Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 16:00 Tirsdag 08:30 - 16:00 Onsdag 08:30 - 16:00 Torsdag 08:30 - 16:00 Fredag 08:30 - 16:00

Carlsbergfondet

Hjem
Danmark
Copenhagen
Carlsbergfondet

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Carlsbergfondet støtter grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Carlsbergfondet er et af verdens ældste erhvervsdrivende fonde.

Det er Carlsbergfondets mission at yde støtte til fremragende grundforskning på højt internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Carlsbergfondet lægger vægt på at støtte talentudvikling og generationsskifte i dansk forskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud. Her blomstrer ambitiøs bryggerivirksomhed side om side med uddelinger til videnskab, kunst og kultur. Carlsbergfondets facebookside modereres af en redaktion for at sikre god tone jf. fondets retningslinjer for vores sociale medier. Vi ønsker god tone på vores Facebook platform. Vi vil gerne have en livlig, konstruktiv debat med plads til alle. Derfor forbeholder vi os retten til at moderere i opslag og kommentarer fra brugere. Vi beder dig overholde følgende retningslinjer:

Spam
Smid ikke den samme besked/kommentar i flere tråde eller i tråde, der ikke handler om dit emne. Har du noget på hjertet, der ikke vedrører emnet i det enkelte opslag, så send os en besked/mail. Vi elsker input og kommentarer til vores emner/opslag, men undlad venligst at afspore emnet/debatten med kommentarer, der ikke bidrager til emnet i selve opslaget/tråden. Links og reklame
Smid ikke links uden kommentarer til, hvorfor du smider linket, eller et link, der reklamerer for andre grupper eller sider. God tone
Carlsbergfondets sociale medier er skabt for at skabe fokus på Carlsbergfondets kerneområder, herunder den forskning, som fondet støtter økonomisk. Vi beder dig om at respektere, at vi gerne vil have en god tone på siden uden injurierende, racistiske og hadefulde kommentarer eller kommentarer, der på nogen måde er i strid med Facebooks retningslinjer. Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, der overskrider ovenstående retningslinjer, og vi forbeholder os retten til i yderste konsekvens at fratage brugerens skriverettigheder til siden ved gentagne eller grove overtrædelser. Kommentarsporet kan på udvalgte opslag være delvist eller helt lukket. Dette kan enten skyldes, at vi periodevis ikke har mulighed for fyldestgørende at moderere kommentarsporet og/eller, at kommentarerne til det pågældende opslag ikke holder sig til emnet eller ikke foregår i en god, sober og konstruktiv tone.

29/10/2026

Hvordan frøhud blev nøglen til et af fysiologiens store gennembrud.

I 1950erne viste den danske fysiolog Hans Henriksen Ussing, at celler transporterer ioner gennem deres membraner i en aktiv og reguleret proces.

Til sine undersøgelser anvendte han hud fra frøer, fordi frøhud er relativt tynd med kun ét enkelt lag af epitelceller.

Under arbejdet konstruerede han et apparat, der senere fik navnet Ussing-kammeret – et redskab, som hurtigt vandt international udbredelse inden for fysiologisk forskning.

Ussings opdagelser skulle blive afgørende for forståelsen af mange fysiologiske funktioner og sygdomme, ikke mindst cystisk fibrose.

Og den dag i dag bruges Ussing-kammeret i laboratorier verden over.

👉 Lær mere om Ussing-kammeret og frøhudens hemmeligheder https://bit.ly/4zNwMJ2

Carlsbergfondet støttede bl.a. apparatur og studier af iontransport i årene 1952 til 1996.
—
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

25/10/2026

Er der magt i at definere en krise?

Vi lever i en tid, hvor kriser synes at afløse hinanden: fra krig og geopolitiske spændinger til klimaforandringer og digital desinformation.

Men er kriserne blevet flere, eller er krisen et koncept, vi ser verden igennem? Hvad gør kriser ved vores opmærksomhed, fællesskaber og demokratiske samtale?

Og hvordan bruges kriser strategisk i en verden præget af konflikter?

Hør samtale fra årets Folkemøde om krisen som geopolitisk redskab, demokratisk udfordring og digital betingelse mellem:

▪️ Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen
▪️ Professor Anja Bechmann
▪️ Professor Lars Tønder

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

👉 Lyt til podcasten 'Konstant krisetid' https://bit.ly/4s3P32a

18/10/2026

Ny forskning gør op med den sejlivede myte om, at alle veje fører til Rom.

Byen Rom var nemlig ikke så centralt placeret i det antikke romerske vejnet, som ordsproget giver anledning til at tro, konkluderer ny forskning.

Det romerske vejnet var den antikke verdens første store transportnetværk, der bandt områder af Europa, Nordafrika og Mellemøsten sammen og muliggjorde handel, militære bevægelser og menneskelig interaktion over store afstande.

Nu tegner forskere for første gang et billede af strukturen i det romerske vejnet og giver et databaseret indblik i, hvordan det har sat varige spor, som kan ses og opleves den dag i dag.

”Vores forskning viser en tydelig sammenhæng mellem områder med mange antikke romerske veje og placeringen af større moderne veje. Denne sammenhæng ses helt frem til tiden omkring den industrielle revolution. Hvor stærk den romerske påvirkning på senere vejanlæg var, afhang dog af lokale forhold såsom landskabets topografi, floders beliggenhed, byers placering og dermed vigtighed for handelen samt den institutionelle udvikling i det konkrete område,” fortæller Tom Brughmans, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.

Resultaterne fra undersøgelsen, der er gennemført med støtte fra Carlsbergfondet, udfordrer også den udbredte forestilling om, at romerske veje altid var snorlige.

Forskerne konkluderer nemlig, at romerske ingeniører foretrak lige vejstrækninger, når terrænet tillod det. Men at vejene dog generelt var mindre lige end nutidens hovedveje, fordi de måtte tilpasses det lokale landskab.

👉 Læs mere om undersøgelsen https://bit.ly/47mOwPq

📸 Adam Pažout, Itiner-e, Artas Media og MINERVA

15/10/2026

Han gravede forgæves efter en vikingegrav – men fandt noget, der ændrede forståelsen af Danmarkshistorien.

Tilbage i 1941 gik arkæologen Ejnar Dyggve i gang med at undersøge den sydligste af Jellings gravhøje. Målet var at finde Gorm den Gamles grav.

Højen gemte imidlertid ikke på nogen vikingegrav.

Til gengæld kunne Dyggve afsløre, at Jelling ikke bare var en samling af runesten og gravhøje, men opført som et magtcenter skabt til at vise kongeslægtens styrke og vise vejen fra hedensk tro til kristendom.

Dyggves blik for både bygninger, landskab og arkæologi ændrede måden, vi forstår Jelling på i dag. Og det var med til at sende Jellingmonumenterne på UNESCOs verdensarvsliste i 1994.

👉 Dyk ned i historien om Jellingmonumenterne og Ejnar Dyggves bedrift https://bit.ly/4hNDZ5O

Carlsbergfondet har støttet Ejnar Dyggve og forskning i Jellingstenene i årene 1940-1961.
—
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

13/10/2026

Tusindvis af borgerklager fra 1700-tallets København er blevet digitaliseret

Nabostridigheder, krænkelser, voldsepisoder, snyd med lønninger og ægteskabsproblemer. Der var nok at klage over i 1700-tallets København.

Nu er op imod 44.000 af klagerne, som blev sendt til bystyret fra utilfredse københavnere, blevet undersøgt og digitaliseret i et stort forskningsprojekt.

I spidsen for projektet står professor Ulrik Langen fra Københavns Universitet og arkivleder på Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen.

Sammen har de gransket utallige bevarede protokoller fra det københavnske bystyre og forestået en digitalisering af de i alt 55.000 sider, så de nu er tilgængelige for både forskere og nysgerrige borgere.

De mange klager kom fra helt almindelige københavnere, der var utilfredse med alt fra familiemedlemmer og naboer til chefer, ansatte og kolleger. Klagerne giver et godt indblik i københavnernes hverdag, forhold og levevilkår i 1700-tallet.

Ganske overraskende er mange af klagerne indsendt af byens kvinder, der spillede en vigtig rolle i klagekulturen på trods af, at de langt fra havde de samme rettigheder som mænd.

Faktisk klagede flere og flere kvinder op gennem 1700-tallet, hvilket både vidner om en stigende handlekraft hos kvinderne, og om at bystyret tog dem seriøst og hjalp dem med deres problemer.

Digitaliseringen er støttet af Carlsbergfondet med knap 600.000 kr., og resultaterne fra projektet har forskerne udgivet i bogen ’Byen klager. Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet’.

👉 Læs mere om projektet https://bit.ly/4AZxgx6

📸 Københavns Museum, Nationalmuseet og Københavns Stadsarkiv

11/10/2026

Midlertidige ansættelser, stigende konkurrence om forskningsmidler og øget pres på forskningsfriheden præger unge forskeres vilkår i Danmark.

Hvad betyder det for forskningens kvalitet, retning og risikovillighed?
Og hvordan sikrer universiteter, politikere og fonde bedre rammer for den næste generation af forskere og et mangfoldigt forskningsmiljø?

Hør debat fra årets Folkemøde mellem:
🔸Jens Ringsmose, rektor på SDU
🔸Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, lektor på RUC
🔸Emil Laust Kristoffersen, adjunkt på AU
🔸Janus Juul Eriksen, lektor på DTU
🔸Lasse Horne Kjældgaard, direktør for Carlsbergfondet

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

👉 Lyt til podcasten ’Unge forskere under pres’ https://bit.ly/4gQemzC

Samtalen var arrangeret af Det Unge Akademi og Carlsbergfondet.

08/10/2026

Hvordan påvirker landskabets udformning genopretningen af økosystemer og menneskers forvaltning af dem – og hvordan kan vi bedre forudsige udviklingen i biodiversitet, kulstof og vand i fremtiden?

Sådan lyder nogle af de centrale forskningsspørgsmål, som over de kommende seks år vil blive sat under lup i et helt nyt ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centre’, der etableres for 50 mio. kr. i anledning Carlsbergfondets 150-års jubilæum.

Centret ‘Danish Centre for Ecosystem Recovery (DanCER)’ vil udvikle en prædiktiv videnskab om landskabstransformation, der kobler økologisk teori med socio-rumlig analyse med henblik på at identificere, hvordan landskabets udformning påvirker genopretningen af økosystemer og menneskers forvaltning af dem.

Konkret vil DanCER skabe overførbare og testbare modeller, der gør det muligt at forudsige udviklingen i biodiversitet, kulstof, vand og effekter af menneskelig interaktion med landskabet.

Centeret samler forskere fra landskabsøkologi og landskabs-arkitektur og ledes af professor, ph.d. Samuel Cushman, Syddansk Universitet og professor, ph.d. Ellen Braae, Københavns Universitet.

👉 Læs mere om centret https://bit.ly/4hzjutx
---
I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum i 2026 uddeler fondet samlet 150 mio. kr. til tre ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centres’.

05/10/2026

Hvordan formes og udvikles praksisser, markeder og styringsformer omkring kvanteteknologi – og hvordan kan vi bedst navigere i de muligheder og den usikkerhed, der følger med i fremtiden?

Sådan lyder nogle af de centrale forskningsspørgsmål, som over de kommende seks år vil blive sat under lup i et helt nyt ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centre’, der etableres for 50 mio. kr. i anledning Carlsbergfondets 150-års jubilæum.

Kvanteteknologier rummer store muligheder, men kan være vanskelige at forstå.

Centret ‘Crafting Quantum: From Scientific Promise to Societal Pathways’ vil bringe humaniora og samfundsvidenskab sammen med aktører inden for kvanteområdet for at undersøge, hvordan praksisser, markeder og styringsformer løbende skabes og udvikles.

Konkret vil centret udvikle praktiske formater, der kan hjælpe samfundet med at navigere i usikkerhed, efterprøve påstande og træffe informerede beslutninger om kvanteteknologiernes fremtid.

Centeret samler forskere inden for organisations- og ledelsesstudier, historie og sociologi og ledes af professor, ph.d. Christina Lubinski og professor, ph.d. Silviya Svejenova, begge Copenhagen Business School, samt professor, dr.scient.soc. Christian Borch, Københavns Universitet.

👉 Læs mere om centret https://bit.ly/476sujF
---
I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum i 2026 uddeler fondet samlet 150 mio. kr. til tre ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centres’.

04/10/2026

Hvordan var det at være syerske i København i slutningen af 1800-tallet?

Det spørgsmål stillede politiker og statistiker Poul Sveistrup sig selv tilbage i 1890erne.

Som en af de første i Danmark gennemførte han en systematisk undersøgelse af kvinders arbejds- og levevilkår baseret på detaljerede oplysninger om alt fra arbejdstid og fritid, løn og gæld, helbred og livstilfredshed.

Resultaterne tegnede et dystert billede af kvindernes arbejdsliv. Mange havde lange arbejdsdage under dårlige forhold, led under mangelfuld ernæring og fik en meget lav løn.

Sveistrups banebrydende studie leverede et sjældent datagrundlag til debatten om kvinders vilkår i samtiden – og sikrede ham både gennemslagskraft og varig betydning.

👉 Bliv klogere på Poul Sveistrups forskning i de københavnske syersker https://bit.ly/4jAG71N

Carlsbergfondet støttede Poul Sveistrups forskning i årene 1891-1896.
---
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

01/10/2026

Hvordan forandrer kunstig intelligens menneskelig tænkning og kreativitet – og hvordan kan vi bevare menneskelig handlekraft og kritisk tænkning i en fremtid med AI?

Sådan lyder nogle af de centrale forskningsspørgsmål, som over de kommende seks år vil blive sat under lup i et helt nyt ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centre’, der etableres for 50 mio. kr. i anledning Carlsbergfondets 150-års jubilæum.

Centeret ‘Thinking With Machines: Human Cognition in the Age of GenAI’ vil undersøge, hvordan menneskelig tænkning forandres i takt med, at generativ AI bliver en del af de miljøer, hvor vi færdes til daglig.

På tværs af uddannelse, kreativitet og videnskabelig forskning vil forskerne kombinere etnografiske undersøgelser, interaktionsdesign og deltagelsesbaserede metoder for at kortlægge kognitive forandringer, udforske nye former for samarbejde mellem mennesker og AI og udvikle rammer med henblik på at bevare menneskelig handlekraft og kritisk tænkning.

Centeret samler forskere på tværs af computervidenskab og humaniora og ledes af professor, ph.d. Niklas Elmqvist, professor, ph.d. Peter Dalsgaard og professor, ph.d. Marianne Graves Petersen, alle Aarhus Universitet.

👉 Læs mere om centret https://bit.ly/4yZmrJq
---
I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum i 2026 uddeler fondet samlet 150 mio. kr. til tre ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centres’.

Adresse

H. C. Andersens Boulevard 35
Copenhagen
1553

Åbningstider

Mandag	08:30 - 16:00
Tirsdag	08:30 - 16:00
Onsdag	08:30 - 16:00
Torsdag	08:30 - 16:00
Fredag	08:30 - 16:00

Telefon

+45 33 43 53 63

Website

https://carlsbergfondet.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Carlsbergfondet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.