Amager Vest Lokaludvalg

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Amager Vest Lokaludvalg Det kalder vi plads til liv. VÆR MED
Du kender bydelen bedst. Så kan vi måske hjælpe med økonomien. kr.

Sammen med bydelens beboere, lokale aktører og Københavns Kommune arbejder vi for, at bydelen skaber den bedste ramme for et godt hverdagsliv for alle i Amager Vest. Som en af de hurtigst voksende bydele i København er vores mål, at udviklingen giver plads til både mennesker og natur og skaber de bedste rammer for børneliv, kulturliv, dyreliv, erhvervsliv og mindst et godt hverdagsliv for alle i Amager Vest. Derfor vil vi gerne høre din mening og få dine inputs og idéer, så vi sammen kan gøre vores bydel endnu bedre. Vi arrangerer debatter, informationsmøder og andre arrangementer, hvor vi informerer om udvikling eller ændringer i bydelen og hvor du kan fortælle os om dine ønsker, idéer, udfordringer og behov. Følg med her på vores Facebookside og vores hjemmeside www.amagervestlokaludvalg.kk.dk

SØG STØTTE TIL PROJEKTER
Planlægger du en festival, et idrætsarrangement eller en anden aktivitet, som skaber dialog og netværk i bydelen? Amager Vest Lokaludvalg råder over en årlig bydelspulje på 3,5 mio. Ansøg på www.amagervestlokaludvalg.kk.dk/soeg-penge

HVEM ER VI? Amager Vest Lokaludvalg er ét ud af 12 lokaludvalg i Københavns Kommune. Vi fungerer som bindeled og sikrer dialog mellem københavnerne og politikerne på Københavns Rådhus. Lokaludvalget består af repræsenterer fra lokale foreninger, og politiske partier. Vi mødes en gang om måneden, og du er altid velkommen til at deltage i lokaludvalgsmøderne. Læs mere på www.amagervestlokaludvalg.kk.dk/vaer-med/vores-moeder

📚 Politikere uenige om biblioteker: Udlåne bøger eller skabe trivsel?Hvordan skal fremtidens biblioteker se ud, og hvilk...
03/11/2026

📚 Politikere uenige om biblioteker: Udlåne bøger eller skabe trivsel?

Hvordan skal fremtidens biblioteker se ud, og hvilken rolle skal de spille i københavnernes hverdag?

Det satte vi til debat den 26. oktober, hvor omkring 80 borgere og syv politikere deltog.

🗣️ Debatten viste tydelige forskelle mellem partiernes syn på bibliotekernes opgaver. Skal bibliotekerne først og fremmest være steder for bøger og læsning, eller skal de også spille en større rolle i arbejdet med fællesskaber, ensomhed og trivsel?

Alternativets Birgitte Kehler Holst pegede på værtskabet som en vigtig del af bibliotekernes rolle. Bibliotekerne er ifølge hende et lavtærskeltilbud og et af de få steder, hvor det er nemt at komme ind ad døren. Derfor kan de også være med til at skabe fællesskab og trivsel.

Niels Peder Ravn (K) beskrev bibliotekerne som en fremskudt social indsats og udtrykte samtidig bekymring over kommunens prioritering af pengene.

Lasse Mandal fra Liberal Alliance havde et andet syn på bibliotekernes opgave. Han argumenterede for, at bibliotekernes primære funktion er at låne bøger ud, og at de ikke nødvendigvis skal løse andre samfundsopgaver.

Christian Bülow fra Dansk Folkeparti rettede kritikken mod kommunens udgifter til megabegivenheder, der lukker byen ned, og til dyre kunstindkøb. Han understregede, at kommunen skal prioritere en ordentlig service til borgerne.

🤝 På trods af uenighederne var der også fælles fodslag om at gøre den fireårige bevilling til bibliotekerne permanent.

Læs mere om debatten og alle politikernes holdninger her 👇
https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/nyheder/politikere-uenige-om-biblioteker-udlaane-boeger-eller-skabe-trivsel

🌿 Lokaludvalgets bemærkninger til festivalplads på Amager Fælled 📢Amager Vest Lokaludvalg er stærkt bekymret over planer...
02/11/2026

🌿 Lokaludvalgets bemærkninger til festivalplads på Amager Fælled 📢

Amager Vest Lokaludvalg er stærkt bekymret over planerne om en mulig festivalplads på området. Vi peger særligt på konsekvenserne for støj 🔊, trafik 🚗 og natur 🌿 og kritiserer samtidig kommunen for ikke at have inddraget os i processen og givet mulighed for at kommunikere med borgerne om sagen.

Vi har sendt en henvendelse til Borgerrepræsentationen, som du kan læse i sin fulde form her:

Om forslag til festivalplads på Royal Golf Arealet

Amager Vest Lokaludvalg må først udtrykke sin store undren over at Københavns Kommune tager initiativ til en Festivalplads, som kommer til at have en stor påvirkning af livet i vores bydel, uden at man havde konsulteret lokaludvalget endsige orienteret det. Mener Københavns Kommune ikke, at lokaludvalget netop er etableret for at sikre kommunikationen mellem kommunen og borgere i en situation som denne? Det kan ikke komme bag på nogen, at med det absolutte minimum af information der er kommet ud om projektet, er der megen rygtedannelse og mange borgere udtrykker modstand mod Festivalpladsen.

Lokaludvalget har besluttet, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan afgøre vores stillingtagen. Vi er dog stærkt bekymrede over projektet og har svært ved at se, hvordan det kan rummes i Amager Vest uden at have skadelige konsekvenser for livet i hele bydelen dvs. for knap 100.000 mennesker. Hertil kommer borgerne i Sydhavnen. Vi har kontaktet lokaludvalget der.

Vores bekymring koncentrerer sig om følgende områder:

Støj
Borgerne i Amager Vest er i forvejen generet af Valbyparken (vi kunne alle sammen høre alt, hvad der blev spillet på sommerens festival) Det samme gælder Tårnby Kommunes koncerter ved Amager Strand. I det samme område har vi motorvejen, som nu udvides og snart skal rumme trafikken til Femern Bælt forbindelsen. Det anslås, at over 20.000 borgere allerede er plaget af støj ud over WHO’s grænseværdier.

Transport
Hvordan vil man få 60.000 mennesker derud og væk igen? Borgerne i Bella Kvarter vil ikke gerne have dem allesammen igennem deres kvarter til metroen, ligesom Bella Centeret og Bella Sky nok vil betakke sig.

Naturen
Amager Vest Lokaludvalg har i årevis kæmpet mod en naturfjendtlig holdning i Københavns Kommune, som gang efter gang har fjernet eller ødelagt en bid af Amager og Kalvebod Fælled. Vi kan ikke se, at Festivalpladsen er andet end endnu et angreb på vores fælles natur.

Venlig hilsen
Amager Vest Lokaludvalg

Du kan læse seneste beslutningspunkt fra Borgerrepræsentationen om sagen her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-25062026/referat/punkt-7

🛠️ Vil du være med til at præge de nye udeområder ved Byggeren? Kom til workshop med kreative aktiviteter 🎨 og samtaler ...
27/10/2026

🛠️ Vil du være med til at præge de nye udeområder ved Byggeren? Kom til workshop med kreative aktiviteter 🎨 og samtaler om det nye område.

👨‍👩‍👧‍👦 Alle er velkomne, både børn og voksne.

Workshoppen handler om det nye udeområde, ikke selve byggelegsområdet. Byggeleg vil fortsat være en del af Byggelegpladsen i Remiseparken 🔨

I vores seneste nyhedsbrev kunne du bl.a. læse om lokaludvalgets høringssvar på Trafik- og Byrumsplan Amager, vores komm...
16/10/2026

I vores seneste nyhedsbrev kunne du bl.a. læse om lokaludvalgets høringssvar på Trafik- og Byrumsplan Amager, vores kommende møder om ØRET: Oplæg om Øresundsmotorvejen og Borgermøde: Styrkelse af Københavns Biblioteker, komme med indspil til Områdefornyelsen Sønderbro om træladen på Sundholm og meget andet 🚗🚙👂📚🎨🤹
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og læs mere om vores aktiviteter på https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/

12/10/2026

Har du en sag, du brænder for i dit lokalområde? Er der noget, der bør ændres eller gøres bedre? Amager Vest Lokaludvalg har direkte kontakt med Borgerrepræsentationen, deres forvaltninger og et stort netværk af foreninger i lokalområdet. Vi arbejder med lokale sager inden for trafik, social og sundhed, børn og unge, biodiversitet, ældre, idræt og fritid og meget mere. Kontakt os på [email protected] eller læs mere på www.avlu.dk 💚

Københavns Lufthavn har inviteret en repræsentant fra Amager Vest Lokaludvalg til at deltage i Lokalt Dialogforum.Formål...
06/10/2026

Københavns Lufthavn har inviteret en repræsentant fra Amager Vest Lokaludvalg til at deltage i Lokalt Dialogforum.

Formålet med Lokalt Dialogforum er at styrke dialogen mellem lufthavnen og lokalsamfundet. Forummet er ikke emnebestemt, men skal understøtte en bred dialog om lufthavnens rolle som en del af Amager.

Læs mere om Lokalt Dialogforum her: https://www.cph.dk/dialogforum

Og læs mere om sagen her: https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/nyheder/lokaludvalgsmedlem-valgt-til-lokalt-dialogforum-om-lufthavnen

Foto: DRAGOER LUFTFOTO, Copyright Københavns Lufthavne A/S

🚇 Ny regering vil begrænse gener fra lufthavn og udvide metroenHvad betyder punkterne i det nye regeringsgrundlag for di...
04/06/2026

🚇 Ny regering vil begrænse gener fra lufthavn og udvide metroen

Hvad betyder punkterne i det nye regeringsgrundlag for dig som borger på Amager og i København egentlig? Her er de punkter i det nye regeringsgrundlag, som fokuserer konkret på Hovedstaden:

Regeringen vil:

🚇 Indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om potentialerne i en yderligere udvidelse af metroen i København, der bygger oven på de udvidelser af metronettet, der er aftalt mellem staten og Københavns Kommune.

✈️ Undersøge mulighederne for og tage initiativ til at mindske de forureningsmæssige gener for naboerne til Københavns Lufthavn med respekt for armslængdeprincippet for statens ejerskab af lufthavnen.

🏘️ Tage initiativ til en ambitiøs "Boligplan 2030", som bl.a. skal give Københavns Kommune mulighed for at:

🏠 I en lokalplan reservere op til 40 pct. af boligmassen i nye boligområder til ejerboliger og op til 40 pct. til almene boliger.

⚖️ Fastsætte et loft over andelen af private udlejningsboliger i nye lokalplaner.

🏢 Udvide tilbudspligten, så almene boligselskaber også kan erhverve ejendomme til markedspris.

💰 Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboerbetalingen.

🏗️ Forhøje grundkapitallånet til alment nybyggeri med yderligere 10 pct.

🌆 🌳 Igangsætte et arbejde med hovedstadskommunerne om et nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling, som skal understøtte klimasikring, bekæmpe støj, trafikgener og trængselsproblemer samt skabe flere grønne åndehuller med bynær natur og biodiversitet.

🎓 Etablere mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030.

🏨 Tage yderligere initiativer, der begrænser anvendelsen af korttidsudlejning og lukker såkaldte "skyggehoteller".

Læs det nye regeringsgrundlag her:

VI MENER: LOKALPLANENS KRAV SKAL FASTHOLDES VED UNGDOMBOLIGER PÅ VATNAVEJLokaludvalget har afgivet høringssvar til Køben...
03/06/2026

VI MENER: LOKALPLANENS KRAV SKAL FASTHOLDES VED UNGDOMBOLIGER PÅ VATNAVEJ

Lokaludvalget har afgivet høringssvar til Københavns Kommune om en ansøgning om dispensation fra lokalplanen i forbindelse med opførelsen af 61 almene ungdomsboliger på Vatnavej 12.

Vi understreger i vores høringssvar, at bestemmelserne i lokalplanen spiller en vigtig rolle for områdets arkitektur og bymiljø. Lokalplanen skal sikre en gradvis overgang mellem de større etagebyggerier langs Englandsvej og den mindre villabebyggelse mod øst.
Derfor mener lokaludvalget ikke, at der bør dispenseres fra kravene til bygningshøjde i lokalplanen. Samtidig peger vi på, at projektet bør tilpasses, så lokalplanens krav om facadevariation overholdes.
Lokaludvalget kritiserer også, at affaldsskur, affaldsarealer og cykelparkering indgår i beregningen af byggeriets friarealer.

Projektet kræver dispensation fra lokalplan nr. 592 ”Englandsvej 51”, fordi den planlagte bebyggelse overskrider den maksimale bygningshøjde i lokalplanen, ikke lever op til krav om variation
i facadehøjden og indeholder et større udhus end tilladt. Derudover søges der om dispensation til beregningen af friarealer på tværs af de involverede matrikler.

Du kan læse hele naboorienteringen samt vores fulde høringssvar her:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Amager%20Vest%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-26052026/referat/punkt-4

Adresse

Sundholmsvej 8
Copenhagen
2300

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4521513935

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Amager Vest Lokaludvalg offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Amager Vest Lokaludvalg:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden