Cyklistforbundet Aalborg Afd

Rutevejledning Website

Cyklistforbundet Aalborg Afd Lokalafdeling for CYKLISTFoRBUNDET i Aalborg - medlemsbaseret interesseorganisation for hverdagscyklister og rekreative cyklister i Danmark.

Se kommentarregler nedenfor.

🔋Deltag i evalueringen af speed pedelecs, elløbehjul, mv. 🔋Vi har længe efterspurgt en evaluering af prøveordningen for ...
04/11/2026

🔋Deltag i evalueringen af speed pedelecs, elløbehjul, mv. 🔋

Vi har længe efterspurgt en evaluering af prøveordningen for speed pedelecs (cykel 45), elløbehjul, el-skateboards og selvbalancerende køretøjer.

Den evaluering er nu igang, og derfor har RAW Mobility, der foretager evalueringen for Færdselsstyrelsen brug for DIN hjælp 😇

Kører du på speed pedelec eller et af de andre nævnte køretøjer vil vi meget gerne høre om din brug af dette køretøj 😊

Vi håber derfor, at du vil besvare denne korte spørgeundersøgelse. Det tager kun 3-5 minutter, og din besvarelse er anonym.

Start undersøgelsen her: https://forms.cloud.microsoft/Pages/ResponsePage.aspx?id=6qnO5S_iRk6MEY3p9Ri_HzTbe2ZrMA1FhXpkvmMhk9FUMkg4NVVTQTBGMlZEVVlXQU1KUUM2REE2Ty4u&fbclid=IwY2xjawVYCGVleHRuA2FlbQIxMABwZG9mAWJyaWQRMHVna0dBeHpvNkRqZm9lckdzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEfc-QG6fodqZdC72E0Bf_59r0fbSJNZJqT_M7YU0thtyuwCQaXtqOvo4OsIYs_aem_8Qw-kdyQBvVnAPjyb9lfKg

Undersøgelsen her handler udelukkende om brug af køretøjet, og ikke andre aspekter som f.eks. trafiksikkerhed eller miljø. Dette undersøges i en anden del-evaluering.

📸 Cyklistforbundet

MigogAalborg NORDJYSKE Aalborg Ligeher.nu TV2 Nord DR P4 Nordjylland

Vil du være med til at gøre Aalborg til en bedre cykelkommune? Cyklisternes interesser skal også høres, når fremtidens A...
02/11/2026

Vil du være med til at gøre Aalborg til en bedre cykelkommune?

Cyklisternes interesser skal også høres, når fremtidens Aalborg planlægges 😊

Derfor arbejder vi i Cyklistforbundet Aalborg for at sikre, at cyklen får den plads og prioritet, den fortjener.

Vores mål er en kommune, hvor det er trygt, sikkert og attraktivt at vælge cyklen i hverdagen, for at få flere til at cykle mere 🚲🚲🚲

Vi arbejder blandt andet for flere sikre skoleveje, gode muligheder for at parkere cyklen, lavere hastigheder i byerne samt flere og bedre cykelstier.

Det gør vi gennem dialog med politikere og Teknik- og Miljøforvaltningen, oplæg til lokalmedierne og debatindlæg i Nordjyske.

Vi sætter også cyklisternes interesser på dagsordenen med debatmøder, cykelfaglige oplæg og opslag her på Facebook.

🚲 Men vi kan ikke gøre det alene 🚲

Jo flere medlemmer vi er, desto stærkere står vi, når vi skal overbevise politikerne om at prioritere cyklisterne 😊

Du behøver ikke selv at engagere dig aktivt i vores arbejde for at gøre en forskel. Alene ved at blive medlem er du med til at styrke vores indsats for bedre og mere sikre cykelforhold i Aalborg Kommune 💪

Se hvordan du kan bidrage til at flere cykler mere 👇

Cyklistforbundet

Motorvejstilslutning truer den oprindelige vision for Stigsborg-områdetVi er begejstrede for visionerne bag Stigsborgkva...
31/10/2026

Motorvejstilslutning truer den oprindelige vision for Stigsborg-området

Vi er begejstrede for visionerne bag Stigsborgkvarteret og har med stor interesse fulgt udviklingen af den moderne og cykelvenlige bydel 🤩

Det glæder os at se, hvordan prioriteringen af fodgængere og cyklister allerede har bidraget til det aktive hverdagsliv i kvarteret.

Det kommer blandt andet til udtryk ved de mange skoleelever, der cykler til Stigsborg Skole, og de mange fodgængere og cyklister, som benytter Syrestien 😊

✨ Flere biler kan sætte kæp i hjulet for det visionære kvarter ✨

Derfor sendte vi i september et høringssvar til Aalborg Kommune med vores bekymringer og forslag til, hvordan Stigsborg kan udvikles som en cykelvenlig bydel med gode forbindelser til resten af Nørresundby, Aalborg og oplandet 📝

Vi er især bekymrede for de fremtidige planer om at etablere en tilslutning til E45 motorvejen, og de udfordringer, som den omfattende biltrafik på Østergade og kantstensparkeringen på adgangsvejene til Stigsborg allerede skaber for cyklisterne 🙁

En forbindelse fra Stigsborgvej til Borgmestersvinget (E45) i øst vil gøre det mere attraktivt at have bil i Stigsborgkvarteret og virke som en tragt, der leder mere biltrafik ind i kvarteret 🚗🚗🚗

Det er imod visionerne om en bydel, som prioriterer fodgængere og cyklister!

Hver morgen skal mange unge cyklister fra nord passere Østergade for at komme til Stigsborg Skole. Samtidig er vejen propfyldt med bilister, der pendler ind og ud af Nørresundby.

Derfor fremførte vi i høringssvaret, at der bør ses nærmere på, om de eksisterende signalregulerede kryds giver børn og andre cyklister tilstrækkeligt trygge og sikre krydsningsmuligheder 🧐

Efter at have passeret Østergade møder nogle af cyklisterne sidegader fyldt med kantstensparkerede biler, som gør trafikken mindre overskuelig og cykelturen mere utryg. Særligt for de mindre erfarne cyklister 😟

Vi mener, at man på de centrale sideveje enten bør fjerne kantstensparkeringen og indfører 30 km/t hastighedsbegrænsning eller etablere cykelstier.😊

✨ En ny cykel- og gangbro over fjorden kan åbne for mageløse muligheder ✨

Mod syd har vi Limfjorden, der adskiller Stigsborg fra Aalborg.

Men den rummer også mulighed for at binde de to bydele tættere sammen via en central og ikonisk cykel/gangbro 🌉

Med finansiering fra fonde eller staten, oven i de 200 mio. kr. der allerede er sikret, ser vi et stort potentiale for de berørte byområder og kommunen i at etablere en cykel- og gangbro mellem Stigsborg Brygge og Musikkens Hus 🤩

Den vil skabe en mere direkte forbindelse mellem Nørresundby og Aalborg og være en uhyre attraktiv genvej for tusindvis af borgere på begge sider af fjorden samt åbne nye muligheder for cykelpendling mellem Stigsborg/Nørresundby og arbejdspladser i Aalborg 🚲🚲🚲

Der er også oplagte muligheder den modsatte vej fra store dele af Aalborg til de mange arbejdspladser og destinationer i Nørresundby og ud mod Bouet.

En sådan broforbindelse kan således bidrage til at flere vælger cyklen frem for bilen 😊

Dertil vil en cykel/gangbro gøre Stigsborgs caféer, sportsfaciliteter, rekreative områder og øvrige tilbud lettere for borgere fra Aalborg at besøge uden at skulle benytte bilen på en bøvlet byrejse via Limfjordsbroen 🤩

Stigsborgkvarteret har potentialet til at blive et forbillede for fremtidens byudvikling!

Det kræver, at vi holder fast i de oprindelige visioner og fortsat prioriterer de løsninger, der gør det trygt, nemt og attraktivt at vælge cyklen i hverdagen 🚲🚲🚲

NORDJYSKE MigogAalborg Stigsborg Nørresundby Samråd Aalborg Midtbys Samråd

HVERDAGSCYKLING SKABER MERE VÆRDI END FORVENTETHidtil har Transportministeriet opgjort, at samfundet tjener 8,39 kroner ...
29/10/2026

HVERDAGSCYKLING SKABER MERE VÆRDI END FORVENTET

Hidtil har Transportministeriet opgjort, at samfundet tjener 8,39 kroner for hver kilometer, der cykles frem for at blive kørt i bil 💰💰💰

Nu er samfundsgevinsten opjusteret til 8,98 kr. pr. cyklet km 🤩

For elcykler er fortjenesten steget fra 5,36 til 6,49 kr. pr. kilometer.

Samlet set indbringer hverdagscyklisterne 23,5 milliarder kr. til fælleskassen årligt, ifølge de seneste, opdaterede beregninger fra Transportministeriet 💰💰💰

POTENTIALET FOR AT ØGE DEN INDTÆGT I KOMMUNEN ER STORT

I Nørresundby og Aalborg byområde foretages 37 procent af alle ture under fem kilometer i bil 🚗🚗🚗

Mange af de ture ville med stor sandsynlighed kunne foretages på cykel 🚲🚲🚲

Samtidig cykler 70 procent af borgerne i Aalborg Kommune til arbejde eller uddannelse sjældnere end én gang om ugen.
Og det er selvom 57,7 procent af borgerne har mindre end ti kilometer til arbejde eller uddannelse, og omkring 35 procent har mindre end fem kilometer ℹ️

Skal vi have det potentiale indfriet og få flere til at vælge cyklen frem for bilen skal vi gøre det endnu mere trygt, sikkert og attraktivt at cykle i hverdagen for endnu flere.

Det kan vi blandt andet gøre ved at etablere flere cykelstier i landdistrikterne og supercykelstier, der forbinder oplandsbyerne med de mange arbejdspladser i Aalborg og Nørresundby 🚲🚲🚲

CYKELSTIER ER EN SUND OG ØKONOMISK PROFITABEL INVESTERING FOR SAMFUNDET

En ny undersøgelse af cykelinfrastruktur i landdistrikterne fra Trafitec viser, at etablering af cykelstier i eget tracé, hvor cykelstien er adskilt fra vejbanen, øger cykeltrafikken med omkring 300 procent 🤩

Det viser, hvor stor betydning gode cykelforhold kan have for vores transportvaner!

Samtidig viser en ny analyse fra Impact Economics, at de første 16 supercykelstier i hovedstadsområdet giver et samlet samfundsøkonomisk overskud på seks milliarder kroner over 50 år og en intern rente på 17 procent ℹ️💰

Men potentialet begrænser sig næppe til hovedstadsområdet.

En beregning af en kommende supercykelsti mellem Hornslet og Aarhus baseret på den gennemsnitlige trafikvækst (27 %) og turlængde (7,3 km) for de otte supercykelstier i Region Hovedstaden, viser en forventet intern rente på hele 27 procent! ℹ️💰

Til sammenligning blev den interne rente for den 3. Limfjordsforbindelse beregnet til 3,5 procent i Vejdirektoratets seneste samfundsøkonomiske analyse fra 2023 😲

Med det store potentiale for mere hverdagscykling i Aalborg Kommune er der derfor god grund til at prioritere investeringer i cykelinfrastruktur endnu højere i de kommende år 💰🚲💰

Cyklistforbundet NORDJYSKE DR P4 Nordjylland TV2 Nord Peter Lindholt, Danmarksdemokraterne Torben Froberg Poulsen - Byrådsmedlem Aalborg Lasse Olsen Jane Østergaard - SF Tobias Bøgeskov Eriksen Mikael K. Simonsen Susanne Krebs - Byrådsmedlem for Radikale Venstre i Aalborg Kommune Daniel Borup

GODE CYKELFORHOLD BØR IKKE STOPPE VED BYGRÆNSENI landområder og byer under 1000 indbyggere cykler folk i gennemsnit en h...
25/10/2026

GODE CYKELFORHOLD BØR IKKE STOPPE VED BYGRÆNSEN

I landområder og byer under 1000 indbyggere cykler folk i gennemsnit en halv kilometer om dagen ☹️

I Aalborg er tallet tre gange så højt! 📈

Det er måske ikke så overraskende, når man ser på, hvor ulige mulighederne for at vælge cyklen i hverdagen er fordelt mellem Aalborg byområde og landdistrikterne...

I Aalborg byområde har cyklisterne adgang til en supercykelsti og brede cykelstier flere steder samt en forholdsvis sammenhængende og god cykelinfrastruktur 🤩

Modsat skal cyklisterne i landdistrikterne mange steder cykle på smalle veje sammen med myldretidsbilisterne, dele vejene med tung trafik, og sikre forbindelser til arbejdsplads, skole og offentlig transport er en sjældenhed ☹️

Resultatet af manglen på tryg, sikker og sammenhængende cykelinfrastruktur i landdistrikterne, er at flere og flere familier investerer i bil nr. 2 og nr. 3.

Det betyder flere biler på vejene, mere trængsel og færre borgere, der får glæde af den sunde motion på cykelturen til arbejde eller uddannelse.

CYKELSTIER FÅR FLERE TIL AT CYKLE

Undersøgelser viser, at der er et klart sammenfald mellem antal kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer og andelen af den voksne befolkning, der cykler til og fra arbejde eller uddannelse.

Sammenhængen er lidt mindre stærk, når man ser på cykling til indkøb, besøg mv. For fritidscykling er det naturen, smukke områder og gode stier, der hiver folk ud på cyklen ℹ️

Derfor er det problematisk, at der i Aalborg Kommune kun er 0,7 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer, hvilket er på niveau med Skive og Nyborg Kommuner ☹️

Men Aalborg er milevidt efter førende cykelkommuner som Odense og Aarhus, der har henholdsvis 2,7 og 2,6 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer ℹ️

ELCYKLEN ER ET REELT ALTERNATIV TIL BILEN

Aalborg Kommunes forsøg med deleelcykler bl.a. i Vaarst og Fjellerad viser at borgerne gerne bruger elcyklen i fritiden til fornøjelsesture og foreningsaktiviteter samt til besøg hos venner og familie. 50-70 procent af de vanlige fritidsbilture blev erstattet med elcykelture ℹ️

Det igangværende forsøg bygger videre på et tidligere succesfuldt forsøg med at udlåne elcykler til borgerne i landdistrikterne 🚲 🚲 🚲

Begge forsøg har vist, at elcyklen betragtes som et pålideligt og fleksibelt transportmiddel, og at den opfattes som et reelt alternativ til bilen, når borgerne har afprøvet den i deres hverdag 🤩

Der er tydeligvis et stort potentiale for mere cykling i kommunens landdistrikter, hvis lokalpolitikerne skaber rammerne for det gennem flere investeringer i cykelinfrastruktur 😊

Så lad os gøre det mere trygt, sikkert og attraktivt for borgerne uden for Aalborg og Nørresundby at tilvælge cyklen i hverdagen.

Cyklistforbundet NORDJYSKE MigogAalborg DR P4 Nordjylland TV2 Nord Landdistrikternes Fællesråd Landsbyerne i Aalborg Kommune

Spanien viser vejen: Nye og forenklede regler skal styrke cyklisternes forholdBilister skal holde 1,5 meter afstand og k...
21/10/2026

Spanien viser vejen: Nye og forenklede regler skal styrke cyklisternes forhold

Bilister skal holde 1,5 meter afstand og køre mindst 20 km/t under den tilladte hastighed, når de overhaler en cyklist på landevejen, mens bilister i byerne skal holde fem meters afstand til cyklisten, indtil de eventuelt vælger at overhale 🤩

I bymæssige omgivelser opfordres cyklister også til at cykle midt på gaden/vejen, så de bliver mere synlige for bilister, og deres bevægelser bliver mere forudsigelige samt for at afskrække farlige overhalinger 🤩

Det lyder måske utopisk!

Men det er de nye færdselsregler, som er trådt i kraft i Spanien 💪

Formålet med loven er ifølge lovteksten, først og fremmest at understøtte cykling som en sund transportform, der kan bidrage til at reducere forureningen i byerne.

Sekundært at iværksætte tiltag, der forbedrer sikkerheden for cyklister, der jo som bekendt tilhører kategorien bløde trafikanter ℹ️

De fleste, der cykler uden for byerne, har formentlig prøvet at blive overhalet af en bil med høj fart eller meget lidt afstand.

Det er ikke nogen rar oplevelse!

Derfor følger vi i Cyklistforbundet de spanske tiltag med stor interesse for blandt andet at se, om bilisterne respekterer reglerne i praksis, og hvordan cyklisterne tager imod dem, samt om der viser sig en stigning i antallet af hverdagscyklister 🧐

I mellemtiden arbejder vi i Cyklistforbundet for at få færdselslovgivningen ændret, så bilister skal holde 1,5 meters afstand eller køre i den modsatte vognbane, når de overhaler en cyklist.

Den form for lovgivning eksisterer allerede i 12 europæiske lande ℹ️

Hvad tænker du om de nye spanske regler? Er der nogle af dem, vi også burde indføre i Danmark?

Du kan læse mere om de spanske tiltag i artiklen fra Cycling Weekly, som vi linker til i kommentarsporet 👇

Cyklistforbundet MigogAalborg NORDJYSKE TV2 Nord DR P4 Nordjylland

🚲 🔦 Cykeltjek med fokus på cyklisters synlighed  🔦 🚲Torsdag den 8. oktober tilbød vi gratis cykeltjek til cyklisterne i ...
19/10/2026

🚲 🔦 Cykeltjek med fokus på cyklisters synlighed 🔦 🚲

Torsdag den 8. oktober tilbød vi gratis cykeltjek til cyklisterne i Aalborg 🚲🚲🚲

Med den mørke og kølige årstid forude satte vi fokus på lys og reflekser 🔦🪞

Vores to flittige og ferme cykelreparatører var konstant i gang, fra vi begyndte kl. 15, til den sidste cyklist havde fået ordnet sin cykel lidt efter kl. 18 😇

Mens cyklisterne stod i kø for at få pumpet dæk, smurt kæder eller justeret småfejl på cyklen, fik vi en god snak med dem om synlighed i trafikken og Cyklistforbundets arbejde.

Tak til jer, der kom forbi, og til Jørgen og Niels for at stille jeres cykelreparationsevner til rådighed 🤝

Du kan læse vores guide til reflekser og cykellygter via linket i kommentarfeltet 👇

Cyklistforbundet

AALBORG BØR LÆRE AF ERFARINGERNE FRA GENTSiden 2010 er indbyggertallet i Aalborg Kommune steget med 10 procent. I samme ...
17/10/2026

AALBORG BØR LÆRE AF ERFARINGERNE FRA GENT

Siden 2010 er indbyggertallet i Aalborg Kommune steget med 10 procent. I samme periode er borgernes bilpark vokset med 25 procent og den vokser fortsat med mere end fire biler dagligt!

Stadig flere husstande råder over 2, 3 eller flere biler, og når først bilen er købt bliver den brugt. Også på de korte ture, hvor det måske ikke er nødvendigt 🤔

37% af alle ture under fem km i Aalborg og Nørresundby bliver foretaget i bil, ifølge tal fra Aalborg Kommune.

De mange biler og brugen af dem skaber trængsel og støj i Aalborg Midtby og Nørresundby til gene for beboere, besøgende og andre aktive trafikanter.

Den udvikling skal vi have vendt, så flere vælger cykel, gang eller kollektiv transport til gavn for klima og folkesundheden samt håndværkere, handicappede og andre der ikke har et alternativ til bilen 😊

GENT HAR VIST VEJEN

Et sted at søge inspiration til at vende udviklingen er i den belgiske by Gent, hvor man med simple tiltag har fået flere til at benytte kollektiv trafik og hoppe på cyklen.

Byen var ligesom Aalborg præget af trængsel, få cyklister, meget smutvejskørsel i bil og gennemgående trafik, der hverken bidrog til handelslivet eller attraktive byrum.

Derfor vedtog Gents bystyre i 2017 en mobilitetsplan, der opdeler bykernen i seks zoner og gør det umuligt for biler at køre mellem zonerne.

I stedet bliver bilerne ført ud på en ringvej, hvorfra de kan køre ind i de forskellige zoner. Derimod kan cyklister og fodgængere bevæge sig direkte mellem zonerne ℹ️

Samtidig blev der fra 2017 etableret flere cykelstier, cykelparkeringsanlæg og cykelgader med nedsat hastighed, hvor bilerne er gæster og skal tilpasse sig cyklisterne 🤩

RESULTATERNE EFTER DET FØRSTE ÅR VAR TYDELIGE:

Biltrafikken i myldretiden faldt med 12 procent 📉

Andelen af ture foretaget i bil faldt fra 55 % til 27 % 📉
De tilbageværende bilister kom hurtigere frem, selvom de skulle køre en længere afstand end før 🤩

På de vigtigste cykelstrækninger faldt biltrafikken med 40 procent, hvilket skabte øget tryghed for cyklisterne samtidig med at antallet af uheld faldt 😊

Antallet af cyklister steg med 25 procent 📈
Brugen af offentlig transport steg med 28 procent 📈

Det lyder måske besværligt og dyrt 🤔

Men faktum er, at bykernen blev opdelt i zoner hen over en enkelt weekend og hele planen kostede cirka 30 millioner kroner 🤯

Det er småpenge i forhold til mange andre offentlige investeringer, og gevinsterne er store!

Vi foreslår derfor at byrådspolitikerne ser mod Gent og følger rådet fra viceborgmester i Gent, Filip Watteeuw: 💬

”Den bedste bilplan for en by, er en cykelplan. Når man giver mere plads til gående og cyklister, får man ikke bare flere til at gå og cykle, man giver også mere plads til dem, der virkelig har brug for deres bil”.

Aalborg Kommune NORDJYSKE DR P4 Nordjylland TV2 Nord Cyklistforbundet

🚲 Hjælp de cykelglade elever på Tylstrup Skoles DUS/SFO  🚲Har du en børnecykel stående, som du ikke længere bruger?Så vi...
15/10/2026

🚲 Hjælp de cykelglade elever på Tylstrup Skoles DUS/SFO 🚲

Har du en børnecykel stående, som du ikke længere bruger?

Så vil Anders og de cykelglade elever i Tylstrup Skoles DUS/SFO hjertens gerne overtage den. 💚💚💚

DUS/SFO’en er med i Cyklistforbundets kampagne “Cykelglad SFO”.

Derfor bruger de, særligt om foråret og sommeren, meget tid i skolegården og nærområdet på at lære børnene at cykle og lave forskellige cykel-lege sammen.

Lige nu mangler de især cykler til børn i alderen:

🚲 6-9 år: 20-24 tommer
🚲 10-13 år: 26-28 tommer

Men de tager også gerne imod børne cykler i andre størrelser 😇

Hvis du har en cykel stående, som du ikke længere bruger, kan du kontakte Anders på [email protected].

Du kan se Anders og de cykelglade børn i filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=C0xWQ0OFh8E

Cyklistforbundet Aalborg Ligeher.nu MigogAalborg

CykelGlad SFO Interview med Anders

GØR 30 KM/T BILTUREN MEGET LANGSOMMERE?Den bekymring hører vi ofte, når vi foreslår en hastighedsgrænse på 30 km/t i bye...
13/10/2026

GØR 30 KM/T BILTUREN MEGET LANGSOMMERE?

Den bekymring hører vi ofte, når vi foreslår en hastighedsgrænse på 30 km/t i byerne.

Og vi kan godt forstå at forskellen mellem 30 og 50 km/t for nogle kan lyde stor 😊

Men faktisk var bilisternes gennemsnitshastighed i Aalborg i myldretiden blot 22,8 km/t i 2025, ifølge bilnavigationssystemsfirmaet TomToms trafikdata ℹ️

I den belgiske by Bruxelles har man allerede indført 30 km/t hastighedsgrænser på 90 procent af vejnettet. Her viste sammenligninger af 12 gennemsnitlige ruter før og efter indførelsen af 30 km/t, at rejsetiderne både i og uden for myldretiden overordnet set forblev de samme ℹ️

Det skyldes blandt andet kø, lyskryds, medtrafikanter der svinger, krydsende trafik og andre naturlige stop undervejs.

Det er disse forhold og ikke kun fartgrænsen, som er afgørende for den samlede rejsetid 🧐

Vi ønsker ikke en hastighedsgrænse på 30 km/t på alle veje i Aalborg Kommune. F.eks. vil det ikke give mening med en 30 km/t hastighedsgrænse på de større indfalds- og fordelingsveje, hvor der i forvejen er cykelstier.

Man bør sænke farten dér, hvor bilister deler gaderne med blandt andre børn, cyklister og fodgængere!

Ved at indføre 30 km/t som standardhastighed i byområder vil der baseret på erfaringer fra andre lande ske et dramatisk fald i antallet af ulykker og ikke mindst et dramatisk fald i alvorlige kvæstelser og døde samt gøre byområder langt mere trygge og sikre for cyklister, fodgængere, beboere og besøgende 🤩

Dertil kommer, at man får et bymiljø med mindre farlighedsstress uden at rejsetid og fremkommelighed forringes væsentligt 😊

Man kan roligt kalde det for en win-win-win beslutning at indføre 30 km/t i byerne 🎉🎉🎉

Cyklistforbundet DR P4 Nordjylland NORDJYSKE TV2 Nord

Adresse

Aalborg
9000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Cyklistforbundet Aalborg Afd offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del