19/06/2026
Jeg savner min mor, også selv om hun stadigvæk lever - det tænker jeg at mange kan nikke genkendende til. Både ægtefæller, børn og familie der er tæt på mennesker med demens. Også selvom min mor ikke er udredt, så er hun i grænselandet, hvor samtaler og forståelse af hvad der sker (ud)flydende.
I dag besøgte jeg Plejecentret Antvorskov hvor min mor er. De er bare de sødeste personaler, ligesom de er det rundt om i landet.
Jeg skulle hjælpe med at bytte det gamle hævekort til det nye. Ellers kan regninger ikke blive betalt.
Da jeg kom sad min mor og så billeder fra gamle dage. Og sjovt nok kan hun huske det meste. Men hvor gammel jeg er (hun mente i dag jeg var 29 år) eller hvornår og af hvem hun havde fået blomster af, vidste hun ikke. Men hun var som altid meget glad for at se mig.
Nå men jeg fik ringet op til banken. Flink mand jeg talte med. Jeg satte højtaler til, så min mor kunne svare på et par enkelte (og nemme) spørgsmål. Manden kunne godt høre, at min mor var der men også at hun var fraværende - dog fik hun læst op af tal og avis, så manden kunne høre, at det kunne hun godt. Han tilbød i øvrigt på bankens vegne at komme ud, så jeg kunne få en fuldmagt, med hendes, min og vitterlighedsvidners underskrifter på, for at gøre det nemmere i fremtiden at hjælpe.
Så efter en kop kaffe, og snak om blomsterne, også dem udenfor, billeder af dengang, så drog jeg derfra med en taknemmelighed, både over de personaler der i hverdagen på landets plejehjem får hverdagen til at fungere, men også til banken og medarbejderen der i den grad har forstået, at banken skal være der hvor opgaven skal løses - naturligvis i respekt for at reglerne overholdes.
Til aften drikker jeg en øl og spiser noget god mand med 2 gode venner - solen kommer til at skinne, det bliver så godt.
God eftermiddag, aften og weekend når den rammer dig🙏❤️