Røde Kors Aalborg

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Røde Kors Aalborg Velkommen til Røde Kors Aalborg ❤️ Her kan du følge med i vores arbejde og lokale aktiviteter. Aalborg-afdelingen er en stor afdeling med næsten 500 frivillige.

Vores varemærke har helt fra starten i 1915 og til i dag været alle vores frivilliges kæmpe indsats og store entusiasme. De frivilliges indsats har en stor andel afdelingens vokseværk fra starten og frem til i dag, hvor vi fortsætter fremgangen og fortsat udvikler os.

Ønsker du hjælp, eller ønsker du at blive frivillig, kan du finde kontaktinformationer på de forskellige aktivitetsledere inde på vores hjemmeside: aalborg.drk.dk ❤️ her kan du også finde en oversigt over ledige frivilligjobs. Ellers er du altid velkommen til at kontakte vores informationsbutik på Vejgaard Bymidte 8, 9000 Aalborg eller på vores e-mail: [email protected]

🎨 Kreativitet og fællesskab i GrønlandskvarteretHver onsdag formiddag er der kreativt værksted i Grønlandskvarteret – et...
27/10/2026

🎨 Kreativitet og fællesskab i Grønlandskvarteret

Hver onsdag formiddag er der kreativt værksted i Grønlandskvarteret – et hyggeligt fællesskab med plads til både gode idéer og kreativ udfoldelse.

Bydel i Centrum, Det Grønlandske Hus og Røde Kors Aalborg er gået sammen om aktiviteten, hvor der blandt andet bliver tegnet, udviklet spil og arbejdet med forskellige kreative projekter.

Det vigtigste er fællesskabet ❤️ Samtidig er ambitionen, at kunst og kreativitet skal være med til at forskønne boligområdet.
Du kan læse mere om Det Kreative Værksted på https://aalborg.drk.dk/https-aalborg-drk-dk-det-kreative-vaeenlandskvarteret/

🙋 Har du lyst til at være med som frivillig?

Hvis du vil høre mere om mulighederne for at blive frivillig i det kreative værksted, er du meget velkommen til at kontakte os på:
📧 [email protected]

26/10/2026

❤️ Har du lyst til at dele historier fra dit liv?

Røde Kors Aalborg inviterer til Fortæl For Livet – et hyggeligt fællesskab, hvor vi mødes i en lille, fast gruppe og deler minder og fortællinger fra vores liv.

Gennem historierne genoplever vi både glæder, oplevelser og øjeblikke, der har været med til at forme os. Her er der plads til nærvær, gode samtaler, smil og hyggeligt samvær ❤️

📅 Opstart onsdag den 4. november
🕥 Kl. 10.45–12.15
📍 Annebergcentret

Vi mødes hver onsdag i 10 uger, hvor Anne Merethe, frivillig i Røde Kors, guider gruppen og sørger for, at alle får mulighed for at dele deres fortællinger i trygge rammer.

☕ Vi byder selvfølgelig på kaffe og en småkage – og det er helt gratis at deltage!

Har du lyst til at være med? Så kontakt aktivitetsmedarbejder Asa eller Anne Merethe Viereck på telefon 61 26 28 33 for at høre mere eller tilmelde dig.

Vi glæder os til at mødes og dele livets mange fortællinger med dig! ❤️

❤️ Har du lyst til at skabe en hyggelig oplevelse for andre – bare et par timer en gang imellem?Røde Kors søger et par f...
25/10/2026

❤️ Har du lyst til at skabe en hyggelig oplevelse for andre – bare et par timer en gang imellem?

Røde Kors søger et par frivillige, som har lyst til at være med til at skabe gode oplevelser for beboerne på botilbuddet Storemosevej 24 i Hammer Bakker.

Vi forestiller os, at der afholdes én aktivitet eller et lille event hvert kvartal. Kom og vær med til at planlægge det første arrangement, der afholdes i løbet af efteråret 😊

Som frivillig er du med til at finde på og planlægge aktiviteten sammen med de andre frivillige – og selvfølgelig deltage på dagen.

Det kan være lige det, I synes kunne være hyggeligt. Fx:

🔥 Bål og udendørshygge
🎵 Musik, sang eller quiz
🐕 En aktivitet med dyr
🍕 Pizza- og filmhygge
🎨 Kreative aktiviteter
🎲 Spil og hygge
🎉 Eller noget helt andet, I får lyst til at prøve

Aktiviteterne foregår på botilbuddets matrikel, og der vil altid være personale til stede, når aktiviteten finder sted.

Beboerne på Storemosevej er voksne mellem 18 og 65 år med forskellige behov og livserfaringer. Det kan være psykisk lidelse og udviklingshandicap og for nogle bor de på botilbuddet som en del af en dom. Det vigtigste er ikke, at du har en bestemt faglig baggrund eller erfaring med målgruppen – men at du har lyst til at møde mennesker med nysgerrighed, godt humør og medmenneskelighed.

Du skal regne med at bruge et par timer hvert kvartal på selve aktiviteten samt lidt tid på planlægning.

❤️ Måske er det lige præcis dig, vi leder efter?

Hvis du har lyst til at høre mere om muligheden for at blive frivillig, så kontakt Astrid Sonne Svith på [email protected] eller 31 75 96 35 for at høre nærmere!

🇭🇺 70 år efter ”Ungarnshjælpen” (del 1) 🇭🇺I dag er det 70-års jubilæet for den ungarske opstand i 1956. Opstanden førte ...
23/10/2026

🇭🇺 70 år efter ”Ungarnshjælpen” (del 1) 🇭🇺

I dag er det 70-års jubilæet for den ungarske opstand i 1956. Opstanden førte til en stor humanitær krise, og omkring 200.000 ungarere besluttede at forlade deres hjemland.

I anledning af 70-årsdagen har Røde Kors Aalborgs ungarske frivillige, med hjælp fra vores landskontor, gravet i Røde Kors' tidsskrifter fra 1956-1958. Vi vil her gerne fortælle om Røde Kors-indsatsen og de ungarske flygtninge, der kom til Danmark, i en tredelt opslagsserie 📖

Den 27. oktober, kun fire dage efter at opstanden begyndte, blev en sending penicillin (41.000 injektioner) sendt afsted af Dansk Røde Kors med hjælp fra Østrigsk Røde Kors. Samme dag om aftenen kom den officielle anmodning om hjælp til ICRC (Den Internationale Røde Kors Komité). Derefter gik Dansk Røde Kors i gang med en indsamling: 251 tons levnedsmidler og 4 tons medicinalvarer blev indsamlet i løbet af en måned. Der blev også samlet kontanter ind: 5,5 millioner kroner – i dag svarende til omkring 90 millioner kroner.

💬 Sådan skrev Røde Kors’ tidskrift:
”I dag kan det vel siges, at sjældent, om nogensinde, har en indsamling her i landet fået et sådant omfang indenfor et så kort tidsrum.” (Vort Røde Kors, 5. årgang, nr. 1 [jan. 1957], side 10)

Man aftalte desuden at sende et lazaret (felthospital) med 200 senge. Det blev sendt med tog til Wien den 1. november, og den 2. november blev læger og sygeplejersker fløjet til Wien. Kort efter blev grænserne spærret på grund af den sovjetiske magtovertagelse, og så kunne lazarettet ikke komme videre til Budapest. Det var kun udstyret, der fik lov til at blive opstillet i universitetets dengang næsten tomme 1. kirurgiske klinik, hvor der blev udført operationer fra den 10. december 🏥

💬 Og så rapporterede Røde Kors' tidsskrift:
”Onsdag den 28. november rejste professor Husfeldt og dr. Tyge Jacobsen, der taler ungarsk, derfor påny til Budapest for at videreføre forhandlingerne, og søndag den 2. december 1956 kunne så den største Røde Kors kolonne, der hidtil var afgået til Budapest, føres frem som en samlet dansk kolonne omfattende 27 lastvogne, 2 personvogne og 1 ambulance. [...] Onsdag aften var lazarettet opstillet i den nævnte universitetsklinik, og personalet returnerede til Wien.”
(Vort Røde Kors, 5. årgang, nr. 1 [jan. 1957], side 12)

Personalet fortsatte indsatsen gennem de følgende måneder i flygtningelejrene i Østrig og tog sig af omsorgen for de ungarske flygtninge. Vores serie fortsætter med denne historie i november ❤️

Har du eller din familie en historie om at komme til Danmark som ungarsk flygtning i 1956? 🇭🇺

Foto: Dansk Røde Kors mobilkøkken i Ungarn (Ungarsk Røde Kors, 1956/57). Tilgængelig i ICRC Audiovisual Archives)

21/10/2026
13/10/2026
LÆR AT REDDE LIV I EFTERÅRSFERIENFredag den 16. oktober  Kom forbi vores arrangement i Røde Kors Genbrug Vejgaard Bymidt...
10/10/2026

LÆR AT REDDE LIV I EFTERÅRSFERIEN
Fredag den 16. oktober
Kom forbi vores arrangement i Røde Kors Genbrug Vejgaard Bymidte 8, hvor du kan blive klogere på, hvad du kan gøre, hvis du pludselig står over for et hjertestop.
Du kan blandt andet: prøve kræfter med hjertelungeredning på en dukke få en introduktion til, hvordan man bruger en hjertestarter blive tryggere ved at træde til, hvis et menneske får hjertestop
Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage – kom forbi og lær noget, der kan gøre en forskel.
Vi glæder os til at se dig!

GODT NYT FOR OMSORGSCENTER NORDLY!Røde Kors Aalborg har fået finansiering sikret for omsorgscenter Nordly! Det betyder, ...
09/10/2026

GODT NYT FOR OMSORGSCENTER NORDLY!

Røde Kors Aalborg har fået finansiering sikret for omsorgscenter Nordly! Det betyder, at vi nu kan fortsætte arbejdet med at hjælpe syge hjemløse i Nordjylland.

✨ Det store nye: Tidligere kunne brugere kun henvises via hospital. Men med kommunal støtte kan vi nu også gribe ind fra gaden. Det giver os mulighed for at hjælpe sårbare borgere, før de havner på hospitalet.

Et kæmpe tak til Region Nordjylland og Aalborg Kommune for samarbejdet!

Læs mere om Nordly her:

Nordly er et omsorgscenter for syge hjemløse og funktionelt hjemløse fra Region Nordjylland der udskrives fra sygehusene i Region Nordjylland. Nordly ligger i Aalborg og tilbyder 14 dages gratis ophold, hvor borgerne kan restituere i trygge og rolige omgivelser efter indlæggelse i psykiatrien ell...

05/10/2026
❤️ I morgen søndag d. 4. oktober er det tid til Røde Kors’ årlige landsindsamling! 🫶Når vi går fra dør til dør, samler v...
03/10/2026

❤️ I morgen søndag d. 4. oktober er det tid til Røde Kors’ årlige landsindsamling! 🫶

Når vi går fra dør til dør, samler vi ind til mennesker, der har brug for hjælp – både herhjemme og ude i verden. 🌍

Hver eneste donation gør en forskel og er med til at give mennesker håb, støtte og mulighed for en bedre hverdag.

🙏 Har du lyst til at støtte, så tag godt imod vores indsamlere på søndag – eller bliv selv en del af Røde Kors' fællesskab og giv en hånd med.

Sammen kan vi gøre en forskel. ❤️

Modelfoto: Peter Sørensen


Adresse

Ågade 15 B
Aalborg
9000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Røde Kors Aalborg offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Røde Kors Aalborg:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden