Røde Kors Hovedstaden

Ring Website Kontakt organisationen

Røde Kors Hovedstaden I Røde Kors Hovedstaden skaber vi meningsfulde fællesskaber for de ensomme og sårbare mennesker og familier i København og omegn.

Røde Kors Hovedstaden arbejder med at skabe meningsfulde fællesskaber gennem frivillighed og medmenneskelighed. Vi tilbyder støtte til ensomme ældre, psykisk sårbare voksne, udsatte børnefamilier og hjemløse. Vores aktiviteter inkluderer maduddeling, offerrådgivning, genbrugsbutikker, førstehjælpskurser og samaritter til arrangementer. Vi opererer i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. For mere information kan du besøge vores hjemmeside: www.hovedstaden.rodekors.dk

Hvordan ser hverdagen ud når man lever med krig?💔Det forsøger Journalist Jakob Daal at svare på gennem sin fotoudstillin...
30/10/2026

Hvordan ser hverdagen ud når man lever med krig?💔

Det forsøger Journalist Jakob Daal at svare på gennem sin fotoudstilling “Familier I Krig”, som man kan opleve på Røde Kors landskontor i oktober. Gennem sine billeder dokumenterer Jakob ikke selve krigshandlingerne, men derimod hvordan de mennesker der lever med krigen oplever konsekvenserne. Mange mennesker oplever tab, savn, sorg og usikkerhed, samtidig med at de forsøger at fastholde fællesskabet, modet og skabe en hverdag midt i det hele.

Jakob har gennem sine 28 år arbejdet, som freelancefotograf for Røde Kors, og har i den forbindelse flere gange rejst til Ukraine for at dokumentere befolkningens liv og Røde Kors' nødhjælpsarbejde.

På et lokalt Røde Kors-center i Kyiv møder han blandt andet en gruppe børn, der laver en kreativ aktivitet. De skal krølle et stykke papir sammen, folde det ud og derefter klippe det til en blomst. Aktiviteten skulle vise, at man kan skabe noget smukt, selvom der er noget, som er gået i stykker. Det er netop de fortællinger, som Jakob Daal forsøger at formidle med sine billeder.

“Jeg forsøger at skildre krigens effekter sådan, så man både viser værdighed og får medfølelse for de mennesker, jeg fotograferer, men også kan mærke, hvad det er for en alvor, der ligger bag deres hverdag.”

Kig forbi og oplev udstillingen “Familier i krig” på Røde Kors' landskontor fra d. 2 oktober og resten af måneden. Udstillingen kan også opleves til kulturnatten.

En del af midlerne fra Røde Kors' Landsindsamling går til hjælpearbejdet i Ukraine

Fotos: Jakob Dall

Kender du en, der kunne blive en god følgeven? ❤️Vi starter en ny aktivitet op i Røde Kors Hovedstaden: Bro til hverdage...
30/10/2026

Kender du en, der kunne blive en god følgeven? ❤️

Vi starter en ny aktivitet op i Røde Kors Hovedstaden: Bro til hverdagen.

Her bliver to frivillige tilknyttet én deltager i op til 12 uger. Som frivillig støtter I, i overgangen fra psykiatrisk indlæggelse til hverdagen hjemme. Det kan være praktisk hjælp som at hente ved udskrivelsen, tømme køleskabet eller handle ind sammen. Det kan også være samtaler, gåture og følgeskab til lokale fællesskaber.

Vi søger frivillige, der kan lytte, overholde aftaler og møde andre med respekt. Man behøver ikke en bestemt uddannelse, og vi sørger for introduktion, sparring og supervision.

Har du en ven, kollega eller et familiemedlem, du kunne prikke på skulderen? Del meget gerne opslaget eller send linket videre. Måske er du også selv nysgerrig 😊

Læs mere og ansøg her: https://hovedstaden.rodekors.dk/frivilligjob_brotilhverdagen/

Spørgsmål? Kontakt Thilde på [email protected] eller på telefon 27794753

Vil du være en del af et unikt frivilligfællesskab og være med til at skabe gode oplevelser for andre? Så er det måske d...
29/10/2026

Vil du være en del af et unikt frivilligfællesskab og være med til at skabe gode oplevelser for andre? Så er det måske dig, vi søger🫶🏼

I FriRum skaber vi et pusterum i en ofte vanskelig periode. Her får mænd og børn mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, komme ud af huset og opbygge relationer til andre. Dermed oplever de at være en del af noget større. Vi ønsker at mindske ensomhed og gøre tiden på krisecenteret lidt lettere♥️

🕐Du deltager i aktiviteterne minimum hver 14. dag (ulige uger), om onsdage kl. 17.30-20.30.

🌁Vi tager på ture og laver forskellige aktiviteter

💭Du er med til at udvikle idéer, planlægge arrangementer og løse de praktiske opgaver sammen med de øvrige frivillige.

♥️Du møder deltagerne åbent, respektfuldt og uden fordomme. Det er vigtigt, at du kan rumme mennesker i krise.

🗓Du kan se dig selv som frivillig i mindst ét år.

Hvis du vil læse mere om rollen, så følg dette link: https://hovedstaden.rodekors.dk/frivilligjobs-frirum-bliv-frivillig-i-vores-faellesskab-for-kriseramte-maend/

Hvordan finder man mening, når alt omkring én kan falde sammen hvert øjeblik?Krig, prepping og beredskab fylder mere og ...
28/10/2026

Hvordan finder man mening, når alt omkring én kan falde sammen hvert øjeblik?

Krig, prepping og beredskab fylder mere og mere i vores hverdag. Med krige der rykker tættere på Danmark, kan fremtiden føles mere usikker end nogensinde, ikke mindst for de unge der skal finde mening og håb i en verden præget af uvished♥️

Derfor har Røde Kors endnu engang indgået et samarbejde med Teatergrad. Sammen repræsenterer vi teaterforestillingen HYDRA: Venter på krisen.

Forestillingen følger to unge mennesker der er hænger ud ved havet, mens dagene flyder sammen og verden er sat på pause, lige før noget bryder løs. I ventetiden forsøger de at leve: De drømmer, tvivler, danser, prepper og kæmper for at holde fast på håbet.

Med scenekunst, filmelementer, koreografi, interaktion og original musik skaber HYDRA en poetisk og musikalsk forestilling om at være ung i en tid, hvor fremtiden aldrig har føles mere usikker.

Hos Røde Kors arbejder vi hver dag med med temaer der kan være svært at tale om, krig, katastrofer og beredskab. Teateret giver os mulighed for at åbne samtalen om disse emner på en måde der både engagerer, bevæger og udfordrer publikum.



HYDRA: Venter på krisen spiller i Dunant-salen på Røde Kors' landskontor samt flere andre steder i København i oktober og november

Følgende dage og tidspunkter spiller HYDRA på Landskontoret:



21/10 kl. 11 (Udsolgt) og 13

22/10 kl. 10 og 12

4/11 kl. 13

5/11 kl. 10 og 12 (udsolgt)

6/11 kl. 10 og 12



Andre steder i København:



Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 3C, 2100 Kbh. Ø:



2/11 kl. 10 og 12

3/11 kl. 10 og 12



Sydhavn Teater/Spor 10, Vasbygade 10, 2450 Kbh. SV:

10/11 kl. 13

11/11 kl. 10 og 12

12/11 kl. 10 og 12

13/11 kl. 10 og 12



Køb billetter og læs mere om forestillingen her: https://www.teatergrad.dk/aktuelt/hydra/

“Jeg vil så gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan”Har du tænkt sådan, hvis en, du holder af, går gennem en hård tid?Som...
27/10/2026

“Jeg vil så gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan”

Har du tænkt sådan, hvis en, du holder af, går gennem en hård tid?

Som pårørende kan det svært at vide, hvad man skal gøre, hvad man skal sige og hvem man skal række ud til.❤️‍🩹

Det behøver du ikke finde ud af alene.

Hos vores Aktivitetsteam kan du række ud, hvis du er pårørende til en der har det svært. Du kan komme til os med dine spørgsmål, dine bekymringer eller hvis du bare har brug for at snakke med en der er lyttende og forstående💞

Så kan vi sammen se på, hvad der kunne hjælpe. Det kan være et fællesskab, en aktivitet, eller andre muligheder som passer til dig eller en der står dig nær. Måske har du selv brug for et sted der giver dig tryghed og støtte.

Der findes ikke en rigtig måde at være pårørende på, nogle gange er det første skridt at række ud til nogen♥️

Bliv kontaktet af Aktivitetsteamet her: https://podio.com/webforms/29928171/2489861

23/10/2026

🔴 Er du skarp til tal – og vil du bruge dine kompetencer til at gøre en forskel?

Hos Røde Kors Hovedstaden leder vi efter en ny kollega til vores økonomiteam! 🙌

Vi søger en regnskabsmedarbejder 8-10 timer om ugen, der har styr på bogføringen, er fortrolig med Excel og trives med en varieret arbejdsdag.

Du bliver en del af et lille, engageret økonomiteam, hvor du blandt andet skal hjælpe med bogføringen for vores 15 genbrugsbutikker, afstemninger og andre regnskabsopgaver.

❤️ Til gengæld tilbyder vi:
- Et meningsfuldt job i en organisation, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for mennesker i sårbare livssituationer.
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og frivillige.
- Fleksible arbejdstider fordelt på to dage om ugen.

Lyder det som noget for dig – eller én i dit netværk?
👉 Læs mere om stillingen og søg her: https://drk.easycruit.com/vacancy/3669313/68845?iso=dk

📅 Ansøgningsfrist: 2. november 2026.

Vi håber, du vil hjælpe os med at finde vores nye kollega. Del gerne opslaget i dit netværk! ❤️

Er du god til at tale i telefon med mange forskellige mennesker, og kan du tømme en opvaskemaskine på rekordtid📱🍽Får du ...
22/10/2026

Er du god til at tale i telefon med mange forskellige mennesker, og kan du tømme en opvaskemaskine på rekordtid📱🍽

Får du ikke grå hår af Excel, og syntes du forskellige administrative og praktiske opgaver er spændende?👀

Vi søger en frivillig til vores reception, der også har mod på at løse forskellige administrative og praktiske opgaver.

Opgaverne spænder bredt, da vi også står for kontorets daglige drift.

Receptionen består af en ansat medarbejder, som sammen med et hold af søde og dygtige frivillige sørger for at telefonerne og e-mails bliver besvaret og gæster modtaget.

Vi prøver altid at møde gæster, og dem der ringer ind, med åbenhed og venlighed; vi er servicemindede og ønsker at hjælpe på en kompetent og professionel måde.

Dine opgaver vil blandt andet være:

☺️Modtage gæster i receptionen med venlighed og smil

☎️Besvare og viderestille telefonopkald med en rolig og tålmodig stemme

🧑🏽‍💻Besvare telefoniske henvendelser, som kan løses med viden i receptionen, der som oftest findes på vores Intranet eller hjemmeside

📬Besvare e-mails fra receptionens e-mailadresse

Der kan også være en række andre opgaver.

Det vigtigste er at du er serviceminded og kan trives i en travl atmosfære, samtidig med at du ikke er bange for at sætte dig selv i gang på dage, hvor der er mere stille♥️

Du skal kunne tale, skrive og forstå dansk💬

Hvis du vil læse mere om rollen, så følg dette link: https://hovedstaden.rodekors.dk/frivilligjob-receptionen/

Hvad skal du glæde dig til i denne uge?🍁☕️☕️En kop kaffe med en du holder af?🚶🏽‍♀️En Gåtur, hvor snakken fortsætter i ti...
20/10/2026

Hvad skal du glæde dig til i denne uge?🍁☕️

☕️En kop kaffe med en du holder af?

🚶🏽‍♀️En Gåtur, hvor snakken fortsætter i timesvis?

🚴🏽‍♀️En aktivitet du elsker?

🤝Eller at møde en ny person?

Når det er efterår og dagene bliver kortere, kan det være rart at have noget at glæde sig til. Hos Røde Kors Hovedstaden har vi forskellige aktiviteter og fællesskaber til seniorer over 65 år, hvor du kan være med eller møde andre mennesker.

Vi har både fællesskaber til dig der vil være kreativ, bevæge dig eller bare være i godt selskab🧑🏼‍🎨

Et godt fællesskab er også værd at glæde sig til🤎

Hvis du er i tvivl om, hvilken aktivitet der passer til dig, så står vores Aktivitetsteam klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige for dig.

Bliv kontaktet af Aktivitetsteamet via linket: https://podio.com/webforms/29928171/2489861

Har du lyst til at skabe trygge rammer for nytilkomne familier?💞Lige nu mangler vi frivillige til vores aktivitet Venner...
15/10/2026

Har du lyst til at skabe trygge rammer for nytilkomne familier?💞

Lige nu mangler vi frivillige til vores aktivitet Venner viser vej. Her bliver du matchet med enten en familie eller en enkeltperson, hvor du er med til at give et indblik i den danske kultur, det danske sprog, de uskrevne regler, vi som danskere tager for givet🇩🇰

I Venner Viser Vej består den frivillige ledelse af 2 aktivitetsledere og 6 teamledere. Lige nu leder vi efter en af de to aktivitetsleder til teamet🤎

Som aktivitetsleder er du sammen med den anden aktivitetsleder og konsulenten ansvarlig for blandt andet at lede aktivitetens teamledere, rekruttering, administration, samt kurser og arrangementer📝

Hvis du vil læse mere om rollen, så følg dette link: https://hovedstaden.rodekors.dk/frivilligjob_leder_vennerviservej/

Føler du dig alene, eller oplever du, at det hele kan føles svært for tiden?♥️Er du mellem 35-64 år, har du lyst til at ...
13/10/2026

Føler du dig alene, eller oplever du, at det hele kan føles svært for tiden?♥️

Er du mellem 35-64 år, har du lyst til at blive en del af nye fællesskaber, aktiviteter, eller har du bare brug for en snak med en der lytter?

Så sidder vores Aktivitetsteam klar til at hjælpe dig

En af vores aktiviteter er Bevægelsesvenner, som er for dem der savner at gå en tur med en, gerne vil være aktiv, men har svært ved at gøre det alene🚶🏼‍♂️

En anden af vores aktiviteter er Familienetværket, hvor børnefamilier kan hygge sig og få et pusterum fra hverdagen, samtidig med, at de kan skabe relationer til andre børnefamilier👨‍👩‍👧‍👦

Hvis du har lyst til at snakke med Aktivitetsteamet, kan du blive kontaktet af dem ved at følge dette link: https://podio.com/webforms/29928171/248986

Adresse

Nordre Fasanvej 224, 2. Sal
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4538336400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Røde Kors Hovedstaden offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Røde Kors Hovedstaden:

Genveje

Del