20/09/2026
Nummer 11 er mere end et nummer på en fodboldtrøje. Det har en ganske særlig betydning, og her får du historien om, hvorfor vi hedder :
Vi starter i 1997. Her skrev Michael Falch sangen Kære Vorherre, som handler om et barns fodbolddrøm, håbet om en fremtid og om alt det, et barn gerne vil opleve.
Trøjenummeret 11 har fulgt Michael Falch gennem et helt liv med fodbold. Siden barndommen har fodboldbanen været et fristed, et fællesskab og en kilde til glæde. Og i næsten alle de klubber, han har spillet for, har han haft nummer 11 på ryggen.
Mange år senere fik sangen en helt særlig betydning for Anne, som i dag er formand for foreningen .
Vi spoler nu frem til 2020, hvor datteren Frida fik konstateret leukæmi blot otte måneder gammel.
Under det lange behandlingsforløb på Børn & Unge på Aarhus Universitetshospital blev sangen Kære Vorherre en fast del af familiens køreture mellem Horsens og Skejby.
Pludselig handlede sangens drømme om noget langt større end fodbold. Den handlede også om alle de drømme, forældre har på deres børns vegne: Om at vokse op, lege, lære, få venner, finde interesser og skabe sit eget liv.
Når et barn bliver alvorligt sygt, bliver de drømme på den ene side pludselig usikre og sat på pause. På den anden side giver de et håb at holde fast i.
Frida blev rask og lever et skønt liv i dag.
Midt i sygdomsforløbet opstod de første tanker om at give noget tilbage til den afdeling, der havde hjulpet familien gennem en af deres sværeste perioder.
Her opstod foreningen og navnet .
En reference til Michael Falchs Kære Vorherre, fodbolddrømmen og trøje nummer 11 – og ikke mindst en reference til alle de håb og drømme, børn skal have mulighed for at forfølge gennem livet.
Efter 64 år med turneringsfodbold har Michael Falch nu spillet sin sidste turneringskamp med nummer 11 på ryggen. Tillykke med din 70-års fødselsdag, Michael Falch 🇩🇰
I foreningen ser vi frem til at viderebringe Michael Falchs historie mange år endnu, for den minder os om, at sygdom ikke skal stoppe børn og unges drømme for livet.
Vil du være med, kan du støtte her: https://ellevepaaryggen.dk/bliv-medlem/ #