Roskilde Lærerforening

Ring Rutevejledning Website

Roskilde Lærerforening Roskilde Lærerforening er den lokale del af Danmarks Lærerforening Ordet er frit på facebooksiden.

Dog fjernes indlæg uden varsel, hvis der ikke holdes en sober tone.

TEMADAG OM PROFESSIONEL KAPITAL 3.0 😀I dag er vi samlet med vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter ti...
03/11/2026

TEMADAG OM PROFESSIONEL KAPITAL 3.0 😀

I dag er vi samlet med vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til temadag om Professionel Kapital 3.0.

Professionel kapital handler om de ressourcer, der gør os i stand til at løse vores kerneopgave bedst muligt. Den bygger på tre grundlæggende elementer: human kapital (vores faglige viden og kompetencer), social kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed) og beslutningskapital (evnen til at træffe gode faglige beslutninger i hverdagen).

Forskningen viser, at høj professionel kapital hænger tæt sammen med høj oplevet kvalitet, mening i arbejdet, engagement og arbejdsglæde. Samtidig mindskes risikoen for stress, udbrændthed og mistrivsel. Professionel kapital er derfor ikke kun et spørgsmål om arbejdsmiljø, men også om kvaliteten af vores arbejde og de resultater, vi skaber sammen.

MEDLEMSTILBUDStorebælt Sinatur har sammensat et særligt tilbud til DLF's medlemmer – perfekt til selvforkælelse eller en...
30/10/2026

MEDLEMSTILBUD

Storebælt Sinatur har sammensat et særligt tilbud til DLF's medlemmer – perfekt til selvforkælelse eller en hyggelig pause fra hverdagen.

Ophold for to personer kr. 1.295,-
Ophold for en person (i dobbeltværelse) kr. 995,-

Dit ophold inkluderer:
• 🛏️ Opgradering til Standard+
• 🍽️ Lækker 3-retters middag
• ☕ Kaffe efter middagen
• 🌙 Overnatning
• 🥐 Dejlig morgenmad

Kontakt vores reception for at booke dit ophold:
• E-mail: [email protected]
• Telefon: 65 31 40 02

Husk at oplyse dit medlemsnummer ved bestilling.
Det er muligt at bestille op til to værelser pr. medlem, hvis vi har kapacitet.

Tilbuddet gælder i perioden 28. november til og med 30. januar.

TAK FOR EN FANTASTISK AFTEN MED GRØFTEKANTSBRODERI 🙏Sikke en dejlig aften vi havde i Roskilde Lærerforening til vores fu...
29/10/2026

TAK FOR EN FANTASTISK AFTEN MED GRØFTEKANTSBRODERI 🙏

Sikke en dejlig aften vi havde i Roskilde Lærerforening til vores fuldt bookede arrangement om grøftekantsbroderi. Interessen var overvældende, og det var en fornøjelse at opleve huset fyldt med engagerede og kreative medlemmer.

En særlig og hjertelig tak skal lyde til Karen-Marie Dehn, som med stor passion, faglighed og smittende begejstring tog os med ind i grøftekantsbroderiets fascinerende univers. Deltagerne blev inspireret til at se naturen med nye øjne og fik masser af viden, teknikker og kreative idéer med hjem.

Tak til alle jer medlemmer, som deltog, bidrog til den gode stemning og gjorde aftenen til noget helt særligt. Det kollegiale fællesskab, de gode snakke, latteren og kreativiteten var med til at skabe nogle fantastiske timer sammen.

Det glæder os altid at kunne samle medlemmer på tværs af arbejdspladser til arrangementer, hvor både faglig inspiration og fællesskab er i centrum. Vi håber, I gik hjem med både nye sting, nye idéer og ny energi.

💙 Tak fordi I var med. Vi glæder os allerede til næste arrangement!

DEBATINDLÆG: Tag ansvar for lærerne i Roskilde!Der mangler lærere.I Roskilde Kommune varetages omkring 20 procent af und...
22/10/2026

DEBATINDLÆG: Tag ansvar for lærerne i Roskilde!

Der mangler lærere.
I Roskilde Kommune varetages omkring 20 procent af undervisningen af medarbejdere, som ikke har en læreruddannelse. Mange af disse medarbejdere gør hver dag en stor og
engageret indsats for vores børn. Det har vi stor respekt for.
Men det er ikke godt, at hver femte undervisningstime varetages af en medarbejder uden en læreruddannelse, der kvalificerer til den komplekse opgave, undervisning af børn er.
Det handler om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Om at differentiere undervisningen, så den enkelte elev bliver udfordret på det rigtige niveau – så barnet oplever at stå på tæer, udvikle sig og få lyst til at lære mere. Om at kunne se det enkelte barn og samtidig skabe et fællesskab, hvor alle kan være med.
Det handler også om samarbejdet med forældrene og med de mange andre fagprofessionelle omkring børnene. Det er lærerfaglighed.

Den seneste PISA-undersøgelse viser tilbagegang i danske elevers resultater på centrale områder. Det er ikke godt og det er endnu et tegn på, at vi skal investere i børnene og i
den undervisning, de møder.

Alle børn har, ifølge FN, ret til uddannelse. Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for, at mennesker kan deltage i samfundet, skabe sig et godt liv og være en del af et demokratisk fællesskab. Hvis vores børn og unge hægtes af i skolen og
uddannelsessystemet risikerer vi, at uligheden vokser yderligere, og at vores sammenhængskraft udfordres.
Vi risikerer at få et samfund, hvor færre føler, at de har en plads, og hvor vi som fællesskab får vanskeligere ved at løse de problemer, vi står overfor. At have fagligt dygtige læreruddannede i vores skoler har altså stor betydning for børnenes faglige og personlige udvikling – og er samtidigt i høj grad også et spørgsmål om, hvordan vores samfund fungerer nu og på sigt.

Der er meget på spil for børnenes fremtid og for vores alles fremtid. Det bliver man nødt til at tage politisk ansvar for, og det kan ikke vente.
Derfor bør vi sammen - i Roskilde Kommune – arbejde målrettet på at sikre uddannede lærere i folkeskolen og gøre det attraktivt for de uddannede lærere at blive. Der er mange uddannede lærere, som har fravalgt folkeskolen, fordi der er for svære vilkår for at kunne løse opgaven tilfredsstillende. Det kan - og skal vi gøre noget ved.

I Roskilde Lærerforening ser vi frem til, at der kommer flere resurser til skolerne. Og vi vil følge, at pengene kommer helt ud i klasselokalerne, så eleverne bliver mødt af flere uddannede lærere.

Vi, Roskilde Lærerforening, rækker hånden ud – og både håber på og forventer, den bliver grebet af politikernes hænder.

Kredsstyrelsen i Roskilde Lærerforening

Du kan også finde indlægget på sn.dk https://dagbladet.sn.dk/article/6663753/roskilde-kommune/debat/tag-ansvar-for-laererne-i-roskilde - (betalingsartikel)

Alvorlig lærermangel i Roskilde går ud over børnene og hele samfundet. Lærerforening appellerer til at gøre noget ved problemet nu.

🍎 PÅ TALERSTOLEN 🍎og fortælle om SPT´s kampagne til "Lærerens Dag" den 5. oktober "En lille kampagne med et stort budska...
20/10/2026

🍎 PÅ TALERSTOLEN 🍎
og fortælle om SPT´s kampagne til "Lærerens Dag" den 5. oktober

"En lille kampagne med et stort budskab - lærere betyder noget, lærerprofessionen betyder noget. Og vi har brug for flere uddannede lærere i Danmark og i resten af verden"........ var blandt andet nogle af de ord kongresdelegeret Lis Villum Sørensen fra Roskilde Lærerforening sagde på talerstolen!

Derfor har alle de kongresdelegerede fået et ufoldet æble - rigtig god fornøjelse!

Danmarks Lærerforening holder kongres......og du kan følge med her:
20/10/2026

Danmarks Lærerforening holder kongres
......og du kan følge med her:

Danmarks Lærerforening holder ordinær kongres 20.-21. oktober 2026 på Hotel Nyborg Strand.

🍁🍁 GOD EFTERÅRSFERIE 🍁🍁Kredskontoret holder lukket i uge 42.Har du akut behov for at komme i kontakt med os. Så send en ...
09/10/2026

🍁🍁 GOD EFTERÅRSFERIE 🍁🍁

Kredskontoret holder lukket i uge 42.

Har du akut behov for at komme i kontakt med os. Så send en mail til [email protected] - husk at skrive dit mobilnummer, så vi kan ringe dig op!

05/10/2026
Foreningens medlemskonferencer i efteråret 2026 🍁🍂Der er nu åbnet for tilmelding til de sidste to medlemskonferencer i 2...
18/09/2026

Foreningens medlemskonferencer i efteråret 2026 🍁🍂

Der er nu åbnet for tilmelding til de sidste to medlemskonferencer i 2026.

Konferencerne er gratis, og DLF dækker rejseudgifter. Datoerne er:

30. oktober - 1. november 2026
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Ebberup på Sydfyn
14.-15. november 2026
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference, Kibæk nær Herning

Indhold på konferencerne:
Oplæg: AI er kommet for at blive - også i skolen ved Mikkel Aslak (vinder af DLF's stinuspris)
Oplæg: Fællesskabende skolepraksis ved Tilde Mardahl-Hansen
Politiske dagsordner: Medlemmer af DLF's hovedstyrelse præsenterer aktuelle politiske dagsordner til debat.

Læs mere om vilkår for deltagelse:

Kom til medlemskonference i efteråret 2026. Temaerne er kunstig intelligens i skolen og fællesskabende skolepraksis. Konferencerne er gratis, og DLF dækker dine rejseudgifter.

10/09/2026

Sådan folder du dit æble til FN Lærerens Dag

Adresse

Møllehusvej 8
Roskilde
4000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

4635 0418

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Roskilde Lærerforening offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del