere om morgenen. Det er ikke et spørgsmål om manglende disciplin eller viljestyrke – men et resultat af hormonelle forandringer, hvor blandt andet produktionen af testosteron stiger markant og påvirker døgnrytmen.

Forskning af Eveline Crone viser, at de færreste teenagere er i stand til at falde i søvn før klokken 23. Når vi alligevel kræver tidlig opvågning og mødetid kl. 8, tvinger vi dem til at fungere i et kronisk søvnunderskud.

Denne misalignment mellem kroppens biologiske tid og samfundets krav kaldes socialt jetlag. Socialt jetlag er ikke bare ubehageligt – det er forbundet med øget risiko for stress, depression, overvægt og nedsat kognitiv funktion.

Hellerup Skole viser, hvad der sker, når vi holder op med at kæmpe imod det indre ur – og i stedet indretter skolen efter mennesket. Resultaterne taler for sig selv.

Lad os skabe en ny tidsarkitektur, der understøtter de unges indre ur.

09/12/2025

Thrilled to share my new Fast Company article: “How to tell your boss you’re a night owl.”

For too long, we’ve treated early hours as a badge of discipline and late hours as a flaw. But biology tells another story. Many employees are most productive later in the day, yet our schedules are still shaped by the outdated 9–5 workday. This schedule no longer fits a knowledge-driven workplace.

Here are three takeaways from the article:

1. Frame your rhythm as a performance advantage.
When you talk to your manager about your chronotype, make it a performance conversation. Show how aligning your work with your peak cognitive hours leads to sharper thinking and stronger outcomes.

It’s not about comfort. It’s about unlocking potential.

2. Use science to normalize the conversation.
Chronotypes are biological variation, not personal preference—and leaders respond well when requests are grounded in data.

3. Choose your moment strategically.
Bring it up after strong results. When the conversation centers on sustaining performance, it becomes easier to align work with when you’re at your best.

Future-ready organizations will treat chronodiversity as a strategic advantage—one that boosts performance, wellbeing, and retention across the entire workforce.

https://www.linkedin.com/pulse/how-tell-your-boss-youre-night-owl-fast-company-dw2le/

27/11/2025

Jeg er i podcasten Gejst med Pernille B, hvor vi taler om tid, trivsel og rytmer.

Det blev en samtale om det, der driver mig: hvordan vi designer liv og arbejdsliv i takt med vores indre ur.

I episoden taler vi om:

- hvorfor søvn er en genvej til både kreativitet og livsglæde

- hvordan arbejdsliv og uddannelse kan indrettes, så flere trives

- betydningen af relationer, rytme og bevidste pauser

- hvordan du selv kan begynde at leve i takt med dit indre ur

- og hvorfor fleksibilitet og tillid er fremtidens vigtigste valuta

Samtalen kredser også om de større perspektiver: hvordan vi i de kommende år kan skabe rammer, hvor mennesker lever og arbejder i takt med deres indre rytmer. Når vi anerkender, at døgnrytmer og energimønstre varierer fra person til person, åbner vi for et samfund med højere trivsel, stærkere relationer og mere bæredygtige arbejdsliv. Og hvis vi tør designe arbejdspladser, skoler og fællesskaber efter menneskers reelle rytmer, kan vi skabe mere retfærdige og bæredygtige liv for langt flere.

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/56-er-du-et-b-menneske-i-en-a-verden-lev-i-takt-med/id1687519465?i=1000737762296&l=da

Podcastepisode · Gejst med Pernille B · 21.11.2025 · 1 t. 26 min.

12/11/2025

I går blev jeg interviewet af en gruppe 8.-klasseelever, som havde fået til opgave at stifte et parti og vælge en mærkesag.
De valgte senere mødetider i skolen.

Deres begrundelse:
“Så eleverne har mere energi.”

Jeg har arbejdet for senere mødetider i skolen i mere end halvdelen af mit liv, og det er påfaldende, hvor lidt vi har ændret på skolens rytme – selvom samfundet har forandret sig radikalt.

Teenagere er B-mennesker.
Deres døgnrytme forskydes 1–2 timer i puberteten, og de kan ganske enkelt ikke falde i søvn tidligt.

Når vi vækker teenagere kl. 7, svarer det til at vække voksne kl. 4.
Og alligevel forventer vi, at de lærer, koncentrerer sig og præsterer.

Skoler, der har rykket mødetiden, oplever tydelige forbedringer:
Mere energi. Bedre indlæring. Højere trivsel.

Alle skoler burde indføre en mødetid omkring kl. 9 for elever i 7.-9. klasse.
Det vil give de unge mere søvn, bedre trivsel og en stærkere skolegang.

Vi skal ikke tilpasse unge til en forældet rytme –
vi skal skabe et skolesystem, der følger menneskets.

https://youtu.be/7OAqyxzx4ik?si=2uEo-0UP6y6rxf73

Enjoy the videos and music that you love, upload original content and share it all with friends, family and the world on YouTube.

21/09/2025

Vidste du, at du skærer op til 50 % af din REM-søvn på arbejdsdage?

Senere mødetider → mere REM-søvn → bedre humør, hukommelse og kreativitet.

REM-søvnen (der hvor drømmene er mest levende) fylder mest i den sidste del af søvnen. Omkring 80 % af os bliver vækket på hverdage. Når vi står tidligt op med vækkeur, bliver søvnen ofte afbrudt lige før de længste REM-perioder.

Som Michael Rohde - Forsker i drømme og ubevidst intelligens skriver i "Kom sovende til gode idéer & geniale løsninger": “Skærer du fx 25 % af din nattesøvn … så skærer du ca. 50 % af din REM-søvn.” (s. 85) Konsekvensen er, at mange går glip af en uforholdsmæssigt stor del af drømmesøvnen i hverdagene.

Hvad går vi glip af, når REM skæres væk?

“Hvis vi ikke får vores REM-søvn, bliver vi dårligere til at huske det, vi oplever i vågen tilstand. Det bliver vanskeligere at tilegne sig ny viden og nye færdigheder, fx at stå på ski eller tale et fremmedsprog. Desuden bliver vi uden REM-søvn i dårligere humør, vi bliver mindre kreative, og vi får ganske enkelt sværere ved at løse udfordringer.”

Vil du blive bedre til at huske dine drømme – og bruge dem aktivt?

Klassiske eksempler på idéer fra drømme nævnes ofte – fra Google til Beatles-sangen Yesterday og brandnavnet Nike.

Michael Rohde giver to simple redskaber, du kan bruge allerede i nat:

1) Beslut dig for at huske dine drømme. Sig det højt ved sengetid, læg notesbog/telefon klar, og skriv selv små brudstykker ned med det samme, når du vågner.

2) Drømmeinkubation. Stil et konkret, vigtigt spørgsmål inden du sover – fx “Hvad er første lille skridt på X?” – så øger du chancen for, at hjernen arbejder videre, mens du sover.

SENERE MØDETIDER -> MERE REM-SØVN -> BEDRE DAGE

Når skoler og arbejdspladser skubber mødetiden en smule og giver fleksible morgener, reducerer vi socialt jetlag og beskytter REM-søvnen. Resultatet er bedre humør, stærkere indlæring og flere stærke idéer. Det er ikke bare søvn – det er infrastruktur for kreativitet, trivsel og kvalitet.

Vil du dykke dybere i, hvordan du bruger søvn og drømme strategisk, så læs Michael Rohdes bog "Kom sovende til gode idéer & geniale løsninger."

Hvad ville senere mødetider og mere fleksibel start betyde hos jer?

17/09/2025

Forestil dig en skole, hvor børn møder kl. 9.
Hvor undervisningen starter dér, hvor hjernen faktisk er vågen.
Hvor eksamener ikke ligger kl. 8 – midt i B-menneskers biologiske nat – men på tidspunkter, hvor alle har lige vilkår.

Det er ikke utopi. Det er kronobiologi.

Hellerup Skole har som den første skole i Gentofte Kommune indført en senere mødetid for eleverne i udskolingen. Som skoleleder Lasse Reichstein siger: “Vi drømmer om en tid, hvor de unge har sovet mere om natten, og derfor kan møde friskere og mere læringsparate.”

I snart 20 år har jeg arbejdet for senere mødetider i skolen. Teenagere forskyder døgnrytmen, og en senere mødetid i skolen betyder mere søvn til eleverne. Mere søvn betyder:

1) Bedre humør, koncentration og indlæring
2) Færre konflikter om morgenen
3) Mere motivation og trivsel

10/09/2025

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/beyond-the-to-do-list-productivity-for-work-and-life/id554734474?i=1000717759851

Podcast Episode · Beyond the To-Do List - Productivity for Work and Life · 03/07/2025 · 47m

03/09/2025

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/work-from-the-inside-out/id1444574191?i=1000722786796

Podcast Episode · Work From The Inside Out · 20/08/2025 · 42m