SSP Hjørring

SSP Hjørring Vi samarbejder om trivselsfremme og forebyggelse af uhensigtsmæssig og kriminel adfærd hos børn og unge.

Følg med i tiltag, indsatser og viden fra SSP samarbejdet og andre relevante aktører i Hjørring Kommune. RETNINGSLINJER:

Retningslinjer på facebooksiden "SSP Hjørring":

Facebooksiden er ikke en kanal for:

• kommentarer med injurierende, racistisk, hadefuldt, chikanerende, intimiderende, personfølsomt, eller truende indhold.
• Politisk agitation.
• Reklamer og andre kommercielle indlæg.
• Spam

og ”trolde” – altså kommentarer, der bevidst prøver at afspore og ødelægge opslået indhold. Kommentarer af ovennævnte karakter fjernes fra facebooksiden, og vi forbeholder os retten til at udelukke brugere fra facebooksiden, som overtræder reglerne. Herudover skal kommentarer overholde Facebooks retningslinjer og vil blive administreret i overensstemmelse med disse fra Hjørring Kommunes side. Disse finder du på https://www.facebook.com/policies/

SSP HJØRRING:

SSP Hjørring er Hjørring Kommunes SSP samarbejde. Et tværsektorielt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Trivselsfremme og forebyggelse af uhensigtsmæssig og kriminel adfærd hos børn og unge er i fokus. På denne facebookside findes opslag med viden om indsatser i SSP regi og andre relevante tiltag for børn, unge og forældre. Mere indgående viden om handleplaner, undersøgelser og oplysninger til brug for kontakt med fagfolk relateret til SSP-samarbejdet, findes på vores hjemmeside.

Til forældre.Nedenstående en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen om opioider. Heldigvis eksperimenterer meget få unge gene...
09/06/2026

Til forældre.

Nedenstående en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen om opioider.
Heldigvis eksperimenterer meget få unge generelt med opioider og stoffer i det hele tage. Det er imidlertid vigtigt at forældre forholder sig relevant til deres børns viden om og opfattelse af stoffer, herunder opioider.

Læs mere om hvordan du kan tale med dit barn om emnet i nedenstående link👇

Kære forælder!

Børn og unge kan i dag møde opioider på sociale medier, gennem venner og i fællesskaber, hvor stofferne kan fremstå mindre farlige, end de er.
Opioider er en type stærk smertestillende medicin, fx tramadol, oxycodon og fentanyl, som kun bør tages, når de er udskrevet af en læge og efter lægens anvisning. De er stærkt afhængighedsskabende og kan i værste fald stoppe vejrtrækningen.
Sundhedsstyrelsen lancerer derfor en ny kampagne i juni målrettet unge i alderen 13-20 år.
Kampagnen skal give unge viden om risikoen ved opioider og styrke dem i at sige fra.

Hvad kan du som forælder gøre?ℹ️

Som forælder spiller du en vigtig rolle. Forskning viser, at tydelige holdninger, klare aftaler og en åben og tillidsfuld dialog kan have betydning for, om børn og unge begynder at bruge stoffer og andre rusmidler.
Du behøver ikke have alle svarene. Det vigtigste er at være nysgerrig og åben i dialogen med dit barn. Spørg ind til, hvad dit barn ved eller har hørt om opioider – og brug evt. kampagnen som anledning til at tage snakken.
Vær opmærksom på, om dit barn selv bringer emnet op, og vær klar til at lytte. Det gør en forskel, at du er tilgængelig og interesseret.

Læs mere her👇

Råd til, hvordan du kan tage en snak med dit barn: https://www.sst.dk/opioider/saadan-goer-du-en-forskel-som-foraelder

Med venlig hilsen
Sundhedsstyrelsen

Her får du gode råd til at tage en forebyggende snak om opioider med dit barn – råd der også kan bruges ved andre stoffer

KÆRE FORÆLDRE - om markeder, events og fester i det fri!Det gode vejr er over os, og det er blevet den tid på året, hvor...
12/05/2026

KÆRE FORÆLDRE - om markeder, events og fester i det fri!

Det gode vejr er over os, og det er blevet den tid på året, hvor mange familier og unge besøger markeder og events forskellige steder i Nordjylland. SSP-samarbejdet opfordrer derfor jer forældre til at have særlig opmærksomhed på følgende:

👀 Vær nysgerrige på, hvad planen er, og hvem jeres børn og unge er sammen med hvis de får lov til selv at tage til markeder eller events uden følgeskab med voksne.

📳 Vær tilgængelige for kontakt, hvis jeres barn eller unge får behov for hjælp.

🛻 Det er en god ide at have aftaler om aflevering og afhentning fra deltagelse i markeder eller events.

🚫 Udskænkning af alkohol på markeder og events skal være henvendt til myndige personer - alle forældre og voksne generelt opfordres til at bidrage at dette overholdes!

🚫 Som udgangspunkt er det ikke tilladt at medbringe alkohol til markeder og events!

🗣️ Tal med jeres børn om acceptabel adfærd og om de gængse regler i forhold til f.eks. ingen eller begrænset brug af alkohol.

🤝 Hvis jeres unge må drikke alkohol, er det en god idé at lave aftaler om hvad og hvor meget. Når mange unge er samlet, er det særlig vigtigt at skrue ned for alkoholindtaget, så det er sikkert og trygt for alle.

🧑‍🧑‍🧒‍🧒 Opmærksomhed på egen og andre voksnes adfærd på markeder og events er betydningsfuld for børn og unges oplevelse af rollemodeller og tryghed.

SSP-Samarbejdet i Hjørring Kommune

01/02/2026

🔍 Vi sætter fokus på grooming under Uge S*x! 🔍👮‍♀️

I forbindelse med folkeskolernes Uge S*x inviterer vi til et online oplæg om grooming, hvor du kan blive klogere på:

✅ hvilke mekanismer der er på spil
✅ om vi ser de samme tendenser hos piger vs. drenge
✅ hvem der er i risikozonen
✅ hvordan man søger hjælp

Det sker:
📅 Tirsdag d. 3. februar 2026 kl. 10-11
📍Live på vores YouTube-kanal

Vi har samlet et stærkt ekspertpanel med repræsentanter fra bl.a. Red Barnet og Børns Vilkår. Derudover får vi besøg af en ung person, der deler sine perspektiver fra onlineverdenen.

👉 Se med på vores YouTube-kanal lige her: www.youtube.com/

18/01/2026

Samarbejde mellem politi og præhospital er til stor fordel for borgere og akutberedskabet.

1322 opkald til 1-1-2 på godt 1 år fra én person er mange. Vedkommende har tydeligt brug for hjælp, men ikke nødvendigvis den akutte hjælp, man får fra 1-1-2.

I Nordjylland har vi knap 190 såkaldte hyppige indringere, der står for knap 8% af alle 1-1-2 opkald, der omfatter sundhedsberedskab, politi og brand.

For at hjælpe borgerne og mindske antallet af hyppige indringere, har vi startet et pilotprojekt mellem Den Præhospitale Virksomhed og Nordjyllands Politi.

Det er sygeplejerske Kristina fra Den Præhospitale Virksomhed og Rasmus fra Nordjyllands Politi, der udgør det opsøgende team.

- Vi kører ud og besøger borgerne, lytter til dem og hjælper dem. De her borgere vil ofte bare gerne lyttes til, og har måske ikke nogen omgangskreds, der kan hjælpe dem, men de ved, at de altid kan ringe 1-1-2, for her bliver telefonen altid taget, siger Kristina.

- Noget af det, vi gør, – udover at lytte – er at kontakte egen læge eller kommune og hjælpe i gang med et forløb her. På den måde hjælper vi borgeren videre i det system, der er fuldstændigt uoverskueligt for dem, og hvor de føler, at de hver gang løber panden mod muren, siger Kristina

- Det er ikke en traditionel politiopgave, men en langsigtet investering i at opbygge tillidsfulde relationer til borgere, der befinder sig et svært sted i livet og ofte mangler overskud til at hjælpe sig selv, siger Rasmus.

- Vi oplever tydeligt, at vores opsøgende indsats skaber ro – både hos borgerne og i vagtcentralen. Når mennesker føler sig trygge, kontakter de os kun, når der reelt er behov for hjælp. For mig handler det grundlæggende om at være et medmenneske. Vi skal udvise forståelse og skabe et trygt og nærværende rum, hvor borgerne får mod på at tage imod hjælp. Vores myndighedsrolle står stærkest, når den bruges til at løfte mennesker – ikke kun til at reagere på uro, siger Rasmus.

- Vi har kørt ud i 3 måneder, og vi kan allerede se nogle virkelig flotte resultater. En af de borgere, vi besøger, har været ude i kriminalitet og misbrug. Han har ikke tillid til nogen. Efter at vi har besøgt ham, er han stoppet med at drikke, kommet ud af det kriminelle miljø, motionerer, tager sin medicin og er ved at flytte – og han har næsten ikke ringet 1-1-2, fortæller Kristina.

- Samarbejdet med politiet giver fantastisk god mening. En ting er de borgere, vi hjælper, noget andet er, at vi tager en stort tryk fra det akutte beredskab og kan bruge de ressourcer, hvor der virkelig er behov for netop den akutte indsats, afslutter Kristina.

Indsatsen har ført til en reduktion på mellem 97 og 99% af opkaldene for de borgere, der op til indsatsen oftest har ringet 1-1-2.

Adresse

Hjørring
9800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SSP Hjørring sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til SSP Hjørring:

Genveje

Del