Motorhistorisk Samråd

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Motorhistorisk Samråd Gårsdagens køretøjer på morgendagens veje

Der er fuldt hus hos Sommer's Automobile Museum, hvor Motorhistorisk Samråd og Motorstyrelsen har budt klubberne og andr...
29/10/2026

Der er fuldt hus hos Sommer's Automobile Museum, hvor Motorhistorisk Samråd og Motorstyrelsen har budt klubberne og andre organisationer ind til et fælles informationsmøde.

Første del handlede om afgiftsberegninger på veterankøretøjer, og lidt om de såkaldte ladefund. Efter lidt kaffe tager de gode folk fra styrelsen fat i ombygninger, reglerne for bindende svar og hvad det med Veteranstatus handler om.

Det Motorhistoriske Museumsseminar har indtil videre budt på fantastiske indlæg fra Virksomhedskonsulent Morten Hass Aug...
24/10/2026

Det Motorhistoriske Museumsseminar har indtil videre budt på fantastiske indlæg fra Virksomhedskonsulent Morten Hass Augustsen, om brugen af flexjobordninger i museumsdriften, og fra Strøjer Samlingens egen Søren Ditlev Jensen om de passionerede fortællinger der lokker besøgende til.

Når det kommer til passionen, fås den knapt nok mere udtalt end hos Jørgen Strøjer der op til frokost fortalte om sit eventyr med de gamle biler, og derpå startede sin elskede Alfa.

På Strøjer Samlingen har de her til morgen hejst flagene for alle de danske motormuseer. Baggrunden er at vi i Motorhist...
24/10/2026

På Strøjer Samlingen har de her til morgen hejst flagene for alle de danske motormuseer. Baggrunden er at vi i Motorhistorisk Samråd for anden gang har indbudt til museumsseminar og netværksmøde.

Vi har sikret os tre veloplagte talere der hver især kommer med en god specialviden på det her vigtige område.

Et godt og vel proppet, men stadig helt gratis, nyhedsbrev for oktober måned er nu udsendt til abonnenterne. Hvis ikke d...
01/10/2026

Et godt og vel proppet, men stadig helt gratis, nyhedsbrev for oktober måned er nu udsendt til abonnenterne. Hvis ikke du er en af dem der har skrevet dig op til den månedlige udgivelse på vores hjemmeside, så findes det også at læse lige her: https://motorhistorisk.dk/nyhedsbrev/den-gode-sammenkobling/

I oktober-udgaven kan du læse om en ny aftale mellem MhS og Motorstyrelsen der sikrer at du får et sæt korrekte monteringsbolte med når du modtager et sæt historiske Type 6 nummerplader (årgang 1958 og nyere). Det er den type med slids på bagsiden, der lige passer til en bestemt bolt med firkantet hoved.

På nummerpladefronten har vi også oppet os på bestillingssiden, idet det nu er blevet nemmere at bestille og betale for en erklæring, hvilket navnlig er gavnligt hvis du er ude efter et helt bestemt nummer, måske køretøjets første. Prisen på erklæringen har ikke været rørt i umindelige tider, så nu har vi til gengæld tilladt os at øge den med 100 kr. ekstra, til 350 kr. hvis du er medlem af en klub under Motorhistorisk Samråd.

Resten af nyhedsbrevet handler om den dialog der er så vigtig for vores arbejde, og myndighedernes forståelse. Du kan se en præsentation af Motorstyrelsens nye direktør, og lidt om de svar vi fik fra ministerierne på den sommerskrivelse vi sendte dem i julimåned.

29/09/2026

Vi bifalder de vigtige pointer som SKAD fremsætter her i opslaget. Det bliver nye tider for brugtkøb af motorcykler efter januar 2027. Nogle ting bliver nemmere, men der bliver også noget man som køber skal være meget opmærksom på.

Der er dags dato, den 6/10 2026, lukket for tilmelding. Kontakt sekretariatet for at blive skrevet på en venteliste.--Mo...
28/09/2026

Der er dags dato, den 6/10 2026, lukket for tilmelding. Kontakt sekretariatet for at blive skrevet på en venteliste.

--

Motorhistorisk Samråd inviterer i samarbejde med Motorstyrelsen til et spændende medlemsarrangement, med fokus på vores fælles interesse: Veterankøretøjer i Danmark.

Arrangementet byder på et oplæg fra Motorstyrelsen, hvor der bl.a. bliver fokus på:
• Data fra Motorregistret, på veterankøretøjer
• Hvordan beregnes afgiften på et veterankøretøj?
• Ladefund – køretøjer uden dokumenter. Hvordan er processen?
• ID-tab på køretøjer i afgiftsmæssig forstand
• Køretøjets fyldte 30. og 35 år, samt periodiske afgifter
• Dialog og spørgerunde mellem medlemmer og Motorstyrelsen.

Fyraftensmøde Torsdag d. 29. oktober 2026, kl. 16.00 – 19.00.

På Sommers Automobilmuseum. Nærum Hovedgade 3, 2850 Nærum. Efter oplægget er der åbent i museet med gratis adgang for deltagerne.

Motorhistorisk Samråd er vært for kaffe og te.

Tilmeldingen bedes ske på mail [email protected], via SMS til 23474163, eller med Messenger/Whatsapp. Senest mandag d. 19. oktober 2026. Der er begrænsede pladser.

Vi håber, du vil være med til en eftermiddag i motorhistoriens tegn.

Med venlig hilsen
Motorstyrelsen og Motorhistorisk Samråd.

Vi sender en stor tak til vores norske kollegaer og venner i Landsforbundet for Motorhistoriske Kjøretøy for at afholde ...
22/09/2026

Vi sender en stor tak til vores norske kollegaer og venner i Landsforbundet for Motorhistoriske Kjøretøy for at afholde årets Pan-European Conference for Automotive History.

Vi forstår på vores udsendte, bestyrelsesmedlem Michael Deichmann, at arrangementet var fantastisk veludført, og lokationen på Norsk Vegmuseum var helt ideel.

Motorhistorisk Samråd ønsker at opfordre alle vores medlemsklubber til at deltage i den internationale konference om kør...
14/08/2026

Motorhistorisk Samråd ønsker at opfordre alle vores medlemsklubber til at deltage i den internationale konference om køretøjshistorie på Lillehammer den 18.-20. september. Konferencen giver en enestående mulighed for at opbygge internationale netværk, tilegne sig ny viden, hente inspiration og udvide horisonten gennem foredrag og møder med engagerede mennesker fra en lang række lande.

Det er mindst lige så vigtigt at give yngre medlemmer mulighed for at deltage – uanset om de har tillidshverv eller ej. At sende unge entusiaster til konferencen er en investering i klubbens fremtid. De får indblik i sider af veteranbevægelsen, som de sjældent møder i det daglige klubarbejde, knytter internationale kontakter og vender hjem med nye idéer og et styrket engagement.

Rekrutteringen og tilgangen af nye kræfter er en af de største udfordringer, vi står overfor. Derfor skal vi turde satse på de unge. Giver vi dem ansvar, viden og oplevelser, skaber vi samtidig grundlaget for levende klubber og en stærk kulturarvsbevægelse mange år frem. At sende yngre medlemmer til konferencen er ikke blot en investering i den enkelte klub – det er en konkret handling, som viser, at man tager ansvar for hele veteranbevægelsens fremtid og udvikling.

Vi håber derfor, at klubberne ser værdien i at prioritere deltagelse – og gerne giver ét eller flere yngre medlemmer mulighed for at tage med. Det er en investering, som kan give afkast langt ud over selve konferenceweekenden.

Konferencen giver også særdeles god værdi for pengene. For kun 3.300 danske kroner får deltagerne to hotelovernatninger, alle måltider og to dage med et internationalt konferenceprogram. Kommer du i egen bil, er parkering inkluderet uden ekstra omkostninger. Vælger du toget, sørger LMK, vores norske søsterorganisation, som er arrangør af konferencen sammen med FIVA, for al lokal transport mellem banegården, hotellet, konferencestedet og de sociale arrangementer.

Køb din billet i dag! Antallet af pladser er begrænset, og vi håber at byde deltagere velkommen fra hele den nordiske veteranbevægelse. Tag gerne et yngre klubmedlem med – det kan blive en investering, som styrker både klubben og veteranbevægelsen i mange år fremover.

Bestil billetter her:
https://billetto.eu/en/e/the-pan-european-conference-for-automotive-history-Tickets-1789015?bref=eyJzIjoib3JnYW5pc2VyIiwibSI6InNoYXJlIiwiYyI6Im1hbmFnZV92aXNpdCIsImNvIjoiMSIsInQiOjE3ODI4MTg5NzZ9

Fik du kørt det du ville?... Som en let omskrivning af teksten i Kim Larsens klassiker kunne have lydt. Årets udgave af ...
01/07/2026

Fik du kørt det du ville?... Som en let omskrivning af teksten i Kim Larsens klassiker kunne have lydt. Årets udgave af den nationale Motorhistoriske Køredag på Grundlovsdag og Fars dag, forløb fantastisk.

Næste år er 20-årsdagen for begivenheden. Det skal fejres med masser af rullende historiske klenodier på vejene.

I juli udgaven af nyhedsbrevet fra Motorhistorisk Samråd kan du blandt andet se hvordan bestyrelsen brugte dagen. Du kan også læse en kort introduktion til de fire nye mest betydelige ministre på det motorhistoriske område.

Læs det hele lige her: https://motorhistorisk.dk/nyhedsbrev/kom-koeredagen-i-hu/

Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordningEU-Parlamentets plenarforsamling har nu (18. jun...
23/06/2026

Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordning

EU-Parlamentets plenarforsamling har nu (18. juni 2026) endelig godkendt aftalen om udtjente køretøjer, også kendt som ”End-of-Life forordningen”, eller på mere korrekt nudansk, Skrotningsforordningen. Det blev en sejr for den rullende kulturarv.

Historisk – Fra skrot til slot
Udkastet til forordningen var skræmmende læsning tilbage i 2023-24, især for ejere af ældre køretøjer. Formålet med forordningen er at definere hvornår et køretøj ikke længere er et køretøj, men en samling af plastik, metal og andet der i stedet kan kategoriseres som affald, måske endda farligt affald. I de første udkast til forordningen kunne man forstå, at det handlede om at udgiften til genopbygningen af et køretøj ikke måtte overstige køretøjets reelle værdi. Det skulle endda i starten være op til myndighederne at afgøre de forhold, og dermed skubbe det mod ufrivillig tvangsskrotning. Andre forhold handlede den gang også om hvorvidt der manglede dele af køretøjet, for at det i det hele taget kunne kaldes et køretøj, og marginalerne var meget små.

FIVA – Når dit medlemsgebyr arbejder
I forslagets første udkast var der heller ingen undtagelse for historiske køretøjer. Men så kom den internationale organisation FIVA på banen med kommentarer, møder og ændringsforslag. Nødvendigheden af at have en sådan organisation på plads, kan ikke underkendes. I Danmark er det klubberne og museerne under Motorhistorisk Samråd der bidrager økonomisk til FIVAs arbejde. Dit medlemsbidrag i de klubber nytter noget, det er det der skaber konkret og praktisk værdi for alle ejere af historiske køretøjer.

Aftalen – I sin fulde længde
For ejere af historiske køretøjer opsummeres aftalen nemmest ved at læse recital 14, der er gengivet her i sin fulde længde:

"(14) In order to preserve Europe’s cultural heritage, vehicles of historical interest should be excluded from the scope of this Regulation and should not be subject to the obligations related to transfer of ownership or export, or to end-of-life requirements. Similarly, vehicles which are recognised by a Member State as having special cultural interest should be excluded from the scope of this Regulation. This can cover for instance vehicles in the possession of collectors or museums, custom-built vehicles or racing vehicles, provided that the competent authorities recognise their relevant special cultural interest. However, the requirements of this Regulation, such as for example circularity design requirements, should apply to those vehicles before they are considered vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest. Furthermore, when those vehicles are no longer considered by the Member States to be vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest, they fall back into scope of this Regulation and requirements such as obligations related to transfer of ownership, export or end-of-life, should apply."

Vigtigheden – Hvad er pointen?
Hovedpointen her er at EU udtrykkeligt har anerkendt, at køretøjer af historisk interesse ikke må behandles som almindelige køretøjer. Et anerkendt historisk køretøj bør ikke klassificeres som affald eller tvinges ud i demontering eller destruktion, blot fordi det er gammelt, beskadiget, midlertidigt ikke kan køre, ikke længere er komplet, eller dyrt at reparere. Disse omstændigheder er som bekendt ofte en del af den normale bevaring og restaurering af historiske køretøjer.

Signalværdi – Historiske køretøjer set fra et myndighedsperspektiv
Undtagelsen for historiske sender også et klart signal til de nationale myndigheder: Historiske køretøjer udgør en del af Europas kulturarv, og ejere skal have lov til at bevare, opbevare, reparere og restaurere dem over tid. Køretøjernes fremtid bør ikke kun afgøres på baggrund af den umiddelbare markedsværdi, eller af de økonomiske omkostninger ved reparation.

Miljøbelastning – Ejeren bærer stadigt et ansvar
Den beskyttelse af historiske køretøjer der nu er i forordningen, betyder ikke at ejeren er uden for loven. Ejere og værksteder skal stadig overholde alle andre gældende miljø-, sikkerheds-, registrerings-, forsikrings- og godkendelsesregler, herunder korrekt håndtering af affald, olier, batterier, dæk og andre materialer.

Tidsplan - Hvad er det næste der skal ske?
Teksten i aftalen vil snart blive formelt godkendt af Rådet og træde i kraft 24 måneder senere. Da det er en forordning, vil den ikke blive overført til dansk lov. Med andre ord vil ingen nationale love, heller ikke danske, kunne ændre eller tilføje noget til aftalen.

Adresse

Nærum Hovedgade 3
Nærum
2850

Åbningstider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 09:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 14:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4523474163

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Motorhistorisk Samråd offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Motorhistorisk Samråd:

Del

Non Profit Organisationer i nærheden