Carlsbergfondet

03/09/2026

Vidste du, at to danske forskere har vundet verdens fineste videnskabspris i kemi?

Den ene – Jens Christian Skou – fik Nobelprisen i 1997 for gennem studier af strandkrabber at opdage en mikroskopisk ’pumpe’ i celler, der holder gang i alt fra tanker til bevægelser.

Den anden – Morten Meldal – modtog i 2022 Nobelprisen for at opfinde en metode til at ’klikke’ molekyler sammen som legoklodser.

To enorme bedrifter skabt i danske laboratorier.

Og én vigtig pointe: De største opdagelser gøres ofte uden store armbevægelser, men i et langt, sejt træk. Netop det ændrer vores grundlæggende forståelse af livet – og giver os nye værktøjer til at forme det.

👉 Dyk mere ned i forskningen bag de danske Nobelpriser i kemi https://bit.ly/4gLNeBs

Carlsbergfondet har mellem 1969 og 2011 støttet både Skous og Meldals forskning i flere omgange.
----
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

02/09/2026

J.C. Jacobsen var en mand med store ambitioner og visioner.

Han grundlagde Carlsberg på Valby Bakke i 1847. På det tidspunkt buldrede den anden industrielle revolution frem overalt i Europa. Bryggerens svar på udfordringerne og de nye teknologiske muligheder var klare.

Han var overbevist om, at viden, indsigt, eftertænksomhed og dannelse var altafgørende for at kunne navigere i en foranderlig virkelighed. Han engagerede sig dybt i samfundet og stillede sin viden og velstand til rådighed.

J.C. Jacobsen var også særdeles fremsynet, da han i 1876 oprettede Carlsbergfondet - verdens første erhvervsdrivende fond. Han donerede 1 mio. kr. til fondet som grundkapital ved et gavebrev.

Samtidig bad han Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der dengang som nu fungerede som et mødested for fremtrædende danske forskere, om at udpege fem indenlandske professorer til at udgøre fondets bestyrelse.

I sit testamente fra 1882 besluttede J.C. Jacobsen at overgive hele sin ejendom, herunder sit bryggeri til Carlsbergfondet. En beslutning, der var både banebrydende, visionær og langtidsholdbar.

Carlsbergfondet overtog bryggeriet d. 1. oktober 1888 efter bryggerens død i april 1887.

J.C. Jacobsens tanke var, at Carlsbergfondet med fundament i videnskaben skulle sikre, at Carlsberg også efter hans død stræbte efter at udvikle produktionen af øl “til den størst mulige fuldkommenhed” og fremstille produkter af højeste kvalitet, som kunne ”stå som et mønster”.

Med stiftelsen af Carlsbergfondet ønskede han også at sikre, at en del af udbyttet fra hans bryggeri Carlsberg kunne gives tilbage til det danske samfund i form af bevillinger til videnskabelige formål langt ind i fremtiden.

Bryggerens fremsynethed og store vision har betydet, at Carlsbergfondet igennem 150 år har bevilliget midler til dansk grundforskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Hurra for vores stifter, der blev født for 215 år siden i dag.

👉Læs mere om J.C. Jacobsen og fondets historie https://bit.ly/cf_tidslinje

23/08/2026

Vidste du, at verdens første kvindelige minister var dansk?

Nina Bang, hed hun. Og i 1920erne var hun centrum i en vild sh*tstorm og tæt på at blive 'cancelled'.

Som ung historiker havde Nina Bang brugt år på at gennemgå ikke mindre end 700 regnskabsprotokoller fra Øresundstolden og lave dem om til overskuelige tabeller.

Da arbejdet udkom, blev hun beskyldt for sjusk og fejl - og for at være en 'legatsluger'.

Nina Bang selv tog det ikke så tungt. Stormen døde ud, men hendes ry fik et hak.

👉 Læs hele historien om Nina Bang og tumulten om tabellerne https://bit.ly/4wHrgWk

Nina Bang modtog støtte fra Carlsbergfondet til bearbejdning og udgivelse af Øresundstoldregnskaberne igennem et halvt århundrede fra 1897 til 1954.
—
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

16/08/2026

Har du nogensinde hørt om ’Danmarks Edison’?

Ja, sådan blev han kaldt i sin samtid, den danske opfinder Poul la Cour. Dybt optaget som han var af at finde tekniske løsninger på samfundets udfordringer.

Han udviklede et avanceret telegrafsystem. Han opfandt en af Danmarks første elektricitetsproducerende vindmøller. Og med base på Askov Højskole, hvor han i en lang årrække var lærer, eksperimenterede han med metoder til energilagring.

Og så var Poul la Cour den første forsker nogensinde til at modtage en bevilling fra Carlsbergfondet.

Bevillingerne gav ham mulighed for at arbejde uforstyrret med sine opfindelser, der skulle blive forløber for Danmarks førerposition inden for vindenergi.

👉 Få hele historien om Poul la Cour - ’Danmarks Edison’ https://bit.ly/4caYh67
--
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

14/08/2026

For Carlsbergfondets stifter, brygger J.C. Jacobsen, blev mødet med Ørsteds videnskab afgørende. Som ung fulgte han H.C. Ørsteds offentlige kemiforelæsninger og blev inspireret af tanken om, at videnskab kunne skabe fremskridt.

Den tilgang tog han med sig ind i ølbrygningen på Carlsberg, hvor forskning og videnskabelige metoder siden kom til at spille en central rolle.

Til ære for Ørsted var J.C. Jacobsen en væsentlig drivkraft bag opførelsen af J.A. Jerichaus monument over H.C. Ørsted.

Monumentet blev indviet den 25. september 1876. Samme dag stiftede J.C. Jacobsen Carlsbergfondet for at fremme videnskabelige formål.

I et brev til Ørsteds yngste datter, Mathilde, skrev bryggeren, at han med fondet ønskede at aflægge et vidnesbyrd om, hvor overordentlig meget han skyldte hendes fars ”Lære og vækkende Indflydelse”.

I år er det 150 år siden, at monumentet over H.C. Ørsted blev rejst og Carlsbergfondet blev stiftet.

H.C. Ørsted blev født den 14. august 1777 i Rudkøbing og er især kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

11/08/2026

”Det giver meget lidt mening, hvis kampen for at redde kloden fra klimakrisen fører til andre alvorlige kriser. F.eks. yderligere pres på biodiversiteten eller en helt ny økosystemisk krise.”

Med forskningsprojektet ’Frontiers’ undersøger professor Karin Buhmann fra Copenhagen Business School, hvordan den grønne omstilling kan blive både bæredygtig og retfærdig.

Omstillingen rummer nemlig et paradoks. Den er afgørende for at begrænse klimaforandringerne, men mange af de mineraler, der bruges i bl.a. vindmøller, bilbatterier og solceller, udvindes typisk på meget lidt bæredygtige måder via minedrift.

En udvinding, der ofte skader natur, miljø og mennesker i de berørte lokalsamfund.

I projektet arbejder Karin Buhmann sammen med en bredt sammensat forskergruppe. Det kræver nemlig en tværfaglig tilgang, når man skal inddrage og belyse viden og perspektiver fra mange led og aktører i omstillingsprocessen - fra små lokalsamfund og investorer til energi- og mineselskaber.

Ambitionen er at udvikle ny viden om, hvordan hensynet til natur, miljø og mennesker kan integreres i løsninger, der fremmer en mere ansvarlig udvinding og håndtering af de mineraler, som den grønne omstilling er afhængig af.

👉 Læs mere om forskningsprojektet https://bit.ly/4hsfnQa

Forskningsprojektet ’Frontiers of natural resource and sustainability governance for a just energy transition’ er støttet af Carlsbergfondet med godt 10 mio. kr.

06/08/2026

DNA er cellernes l***r af genetisk information.

For at cellerne kan bruge informationen, kopieres DNA løbende til mRNA, som fungerer som en opskrift på de proteiner, der styrer de fleste af kroppens funktioner.

Udfordringen er imidlertid, at en celle ikke kun producerer brugbare mRNA-molekyler, men også mange RNA-molekyler, som ikke har nogen funktion. Derfor skal cellen kunne skelne mellem de funktionelle og de ikke-funktionelle RNA'er.

Men hvordan gør den det? Spørgsmålet har længe optaget molekylærbiologer, og nu giver et hold forskere forankret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet et bud.

Sammen med forskerkolleger i Østrig har de opdaget, at de molekylære processer, der håndterer funktionelle og ikke-funktionelle RNA'er, er langt mere forbundne end hidtil antaget.

Konkret har de fundet en ny molekylær mekanisme, der kan forklare, hvorledes celler træffer den grundlæggende beslutning om at bevare eller nedbryde RNA.

På baggrund af deres forskningsresultater fremsætter forskerholdet nu en ny model for, hvordan celler afgør, om et RNA-molekyle skal nedbrydes eller eksporteres ud af cellekernen, hvorefter det kan bruges til at danne proteiner.

Modellen tilsiger, at et RNA-molekyles skæbne afgøres gennem et slags molekylært kapløb.

👉 Læs om de nye forskningsresultater https://bit.ly/4vqg5kq

Studiet er ledet af professor Torben Heick Jensen og gennemført med støtte fra Carlsbergfondet.

02/08/2026

Hvor langt skal du cykle for at finde spor fra jernalderen?

Hvis du bor i Vestjylland, skal du måske ikke meget længere end til udkanten af byen, hvor marker strækker sig i snorlige firkanter.

De skarpt inddelte agre er nemlig mange steder et levn fra jernalder-bøndernes brug af en simpel type plov, der kun kunne køre på kryds og tværs.

Sådan konkluderede arkæologen Gudmund Hatt, som med skovl på bagagebæreren cyklede ud i landskabet på jagt efter årsagen til de regelmæssigt opdelte marksystemer på de jyske heder.

👉 Bliv klogere på den danske arkæolog Gudmund Hatts opdagelse https://bit.ly/44mxuiO

Carlsbergfondet støttede i flere omgange Gudmund Hatts etnografiske og arkæologiske undersøgelser i perioden 1915 til 1959.
—
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

26/07/2026

300.000 kilometer i sekundet. Så vildt hurtigt bevæger lyset sig.

Trods den hæsblæsende fart kastede den danske fysiker Lene Vestergaard Hau sig i 1990erne ud i et forsøg på at bremse lyset. Ja, måske kunne hun endda stoppe lyset helt?

I 1999 fik hun succes med sit forehavende, da hun i sit laboratorium på Harvard University sænkede lysets hastighed til sølle 17 meter i sekundet.

Den fantastiske bedrift, som ingen tidligere var lykkedes med, gik verden rundt.

Siden, i 2001, bremsede Lene Vestergaard Hau lyset helt – og startede det igen. Og i 2007 viste hun, at lys kan omdannes til stof og tilbage igen til lys.

👉 Rejs med gennem lysets fascinerende verden med Lene Vestergaard Hau https://bit.ly/4guzQmZ

Carlsbergfondet støttede Lene Vestergaard Hau i adskillige omgange i årene 1984 til 2011. Faktisk var det en bevilling fra Carlsbergfondet, der sendte hende til Harvard University, hvor de store opdagelser blev gjort.
----
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning har 25 forskere udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning gjort med støtte fra fondet siden 1876.

Gå på opdagelse i 150 års bevillingshistorie på vores hjemmeside – og se, hvordan grundforskning ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.

23/07/2026

For første gang er det lykkedes at kortlægge humlens samlede arvemasse i detaljer. Bag det banebrydende arbejde står forskere på Carlsberg Laboratorium.

Moderne humleforædling kombinerer ofte genetiske linjer fra Europa og Nordamerika for at udvikle sorter, der fungerer bedre i ølbrygning.

Det nye kort gør det muligt at se, hvordan disse linjer – og de egenskaber, de bærer på – spiller sammen.

"Humle er genetisk langt mere kompleks, end de fleste er klar over, og den kompleksitet har gjort det sværere at forbedre den," forklarer Ilka Braumann, der er leder af humle-innovation ved Carlsberg Laboratorium.

Opdagelsen kommer på et tidspunkt, hvor humleproduktionen er presset af klimaforandringer.

Med det nye kort som redskab håber forskerne på at kunne udvikle sorter, der er både mere robuste og smagsmæssigt mere interessante – og dermed være med til at sikre øllets fremtid.

👉 Læs mere om forskningsresultaterne https://bit.ly/4h0Bhtp

Forskningen er støttet af Carlsbergfondet.

For første gang nogensinde er det lykkedes at kortlægge humlens samlede arvemasse. Bag det banebrydende arbejde står forskere på Carlsberg Laboratorium, der har lavet et detaljeret kort over alle arvemassens kromosomer. Forskningen er netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications.